i
Lars.
F o r da at begynde der hvor v i fla p , saa skulde jeg spionere ud, om min Herre kunde aflegge cn Vcsogclse hos sin S kisnne. —
Pernille.
O g jeg fo r at blive ved den samme M a te rie maae fo rtalte Z e r , at Fanden er lss her i H nu set, og jeg er bange f o r , at der bliver flet in te t a f derre B r y l lup. —
-Lars.
S a a ! da gad jeg vel vist, m it smukke B a rn , hvad a lt dette v il sige.
Pernille.
Henrich er S k y ld i a lt dette. Henrkch fletter dem sammen og for hans S k y ld bliver Herskabet taget ved
' ^ N a fln .
I Z !
Huuset i Opror.
Nasen. H v is G re v P o lid o r jog Henrich 5ort, blev al
tin g got ig ie n , og jeres Herre burde formaae ham t il a t vise ham D s re n jo fs r jo h e lle r, hvis han ikke v il at alting skal gaae Krebsgang. —
LarS.
Z h , men jeg maae tabe baade Ncese og M u n d , ved ar hsre jer tale af den T o n e ; mens jeg veed, m it smukke D a rn , at Z holder en K la t af Henrich.
Pernille.
I tager s c il, m in kiere Lars, jeg hader ham, jeg afskyer h a m , jeg kan ikke taale at see ham. —
Lars.
Je g troer misandt, m in kiere Zom frue driver Abe
spil med mig. H u n veed at jeg er forliebt i hende, som en N o tte i en O s t; hun vecd, at jeg er saa bange fo r Henrich, som en H are, og derfor g is r hun sig lid t lekker for m ig , for ar holde mig fo r N a r . —
Pernille.
Z tager feil, jeg kan svcerge paa, at jeg langt fra ikke elsker Henrich, rvertimod jeg hader ham, og dersom
I — dog — jeg siger ikke meere. —
Lars.
H v is saa var — dog gid jeg b lir en V a ru lv , om ieg troer det.
Pernille.
I fornoermer m ig , L a rs , jeg er ikke Pige fo r at sige er og meene et andet. —
I r Lars.
L a rS .
N a a r saa er — ja hvad stal jeg sige? hnn for- staaer mig vel. —
- Pernille.
J a vist forstaaer jeg. I holder a f m ig , jeg kan lide je r , og fv r at vise je r , at det er m it A lv o r, saa er jeg fardig ar give jer al S la g s B e v iis derpaa.
Lars.
T a g sig i agt, loven er a r lig ; men holden er be» >
svarlig.
Pernille.
J a hvad hiekper det at'.gisre en Noverkule a f sit i H ie r te , jeg har sagt d e t, og jeg v il staae ved mine r O rd . —
-Lars.
T o p , der er m in H a a n d , og faae den S ka m der i sviger.
Pernille.
J e g v il give jer m in , men paa de V ilk a a
r.—-Lars.
H vad V ilk a a r ?
Pernille.
V i l Z , at jeg skal blive jeres, maae I forst jkaffe z mig H a v n over den Tolper, den Henrich.
Lars.
4«Lars.
Er det intet andet, saa lad' mig s-rge derfor, hvori bestaacr hans Forseelse?
Pernille.
.
Han har brugt en flem Mund imod m ig .-^
Lar§.
Jeg vilde nsdig, at —
Pernille.
Han har ogsaa talt foragteligt om jer.
LarS.
Potslaberdement! han stal have med mig at gisre.—
s.
^ Pernille.
For al Ting mag det saa, at han ikke bliver her i Huuset.
Lars.
Forlad sig kun paa m ig, han skal vist ikke blive gammel her i Huuset. —>
Pernille.
Hvad vil I da gisre?
Lars. *
Jeg vil flaae ham ihiel. —
Pernille.
Nei det snster jeg just ikke. Slaae ham ihiel —
Lars.
N e i see engang', jeg tcrnkte nok, I holdt en K la t a f ham.
Pernille.
N e i , kiere L a rs , jeg er jeres med Liv og S i e l ; men jeg vilde nsdig bringe jer i Ulnkke. S p il ham hvad fo r P u d s I lyster; men ffaae ham ikke ih irl. —
Lars.
Lad mig knn raade, jeg skal nok finde p a a , at spille ham et Fandens P uds- —
Pernille.
H vad v il I da g is re ?
Lars.
J e g v il give ham en D ra g t Stokkeprygl.
(han gaaer.)
Pernille.
J a , hvordan det end skeer, saa v il jeg hevne mig paa ham. H a n har kaldt mig en S la d d e rm u n d , han' har kaldt nrig en n a svils T s it e , det skal han betale m ig, om jeg ogsaa ffulde givte mig for det samme, jeg skal havne mig d e rfo r, om jeg ogsaa skulle miste en halv Snees M « n d derover, en efter den anden.
(gaaer.)
Tolvte
Tolvte
Scene-^ (NosauraS K am m er.)
Leonore, Rosaura.
Leonore.
K om narmere hid Rosaura, jeg v il tale med D i g . —
Rosaura.
Hvad befaler D e ?
Leonore.
D u har altid varet en lydig D a t t e r , jeg haaber D u v il blive det fremdeles. — '
Nosaura.
J a min kiere M o d e r , den samme Lydighed, jeg har viist D em , stal jeg ogsaa lade see mod m in M a n d .
Leonore.
M e d din M a n d har det tids n o k , bliv kun ved at v iift den mod m ig , saa lange D u er under m in
Varetcrgt.
Rosanra.
D e har ar befale: det g is r m ig kun o n t, a t fra nu af og r il i A ften er saa kort T i d , at jeg kan kun giore lidet for at adlyde D em - —
Leonore.
D e n T id D u har at opofre mig allene din V l - lie udi, v il ogsaa vare meget loengere.^—
Rosaura.
H ierte M a m a , jeg forstemer D em intet. —
Leouore.
D a kommer D n dog r il at forstaae m ig .—
Rosaura.
Zeg haaber da. D e v il behage at tale tydeligere. — !
Lcouore. l
D ry lln p e t med D a ro n Lcander
er
opsat. —Rosaura.
Opsat? og af hvad Aarsag?
Leouore.
D u spurgte ikke om Aarsagen, da det blev beslut«
tet, og D u bor ikke heller sporge om Aarsagcn, hvorfor det opsattes. —
Rosaura.
D a D e besluttede d e t, kunde jeg vare ligegyldig men nu, m in kiere M o d e r —
Leouore.
D n elsker n o k , er det ikke saa?
Rosaura.
J e g skammer mig ikke derved, jo
Mama.
—Leouore.
M e d den samme Lethed, din Kierlighed er bleven a n ta n d t, med den samme v il den ogsaa blive afkiolet. —
Rosaura.
Resaura.
D e n sidste Overgang har jeg aldrig provet.
Leonore.
»
D a er det nodvendigt, a tD n o g s a a prover den.
N o s a n ra .
O ! nei M a m a , jeg ssiotter sier intet cm at p rs
ve den.
Leonore.
Je g v il vpsoge D ig en anden M a n d .
—-Rosaura.
Kiere M o d e r ! v i stakkels P ig e r maae tage en M a n d , som v i undertiden neppe har seet; ofte tresser det sig , at han snarere er modbydelig end elssvardig.
Je g har varet saa lykkelig, at een efter m it S in d er falden i m in L o d , hvorfor v il D e node mig kil a t dytte ham b o r t; jeg kan dog ikke andet end tabe ved D y tte t. —
i S '
Leonore.
' >
A rtig e D o ttre tage den M a n d , som deres M o d e r giver dem.
Rosaura.
I h ja , og D e har givet mig denne. —
Lesnore.
O g
nu
tager jeg ham tilbage igien.—-Rosaura.
M ig synes, med Deres Tilladelse, at Modrene kan nok give ham; men ikke tage ham iglen.—
Leonore.
D e kan, hvad de vil. Ingen Indvendinger!
Rosaura.
Det kan jeg ikke begribe. —
Leonore.
Jeg begriber det, det er nok.
Rosaura.
Men hvorfor denne Nyehed?
Leonore.
H v o rfo r? det veed jeg: —
Rosaura.
Men bor
jegda ikke vgsaa viide det?
Leonore.
Nei Frokcn!
Rosaura.
Jeg begegnes vserre end en Slavinde. Bedre for
M ig ,
vm jeg var fod
iTraldom. —
(hun grader.)
Leonore.
Leandcr cr ikke en Mand for Dig- —
Hliusct i Opror.
Nosaura.
H v o rfo r har jeg da maattet lare at kierrde h a m .^
-Leonore.
D e t er din narriske Farbroder S k y ld i- —
Rosaura.
M i n Farbroer elsker mig meere end m in M oder,
Leonore.
Uudersiaae D ig ikke, at satte en Fod i din OnclcL B a rc ls e r; hvis D u kommer der, er D u ulykkelig. — >
Nosaura.
G id jeg var i G ra v e n !
Leonore. '
G iv D ig kun tilfr e d s , D u er u n g , der er ingen T id fo rls b e n , D u v il ikke mangle en ung og takkelig B rud go m . G re v Ricardo elsker D i g , sukker ester D ig . —
Rosaura.
Faaer jeg ikke m in Leander stistte r jeg ikke om nogen anden. —
Leonore.
D i n ?
Rosaura.
Z a , M a m a , han er m in , D e selv har givet m ig ham.
Leonore.
D en der gav D ig h a m , tager ham ogsaa tilbage igien.
Rosaura.
D e skal dog ikke tage ham ganske bort fra mig.
Leonore.
H vorledes?
Rosaura.
Z n te t. —
Leonore.
F o rklar D i g ?
Rosaura.
D e skal ikke kunne rive hans H ierte fra m it B ry s t, og hans Billede af m it M in d e . —
Leonore.
D e t studer stg nok med Tiden. — Disse T in g for svinder lid t efter lid t. —
Rosaura.
O h , H im m e l! D e v il m in D s d .
Leonore.
Lille Tosse! man doer ikke for saa smaa T in g . —
Rosaura.
I denne A ften skulde jeg varet B ru d , og nu seer jeg mig recnr ulykkelig. Og h v o rfo r? hvor kan D r bringe det over D eres H ierte saaledes at plage mig?
Leonore.
Leonore.
Jeg gior det fo r d it eget Deste, D u skal faae en bedre M a n d end ham. —
Rosaura.
M e n jeg er fornoiet med ham — je g , som det angaaer meest, v il ikke bytte ham bort for en K onge.—
Trettende Scene.
Pernille, og De forrige.
P e r n ille , (sagte t il Leonore.) B a ro n Leander er her.
Leonore.
(tilN o s a u ra .) Gaaebort-Rosaura.
Allerkiereste M o d e r! —
Leonore.
Gaae ind i dit Cabiner. —
Rosaura.
T ilf s i mig dog ikke saadan Hjertesorg.
iM
k
»
Leonore.
Gaae strax, siger jeg.
Nosaura.
-Jeg gaaer da. (fo r sig.) H u n har det saa heftig at saae mig b o rt, jeg v il hsre efter ved D oren.
(gaaer.)
Leonore.
Leonore.
Lad ham komme ind.
Pernille.
Vecd De hvad? Henrich leer Dem ud, han giver Dem en god Dag.
Leonore.
Det Afskum. —
Pernille.
Lad ham give et Dosin Stokkeprygl (aare for Dem og fire for
M i g ) .(gaaer-)
Fjortende Scene.
Leonore, Leander.
Leonore.
V i vil faae at see, min Herr S voger, vm jeg har mecst at sige her i Huriset, han skal'faae at vide, hvem jeg er.
Leander.
Underdanige Tiener, Frue Grevinde!
Leonore.
ZErbsdige Ticnerindc. —
Leander.
» . '
Hvor er min deilrge Brud?
>
Leonore.
E Hun er
gaaet ind i sit Cabinet-^ Leander,
ff Ve-finder
hnn
sig ikke vel?k, Leonore.
D e t vecd jeg just ikke,' men hun er gandsse be- U drevet. —
Leander.
H v o ra f kan hendes Dedrsvelse reise sig saa glad en D a g , som denne?
Leonore.
D e t kommer d e ra f, at det stakkels B a r n ikke er , sornsiet. —
Leander.
Fattes hende nogen T in g ? Lad os faae hende for- noiet. — i
Leonore..
M e n — disse P ig e r udlader dem ikke forend paa
§ det yderste.
i
Leander.
Zcg begriber ikke, hvad D e v il sige- — - , ^
Leonore.
H e rr B a r o n ! det g io r mig ondt, at jeg maae sige D e m en T i n g , som m in Oprigtighed ikke tillader m ig
- ^ langer
>»
lomger at holde dulgt fo r D em . Rosaura er ikke til«
freds med dette G ifte rm a a l. — L e a n d e r.
Je g Ulyksalige! skulle maastee nogen anden K ie r
lighed have bemcrstret sig hendes H ie r te ?
Leonore. I
H vem vred? det kunde maaskee vare m u e lig t.— !
L e a n d c r. ^
D e , som hendes M o d e r, veed D e inter derom? j
Leonore.
Jeg har hende jo ikke i Lommen. N a a r hun har staaet i V induer for DereS S k yld , saa kan maastee en i anden have faldet hende i Hinene. —
Leander.
H vad er da herved at gisre?
Leonore.
V i saaer opsette B ry llu p p e t..
Leander.
T illa d mig dog at tale med hende. — ;
Leonore. i
I D a g lader det sig ikke gisre. J e g v il lade hen« s de Friehed t i l at tanke sig om. — l
Leander. ^
Skulle det vcrre mueligt, at hun ikke elskede mig lange re ?
Leonore.
s Leonore.
>
DDet kunde let hende sig. —
Leander.
Uskisnsomme Rosaura! trolose Rosaura!'saa forla- i der D u mig, saa sorraader D u mig da saalcdcs. —
Femtende Scene.
Rosaura, De forrige.
Rofaura.
Der er intet om.
Leonore.
^ »
--- . ,
Gaae bort.
Rosaura.
Der er intet
om-Leonore.
Tie.
Leander.
Tael dog.
» ^ ^ «-
Leonore.
Forvovne! Lyd. —
Rosaura.
-Jeg. elsker'Dem, /cg tilbeder D e m , ja som min
Megen.Siel. — . '
^ (hun flyer.)
Leonore.
D u m d ris tig e !
Leander.
A h ! Frue D e bedrager mig altsaa.
Leonore.
H u n stal betale mig d e t! Og D em H e rr B a ro n kan jeg lade v id e , at Nosaura er ikke fo r D em . —
Leander.
O g hvorfor ikke?
Leonore.
Je g har lovet hende t i l en anden, forinden G re v <
P o lid o r forlovede hende t il D em . —
Leander.
' .
M e n hvi har D e ikke ta lt derom i T ide?
Leonore.
G re v P o lid o r havde lo v e t, at bringe den S a g
i i
R ig tig h e d ; han har ikke tcenkt derpaa, og jeg bor staae s ved m it O rd , som jeg har givet G re v Riccardo. —
Leander.
G re v P o lid o r skal staae mig t i l Ansvar fo r saa« »1 dan Omgang.
Leonore.
D e t. er b illig t. H a n er S k y ld
i
a ltin g . Beklagy
. D em allene over h a m , og staae min D atter, reenr af
berrS Hoved. (hnn gaaer.)
' Lcander.
2 lt forncerme mig saaledcs? at spille mig saa skam- melig en S tr e g ? S k a l jeg da blive en Fabel for den heele B y e , og haves paa Tungen a f en h ve r? Kiereste R o s a u ra ! ffa l jeg saaledeS miste D i g ? Kicrlighed og Vrede herske V cxelviis i m it H ierte. Jeg elsker, og soger Trost. Jeg er forncermct og fordrer H a v n . No«
saura er min. 'Aldrig jkal st'g forlade hende. H v o r er m in S ie l o p rs rt'!