Del 2. Vejledning til gennemførelse af grundkursets fire dage
1. Grundkursusdag
1.4. Emne: Forandringer for familien
Underviser indleder emnet med et kort oplæg om, at alle familier er forskellige; der er ikke en rigtig måde at være familie på. Det væsentlige er, at ansøgeres familiedynamik og
familiestruktur kan understøtte et plejebarns trivsel og behov. Efter det indledende oplæg er der først en refleksionsøvelse om ansøgeres egen familiedynamik og -struktur. Derefter er der en øvelse om forandringer for parforhold samt enlige, og afslutningsvist er der oplæg og en øvelse om forandringer for egne børn.
Dias 31: Indledende dias til underemnet: Forandringer for familien Ingen noter.
Dias 32: Familier er forskellige Noter
Familier er forskellige. Centrale pointer:
• Alle familier har forskellige vilkår at tilbyde et plejebarn – og har forskellige forestillinger omkring et plejebarn i deres familie.
• Det er vigtigt, at ansøgerne stiller sig selv følgende spørgsmål: Hvem er vi?
• Ansøgerne kan kun forberede sig på forandringen og kan kun få hjælp og guidning til match af et plejebarn, hvis de ”spiller med åbne kort” i dialogen med socialtilsynet i forbindelse med godkendelsen.
• Der er ikke nogen rigtig måde at være familie på. Det væsentlige – og det som socialtilsynet har fokus på – er, at familiestrukturen kan understøtte et plejebarns trivsel og behov. Det handler ikke kun om at finde ud af, om de kan understøtte et plejebarns udvikling og trivsel, men i høj grad også, hvordan: hvilke ressourcer og begrænsninger har netop deres familie. Herunder fx om de skal være almen, forstærket eller specialiseret familie.
• Ved at ”lukke øjnene for” eventuelle udfordringer/begrænsninger eller ved at lade være med at give socialtilsynet vigtige oplysninger omkring ansøgernes
familiestruktur eller familiedynamik stiger risikoen for sammenbrud i anbringelsen, hvilket ikke kun stiller plejebarnet dårligere, men i høj grad også resten af familien og plejefamilien.
Øvelse: Forandringer i familiestruktur og familiedynamik
Form: Refleksionsspørgsmål og drøftelse i plenum.
Varighed: 30 minutter.
Med udgangspunkt i de læste artikler til kursets første dag stiller underviser spørgsmålene i dias til ansøgerne, som de skal drøfte med deres partner (varighed: 15 minutter).
Er der ansøgere uden partner, kan underviser spørge, om de ønsker at være sammen om opgaven. Gruppedannelse med en fremmed fordrer megen vidensdeling om familieliv. De kan også vælge at reflektere individuelt.
Underviseren laver derefter opsamling i plenum (varighed: 15 minutter), hvor alle ansøgere får mulighed for at byde ind med deres overvejelser.
Formål: Ansøger får viden om og forståelse for, hvilke forandringer et plejebarn vil betyde for familien, herunder ift. parforhold/ægteskab og egne børn. Formålet er også at understøtte, at ansøger reflekterer over deres familiestruktur og familiedynamik. Dette er en proces, som foregår gennem hele godendelsesforløbet, hvor ansøger skal støttes og guides til egen-refleksion. Så de kommer frem til en erkendelse af deres ressourcer og begrænsninger, samt bliver sikre i deres valg og ønske om at blive plejefamilie.
Dias 33: Familiestruktur og familiedynamik – Refleksionsøvelse Noter
Spørgsmål, der kan anvendes som inspiration til plenumdrøftelsen:
• At være plejefamilie er et arbejde 24/7, uden mulighed for at gå hjem fra arbejde – hvordan passer det ind i familien?
• Familie og netværk: Hvordan er mulighederne for hjælp og støtte. Bakker de op om beslutningen om at blive plejefamilie?
• Egne børn: Er egne børn robuste til at være en del af en offentlig familie? Er der særlige forhold omkring egne børn, der skal tænkes ind, når der skal matches et barn til plejefamilien?
• Fritid og ferier: Er det det rigtige tidspunkt at byde ind som plejefamilie? Kan noget stilles i bero? Hvordan skal tiden planlægges? Kan tiden planlægges?
- Plejeforældrenes egne interesser/hobbies o. lign.: Er der egne gøremål, projekter, hobbies, der fylder meget eller optager meget tid. Er én af ansøgerne i gang med at træne op til maraton eller i gang med at tage en ny uddannelse?
- Egne børns fritidsaktiviteter: Er der fx egne børn med meget tidskrævende fritidsaktiviteter – hvilken betydning kan det få for eget barn, at forældrene sandsynligvis ikke har overskud til at tage med på samme måde? Kan plejebarnet tage med til fritidsaktiviteten?
- Hvordan holdes ferier og weekender? Hvordan passer et plejebarn ind her?
Centrale pointer:
• Den øvrige familie og netværk bliver også påvirket eller berørte af, at der kommer et plejebarn i familien.
• Den øvrige familie kan have forbehold overfor at skulle have et nyt barn i familien, da de har svært ved at forestille sig at agere, fx bedsteforældre, over for et fremmed barn. Ofte viser det sig, at bekymringen ikke er aktuel, da barnet er et barn som alle andre, og de lærer barnet at kende og kommer til at holde af det.
• Nogle plejebørn har svært ved at deltage i større familiesammenkomster, hvilket fx betyder, at plejeforældrene enten ikke kan deltage i farmors 70-års fødselsdag, eller at én af dem ikke kan deltage.
• Måske anbefaler sagsbehandler, at der ikke kommer besøg i en periode efter plejebarnet er flyttet ind.
• Det er meget sandsynligt, at plejebarnet (særligt i starten) ikke kan passes af andre.
Derfor kan der være aftenarrangementer, som kun én kan deltage i. Måske er der senere brug for ekstra hjælp fra familie og netværk til at hente og bringe egne børn.
Hvem får man hjælp af nu – kan de hjælpe senere? Er der nogen, der har sagt i netværket, at de søger om at blive plejefamilie?
• Der kan være traditioner, som et plejebarn skal indbydes til – hvordan vil det være?
Er der steder, hvor ansøgerne allerede kan se nu, at der kan være problemer?
Øvelse: Forandringer for parforholdet og enlige plejeforældre
Form: Filmklip med efterfølgende refleksion og opsamling i plenum.
Varighed: 20 minutter.
Filmen ”Forandringer for parforholdet og enlige plejeforældre” vises (Varighed på film 4.22 minutter).
Efter filmen skal ansøgerne reflektere over spørgsmålene i dias et par minutter og dernæst drøfte spørgsmålene med deres partner. Enlige ansøgere reflekterer selv et par minutter og drøfter spørgsmålene to og to eller i små grupper.
Underviser samler op i plenum og fremhæver centrale temaer og udsagn fra filmen.
Ansøgere opfordres til at drøfte temaet videre derhjemme.
Formål: At deltagerne får indsigt i, hvordan det, at være plejefamilie, kan indvirke på parforholdet/ægteskabet. De får mulighed for at reflektere over, hvad de skal være opmærksomme på i forhold til deres eget parforhold/ægteskab.
Dias 34: Link til filmen ”Forandringer for parforholdet og enlige plejeforældre”
Noter.
• Filmen ”Forandringer for parforholdet og enlige plejeforældre” er frit tilgængeligt på Socialstyrelsens hjemmeside: www.socialstyrelsen.dk/film-om-at-vaere-plejefamilie.
Dias 35: Forandringer for parforholdet og enlige plejeforældre Noter
Forandringer for parforholdet og enlige plejeforældre. Centrale pointer fra filmen:
I filmen fortæller plejeforældre og en fagperson om forandringer for parforholdet og enlige plejeforældre. Nedenfor er oplistet de vigtigste tematikker, som beskrives i filmen:
Indledende overvejelser og fælles afklaring
• Det er vigtigt, at man fra starten ser det som et fælles anliggende at blive
plejefamilie, idet det medfører mange forandringer for parforholdet. Man går fra at være kærester, forældre til at blive samarbejdspartnere/kollegaer. Parforholdet står ofte i mange svære og udfordrende situationer man sammen skal håndtere. Det er vigtigt at man sikrer et voksenliv og på forhånd har afklaret hvordan man kan få både egne og plejebørn passet en gang i mellem.
• Hvis man er enlig, skal man have sikret at ens netværk og familie vil være forestående og støttende om den særlige position men får som plejefamilie.
Når parforholdet kommer under pres
• Det er vigtigt for parforholdet at de voksne kan finde tid til at få snakket sammen og prioritere hinanden, og have fælles opmærksomhed på at holde forholdet ”på sporet”
• Det er vigtigt at de voksne kender hinandens stærke og svage sider og kan støtte hinanden i svære situationer
At have et solidt fundament
• Børn opfanger ens humør, derfor er det vigtigt at de voksne kan være ”voksne med egne fritidsinteresser” fx løbe eller cykle en tur. Godt humør fra de voksne smitter af på børnene.
• Det er vigtigt med en fælles linje som plejefamilie, at man får sparret med hinanden og f år hjulpet hinanden i situationer man selv eller den anden har svært ved at håndtere.
Emner filmen ikke behandler, men som er gode at drøfte:
Ferie – med og uden egne og plejebørn
• De fleste plejefamilier tager plejebørnene med på ferie, hvilket giver forankring i familien (og det ses som almindelig forældreomsorg), men overvejelserne om en årlig ferie uden børn (både egne og plejebørn, så der ikke gøres forskel) kan være en god drøftelse, inden plejebarnet kommer. Herved er der mulighed for, allerede ved starten af en anbringelse, at lave aftaler med anbringende kommune om muligheden for pasning hos familiemedlemmer, måske sammen med egne børn.
Skilsmisse
• Godkendte plejefamilier er ofte modne mennesker, der har kendt hinanden i mange år, boet det samme sted i mange år, og ofte har de en erfaring med børn og/eller unge og kender til børneområdet i forvejen.
MEN, det kan ikke redde et skrantende parforhold at få et plejebarn – tværtimod.
• I en dansk undersøgelse (Bryderup, 2017) peges der på, at andelen af skilsmisser blandt plejeforældre er lavere end i resten af befolkningen. Dette kan dog ikke ses som udtryk for, at det at være plejefamilie giver et stabilt ægteskab. Det er snarere et udtryk for, at der, som en del af godkendelsesproceduren, netop er fokus på ansøgernes samlivsstabilitet. Socialtilsynet har fx fokus på, om de har et fælles ønske om at blive plejefamilie, om de og deres børn har tilstrækkelige ressourcer i hverdagen, hvordan kommunikationen er i ansøgernes hjem og til andre samt konfliktniveauet generelt, omkring og i, ansøgers familie og netværk.
Tavshedspligt
• Når et plejebarn anbringes, bliver plejeforældrene underlagt lovgivningen
vedrørende tavshedspligt og udveksling af oplysninger. Det betyder at det er forbudt at videregive fortrolige oplysninger om plejebarnet og dets familie til andres
personer.
I praksis betyder det, at man skal drøfte med anbringende kommune hvem og hvordan man kan anvende netværket til sparring, således der ikke opstår problemer og uenigheder om det. Jf. dag 4, hvor temaet uddybes og behandles indgående.
Forandringer for egne børn
Som introduktion til emnet holder underviser oplæg om viden fra forskningen om egne børn i plejefamilier. Derefter vises filmen “Forandringer for egne børn”. Efter filmen er der 15 minutters pause og derefter refleksionsøvelse (gruppearbejde) med opsamling i plenum.
Ansøgere, som ikke har egne børn, har også gavn af denne viden, idet det giver indblik i, hvor meget det at få et plejebarn, indvirker på familiens dynamik. Der kan også være andre børn i familien, der vil komme til at spille en central rolle i plejebarnets liv, som ansøger skal inddrage i beslutningen om at blive plejefamilie.
Dias 36: Forandringer for egne børn Noter
Centrale pointer fra forskning om egne børn:
• Plejeforældrenes egne børn har en vigtig rolle i plejefamiliearbejdet.
• Plejefamilier skal kunne etablere en stabil, familielignende situation, hvor plejebarnet kan få omsorg, opdragelse, kan udvikle sig og trives. Plejeforældrenes egne børn er en meget vigtig del af dette, idet de bliver ”medopdragere” i den forstand, at de i særlig grad bliver en del af plejebarnets udvikling, mestring og trivsel (Falch-Eriksen, 2018).
• Det påvirker familiekonstellationen, og dermed egne børn, meget at blive plejefamilie.
• I litteraturen fremdrages både positive forhold og udfordringer ved det at være barn af plejeforældre (Ellingsen, 2016), (Thompson m.fl., 2016), (Strauss og Wasburn-Moses, 2017), (Nordenfors, 2016) og (Falch-Eriksen, 2018).
• Hvad angår positive forhold, så viser undersøgelser blandt andet, at forholdet til plejebarnet kan udvikle sig til et søskendelignende forhold, og at plejefamiliers egne børn udvikler sociale kompetencer som empati, omsorg og forståelse for andre mennesker som en gevinst ved plejefamiliearbejdet.
• Det, at være barn af plejeforældre, indebærer også udfordringer og dilemmaer.
- Fx tab af forældres tid, viden om udsatte børn, der ikke er normal for en given alder m.m. (udfordringerne og dilemmaerne kommes der mere ind på efter filmen). Udfordringerne leder til negative erfaringer, hvis børnene ikke inddrages og forberedes. Derfor er det vigtigt, at ansøgernes egne børn inddrages i processen ift. at blive plejefamilie, og at egne børn bør klædes på til at indgå i plejefamiliekonstellationen. De skal have redskaber til at italesætte påvirkningen af deres forhold (Strauss og Wasburn-Moses, 2017), (Nordenfors, 2016), (Falch-Eriksen, 2018) og (Serbinski og Shlonsky, 2014).
• Forskningen peger på, at det vil kunne afhjælpe brud og ustabilitet i anbringelsen, at plejeforældrenes egne børn er ældre end det plejeanbragte barn.
• Plejefamiliens egne børn bør modtage alderstilpasset oplæring og støtte under anbringelsen (Falch-Eriksen, 2018).
Øvelse: Refleksion over forandringer for egne børn
Form: Film og refleksion.
Varighed: 20 minutter.
Filmen ”Forandringer for egne børn” (Varighed: 5,27 min.) vises.
Efter filmen er der pause.
Herefter er der gruppearbejde, hvor ansøgerne deles i to grupper, fx kvinder og mænd, og drøfter, hvilke overvejelser filmen har givet anledning til.
Underviser samler op i plenum, hvor ansøgerne får mulighed for at bidrage med indsigter fra deres gruppearbejde.
Formål: At deltagerne får indsigt i de dilemmaer, der ofte opstår for egne børn i plejefamilien, og at ansøgerne får mulighed for at reflektere over, hvad de skal være opmærksomme på i forhold til deres egne børn, herunder også hvad de kan drøfte med deres børn efter kursusdagen.
Ansøgere uden børn har måske haft en særlig rolle over for andres børn (niecer, gudbørn,
børnebørn mv.), som kommer til at dele tiden med et plejebarn. Ansøgere uden børn får mulighed for at reflektere over, hvad de skal være opmærksomme på i forhold til disse børn.
Dias 37: Link til en filmen ”Forandringer for egne børn”.
Noter
• Filmen ”Forandringer for egne børn” er frit tilgængeligt på Socialstyrelsens hjemmeside: www.socialstyrelsen.dk/film-om-at-vaere-plejefamilie.
Dias 38: Pause Noter
Der er pause i 15 minutter.
Dias 39: Gruppedrøftelse: Forandringer for egne børn Noter
Opsamling i plenum.
Forandringer for egne børn. Centrale pointer fra filmen:
I filmen fortæller plejeforældre, egne børn og en fagperson om forandringer for egne børn.
Nedenfor er oplistet de vigtigste tematikker, som beskrives i filmene.
Forberedelse af egne børn
• Det kan, som barn, være svært at forestille sig, hvad det vil betyde at få en
plejesøster eller plejebror. Det kan bl.a. betyde, at egne børn ikke er klar over eller ikke kan formulere eventuelle forbehold eller bekymringer forbundet med at blive plejefamilie. Et godt råd fra et ”eget barn” er derfor at forsøge at være virkelig forberedt på, hvad det er, man går ind til.
• Det er ikke muligt at forberede egne børn på alle de ændringer, som et nyt
familiemedlem vil give, idet der altid kan opstå uforudsete udfordringer. Men man kan imødekomme mange af disse udfordringer ved at snakke med egne børn om
forventninger, følelser og tanker forbundet med at have en plejesøster eller plejebror.
• Det er vigtigt at få skabt det rigtige match mellem egne børn og plejebørn – Fx kan aldersforskel mellem egne børn og plejebørn bidrage til at, der ikke bliver ”rykket” for meget på den plads, man har i familien.
Den nye hverdag
• Det er vigtigt, at man som plejefamilie bliver ved med at give egne børn plads, tålmodighed og rummelighed, så også deres behov bliver imødekommet.
• Egne børn kan få viden om forhold hos plejebarnet, der kan give egne børn
bekymringer. Det kan fx være bekymringer om hvordan plejebarnet har det, når de er på samvær hos deres forældre.
• Egne børn kan opleve at plejebarnet tager en stor del af forældrenes tid.
• Egne børn kan opleve at, der bliver givet en længere snor til plejebørn, hvilket det som barn kan være svært at forstå.
• Familiens egne børn kan blive mere rummelige og forstående over for børn med ekstra omsorgsbehov. Det er dog vigtigt at have fokus på at denne rummelighed ikke indebærer at egne børn tilsidesætte egne behov.
• Det er vigtigt at have en løbende dialog om, hvordan egne børn trives med at være plejefamilie. Hvordan er det fx for egne børn når hjemmet også er forældrenes arbejdsplads, et mødelokale eller et samværslokale? Hvordan afholdes ferie og mærkedage, så alles behov bliver imødekommet?
Andre perspektiver ift. egne børn: (Emner filmen ikke behandler, men som er gode at drøfte)
• Omverdenen – klæd egne børn på i forhold til omverdenens mulige reaktioner. Hvad må/kan barnet sige, når andre spørger til plejebarnet.
• Skolegang – skal plejebarn i samme skole som egne børn?
• Forventningspres om at egne børn skal kunne lide plejebarnet, være rollemodel, rummelig, tilsidesætte egne behov.
• Plejebørn reagerer og handler ofte meget anderledes end egne børn (jf. Plejebørns udvikling og identitetsdannelse), da de har svære og traumatiske oplevelser og opvækstvilkår.
• Plejebarnet kan have en adfærd, som kan påvirke egne børn. Bl.a. kan egne børn opleve aggressiv, destruktiv og seksualiserende adfærd. Et plejebarn kan være aggressivt eller destruktivt over for forældrene/plejeforældrene, over for børnene selv, hvilket er særligt vanskeligt for dem at håndtere.
• Egne børn kan reagere ved at negligere egne problemer – tilpasse sig for meget
• Det er meget vanskeligt for egne børn, når et plejebarn skal flytte fra plejefamilien.
Når et plejebarn flytter ind, kommer der også en kontinuerlig trussel om, at barnet skal/kan flytte igen.
At være en offentlig familie
Underviser holder oplæg om, hvad det betyder at være en offentlig familie.
Efter oplægget beder underviser ansøgerne om, i plenum, at komme med forslag til personer, som de skal samarbejde med omkring barnet i forbindelse med opgaven som plejefamilie.
Underviser kan, sammen med ansøgerne, tydeliggøre mængden af mulige samarbejdspartnere ved at skrive et antal farvede post-it, hver med forskellig samarbejdspart, og hænge på en flipover.
Derefter fortæller underviser om, hvad det vil sige, at man bliver ”en offentlig familie”.
Underviser beder samtidig ansøgerne overveje, hvad det vil betyde for dem som familie, og om
der er noget, som de særligt vil synes er udfordrende. Ansøgerne opfordres til at drøfte det videre derhjemme.
Dias 40: At være en offentlig familie Noter
At være en offentlig familie. Centrale pointer:
• Med rollen som plejefamilie følger det at være en offentlig familie – det gælder også deres egne børn.
• Det, at være en offentlig familie, medfører, at der er mange forskellige
samarbejdspartnere, som ansøger skal samarbejde med omkring plejebarnet.
• Der vil komme mange mennesker i deres hjem: sagsbehandlere,
familieplejekonsulenter, familievejledere, biologiske forældre, samværskonsulenter, tilsynskonsulenter mv.
• Fra omverdenen vil der komme fokus på familien, og andre personer kan have en holdning til, hvordan man ”gør familie”.
• Man kan fx opleve, at der bliver lagt mærke til ansøgeren/familien på en anden måde: om egne børn opfører sig passende, om de voksne/plejeforældrene opfører sig passende. Der bliver lagt mærke til, om der sælges mange flasker i Netto, om der bliver indkøbt ny bil, skiftet vinduer i huset, om plejebørnene er iført tøj, der matcher resten af familien, hvordan plejebørnene tales til, og om hvordan
plejebørnenes forældre tales til og om meget mere. Grundlæggende må ansøgerne forvente, at der kommer meget mere fokus på deres personer og deres måde at være familie på.
• Det, at andre vurderer én, kan være regulerende for adfærden. Voksne vil gerne stå sig godt i andres øjne, det vil sige have et godt socialt omdømme. Herunder bliver egne børns handlinger vigtige, da det modsatte ellers ville antyde, at der ikke er styr på familien – og som plejefamilie kommer både familieliv og arbejdsliv på spil.
• Plejefamilier har ikke et job, der går fra kl. 8.00-16.00, og der er fokus på, hvordan plejefamilier gør familie døgnet rundt. Ikke kun i konfliktfrie timer, men også under
• Plejefamilier har ikke et job, der går fra kl. 8.00-16.00, og der er fokus på, hvordan plejefamilier gør familie døgnet rundt. Ikke kun i konfliktfrie timer, men også under