Uddannelsesreform
2004 har været påvirket af mange forandringer på uddan-nelsesområdet. Med den nye universitetslov er der lagt op til betydelige reformer på uddannelsesområdet. Den nye uddannelsesbekendtgørelse om bachelor- og kandidatud-dannelser ved universiteterne er et led i processen. Be-kendtgørelsen opstiller ensartede rammer for uddannelser-ne.
Mange af forandringerne har i sagens natur været foran-kret i de faglige miljøer, hvor arbejdet med modulisering og kompetencebeskrivelser har lagt beslag på mange res-sourcer. Alle fakulteter har igangsat ambitiøse udviklings-projekter. Samtlige studieelementer bliver gennemset, mange bliver revideret og flere nye kommer til. Opgaven kræver en stor ressourceindsats overalt på universitetet.
I fællesadministrationen har opgaven været, at under-støtte det faglige udviklingsarbejde og gennem rektors ud-dannelsesudvalg at medvirke til overordnede drøftelser af uddannelsesreformens forandringer.
Det er ikke uddannelserne alene, som er under foran-dring. På vejledningsområdet er der lagt op til en betydelig styrkelse og professionalisering. Vejledning om valg af er-hverv efter endt uddannelse skal integreres på alle vejled-ningsniveauer: ved indgangen til uddannelserne, ved valg af bachelorprojekt, ved valg af kandidatuddannelse og valg af specialeemne. I fællesadministrationen er der oprettet en lille administrativ enhed, som skal koordinere den samlede vejledningsindsat på KU, samtidig med at der i fællesskab med de faglige miljøer skal indsamles information om ud-viklingen på arbejdsmarkedet for KU’s kandidater og ba-chelorer. Det overvejes at samordne indsatsen med univer-sitetets bestræbelser på at fremskaffe flere projektforløb i virksomheder, som kan indgå i de studerendes studiefor-løb.
På tværs af universitetet er der i 2004 gennemført to ini-tiativer, som begge har til formål at styrke og udvikle ud-dannelserne. I efteråret 2003 iværksatte universitetet i sam-arbejde med Danmarks Evalueringsinstitut et auditerings-projekt. Projektet havde til formål at undersøge og vurdere universitetets arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelserne i et fremadrettet perspektiv. Projektet blev afsluttet i slutningen af 2004 med en rapport, som indehol-der anbefalinger til håndtering af det fremtidige kvalitetsar-bejde på uddannelsesområdet. Arkvalitetsar-bejdet med at implemen-tere rapportens anbefalinger blev påbegyndt i begyndelsen af 2005. I 2004 blev der også truffet beslutning om at etab-lere et fælles Center for Web-baseret læring. Centeret er placeret som en del af studieadministrationen, og skal understøtte en samlet satsning på hele universitetet.
Universitets uddannelser har været og er stadig populære blandt udenlandske studerende. Alene i 2004 modtog uni-versitetet 928 studerende (inklusiv studerende på sommer-program mv. er tallet 1.068). Det er en stigning på 25 pro-cent i forhold til året før. I 2004 rejste 776 studerende ud for at studere på attraktive partneruniversiteter overalt i verden. Som følge af den stærkt stigende ansøgermængde, er der i 2004 lagt et stort arbejde at udvikle et state-of-the-art elektronisk ansøgningssystem til alle udrejsende danske studerende. Fra første ansøgningsfrist i 2005, vil alle papir-ansøgninger blive afløst af elektronisk ansøgning og sags-behandling, hvilket vil forenkle ansøgningen for de stude-rende. Anden fase af projektet er et tilsvarende system for indrejsende studerende. Det forventes også, at dette system vil være klart til ibrugtagning i 2005, således at
Køben-havns Universitet åbner sig elektronisk - også med engel-ske servicemuligheder via hjemmesiden for studerende fra hele verden.
Styring
Universitetet har fra 2000-2003 haft indgået en udviklings-kontrakt med ministeriet. Da universiteterne i 2004 har være meget forskellige med hensyn til at få nedsat deres bestyrelser, har ministeriet i 2004 meddelt universiteterne, at der for 2005 skulle indgås udviklingskontrakter alene for dette år, og at disse skulle indgås af rektor og ministeren, hvorefter de kommende og mere langvarige kontrakter skal indgås mellem de nye bestyrelser og ministeren.
Udviklingskontrakten blev indgået med VTU i decem-ber 2004. Kontrakten er baseret på forslag fra rektoratet, høring af fakulteterne, drøftelser i konsistorium og for-handlinger med VTU.
Kontrakten omfatter en række emner der er centrale for universitetets udvikling, bygget op omkring de 4 formål der fremgår af universitetsloven: Forskning, uddannelse, formidling og vidensudveksling. Der er lagt linjer som kan tages op og forfølges i næste kontrakt med VTU.
På det internt styringsmæssige område afføder den nye universitetslov også krav om ændringer. For at styrke de styringsmæssige rammer og etablere redskaber der kan indfri universitetslovens mere tekniske krav om kapital- og investeringsstyring blev omstillingsprojektet “KU2005”
iværksat i begyndelsen af 2004. KU2005-projektet vil på det økonomistyringsmæssige område gøre universitetet klar til overgangen fra en bevillingsstyret statsinstitution til en tilskudsfinansieret selvejende institution og dermed klar til at leve op til de nye krav. Projektet KU2005 har i 2004 involveret ledere og medarbejdere overalt på universitetet og er en væsentlig drivkraft i den igangværende omstilling og organisationsudvikling.
I 2004 har hovedsamarbejdsudvalget afsluttet reviderin-gen af universitetets personalepolitik så den nu lever op til de krav den statslige personalepolitik stiller f.eks. med henblik på karriereplanlægning og ledelsesudvikling. Der-udover indeholder den nye retningslinjer om sygefraværs-samtaler og elektronisk adgangskontrol, ligesom der er indføjet afsnit om universitetets holdning til chikane i bred forstand.
Bygningsområdet
Lige siden den daværende regering vedtog SEA-ordningen i sommeren 1999, har det været klart, at den ville medføre en betydelig økonomisk belastning for Københavns Uni-versitet til forskel fra de fleste andre uniUni-versiteter, idet ord-ningen indebærer en omfordeling. Det præcise omfang af det underskud, som ordningen gav universitet har imidler-tid ikke stået klart. Der har i 41/2 år været ført forhandlin-ger med ministeriet, for at skabe sikkerhed omkring de økonomiske betingelser. Dette forløb blev afsluttet i slut-ningen af 2003, og resultatet blev, at universitetet må ac-ceptere at ordningen betyder et årligt underskud på 55 mio.
kr., når den er fuldt indført i 2011. På den baggrund beslut-tede konsistorium i februar at dette underskud, frem til 2011, gradvist skal fjernes gennem en reduktion af univer-sitetets arealforbrug, og konsistorium besluttede tillige en fordeling af reduktionskravet mellem de enkelte fakulteter og fællesadministrationen.
På baggrund heraf skal der i 2005 udarbejdes konkrete arealplaner, der sikrer, at de af konsistorium fastlagte
re-duktionskrav føres ud i livet. Omregnes det forventede un-derskud på 55 mio. kr. til et arealmæssigt overforbrug i m2, svarer det til, at vi frem til 2011 skal reducere vores areal-forbrug med 60.000 m2, eller ca. 10% af det samlede areal.
For hvert fakultet udarbejdes nu arealplaner med henblik på at fastlægge konkrete arealafgivelser på kort og lang sigt. Arealplanerne vil løbende blive revideret som en del af de årlige bygningsplaner.
Der har også været arbejdet med styringen på det byg-ningsmæssige område. Økonomi og Bygnings Udvalget besluttede at kortlægge universitetets lokaleudnyttelse, i første omgang udnyttelsen af teorilokaler. En første rapport herom forelå ultimo 2004, og det er besluttet at kvalificere materialet ved en uddybende stikprøvekontrol i foråret 2005. Formålet med lokaleundersøgelsen har været at til-vejebringe et overblik over udnyttelsen af universitetets lo-kalemasse med henblik på at fremkomme med forslag der kan optimere udnyttelsen.
Samtidig forventer TA at kunne udnytte resultatet af un-dersøgelsen i arbejdet med den fysiske planlægning i form af en kontrol af Helhedsplanens lokalenormer i praksis. På baggrund af registreringen i efteråret og foråret vil TA ud-arbejde en endelig afrapportering inden sommer 2005.
I universitetets bygningsmasse indgår opførelsen af det nye Biocenter i Universitetsparken, som blev påbegyndt i efteråret 2004 og forventes afsluttet ultimo 2006. Også etablering af Center for Sundhed og Samfund på Kommu-nehospitalet er under realisering, og de første brugere er flyttet ind i slutningen af 2004.
Med henblik på at skabe klare ensartede retningslinjer for opgaver på bygningsområdet er der i foråret 2004 igangsat etablering af et regelsæt på området. Der er lavet en bruttoliste på godt 40 regler og administrative forskrif-ter som skal udarbejdes i den kommende tid. Dette arbejde forventes koordineret med gennemførelsen af en analyse af bygningsområdet.
Organisatorisk udvikling
I 2003 styrkede universitetet sin indsats for teknologiover-førsel ved at etablere TT-enheden, der blev etableret en kommunikationsafdeling, og IT-afdelingen blev reorgani-seret. I 2004 blev økonomiforvaltningen reorganireorgani-seret. Re-organiseringen betød
• nedlæggelse af Budget- og Planlægningsafdelingen (BPA), Økonomikontoret (ØKO) og Statistikkontoret (STAT).
• etablering af en samlet økonomiforvaltning (Økono-miafdelingen) bestående af hele BPA og ØKO’s om-råder, samt økonomi og ejendomsadministrationen fra TA og visse af de opgaver der pt. udføres i STAT.
Øvrige opgaver i STAT overføres til de relevante af-delinger.
• etablering af et nyt, tværgående sekretariat (Fælles-sekretariatet) til en række opgaver, der går på tværs af FA’s faglige enheder.
For at afdelingerne kan koncentrere sig om deres faglige ak-tiviteter, er alle de rent administrative processer samlet i Fællessekretariatet, for herigennem at sikre en ensartet og effektiv service samt en udvikling af området.
Fællessekre-tariatet skal have den samlede journalfunktion (undtagen Personalejournalen), budget og regnskab for fællesadmini-strationen ligger i Fællessekretariatet, hvor opgaver som modtagelse, indkøb, rejsebestilling, flytning, fravær/ferie mv. også placeres. Derudover vil en meget vigtig opgave være, at afdelingen skal tage sig af kvalitetsudvikling af de administrative procedurer, så fællesadministrationen kan være i spidsen, når det drejer sig om god sagsbehandling.
Endelig skal Fællessekretariatet huse projektchefen og sikre den fornødne sekretariatsbistand til denne vigtige funktion.
De mange forandringer har ikke bare betydet navneskift og ændrede opgaver. Mange har også fået nyt arbejdssted og en ny chef. Mere end 1.000 flyttekasser og 100 skrive-borde er blevet flyttet. Fællessekretariatet er nu samlet i kommunitetsbygningens stueetage og 1. sal. Forbindelse med den nye reception i porten Nørregade 10, og Økono-miafdelingen er blevet samlet på 1. og 2. sal i Museumshu-set.
Selv efter så store forandringer kan vi ikke sige at vi er helt på plads. 2005 vil byde på nye forandringer og en fort-sat omstilling og effektivisering af administrationen så vi hele tiden skaber mest mulig administrativ kvalitet inden-for de ressourcerammer vi aktuelt har.
Samarbejdsudvalget
Samarbejdsudvalget for den centrale administration (CSU) består af 16 medlemmer – 8 pladser på henholdsvis A- og B-siden. Udvalget har i året afholdt 10 møder. B-sidens formandskab er blevet udskiftet i sommer 2004.
Udvalget har i 2004 drøftet fællesadministrationens øko-nomi, personaleforhold og -udvikling samt organisatoriske forhold. Strategisk kompetenceudvikling og medarbejder-udviklingssamtaler (MUS) er afrapporteret til HSU efter gældende retningslinjer. Desuden har afdelingerne afrap-porteret deres erfaringer med samt lokale retningslinjer for hjemmearbejde.
Implementering af Økonomireformprojektet KU2005 har været behandlet på flere møder. Organisationsændrin-gerne i fællesadministrationen – ikke mindst etablering af Fællessekretariatet er ligeledes behandlet i løbet af året.
Lokaleforhold, seniorpolitik, rygepolitik, inventarpolitik, udviklingskontrakt, samarbejdsformer, indsatspunkter fra Videnregnskabet 2002 og prioriteringsområder til budget 2005 er øvrige større emner som CSU har behandlet. Der er i udvalget løbende drøftet tidsregistrering i FA, Kompe-tenceudviklingsstrategi for FA samt handlingsplan i forbin-delse hermed. Denne strategi operationaliseres i 2005.
Fællesområdets økonomi
Oversigten nedenfor viser forbrugstal for de seneste fem år samt budgettal for 2005. Forbrug og budget er fordelt på årsværk, artsgrupper, afdelinger og formål.
Art / Afd. / Formål Årsværk/mio. kr.
Forbrug Budget
2000 2001 2002 2003 2004 2005
AC-Chef 25,82 25,25 25,29 30,56 34,33 38,63
AC-TAP 64,64 73,22 83,45 89,73 95,71 105,77
TAP 119,84 123,12 124,97 126,12 127,03 131,3
Årsværk 210,3 221,59 233,71 246,41 257,07 275,70
Fastløn 73.474 82.001 89.221 99.038 109.626 119.531
Løsløn 5.484 6.681 5.053 6.669 7.208 4.894
Øvrige udgifter 189.835 661.828 707.076 821.043 847.677 121.016
Indtægter -32.174 -23.294 -101.656 -75.093 -121.651 -27.157
Artsgrupper 236.619 727.216 699.694 851.657 842.859 218.283
Fællesudgifter 4.522 7.915 7.478 11.395 13.690 2.574
Ledelsessekretariatet 8.406 10.360 11.873 10.106 19.039 36.747
Kommunikationsafdelingen – – – 4.843 5.975 8.290
Fællessekretariatet – – – – 1.129 14.674
Projektchef – – – 57 643 1.340
Studieadministrationen 22.220 25.987 32.284 25.032 25.934 28.059
Det Internationale Kontor – – – 5.433 5.042 9.148
Tilmeldingssekretariatet 2.605 2.375 3.170 3.529 3.129 –
Studievalg København 7.266 4.936 6.823 4.570 3.343 –
Teknisk Administration 121.095 596.947 553.528 697.778 657.962 18.598
ADB-kontoret 24.276 26.062 27.058
IT-afdelingen 34.377 38.339 43.798
Økonomikontoret 20.153 21.445 22.326 24.014 23.967 –
Personale- og Jura 11.835 12.911 13.431 14.543 13.928 12.269
Budget- og Planlægning 4.110 4.725 5.000 4.829 5.272 –
Økonomiafdelingen – – – – – 32.297
KU 2005 – – – – 12.567 9.236
Statistikkontoret 1.525 1.849 2.233 2.492 2.430 –
Tilskud 8.605 11.703 14.491 8.658 10.470 1.253
Afdelinger 236.619 727.216 699.694 851.657 842.859 218.283
Administration 107.880 122.640 128.518 146.598 179.664 214.013
Bygninger 106.670 581.264 542.342 684.040 650.110 –
Øvrige 22.069 23.312 28.835 21.019 13.085 4.270
Formål 236.619 727.216 699.694 851.657 842.859 218.283
NOTE: Stigningen i forbrug 2001 skyldes ikrafttrædelsen af SEA-ordningen, der indebærer markant voksende huslejeud-gifter for universitetet. SEA-ordningen administreres i regnskabsårene 2001-2003 centralt i FA. Fra 2005 er SEA sammen med Tilmeldingssekretariatet og Studievalg København udskilt fra FA.
(nu IT-afdelingen) (tidligere ADB-kontoret)
Informationsvirksomhed
I dette afsnit omtales nogle af de vigtigste eksempler på de forskelligartede formidlings- og informationsaktiviteter på Københavns Universitet på fælles niveau.
Formidling af forskningsresultater er et af universitetets hovedformål, og en stor del af denne formidling varetages af de enkelte forskere og de enkelte institutter og fakulte-ter. Oplysning om universitetets forskning og de videnska-belige publikationer hvori den nøjere beskrives, findes i in-stitutternes beretninger i årbogen.
Formidlings- og Informationsudvalget Formidlings- og Informationsudvalget, populært kaldet FIU, er nedsat af rektor og er rådgivende for rektor i for-midlings- og kommunikationsspørgsmål. Det har 10 med-lemmer: En dekan som formand, udpeget af rektor, deka-nerne eller formanden for hvert fakultets formidlingsud-valg hvis et sådant haves, ellers en repræsentant for hvert fakultet samt et medlem udpeget af hver af konsistoriums grupper: Studerende, TAP og VIP. Udvalget havde pr.
1.4.2004 følgende medlemmer:
Formand: Dekan Tage Bild, Det Samfundsvidenskabeli-ge Fakultet.
Det Teologiske Fakultet: Prodekan Mogens Müller.
Det Juridiske Fakultet: Dekan Vagn Greve.
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: Institutleder Lars Bille, Institut for Statskundskab.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: Dekan Ralf Hem-mingsen.
Det Humanistiske Fakultet: Dekan John Kuhlmann Madsen.
Det Naturvidenskabelige Fakultet: Dekan Henrik Jeppe-sen.
Studerende: Stud.mag. Henrik Friis.
TAP: Laboratoriefuldmægtig Dorte Heldrup, Kemisk In-stitut.
VIP: Lektor Niels-Henrik Topp, Institut for Statskund-skab.
Internet og WebNet
På baggrund af Portalværkstedets foranalyse fra 2003 ud-arbejdede Kommunikationsafdelingen i foråret 2004 et projektoplæg til en modernisering af universitetets webom-råde. Et væsentligt omdrejningspunkt var implementerin-gen af et fælles system til at administrere indhold på uni-versitetets websider – et Content Management System (CMS). Universitetets Administrative It-udvalg (AITU) godkendte oplægget, men iværksættelsen af projektet af-ventede ved årets udgang afklaring af ressourcer og bud-getramme.
I forbindelse med institutsammenlægninger påbegyndte Det Humanistiske Fakultet et revisionsprojekt i 2004, der skal lede frem til en omlægning af institutternes websider i et fælles CMS. Det blev i den forbindelse aftalt, at fakulte-tets projekt skal være med til at danne grundlag for univer-sitetets moderniseringsprojekt.
I WebNet, der er et forum for alle, der arbejder med websider på Københavns Universitet, blev der i 2004 af-holdt arrangementer om henholdsvis trends på offentlige netsteder og forskningsformidling på web.
Designprogrammet og Designgruppen
Designgruppen har siden designprogrammets iværksættel-se i 1999 været styregruppe for designprocesiværksættel-sen og rådgi-vende for rektor i designspørgsmål. Rektor har nedsat signgruppen og udpeget dens formand. Den behandler de-signmæssige emner som efterfølgende kan udmønte sig i indstillinger til rektor når retningslinjer skal stadfæstes og fx nedfældes i designmanualen. Blandt de emner, der blev behandlet i 2004, var selve designmanualens opbygning, færdigudvikling af universitetets skilteprogram og etable-ring af et selvstændigt skilteafsnit i designmanualen. Rek-tor har i 2004 godkendt følgende indstillinger fra Design-gruppen: Nyt segl til Det Sundhedsvidenskabelige Fakul-tet, engelske betegnelser på universitetets enheder, navne-træk på afdelingers websider, studerendes brug af universi-tets- og fakultetslogo, forsider til speciale- og ph.d.-af-handlinger, universitetsflag, visitkort til studerende samt nyt koncept for doktor- og æresdoktorbreve.
På baggrund af at designprogrammet nu er så udviklet, at alle væsentlige aspekter er belyst og fastlagt i designma-nualen på www.ku.dk/designmanual, forberedte Design-gruppen i december 2004 en indstilling til rektor om ned-læggelse af Designgruppen, hvorefter designprogrammet fortsat vil være forankret i Kommunikationsafdelingen, men med en årlig afrapportering til Formidlings- og Infor-mationsudvalget (FIU).
Designgruppen havde 1.4.2004 seks medlemmer, heraf to dekaner, et TAP- og et studentermedlem fra konsistori-um samt kommunikationschefen og designprogrammets koordinator, begge fra Kommunikationsafdelingen:
Dekan Vagn Greve, Det Juridiske Fakultet (formand).
Dekan John Kuhlmann Madsen, Det Humanistiske Fa-kultet.
Laboratoriefuldmægtig Dorte Birgitte Heldrup, Kemisk Institut (TAP).
Stud.mag. Henrik Friis (studerende).
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og dets enheder tog 1. september 2004 et nyt bomærke i brug. I bomærket indgår et nyt segl indeholdende det kend-te lægesymbol æskulapstaven med slangen, der har rod i den græske mytolo-gi. Seglet er udført af grafisk designer Pete Burke, Kommunikationsafdelin-gen. Samtidig skiftede fakultetet farve fra lyserød til mørkeblå. Dermed har tre ud af seks fakulteter fået eget bomærke.
Kommunikationschef Claes Amundsen, Kommunikati-onsafdelingen.
Kommunikationsmedarbejder Jens Fink-Jensen, Kom-munikationsafdelingen.
Universitetsavisen
Universitetsavisen udkommer 17 gange årligt med 16-24 sider i et gennemsnitligt oplag på 27.000 eksemplarer.
Det er Universitetsavisens formål at bringe nyheder, re-portager og debat om og for studerende og ansatte på Kø-benhavns Universitet. Desuden bringer Universitetsavisen meddelelsesstof i form af stillingsopslag, gæsteforelæsnin-ger, legater etc. fra universitetets ledelse, fakulteterne og institutterne.
Universitetsavisens redaktion består af en ansvarshaven-de redaktør (DJ), en journalist (DJ), en journalistprakti-kant, en informationsmedarbejder (DM) samt en studenter-medhjælp. Redaktøren er ansvarlig ifølge presseloven og redigerer avisen efter de sædvanlige journalistiske princip-per og ansvar.
Universitetsavisen bliver fordelt med intern post til alle ansatte. Studerende henter selv avisen fra standere på afde-lingerne. Derudover sendes avisen til pressen, politikere, ministerier og udvalgte beslutningstagere på det uddannel-ses- og forskningspolitiske område.
Abonnement på Universitetsavisen koster 150 kr. årligt.
Redaktion: Krystalgade 16, 1172 København K, telefon 35 32 28 98, fax 35 32 29 20,
uni-avis@adm.ku.dk, www.ku.dk/universitetsavisen.
Universitetsradioen
Universitetsradioen har siden 1987 sendt i hele det stor-københavnske område med brugere af Københavns Uni-versitet som primær målgruppe, det vil sige både studeren-de, lærere og teknisk-administrativt personale. Universi-tetsradioen drives på frivillig basis af cirka 100 studerende fra alle fakulteter på Københavns Universitet.
Universitetsradioen sigter mod dagsaktuel formidling af nyheder med tilknytning til både Københavns Universitet, andre højere læreanstalter samt uddannelsesverdenen gene-relt. Målet er især at være tværfaglig, ligesom radioen er nonkommerciel og uafhængig af partipolitiske interesser.
Universitetsradioen støttes ikke driftsmæssigt af Køben-havns Universitet, men tilknytningen til universitetet er med tiden blevet styrket kraftigt, hvilket skyldes en stor opbakning fra hele universitetet. Således lægger universite-tet lokaler til Universiuniversite-tetsradioens aktiviuniversite-teter.
Universitetsradioen sender på 95,5 MHz og 95,2 MHz på hybridnet: Mandag - fredag fra kl. 8.30-11.30 og 22.30-02.00 (fredag fra 23.00).
Redaktion: Universitetsradioen, Krystalgade 14, 1172 København K, telefon 35 32 39 39, fax 35 32 39 38, redak-tionen@universitetsradioen.dk, www.universitetsradio-en.dk.
Fælles universitetspublikationer
En opdateret oversigt over universitetets fælles publikatio-ner findes på www.ku.dk/publikatiopublikatio-ner.
Københavns Universitets elektroniske nyhedsbrev
Københavns Universitet har siden foråret 2003 cirka en gang om måneden udsendt et elektronisk nyhedsbrev med et udpluk af spændende historier fra universitetets verden.
Det er gratis at abonnere på nyhedsbrevet, og alle er vel-komne til at melde sig til. Se seneste nyhedsbrev på www.ku.dk/nyheder/nyhedsbrev.
Redaktion: Journalist Mette Damgaard Sørensen, kom-munikationsafdelingen.
Universitetsdirektørens nyhedsbrev og øvrige nyheder på internettet
På fællesadministrationens webmagasin for medarbejder-ne, NYTFA, der lanceres i en ny udgave den første hver-dag i måneden på adressen www.ku.dk/nytfa, findes blandt andet universitetsdirektørens klumme “Chefens ord”. Der findes desuden nyheder på universitetets webforside, www.ku.dk.
Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Jens Fink-Jensen, kommunkationsafdelingen.
Almanakken
Universitetets Almanak Skriv- og Rejse-Kalender 2005, der udkom i efteråret 2004, rummer blandt andet følgende artikler: professor John Donaldson (far til kronprinsesse Mary) skriver om naturvidenskab, matematik og matemati-ske modeller. Kammerherre og tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen skriver om sin fars og egne oplevel-ser i Afghanistan. Professor Øystein Hjort, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, har skrevet artiklen Noget om Kunst og Natur.
Ud over artiklerne indeholder Almanakken som altid et væld af uundværlige oplysninger om blandt andet stjerner og planeter, solformørkelser, højvande, afmærkninger i danske farvande, flag- og morsetegn, jordmagnetiske for-hold, tidszoner, møntsystemer i ind- og udland, mål og vægt, kongehuset, oversigts- og noteringskalender samt jagttabel. Endelig indeholder Almanakken Danmarks nok mest detaljerede kalender med blandt andet dagens navn, solens og planeternes op- og nedgangstider samt deklinati-on, månedens middeltemperatur og månens faser.
Almanakken, populært kaldet “alle kalenderes moder”, udkom første gang i sin nuværende form i 1685, og siden har universitetet udgivet den årlige almanak med den sær-prægede titel. Man ved dog, at universitetet helt tilbage til dets oprettelse i 1479 har udgivet en almanak, og den ældst kendte stammer fra 1549.
Universitetets Almanak Skriv- og Rejse-Kalender 2005 kan købes hos boghandleren for 120 kr. (215 s., oplag:
15.000).
Det astronomiske stof er udregnet af lektor, mag.scient.
O.H. Einicke, Astronomisk Observatorium, Niels Bohr In-stitutet.
Redaktion: Informationsmedarbejder Nils Koudahl, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Øster Voldgade 3, 1350 Kø-benhavn K, telefon 35 32 42 19, fax 35 32 42 40,
nko@adm.ku.dk.
Nøglen til Almanakken
er en uundværlig ledsager til almanakken, der første gang blev skrevet og samlet af D.H. Wulff, adjunkt ved Aalborg Katedralskole. Den udkom første gang i Ålborg i 1881 på forlaget M.A. Schultz og kostede dengang 60 øre. Den er siden redigeret flere gange og senest i 1994 nyskrevet af