Del 2. Vejledning til gennemførelse af grundkursets fire dage
1. Grundkursusdag
1.3. Emne: Hvad skal en plejefamilie kunne
1.3. Emne: Hvad skal en plejefamilie kunne
Dias 13: Indledende dias til underemnet: Hvad skal en plejefamilie kunne Ingen noter.
Plejebørns perspektiver
Som indledning til underemnet ”Hvad skal en plejefamilie kunne” sættes der fokus på anbragte børns egne perspektiver. At klæde plejefamilierne på til at forstå børneperspektivet handler dels om at give dem mere almen viden om anbragte børns syn på anbringelserne, og dels om at styrke de enkelte plejeforældres evne til at forholde sig lyttende og responderende til deres eget plejebarn. Anbragte børns perspektiver præsenteres i form af en refleksionsøvelse.
Dias 14: Dias til underemnet: Hvad skal en plejefamilie kunne - Plejebørns perspektiver.
Ingen noter.
Øvelse: Hvad er vigtigt for et plejebarn
Form: Refleksionsspørgsmål og drøftelse i plenum.
Varighed: 15 minutter.
Ansøgerne sidder først enkeltvist og noterer deres refleksioner ud fra spørgsmålene på dias.
Underviser samler derefter op i plenum, beder ansøgerne byde ind med deres refleksioner og noterer svarerne på flipover.
Derefter præsenterer underviser anbragte børn og unges perspektiver på, hvad en plejefamilie skal kunne. Underviser spørger ind til, om der er nogle af perspektiverne fra de anbragte børn og unge, der undrer ansøgerne.
Underviser spørger ind til spørgsmål 2 i refleksionsøvelsen. Er der noget, som ansøgerne bliver særligt opmærksomme på, at det vil kræve af deres familie, når de ser på udsagnene fra børnene?
Formål: Ansøgerne skal forsøge at forstå plejebarnets perspektiv; hvordan det er at komme i plejefamilie; Hvad barnet ønsker i en plejefamilie; hvad barnet er optaget af inden, og hvad der kan være vigtigt for barnet. Formålet er desuden, at ansøgerne finder opmærksomheder ved deres egen familie, inden de tager imod et plejebarn.
Dias 15: Spørgsmål til refleksionsøvelse - Hvad er vigtigt for et plejebarn Ingen noter.
Dias 16: Hvad skal en plejefamilie kunne – anbragte børns perspektiver Noter
Underviser kan i opsamlingen på refleksionsøvelsen tage udgangspunkt i følgende pointer vedrørende anbragte børns perspektiver på, hvad en plejefamilie skal kunne:
Anbragte børns perspektiver på, hvad en plejefamilie skal kunne. Centrale pointer:
• Tidligere anbragte børn og unge pe ger, ikke overraskende, på, at den gode anbringelse er karakteriseret ved voksne, der lytter, hjælper og støtter gennem opvæksten.
• Børn og unge, der bor i en plejefamilie, fremhæver relationen til plejefamilien som afgørende. De peger på trygheden og tilliden til én eller flere voksne, som man kan tale om sorger og glæder med (Plejefamilie – gaver og opgaver, Rygaard m.fl., 2014).
• De fleste børn i plejefamilier har det rigtig godt. De føler sig som en del af familien, men betragter fortsat deres biologiske forældre som deres rigtige forældre.
• I en undersøgelse fra Børnerådet, fortæller plejebørn om, hvad der er vigtigt for dem i forhold til plejeforældre (punkterne i dias).
• Fra børnenes perspektiv er det vigtigt, at plejefamilien gør følgende:
- Behandler barnet som en del familien
De fleste plejebørn fortæller, at de bliver behandlet som en del af familien, og at det er meget vigtigt for dem. Det er vigtigt for dem at opleve og føle, at
plejefamilien ikke har dem for pengenes skyld. Børnene er især optaget af, at plejeforældrene skal være godt forberedt på, hvad det indebærer at få et plejebarn. Barnet skal føle sig som en del af familien og helst behandles, som var det plejeforældrenes eget barn, fx komme med på alle ture, ferier og fødselsdage i familien. Derfor skal plejefamilien være klar til at tage det nye barn ind i familien med alt, hvad det indebærer.
Et plejebarn siger fx: De har taget mig ind i deres familie, jeg kender deres børn og børnebørn og kusiner og så videre. Det, tror jeg, er vigtigt, ellers føler man sig ikke særligt tilpas. Så føler man sig som en gæst eller en person, der bare er der, fordi man ikke kan være andre steder.
Men der er også enkelte, der har oplevet, at plejeforældrene har forskelsbehandlet, især i forhold til deres egne børn.
- Støtter barnet i sin relation til forældre, søskende og netværk, herunder venner
Det er vigtigt, at plejeforældre respekterer og anerkender barnets forældre og slægt. At de udviser forståelse for, at barnet kan være uroligt/bekymret for sine forældre. At de hjælper med at bevare kontakter til gamle venner og familie.
Dette emne indgår også i grundkursets dag 3.
- Støtter barnet i forhold til skolegang
Det er vigtigt, at plejeforældre hjælper barnet med hurtigt at komme i gang med skolen og hjælper med lektielæsning mv.
- Er lyttende, forstående og støttende
Det er vigtigt, at plejeforældrene er lyttende, forstående, støttende og gode at snakke med. Herunder, at de i starten lader barnet vænne sig til de nye forhold.
Særligt de plejebørn, der ikke kendte deres plejefamilie på forhånd, fortæller, at de i starten var lidt bange for det nye og ukendte. Nogle fortæller, at de i starten hos plejefamilien oplevede en stor usikkerhed, som bundede i et ønske om at gøre det så godt som muligt, så plejefamilien ville kunne lide dem og acceptere
dem fuldt og helt. Derfor er det en god ide, hvis man får lov at vænne sig til de nye forhold, siger de.
En del plejebørn behøver tid til at vænne sig til de nye regler i plejefamilien.
Mange kommer fra hjem med ganske anderledes regler eller helt uden regler.
Det kan godt give nogle sammenstød i den første tid, og børnene fortæller, at det er vigtigt, at plejeforældrene i starten har ekstra opmærksomhed på at være tålmodige, give ekstra plads til at ’træde ved siden af’ og lade være at råbe eller skælde ud. Det betyder i det hele taget meget for børnene, at plejeforældrene er søde, respektfulde og ikke skælder ud.
- Er en familie ”for altid”
Mange tidligere anbragte peger også på muligheden for at være en
blivende/vedvarende del af en familie, der fungerer som en ”almindelig” familie, og hvor der er tryghed i hverdagen og kontinuitet i anbringelsen.
I Børnerådets undersøgelse fremhæver børnene, at det er vigtigt, at
plejefamilien er en familie ”for altid”, og plejeforældrene taler med én om, hvad der skal ske, når man fylder 18 år.
Nogle af de plejebørn, som Børnerådet har mødt, er meget optagede af, at deres plejeforældre får penge for at have dem boende. De frygter, at de måske kun har taget dem for pengenes skyld. For børnene er det derfor heller ikke nogen selvfølge, at de kan få lov at blive boende, så længe de vil. Det er derfor vigtigt, at plejefamilierne i højere grad gøres bevidste om, at de som
udgangspunkt indgår i en livslang relation til et barn, og at plejeforældrejobbet ikke ophører den dag, at barnet fylder 18 år. Samtidig er det vigtigt, at
plejeforældrene sørger for at tale med deres plejebarn om disse forhold meget tidligt i anbringelsesforløbet.
Dette understøttes også i lovgivningen. I vejledning til serviceloven (punkt 468) fremgår: Det er vigtigt, at plejefamilien er klar over, at opgaven som plejefamilie kan være en forpligtelse, der rækker langt frem i tiden, og at opgaven også indeholder et følelsesmæssigt engagement, bl.a. i forhold til barnet, dets familie og netværk.
Dias 17: Dias til underemnet: Hvad skal en plejefamilie kunne - plejefamiliers perspektiver Ingen noter.
Plejefamiliers perspektiver
Øvelse: Plejefamiliers perspektiver på roller og opgaver
Efter at have været inde på anbragte børns perspektiver, sættes der nu fokus på plejefamiliers perspektiver på, hvad en plejefamilie skal kunne. Dette gøres i form af en øvelse, som består af en film med efterfølgende refleksion.
Form: Film og refleksion.
Varighed: 20 minutter.
Emnet indledes med filmen “Plejefamiliens roller og opgaver” (Varighed på film 4.53 minutter).
Efter filmen beder underviser ansøgerne om at reflektere over, hvad de hæfter sig ved i filmen.
Først individuelt i et par minutter og dernæst drøftes spørgsmålene med sidemanden/eller deres partner.
Underviser samler op i plenum. Underviser skal kunne gribe de opmærksomheder, som ansøgerne får, når de ser filmen.
Formål: Filmen “Plejefamiliens roller og opgaver” giver ansøgerne et billede af rollen som plejefamilie. Øvelsen skal lægge op til egen-refleksion og drøftelse af, hvilke glæder og udfordringer der kan være, når man er plejefamilie.
Dias 18: Link til en film, “Plejefamiliens roller og opgaver”
Noter
• Filmen “Plejefamiliens roller og opgaver” er frit tilgængeligt på Socialstyrelsens hjemmeside: www.socialstyrelsen.dk/film-om-at-vaere-plejefamilie.
Dias 19: Refleksionsøvelse - Plejefamiliers perspektiver Noter
Underviser kan tage udgangspunkt i nedenstående centrale pointer ved opsamlingen på refleksionsøvelsen.
Plejeforældres perspektiv. Centrale pointer fra filmen:
I filmen fortæller plejeforældre, en plejesøster, et tidligere plejebarn og en fagperson om plejefamiliens roller og opgaver. Nedenfor er oplistet de vigtigste tematikker som beskrives i filmene:
Overvejelser inden beslutningen om at blive plejefamilie
• Det medfører store forandringer at blive plejefamilie. Hjemmet bliver ens
arbejdsplads, og man bliver en ”offentlig familie”, der skal kunne samarbejde med mange forskellige aktører.
• Det er vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvilke relationelle betydninger det kan få for ens egen familie at blive en plejefamilie, herunder hvilke børn, der vil passe ind i ens familie.
• En motivation for at blive plejefamilie kan være, at man har mulighed for at gøre en forskel ved fx at skabe tryghed og stabilitet for plejebarnet.
At få et nyt familiemedlem
• Som plejefamilie åbner man sit hjem for et barn og giver barnet mulighed for en ny start på livet.
• Alle parter kan være usikre på hinanden i starten af en anbringelse. Plejefamilien kan fx være usikker på, om de kan stå mål med opgaven, og om de kan klare ansvaret. Det kan være hårdt arbejde for alle familiens medlemmer at skulle tilpasse sig hinanden. Det tager tid at lære et nyt familiemedlem at kende og gøre barnet tryg i de nye omgivelser.
• Man skal kunne rumme barnets følelser, fx sorgen over at blive adskilt fra sin familie.
Den særlige relation
• Opgaven som plejefamilie indebærer, at man skal kunne knytte an til plejebarnet, som om det var ens eget – vel vidende at det ikke er det.
• Det kan være hårdt for alle familiens medlemmer, når der sker forandringer i familien, fx hvis et barn skal flytte ud af plejefamilien.
• Et plejebarn har meget fine antenner for, om plejeforældrene gør forskel på egne børn og plejebørn.
• Der kan blive skabt vigtige livslange relationer mellem plejebarn og plejefamilie.
Den vigtigste rolle som plejefamilie
• Den vigtigste rolle som plejefamilie er bl.a.:
- At være en familie for barnet og give barnet en følelse af, at de er ligeså meget familie som resten af familien.
- At skabe tryghed, omsorg og forudsigelighed for barnet, og være den trygge
”havn”, der også kan rumme alt det svære.
Forskningsmæssige perspektiver
Underviser præsenterer udvalgte data om anbragte børn og unge i plejefamilier ud fra statistik om anbringelser. Underviser opfordres til løbende at opdatere anbringelsesstatistikken med nye tal fra Danmarks Statistik.
Dias 20: Dias til underemnet: Hvad skal en plejefamilie kunne - Viden fra forskning Ingen noter.
Dias 21: Præsentation af anbringelsesstatistik Noter
Præsentation af anbringelsesstatistik. Centrale pointer:
• 13.823 børn og unge (0-22 år) var (ved udgangen af 2018) anbragt uden for hjemmet. Dette svarer til næsten 1 procent af alle 0-22-årige i Danmark.
• Langt de fleste er anbragt i plejefamilie.
• Således viser tal fra Danmarks Statistik, at 63 procent var anbragt i plejefamilie (herunder også netværksplejefamilier).
• 17 pr ocent var anbragt på døgninstitution og 14 procent på opholdssteder. Den resterende del fordelte sig på eget værelse, efterskole/kostskole mv.
• Væksten i anbringelser i plejefamilie skyldes i høj grad viden fra forskning og praksis og medfølgende lovgivningsmæssige ændringer (jf. Barnets Reform m.m.), der lægger vægt på værdien af at prioritere nære og stabile omsorgsrelationer til udsatte børn og unge.
• Der er flere parametre, der peger på, at anbringelser i plejefamilie er at foretrække for barnet/den unge:
- Børn og unge, der bor i plejefamilie, er ofte gladere for deres anbringelse, end børn, der er anbragt på institutioner.
- De føler sig i højere grad støttet og holdt af, og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt.
- De oplever større sammenhæng i deres liv, får tættere og mere vedvarende relationer til færre omsorgspersoner, og derved får de en opvækst, der minder mere om børn uden for anbringelse.
- Der er større sandsynlighed for at få en uddannelse, når man bor i plejefamilie.
- Der er større mulighed for at kompensere for de vilkår, som et barn er vokset op i, og støtte barnet i at gøre nye erfaringer.
• Overordnet kan der dog ikke siges noget entydigt omkring virkningen af
anbringelserne. Det er der stadig for lidt sikker viden om. Men der kan kigges på forskning og erfaringer fra især de tidligere anbragte børn og unge, når der skal evalueres på, om det nytter at anbringe i plejefamilie.
- Fx har Rambøll (for Social- og ældreministeriet) i 2018 lavet en
trivselsundersøgelse af anbragte børn og unge, der peger på, at de trives godt på deres anbringelsessted, og at det særligt gælder for børn og unge anbragt i familiepleje.
Lovgivningsmæssige rammer
Underviser præsenterer først servicelovens § 46 – og dernæst dels § 6 i lov om socialtilsyn samt de kvalitetskriterier, som ansøgerne, jf. kvalitetsmodellen, skal leve op til for at blive godkendt.
Dias 22: Dias til underemnet: Hvad skal en plejefamilie kunne - Lovgivningsmæssige rammer Ingen noter.
Dias 23: Præsentation af servicelovens § 46 Noter
Præsentation af servicelovens § 46. Centrale pointer:
• Opgaven som plejefamilie er defineret af lovgivningen (som også er styrende for kommunens arbejde med plejebarnet). Hovedsageligt i lov om social service (serviceloven) og i lov om socialtilsyn.
• I serviceloven er det beskrevet, dels i § 1 (overordnet formålet med støtte efter serviceloven) og i § 46 (formålet med særlig støtte til børn og unge).
• Formålet med en anbringelse i plejefamilie er således, jf. § 46, overordnet set, at tilgodese barnets behov og fremme plejebarnets mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv.
• I § 46 er der fem punkter, der beskriver formålet: En anbringelse i plejefamilie har til formål at (i stikord) sikre barnet et trygt omsorgsmiljø, nære stabile relationer til voksne, understøtte barnets relationer til familie og netværk, understøtte at barnet indgår i sociale relationer, understøtte barnets skolegang og uddannelse, sundhed og trivsel og forberede barnet til et selvstændigt voksenliv.
• Disse fem punkter skal der tages stilling til, når et barn anbringes i plejefamilie.
Kommunen skal, i samarbejde med barn og forældre, opstille konkrete mål ift.
punkterne i en handleplan.
• Det er disse mål, der også definerer ansøgernes kommende opgave som plejefamilie, og som de skal arbejde ud fra.
• Det er meget vigtigt, at ansøgere efterspørger/får målene for barnets anbringelse hos dem udleveret. Kommunen skal give dem relevante dele af handleplanen, så plejefamilien ved, hvad deres opgave er. Kommunen skal løbende følge op på målene. Det er vigtigt for plejefamilien at kende målene for at sikre, at de støtter barnets udvikling i den rigtige retning. Socialtilsynet har også fokus på, om plejefamilien kender og arbejder efter målene for anbringelsen. Dette undervises der mere i på kursusdag 4 under emnet Godkendelse og tilsyn.
Servicelovens § 1:
§ 1. Formålet med denne lov er:
1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,
2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig, og for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.
Servicelovens § 46:
§ 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at
1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk,
2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk,
3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse,
4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.
Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer, så vidt muligt, kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.
Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal, så vidt muligt, løses i
samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for
forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge.
Dias 24: Lov om socialtilsyn Noter
Præsentation af § 6 i lov om socialtilsyn. Centrale pointer:
• For at blive godkendt som plejefamilie skal plejefamilien have fornøden kvalitet.
• Kvaliteten skal vurderes inden for otte temaer (i dias).
• Sammenhæng mellem kvalitetskravene og serviceloven: I indledningen til kvalitetsmodellen (bekendtgørelsen om socialtilsyn, bilag 2) står følgende: Et grundlæggende udgangspunkt er, at kvaliteten af en plejefamilie skal være kendetegnet ved, i hvor høj grad formålet med indsatsen, jf. lov om social service (serviceloven), realiseres og bidrager til, at barnet eller børnene i plejefamilien trives.
Dias 25: Kvalitetskriterier Noter
Kvalitetskriterier. Centrale pointer:
• Til brug for vurderingen af plejefamiliens kvalitet skal socialtilsynet bruge kvalitetsmodellen.
• I kvalitetsmodellen er der, for hvert af de otte temaer en række kriterier, som socialtilsynet skal vurdere. For plejefamilier er der ni kvalitetskriterier.
• Kvalitetskriterierne er mål, som ansøgerne skal kunne leve op til.
Fx skal socialtilsynet vurdere, om ansøgere vil kunne tilbyde et plejebarn trygge og stabile rammer, og herunder om deres familiestruktur og familiedynamik er hensigtsmæssig i forhold til at give et plejebarn trygge og stabile rammer.
• Grunden til, at der er fokus på ansøgernes familiestruktur og familiedynamik er med henblik på at sikre, at de som familie kan og har overskud til at bidrage til at give et kommende plejebarn kontinuitet i opvæksten og mulighed for at vokse op i et trygt omsorgsmiljø. En plejefamilies familiestruktur udgør de grundlæggende rammer for barnet.
• Familiestrukturer kan være meget forskellige. Det væsentlige er, at familiestrukturen understøtter barnets trivsel og behov.
• Familiestrukturer kan komme til udtryk ved fx samlivsforhold, antal egne og sammenbragte børn, særlige forhold og behov omkring egne børn,
beskæftigelsesforhold (nu og efter godkendelsen), fritidsaktiviteter, deres sundhedssituation, støtte fra familie og nærmiljø.
• Familiedynamikken har at gøre med det indbyrdes samspil i deres familie,
kommunikation og relationer – h vilket også er afgørende, både for barnets trivsel og udviklingsbetingelser og for familiens trivsel og udvikling.
• I godkendelsen vurderes det, om ansøger forventes at kunne opfylde kriterierne. Fx vurderes det, om det forventes, at ansøgerne kan støtte barnet i at udnytte sit fulde potentiale ift. skolegang, uddannelse og beskæftigelse.
• Når en plejefamilie har fået en plejeopgave, følger socialtilsynet op på, i hvor høj grad plejefamilien opfylder indikatorerne og kriterierne. Fx ser socialtilsynet i
• Når en plejefamilie har fået en plejeopgave, følger socialtilsynet op på, i hvor høj grad plejefamilien opfylder indikatorerne og kriterierne. Fx ser socialtilsynet i