' '
-Huuset i Opror. 105
X
Fierds Scene.
P o lid s r, siven. Henrich.
Polidor.
Uforssammede ! I c g ssal komme dig t i l at fortryde, a t du glemmer hvem jrg er.
Henrich. ^
H c rr Euphron vilde giore sin O pvartning. —.
Polidor. '
H a n er velkommen ; men hvad fattes D ig , D u seer saa forflrckket ud.
—-Henrich. !
Deres Hn Bryerfsn giorde mig lit bange.
P olidor.
H vad siger han?
Henrich.
H a n saae m ig a n , som om han vilde fluge mig , og derpaa sagde han mig den lille C o m p lim c n t: dersom m in M o rb ro e r ikke jager dig paa D o r e n , saa stal jeg knuse dine Ribbeen« —
P olidor.
- t
H v is han g is r det, saa v il det blive destovarre fov
h a m .— . . .
. ,
Henrich.
D e t v il nok blive dcsvcrrre fo r m ig , og ikke fo r ham- Naadige H e r re ! fsrend det fluide f l e r ; faa vred
- - G Z jeg
LOf, Hmiset i Oprsr.
jeg ikke hvad jeg skal sige. Det bliver vel best jeg pakker mig. —
Polidor.
Lad Herr Euphron komme ind. —
Henrich.
S trar- Hvis han skulde siaae mine Sidebeen k Stykker » «
-Polidor.
Kan det faae Ende?
Henrich. (for sig selv.)
For en Ulykke! fsrend han skal faae knuset mine Ribs kern, stal vi nappes fsrst. —
Femte Scene.
Polidor, »g Euphron.
Polidor.
Knuse min Tieners Ribbeen! det kunde let htrnde sig.
«t jeg knuste Hovedet paa
hans-Euphron.
Underdanige Tiener, Herr Greve, min Vel«
ynder. —
Polidor. (med et vredt Ansigt.)
Herr Euphron, velkommen.
Euphron.
-: Er De vreed?
P o lid o r.
Jeg har Aarsag at vare det.
Euphron.
Dog ikke paa m ig ! vel!
Polidor.
I er min Ven.
Euphron.
Jeg hsrke noget af Grev Lelio. —
Polidor.
Grev Lelio er en Nar. —
» . » ^
Euphron.
Ja hvad skal man sige. De har dog ingen narmere S la g t i Verden end denne Droerson. —- ^
Bedre, om jeg ikke havde ham.
—-Euphron.
Saa kom De selv til at gifte D em , sorat vedlkgee holde Huuset.—
P olidor.
Hvad Huuset ? Dets Vedligeholdelse er mig ligegyft dig. Naar jeg er dod; saa vred jeg hvem jeg vil unde
mine Midler.Mm- - , ^ ?L .
?Euphron.
Euphron.
Jeg horer saa ofte, ar man skienker sine M id le r bort uden for Fam ilien ; men jeg horer det aldrig uden G ram « melse. —
Polidor.
Zeg kan gisre ved m it eget, hvad mig lyster.
Euphron.
D e har ret. D r kan gisre med Deres hvad D e v i l ; men retsindige og kloge Folk .oposte, deres V illie for B i l , lighed og Anstsndighed. H v o rfo r skulde D e ville bersve D eres B rvd e rb srn , fo r at berige Fremmede ? maaskee a f F ry g t fo r, at de skulle vare uskisnsomme og glemme Deres V c lg io rc re ? men mon man ikke endnu oftere og letter?
Klemmer en Testator, der ikke er a f eens B lo d . —^
P olidor.
Veed Z hvad m in S vigerinde har kadet mig sige ved hendes S o n ? hun v il at jeg skal give Henrich m in Tiener Afsterd. —
Euphron.
H u n har vel just ikke sagt, at hun v i l , men a t hun -tiskede. — .
Polidor.
H vad kommer hende m in Tiener ved?
. . . e
Euphron.
^n Svigerinde ?r dog altid meere end en Tiener,
r ; '
P olid or.
Je g .ffuldealtsaa jage er M enneffe bort, der tiener m ig
»el
, fo r at fornsye el urim eligt Fruentim m er.-Euphron.
' Jeg - v il just ikke sige: jage bort. M e n give hende nogen flags S a ris fa c rio n . F o r Huussreds ffyld maae man undertiden opofre noget.— /
P olibor. - '
^ o - ^
M i n S vigerinde er et ufornusrigt Fruentim m er.
Euphron.
D e t er en Ulykke for dem , som fodes med liden For«
stand; men en god M a n d ynker dem eller og barer over med dem ; th i den , som ikke kan bare over med andres F e il, har selv en, som er langt stsrre. , /
Polidor.
M i n Droerssn v il flaae Sidebeemne i tu paa m iir H e n r ic h .—
Euphron.
D e t har han kun sagt L V rrrd e . —
, .Polidor.
-Je g er H erre i dette H u n s , og jeg v il have,
at man
ffa l vise m ig LErbodighed.
s « ^
D e har N et.
^Euphron. >
-D e t bor saa at vare. —
k ,«»
. ^ ' . K »
-Polidor.
Polidor.
V i l han vare sin egen H erre, saa lad ham boe fo r sig selv, jeg har ham ikke nodic> —
Euphron.
Lad os ikke tale herom, kiereste G re v e , naar Huusene beelcS, saa frakkes de.
—-Polidor.
N a a r D e v il have mig til V en , saa er det desbedre fo r D e m , —
Euphron.
M aae det vare mig tilla d t, at jeg maae tale med D em om denne S a g . —
P o lid o r .
I er en sindig M a n d . M in Fader elskede jer, og Z v il intcr gisre uden hvad, som kan vare mig anstandigt. —
. ... Euphron.
Lad mig kun raadc. Jeg v il strax gaae hen t i l Grev«
inde kronore.
Polidor.
S iig hende: a t , naar hun v il mig noget, skal jeg komme til hende, og al hun ikke sender mig denne Fusentast, ' hun har t i l S o n - —
Euphron.
I Henseende t il denne Tiener — — maae der vare mig tilla d t at lov: noget. —
, - ^
' »7 i / ' ^ ' '
Polidor.
Sket in te t. Henrich bliver i m in Tjeneste.
-Euphron.
M a n kunde give ham Afskeed blot fo r en D ag.
Polidor.
Ikk e engang fo r en Tim e. —
» 4
Euphron. . .
Kiere H e rr G re ve , man maae undertiden give efter.
Jeg vceb dog, ot D e i F io r skikkede en anden bort, for ak for«
nsie rn Sangerinde- —
. Polidor. .
D e t er sandt- fo r han havde begegnet hende uartig. —
Euphron.
1
Og Deres Frue S vigerinde v il D e ikke tilstaae det
mindste? ' '
. .
Polidor.
H o r hendes Tanker. F or jeres S k y ld v il jeg beqvem«
me mig t il n o g e t.. ' .
Euphron.
Jeg takket fo r D eres Godhed. > Jeg veed , ar D e er en sindig Herre, og al D e vil. sinde sig i B illig h e d . Si»«
lens kionneste Egenskab er Fsyelighcd ; men Paastaaenhcd den hesligste. V i ere alle genegne r il Vrede-men saa mange
^vm give sande Venner G e h s r, formilde og remme den.
D e t , som foraa> sager mccst Ulykke i Verden , er K lam m er
^ « - » ?
rre ; men Klammerie imellem <Llagtninge plejer altid ar vare
vcrre Let voerste. M a n maae derfor ikke give Vreden T si«
len, men raade V o d derpaa, saasnart m n e lig t, og bercenke, a l den stsrftc Lyksalighed i et H uu6 er Eenighed, Fred o - god Fsrstaaclft. —
- (H -n gaaer.)
Polidor.
J e g er den fsyeligste M a n d paa Jorden. Zeg elsker ingen T in g saa hoik, som Eenighcd og F red; men hvis man kommer mig for n<rr, faa gielder nuet. H eller dse e n d ' give efter. —
H
Slette Stene.
(Lconores Vcerelse forestille-.)
Pernille, siden Leonore.
Pernille.
Henrich skal betale d e t, saasandt jeg er en å rlig P ige.
Fsrst snakke mig for om sin Kierlighed og siden bryde mig.
Forrcrder! t il mig T s y te ! r il mig K o b le rffe ! men han skal smsre sine S k o v le .. Fruen har sagt at han skal paa D s re n og paa D o re n skal han ; jeg kan aldrig fartes Kierester.
-Leonore.
' . »
' M i n S vo g e r begegner mig saaledeS
Pernille.
' ' * k . ^ i '
H vad meener Deres N a a d e ?
G t B H >
Leonore.
H a n gior meere a f en Tiener end af sin S v ig e rin d e .—
Pernille.
Pernille.
V il Greven da ikke give Henrich Afskeed. —
Leonore.
Pernille.
Himmel cg Jord ! vor jeg i DereS Sted , saa ville jeg sitre mit Sind derpaa. —
Leonore.
Jeg fortiener ikke, at lade mig troede med Fodder. —
Pernille.
Det er vist, at De ikke uden Skam kan give efter.
> Leonore.
A t ncrgte mig den lille Erstatning at skille sig ved en Tiener. —
Pernille.
En Tiener som har sat ZErbodtgheden for D im til Side.
v
Leonore.
Det er for meget. —
Pernille.
A t sige, at min Frue er egensindig.
Leonore.
Den Dumdristige!
!, 'L'
i »
Pernille.
At
H u n Per u d , som vor Frue D a g iFaste-Leonore.
H a r han sagt det? —
Pernille.
Tilforladelig-Leonore.
O g den S kie lm pulle komme for mine S in e . —
Pernille.
H a n v il blive endnu meere nasviks, han v il lee D em ud i D eres aabne S in e . N a a ! jeg vilde med Glade give e tA a rs L o n t il, at Henrich kom paa P o rte n . —
Leonore.
H a n maae have varet meget uforskammet imod d ig ?
Pernille.
Lad os aldrig tale om m ig. Frue, hvis det kun gieldte m ig , vilde jeg heller taake a lt, end bringe Huuser i O p
ro r- — M e n m in Frues LEre ligger mig paa H je rte t.
Zeg kan ikke udstaae, at man taler ilde om Hende, vg glem
mer hvad man er hende skyldig. M in F r u e ! den fromme, eyegode, tilbedelige F r u e ! at kalde hende egensindig ! ligne hende ved vor Frucdag i Faste! jeg brander af Harm e.
M i n Galde lober over. Vreden v il qvale mig- H v is D e ikke havner D em , hvis G rc v P o lid o r bliver ved, hvis H en- rich vindei S e v e r ; saa paatager jeg mig at udfore DrreS H a v n . S p ilL b u b e , N e d rig e , S k ie lm , E se l, For- dom.te- —
Leonore.
Leonore.
Naa , naa, Pernille, forivre D ig dog ikke saa^stcerk.
l See hvem der er. Zeg horer nogen komme. —
Pernille, (for sig.)
Lad hende kun troe, at det er for hende jeg har det saa heftigr.. Han har kaldet mig Toyte. Det tilgiver jeg ham aldrig. —
Syvende Scene.
!
Leonore, Pernille, Euphron.
kronore.
Hvilken en rar Pige er ikke det. Hvor ivrig hnn er l for sin Frue.—
Pernille.
Herr Euphron er her.
Euphron.
Vdmyge Tiener, min hsistcerede Frue Grevinde« —
Leonore.
Tienerinde Herr Euphron. —
Euphron.
Om Forladelse jeg kommer saa dristig.
Leonore. .
De gisr risig en FornMsk
Pernille.
Veed H e rr Euphron det a lt ?
Euphron.
H v ilk e t?
Pernille.
A t Henrick) har forlobet sig mod m in F ru e .—
Leonore.
O g at G re v P o lid o r ikke v il give ham sin Afskrev.
S y n e s D em at det er en O pforsel, man kunde vente sig a f en C avalleer? —
Pernille.
D e t kommer Haarene t i l a t staae paa rens H o
ved. —
Euphron.
S a a sagte. Frue G re v in d e , hvad har da Henr rich sagt?
Pernille.
H a n har sagt hende en heel Hoben Grovheder, en vcrrre end den anden. —
Euphron.
J e g taler ikke med jer. H vad har han da sagt D e m ?
Leonore.
H a n har ikke ta lt med mig. Havde han under, , staaet sig ar sige mig et O rd i mine V in e , havde jeg j ladet ham kaste nd a f V ind ue t. —
Euphron.
A ltsaa?
Pernille.
A lts a a , altsaa. — D e t er med mig han har ta lt. —
Euphron.
H g I er den, som har bragt dette fo r jeres Frue ?
Pernille.
D e t var a r tig t, om jeg holdt mig r o r lig : at jeg stod
»g horte m in Frue mishandle og talte ikke et O rd. —
Euphron.
N e i see m ig engang t i l det retskafne F ru e n tim m e r!
hvilken god og nidkier P ig e ! det er Tieneste«Folks M aneer at tale ilde om deres Herskab. O g I , Z o m fru e , som saa nsiagtig beretter , hvad de andre har sagt; I har maaskee havt meere af M u nd en end de.
Pernille.
Z e g ! jeg undres over —
Euphron.
O m Forladelse, F rue, jeg er en gammel M a n d , jeg er en oprigtig M a n d med H ie rte t paa Laberne: disse M is » forstaaelser smerter m ig , og jeg haaber at bringe alting i
Roelighed. —'
Leonore.
H a r D e ta lt med m in S v o g e r.
Euphron.
J a meget v id tls ftig , og alting skal blive fo rlig t. —
Leonore.
G iv e r han da Henrich sin Afskeed?
Euphron.
O m han just ikke giver ham Afskeed. —
F
Pernille.
O m han ikke giver ham Afskeed, bliver der intet F o rliig af.
Euphron.
T ie stille, M am sel, det er ikke jeres S a g . — Greven har den stsrste Hsiagtelse for Deres N aa de, og det gig r ham o n t , at D e har havt Lejlighed ril at blive fo rtsrn et.
D a G rev Lelio saa pludselig forlangede det af ham, uden forud at l-elave hans S in d derpaa , at han skulde give stn Tiener Afskeed, blev han i Begyndelsen lid t fortrydelig derover, og jeg k ro e r, at G re v Lelios Heftighed i at fo r
langedette, har tildeels vcrret Aarsag t il hane Fortrydelse;
Denne Tiener holder han a f , han har havt ham lcenge, og det vilde giore ham ont at skille sig af med ham. —
Leonore.
H a n v il al> saa ikke give ham Afskeed.—
Euphron.
M a n faaer mage det saa at —
Pernille.
H v is han ikke giver ham Afskeed, saa ingen A v rliig .—
Euphron.
Euphron.
Hun kommer mit heele Blod til at kaage.
Leonore.
Vcrr stille og lad ham tale.
Eiiphron>
Grev Polidor er villig til at befale Henrich at bede
! Deres Naade om Forladelse.
Pernille.
Pyt. —
Euphron.
Han skal endogså« legge Liberiet.
Pernille.
Pyt.
Euphron.
Og saaledes uden Liberie komme at bede om For.
j ladelse.
Pernille.
Ikke andet!
Euphron.
(for sig) Jeg holder det ikke lcenger ud. (hsit) Oz o om De befaler, stal han blive ude af Hotellet i enza 4.
L Dage. —
Pernille.
Nei nu maae jeg ret lee.
Euphron.
H an skal anholde om Deres Forbon for at komme i sin Tieneste ig ie n .—
Pernille.
E n herlig Forklaring.
Euphron.
H vad v il I sige med jeres herlig Forklaring ? Hvad kommer den S a g jer ved? Frue G re v in d e , tag mig det ikke unaadig op ; men jeg veed ikke hvorledes D e kan taale flige N asviisheder.
Lconore.
S a a , gaae bort.
Pernille.
M i n naadig Frue /
kronore.
Gaae din V c i , siger jeg.
Pernille.
Deres Naades ZEre krover, at »
-Leonore.
P e r n ille / D u forstaaer m ig .'
^ ' 7 ;
Pernille.
^ r / ^
EM-Zeg gaaer, ( fo r sig) men den gamle K n a rk stal be
tale det- (gaaer)
c ^
- .
^ ^ .