• Ingen resultater fundet

Empiri og teori i opgavens anden del

In document Når det talte sprog er væk (Sider 16-19)

2.3 Valg af empiri og teori

2.3.3 Empiri og teori i opgavens anden del

Jordemoderens evt. stereotype forestillinger kan blandt andet bidrage til, at hun omtaler kvinder med en etnisk minoritetsbaggrund på måder der kan være med til at begrænse kvindens mulighed for at opnå en optimal svangreomsorg. I nedenstående afsnit vil jeg redegøre for to empiriske kilder og dernæst for teorien om andetgørelse, der anvendes for at forstå problemformuleringens anden del omhandlende andetgørelsen af familier med en etnisk minoritetsbaggrund.

2.3.3.1 Studier om andetgørelse i svangreomsorgen

Antropolog Anette Wilhjelm Jahns ”Forskelsskaber og fælleskaber i fødselsrummet”(Jahn 2001) er et speciale i antropologi. Studiet er basseret på forfatterens deltagerobservationer og

dybdegående interviews med personalet på Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet. Jahn (2001) undersøger kategoriseringsprocesser der bidrager til at generere etniske forskel- og fælleskaber, samt hvilke konsekvenser dette har for hvad hun betegner som den ”udenlandske patient”. Jahn (2001) undersøger blandt andet hvordan jordemødres omtale af de etniske kvinder påvirker den omsorg de modtager fra fødselspersonalet. Jahn (2001) bruges til at undersøge den betydning jordemoderens omtale af kvinder med en etnisk minoritetsbaggrund har for kvaliteten af svangreomsorgen. I analysen redegør jeg for fund i Jahn (2001) under anvendelse af teorien om andetgørelse (Jensen 2011) (se senere).

Jordemødre er i mødet med kvinden med en etnisk minoritetsbaggrund også påvirket af egen identitet som jordemoder, egen tilbøjelighed til at kategorisere kvinder med etnisk

minoritetsbaggrund samt fornægtelse af racisme. Sidstnævnte omhandler en skjult og ofte ubevidst racisme, der ikke bliver italesat blandt jordemødre (Mulinari 2010). Den skjulte racisme, som den beskrives i Mulinari (2010), er den måde hvorpå evt. fordomme og stereotype

forestillinger kommer til udtryk, f.eks. i den måde jordemoderen omtaler kvinder med en etnisk minoritetsbaggrund. Dr. i Sociologi og Professor i Kønsforskning ved Lund Universitet, Diana Mulinari har i artiklen: “Postcolonial Encounters: Migrant Women and Swedish Midwives”

beskrevet, hvordan ovenævnte faktorer kan bidrage til en begrænsning i den omsorg kvinder med en etnisk minoritetsbaggrund modtager fra jordemoderen (Mulinari 2010). Feltstudiet er foretaget på en fødeklinik i en større svensk by, og præsenteret i bogen: “Changing Relations of Welfare:

Family, Gender and Migration in Britain and Scandinavia” (Lundqvist & Fink 2010). Formålet med studiet var at undersøge, hvordan kvinder og familier med en etnisk minoritetsbaggrund bliver behandlet i det svenske sundhedsvæsen. Studiet anvendes i opgaven til at undersøge hvordan jordemoderens stereotype forestillinger påvirker svangreomsorgen. I analysen vil jeg redegøre for studiets resultater og sætte disse i relation til teorien om andetgørelse (Jensen 2011).

Resultaterne fra analysen af ovenstående studier bliver via ’three delays’ modellen brugt til at belyse hvilken betydning andetgørelse har for de forsinkende faktorer der påvirker

svangreomsorgen. I nedenstående afsnit redegøres for teorien om andetgørelse.

2.3.3.2 Os og dem - Teorien om andetgørelse (othering)

Studiet ”Othering, identity formation and agency”(Jensen 2011) omhandler begrebet andetgørelse og dannelsen af identitet, og vil i opgaven ligge til grund for teorien om andetgørelse. For at forstå hvordan jordemoderens tanker om og omtale af kvinder med en etnisk minoritetsbaggrund evt.

kan bidrage til en forringelse af svangreomsorgen vil jeg bruge teorien om andetgørelse.

Sune Qvotrup Jensen, lektor ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet forklarer andetgørelse (othering) som en kategorisering af underordnede eller mindre magtfulde grupper ved at tillægge dem problematiske eller underlegne egenskaber. Andetgørelse er altså relateret til menneskers tendens til at inddele i ’os’ og ’dem’ grupperinger. I et sociologisk perspektiv er identitet i en vis forstand altid social og kulturel. Dette betyder at etniske minoriteters identitet altid er beliggende indenfor specifikke sociale kontekster og betinget af disse (Jensen 2011). Videre beskriver Jensen (2011) at andetgørelse omfatter både klasse, race og køn. At tale om andetgørelse er ikke et alternativ til at tale om racisme/sexisme eller klasse, men en måde at tale om og forstå disse på (Jensen 2011).

Teorien om andetgørelse kan bidrage til en forståelse af usynlige men betydningsfulde forhold hos jordemoderen i mødet med familien der ikke taler dansk. Andre begreber der relaterer sig til dette er ’implicitte bias’ samt ’stereotype forestillinger’. Implicitte bias refererer til holdninger og

forestillinger som ubevidst påvirker vores forståelse, handlinger og afgørelser (Stone & Moskowitz 2011). De medfører at mennesker har bestemte følelser og holdninger i forhold til andre

mennesker baseret på deres kendetegn som f.eks. race, etnicitet, alder og udsende, og er noget alle mennesker har (Stone & Moskowitz 2011). Ifølge Hannibal (2009) er stereotype forestillinger til sammenligning en mere bevidst proces, og vil sige at man forbinder bestemte grupper af mennesker med visse træk. Stereotype forestillinger er et resultat af en kategorisering, og er nødvendigt for mennesker for at organisere og huske information. Ifølge Hannibal (2009) opstår aktiveringen af stereotyper når et menneske bliver kategoriseret som et medlem af en bestemt social gruppe. Når kategoriseringen er sket bidrager dette til at minde om de holdninger, idéer og følelser man har i relation til denne gruppe. Dette kan videre danne grundlag for, hvordan man forholder sig til dette menneske (Stone & Moskowitz 2011).

3 Sproget - jordemoderens måske vigtigste redskab

Det følgende afsnit (opgavens første del) vil omhandle sproget og sprogbarrieren samt brugen af tolk, og udgør opgavens første del. I afsnittet redegøres for og analyseres Sodemann (2017) samt McCarthy et al. (2013), og de relateres til SLB samt til ’three delays’ modellen.

Et leksikon-opslag indeholder følgende sætning om sproget:

Al den information (i bredeste betydning) som mennesket behøver for at kunne leve i et samfund, bliver overført gennem sproget.”(Leksikon for det 21. århundre 1978, s.1)

Sproget er altså essentielt for at kunne begå sig som menneske i et samfund. Uden et fælles sprog kan mennesker miste adgangen til vigtig information.

Sprog har så mange sider og egenskaber at det ikke lader sig gøre at definere det præcist. Sproget er et middel til kommunikation, og bruges til at udtrykke tanker, ønsker, behov og følelser

(Leksikon for det 21. århundre 1978). Selv om følelser ofte udtrykkes non-verbalt, er det gennem sproget at man kan tale om dem. For den gravide og fødende er det essentielt at kunne

kommunikere med jordemoderen. Hvis ikke jordemoderen og den gravide forstår hinanden, er det vanskeligt, for kvinden at føle tillid til, at jordemoderen kan yde den nødvendige omsorg.

Jordemoderen er også afhængig af at kunne stille spørgsmål for at kunne forstå kvinden. For at jordemoderen skal være i stand til at vurdere om der er risikofaktorer med betydning for

graviditet og fødsel, er hun afhængig af at samtalen foregår på et sprog begge parter forstår. En sprogbarriere kan derfor have en betydning for kvaliteten af svangreomsorgen, med konsekvenser af varierende alvorlighedsgrad.

In document Når det talte sprog er væk (Sider 16-19)