Kapitel 6 – Forslagets indvirkning på afhjælpning af kritikken af IAS 17
6.1. Regnskabsbrugernes informationsbehov
6.1.1. Eliminering af klassifikationen mellem operationelle og finansielle leasingkontrakter
mellem finansielle og operationelle leasingkontrakter, da hensigten er at få størstedelen af alle
101 Se afsnit 4.1. for en mere detaljeret redegørelse af kritikpunktet omhandlende regnskabsbrugernes informations- behov
leasingkontrakter præsenteret i balancen. Dette illustreres i afsnit 6.1.1.1. vha. et praktisk eksempel, hvor A.P. Møller-Mærsk A/S årsrapport fra 2014 anvendes.
6.1.1.1. Illustration af operationelle leasingkontrakter i balancen
Nærværende afsnit indeholder et praktisk eksempel, som skal illustrere elimineringen af IAS 17s klassifikation mellem operationelle og finansielle leasingkontrakter. A.P. Møller-Mærsk A/S (efterfølgende benævnt APM) anvendes i denne henseende som case-virksomhed, da denne har en betydelig mængde operationelle leasingkontrakter, hvilket vil tydeliggøre konsekvenserne ved implementering af reglerne i det nuværende forslag til en ny leasingstandard.
Eksemplet er udelukkende baseret på de offentliggjorte oplysninger fra APMs årsrapport, hvorfor der ikke kan tages højde for alle forhold ved indregning af de operationelle leasingkontrakter i balancen. Dette betyder bl.a., der er sandsynlighed for, at de oplyste fremtidige operationelle leasingydelser til dels vedrører indgåede serviceaftaler, da den regnskabsmæssige behandling af operationelle leasing- og serviceaftaler på nuværende tidspunkt er overvejende ens. I denne henseende må det således forventes, at nogle regnskabsaflæggere ikke har haft synderligt fokus på at adskille service- og leasingelementer i en indgået kontrakt. Dette forhold kan ikke udledes af APMs årsrapport, hvorfor eksemplet ikke afspejler reglerne indeholdt i det nuværende forslag til en ny leasingstandard fuldkomment. Dette vurderes dog ikke at have synderlig betydning for eksemplet, da hensigten blot er at illustrere elimineringen af IAS 17s klassifikationselement.
Ligeledes afspejler eksemplet ikke undtagelsesreglerne vedrørende små og kortsigtede leasingkontrakter, som er indeholdt i det nuværende forslag til en ny leasingstandard pga. de begrænsede oplysninger i APMs årsrapport. Undtagelsesreglerne vil dog blive analyseret i afsnit 6.4., da disse bevirker, at nogle leasingkontrakter fortsat kan holdes udenfor balancen, hvilket ellers er et af kritikpunkterne, som IAS 17 er blevet udsat for.
Ved overgangen til anvendelse af reglerne i det nuværende forslag til en ny leasingstandard kan leasingtager vælge, på den første dag i rapporteringsperioden, at anvende en fuldkommen eller modificeret retrospektiv tilgang ved indregning af tidligere operationelle leasingkontrakter i balancen. Disse regler er beskrevet mere detaljeret i nærværende afhandlings afsnit 5.5.
APMs operationelle leasingkontrakter indregnes i denne henseende i balancen vha. de modificerede regler, hvilket skyldes de begrænsede oplysninger i årsrapporten. Leasingforpligtelserne opgøres
således til nutidsværdien af de resterende leasingydelser. Rou-aktiverne opgøres til samme værdi som leasingforpligtelserne, da APMs årsrapport ikke indeholder tilstrækkelig information til, at de operationelle leasingkontrakter kan behandles som om reglerne i det nuværende forslag til den nye leasingstandard altid har været anvendt. Denne værdi er således det bedste estimat i forbindelse med opgørelsen af rou-aktiverne, men det kan ikke afvises at APM, ved implementering af reglerne i den nye leasingstandard, vælger at anvende den fuldkomne retrospektive tilgang ved indregning af især større operationelle leasingkontrakter. Dette skyldes, at den modificerede retrospektive tilgang medfører øgede afskrivninger for den resterende leasingperiode, hvilket vil påvirke koncernens fremtidige rapporterede resultater i negativ retning102.
Nutidsværdien af APMs resterende operationelle leasingydelser udgør pr. 31. december 2014
$7.710 mio.103, hvilken er indregnet i nedenstående figur 5. Figuren illustrerer således APMs primobalance for 2015, såfremt det forudsættes, at reglerne i det nuværende forslag til en ny leasingstandard implementeres i dette regnskabsår på baggrund af ovenfor nævnte forudsætninger.
(Beløb angivet i USD mio.) 2014 Korrektion 1. jan. 2015 Ændring i %
Immaterielle anlægsaktiver 2.818 2.818 0%
Materielle anlægsaktiver 44.671 7.710 52.381 17%
Finansielle anlægsaktiver 4.594 4.594 0%
Udskudt skat 536 536 0%
Anlægsaktiver i alt 52.619 60.329 15%
Omsætningsaktiver i alt 16.225 16.225 0%
Aktiver i alt 68.844 76.554 11%
Egenkapital i alt 42.225 42.225 0%
Forpligtelser i alt 26.619 7.710 34.329 29%
Passiver i alt 68.844 76.554 11%
Figur 5 – Illustration af operationelle leasingkontrakter i balancen, kilde: egen tilvirkning med udgangspunkt i APMs årsrapport fra 2014
102 IFRS Foundation/FASB staff (februar 2015): Staff Paper - Leases - Transition: Leases Previously Classified as Operating Leases, side 15
103 A.P. Møller-Mærsk A/S (2014): Annual Report 2014, side 61
Af ovenstående figur fremgår det, at konsekvensen ved implementering af det nuværende forslag til en ny leasingstandard er en betragtelig stigning på hele 11 % i APMs totale balancesum.
Ændringen i APMs balancesum forventes dog at være en smule anderledes i virkeligheden pga.
usikkerhederne og forudsætningerne, der blev nævnt tidligere i afsnittet. Dette ændrer dog ikke på det faktum, at implementeringen af det nuværende forslag til en ny leasingstandard vil medføre en betydelig stigning i APMs totale balancesum, da koncernen har indgået en betydelig mængde operationelle leasingkontrakter, der i fremtiden skal indregnes i balancen.
Rou-aktiverne og leasingforpligtelserne, som afspejler de tidligere operationelle leasingkontrakter skal efterfølgende afskrives og amortiseres. Resultatpåvirkningen heraf kan ikke estimeres, da denne er afhængig af sammensætningen af APMs portefølje af leasingkontrakter, hvilken ikke er oplyst i årsrapporten. Metoden, der blev anvendt ved opgørelse af rou-aktiverne vil dog påvirke APMs fremtidige resultater negativt, da afskrivningerne i denne henseende vil være højere end hvis den fuldkomne retrospektive tilgang var blevet benyttet.
Årets resultat vil ikke blive påvirket ved implementeringen af det nuværende forslag til en ny leasingstandard, såfremt den fuldkomne retrospektive tilgang anvendes og APM besidder en leasingportefølje, der er jævnt fordelt104.
6.1.1.2. Omkostninger vs. fordele forbundet med reglerne
Reglerne i det nuværende forslag til en ny leasingstandard vil være en fordel for de eksterne regnskabsbrugere, da klassifikationen mellem finansielle og operationelle leasingkontrakter elimineres med den hensigt at få størstedelen af alle leasingkontrakter præsenteret i balancen.
Grundlaget for regnskabsbrugernes beslutninger og analyser vil således blive betydeligt forbedret.
Omvendt vil reglerne skabe en administrativ byrde for de regnskabsaflæggere, som aflægger regnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Dette skyldes, at regnskabsaflæggerne bl.a. vil skulle opgøre leasingperiode, beregne rente på leasingforpligtelserne, afskrive på rou-aktiverne og indregne dette i resultatopgørelsen for alle indgåede leasingkontrakter, medmindre de er små eller kortsigtede. I denne forbindelse opstår spørgsmålet: Overstiger omkostningerne forbundet med implementeringen af reglerne i det nuværende forslag til en ny leasingstandard fordelene?
104 IFRS Foundation (2015): Project Update – Leases: Practical implications of the new Leases Standard, side 9
Dette spørgsmål kan ikke besvares entydigt, da det netop er de eksterne regnskabsbrugere, der vil opnå fordelene forbundet med reglerne, men det er regnskabsaflæggerne, der vil skulle afholde omkostningerne forbundet med implementeringen heraf. Tilsvarende er det svært at opgøre en værdi på det forbedrede beslutnings- og analysegrundlag, ligesom svaret på spørgsmålet afhænger af individuelle forhold hos de enkelte virksomheder.
I Dong Energy ”er den administrative byrde til at overse”, da virksomheden har systemer, der står for den regnskabsmæssige behandling af finansielle leasingkontrakter. Systemerne vil fortsat kunne anvendes efter implementeringen af reglerne i det nuværende forslag til en ny leasingstandard, hvor de blot skal behandle en større mængde leasingkontrakter105. I denne forbindelse må det således forventes, at omkostningerne forbundet med implementeringen af reglerne ikke vil overstige de oplevede fordele. Det kan dog ikke forventes, at alle virksomheder på nuværende tidspunkt har systemer, der kan foretage den regnskabsmæssige behandling af finansielle leasingkontrakter. I stedet beregnes rente og afskrivning vha. programmer som f.eks. Excel, hvorfor den administrative byrde må forventes at blive øget væsentligt for sådanne virksomheder ved implementering af reglerne i det nuværende forslag til en ny leasingstandard. Alternativt vil virksomhederne måske vælge at investere i systemer, der kan håndtere den regnskabsmæssige behandling af de indgåede leasingkontrakter. Uanset hvilken tilgang, der vælges må den administrative byrde være højere for sådanne virksomheder end for større virksomheder som eksempelvis Dong Energy. I denne henseende er det mere usikkert, om fordelene forbundet med implementering af reglerne vil overstige omkostningerne. Flere regnskabsbrugere indregner dog på nuværende tidspunkt selv operationelle leasingkontrakter i balancen, hvilket peger i retning af, at dette vil være tilfældet.
Hvorvidt det er lykkedes IASB at udarbejde et sæt regler, hvor fordelene forbundet med det forbedrede beslutnings- og analysegrundlag overstiger omkostningerne må fremtiden vise. Det nuværende forslag til en ny leasingstandard indeholder dog en række aspekter, der må ses som et forsøg på at imødekomme dette. Det drejer sig om: Simplificeringen af definitionen på leasingkontrakter, den manglende indregning af rene variable leasingydelser i balancen, samt undtagelsesreglerne vedrørende små og kortsigtede leasingkontrakter. I det følgende vil det blive undersøgt hvilken indvirkning disse regler har på afhjælpning af den kritik, som er blevet fremsat af IAS 17.
105 Bilag B, side 3
