Begrebet engagement har fransk oprindelse og er oprindeligt et begreb med en juridisk betydning: ”… mettre en gage betyder: give noget i pant; man kan give ting eller sit ord”
(Kemp, 2013, s. 41). Det har i begyndelsen betydet, at man satte en ting i pant fx et stykke land, hvorefter det også kom til at indbefatte det at sætte sit ord eller et løfte i pant fx gennem ægteskab. Et sådant løfte var ofte juridisk forpligtende. Efterhånden er betydningen af ordet i den forstand mildnet og har efterhånden mere fået betydning i retning af det at være optaget af og nærværende med noget (Axelson & Flick, 2010). I betydningsordbøger bliver engagement defineret som ”det at være meget interesseret, optaget el. følelsesmæssigt involveret i noget el. nogen og det at være inddraget, delagtiggjort el. forpligtet i forhold til noget el. nogen” (Engagement, s.a.-a). Derudover kan engagement også betyde en midlertidig ansættelse, og den betydning bruges ofte inden for teater- og musikverdenen (Engagement, s.a.-b). Synonymer til engagement bliver derfor defineret som ansættelse, beskæftigelse, begejstring, entusiasme og ildhu (Engagement, s.a.-c). Den spredte anvendelse af begrebet har betydet, at indholdet er blevet mere diffust, og det betyder, at begrebet anvendes i flæng, uden det egentlig er tydeligt, hvad der menes, når det bruges. Dette gør sig også gældende i uddannelsesverdenen, hvor engagement anvendes normativt og er blevet et buzzword, både når det handler om fx lærere og elever.
Inden for uddannelsesverdenen anvendes engagement bredt. Der tales om forældres engagement, læreres engagement, elevengagement, engagerende ledelse osv.
Engagement er her et relativt ungt begreb, som historikere vurderer først og fremmest blev relevant, fordi elever efterhånden blev mindre autoritetstro og derved ikke nødvendigvis gjorde, hvad de blev bedt om. Det var så ikke længere muligt at fastholde elever ved magt, men det blev i højere grad nødvendigt også at interessere sig for deres interesser og derfor, hvad der kan fastholde dem og øge deres deltagelse i undervisningen
44
(Modell & Elder, 2002). Derudover kan der argumenteres for, at der kan være samfundsøkonomisk incitament for at beskæftige sig med elevengagement, fordi det kan være med til at øge elevers mulighed for inklusion i uddannelsessystemet og derved øge deres chancer for senere som voksne gennem en erhvervet uddannelse at være inkluderede på arbejdsmarkedet.
Jeg har gennemført en søgning i fagbladet Folkeskolen for hele årgang 2000, 2005, 2010 og 2015 for at se anvendelsen og udviklingen af den generelle brug af begrebet engagement. Det bliver tydeligt, at begrebet engagement anvendes meget værdiladet, og at der gennem årene er en stigning i begrebets anvendelse. Når der skrives engagement og engageret om personer samt engagerende om fx didaktiske værktøjer, er det med en positiv toning og uden stillingtagen til, om det er en bestemt type engagement. Det er altså ønskværdigt, at medarbejdere er engagerede i deres arbejdsopgaver, og at elever engagerer sig fx i matematikundervisningen, og derfor stræbes der efter mere af det.
Gennem fagbladet er det hovedsagligt i mindeord og jobansøgninger, man ser begrebet i anvendelse. I flere tekster anvendes det synonymt med motivation, hvor andre tekster nævner dem begge, dog uden at klargøre, hvad der adskiller de to begreber. Fælles for dem begge er, at de dækker over en særlig energi og deltagelse hos personer. Når begrebet engagement anvendes, kan det både være i betydningen at deltage i fx et projekt, og det kan være mere i betydningen af en egenskab og en væremåde hos personer. Begrebet er yderligere flertydigt sådan, at det kan være udtryk for aktivitet: jeg engagerer mig for noget, og passivitet: jeg er engageret af noget.
Jeg har yderligere lavet en søgning i Folkeskoleloven, der viser, at i § 11, stk. 2 er engagement nævnt direkte et enkelt sted i forbindelse med børnehaveklasser:
45
§ 11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.
Stk. 2. Indholdet i undervisningen i børnehaveklassen skal mindst omfatte følgende kompetenceområder:
6) Engagement [min fremhævning] og fællesskab Folkeskoleloven § 11 (Undervisningsministeriet, 2017c)
Engagement bliver nævnt sammen med fællesskab som et kompetenceområde.
Derudover giver en søgning på Undervisningsministeriets hjemmeside fem sider med meget forskelligt indhold, hvor kommuners arbejde, projekter om elevinddragelse og de 12 pejlemærker for god undervisning (Undervisningsministeriet, 2017a) er eksempler på søgehits.
Engagement anvendes altså i meget varierende sammenhænge og kan dels være et udtryk for personers energi, hvor engagement bliver positivt ladet, men der er også en mere neutral anvendelse af begrebet, hvor det eksempelvis anvendes i forbindelse med personers ansættelse. Når engagement bruges fx til at beskrive en elev i undervisningen, betyder det, at eleven tager aktivt del i noget og er følelsesmæssigt forpligtet til det.
Engagementets oplagte modbegreb kan være disengagement eller ikke-engagement, men betydningen af det kan variere. Fx kan disengagement være en form for eksklusion, fordi eleven ikke er deltagende eller ikke føler sig involveret. Et andet antonym kunne være fremmedgørelse, som Mann (2001) argumenterer for, hvor elever kan føle sig fremmedgjorte over for og isolerede i forhold til den øvrige gruppe af elever eller den aktivitet, eleverne skal være en del af. I det følgende afsnit følger en teoretisk redegørelse for begrebet med udgangspunkt i psykologien. I dette afsnit vil engagementets modbegreb yderligere blive udfoldet.
At forske i elevers engagement kan være en stor udfordring, når begrebet anvendes så bredt. Det betyder, at engagement mere eller mindre kan betyde alting og derved
46
ingenting. Teoretiske definitioner af elevers engagement er der flere af, og i forskningslitteraturen er der langt fra konsensus om, hvordan sådanne definitioner kan se ud. Jeg vil i det følgende forsøge at redegøre for de mest anvendte definitioner af begrebet elevengagement.