læsevaner og evaluering af egen læsning
Elevernes læselyst
Forskning viser, at der er sammenhæng mellem en positiv indstilling til læsning, og hvor god man er til at læse. Det er en sammenhæng, der virker begge veje. Når elever godt kan lide at læse, bruger de mere tid på læsningen og udvikler derigennem læsekompetencer og forståelsesstrategier – og bliver derved bedre læsere. Omvendt er det også sjovere at læse, når man kan finde ud af at ‘afkode’ meningen med en tekst. Det giver mulighed for, at man kan læse mere interessante tekster, og det motiverer til yderligere læsning.
Elevernes læseglæde
I PIRLS er der, ud over rangordningen af, hvor godt eleverne i de forskellige lande klarer sig i læsetesten i forhold til hinanden, også skalaer, der er blevet til ud fra de svar, elever, forældre, lærere og skoleledere har givet på forskellige spørgsmål i spørgeskemaerne.
Eleverne er blevet stillet en række spørgsmål, hvor de skulle angive, hvor enige de var i forskellige udsagn om læsning, samt spørgsmål til, hvor ofte eleverne læste for sjov og for at finde ud ting, de gerne vil lære mere om. Disse spørgsmål danner baggrund for skalaen Elevernes læseglæde. Eleverne blev inddelt i tre kategorier, ud fra i hvor høj grad de var enige i de otte spørgsmål om læsning, samt hvor ofte de angav, at de læste med de to læseformål for sjov og for at lære.
De tre kategorier, eleverne inddeles i, er kan rigtig godt lide at læse, kan i nogen grad lide at læse samt kan ikke lide at læse.
I tabel 3.10 bagest i kapitlet ses fordelingen af elevernes svar for de forskellige lande. I tabellen kan man se, hvor mange elever der procentvis er i de forskellige kategorier, og hvilken (gennemsnitlig) læsescore eleverne i de forskellige kategorier fik i læsetesten. Fx kan man se, hvad den gennemsnitlige læsescore er for eleverne i kategorien kan rigtig godt lide at læse. I den internationale rapport PIRLS 2016 International Results in Reading kan man læse mere om, hvordan skalaen er sat sammen. Desværre er det ikke muligt at sammenligne elevernes læseglæde i 2016 med elevernes læseglæde i tidligere
PIRLS-144
PIRLS 2016Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Figur 3.1 Spørgsmål til eleverne, der indgår i skalaen Elevernes læseglæde.
1) Jeg kan godt lide at tale om det, jeg læser, med andre mennesker 2) Jeg ville blive glad, hvis nogen gav
mig en bog som gave
3) Jeg synes, det er kedeligt at læse 4) Jeg ville gerne have mere tid til at læse
5) Jeg nyder at læse
6) Jeg lærer meget af at læse 7) Jeg kan godt lide at læse noget,
der får mig til at tænke 8) Jeg kan godt lide, når en bog
får mig til at forestille mig andre verdener
Meget
enig Lidt
enig Lidt
uenig Meget uenig
Hvad synes du om at læse?
Fortæl, hvor enig du er i hvert af disse udsagn.
Sæt kryds i en cirkel i hver linje.
1) Jeg læser for sjov
2) Jeg læser for at finde ud af ting, som jeg godt vil lære
Hver dag eller
næsten hver dag
gange 1-2 om ugen
1-2 gange månedenom
Aldrig eller næsten
aldrig
Hvor ofte gør du disse ting uden for skolen?
Sæt kryds i en cirkel i hver linje.
145
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Kapitel 3 – PIRLS 2016
undersøgelser, da skalaen i 2016 består af andre spørgsmål, og skalaerne derfor ikke er sammenlignelige.
Sammenhæng mellem præstation og læselyst
43% af eleverne i alle de lande, der deltager i PIRLS, kan rigtig godt lide at læse. De 43% af eleverne, der internationalt placerer sig i kategorien kan rigtig godt lide at læse, fik i gennemsnit en læsescore på 523 i læsetesten. Eleverne i kategorien kan i nogen grad lide at læse (41%) havde en læsescore på 507, mens de 16% af eleverne, der hører til i kategorien kan ikke lide at læse, havde en gennemsnitlig læsescore på 486. Der er en forskel på 37 point i gennemsnit for alle de deltagende elever i PIRLS-landene, der ikke kan lide at læse, og de elever, der rigtig godt kan lide at læse.
De nordiske elevers læseglæde er lavere end de øvrige landes. De danske elevers læseglæde er, sammen med de svenskes, den allerlaveste internationalt. Det er 20% af de danske elever i 4. klasse, der rigtig godt kan lide at læse – mod 43% internationalt. De 20%, der rigtig godt kan lide at læse, har en gennemsnitlig læsescore på 569. Samlet set kan 73% af de danske elever i 4. klasse rigtig godt eller i nogen grad lide at læse. De 27% af de danske elever, der ikke kan lide at læse, har en gennemsnitlig læsescore på 528. For de danske elever i 4. klasse er der en forskel på 41 point i læsescoren for de elever, der ikke kan lide at læse, og de elever, der rigtig godt kan lide at læse.
I 3. klasse er andelen af elever, der rigtig godt, i nogen grad eller ikke kan lide at læse, næsten den samme som i 4. klasse. Forskellen i læsescoren for de elever, der ikke kan lide at læse, og de, der rigtig godt kan lide at læse, er mindre i 3. klasse – her er forskellen på 39 point.
Nyder eleverne at læse?
Et af spørgsmålene, der indgår i skalaen om elevernes læseglæde, er spørgsmålet om, hvorvidt eleverne nyder at læse. Som man kan se i figur 3.1, er spørgsmålet jeg nyder at læse ét af de mange spørgsmål, der indgår i skalaen Elevernes læseglæde. Det er interessant at undersøge, hvorledes eleverne i Norden har svaret på netop dette spørgsmål, da det samme spørgsmål også blev stillet i 2006 og 2011, og det derfor er muligt at undersøge udviklingen. Hvilket som tidligere skrevet ikke er muligt for skalaen Elevernes læseglæde, da der indgik andre spørgsmål i skalaen i tidligere PIRLS-undersøgelser. I nedenstående tabel ses fordelingen af svarene for eleverne i Norden.
Kigger man på alle de nordiske lande, kan man i tabel 3.1 se, at der er flere elever i 4.
klasse, der nyder at læse i Norge, end der er i de øvrige nordiske lande. Andelen af elever i de øvrige nordiske lande, der nyder at læse, er næsten ens.
Flertallet af de danske elever nyder at læse. 72% af eleverne svarer, at de er enige eller meget enige i, at de nyder at læse. I 3. klasse er 70% af eleverne meget enige eller enige i, at de nyder at læse. En mindre andel af eleverne i 4. klasse, 36%, var meget enige i, at de nyder at læse, end tilfældet var for eleverne i 3. klasse, hvor 40% svarede, at de var meget enige i, at de nyder at læse.
146
PIRLS 2016Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
Der er en sammenhæng mellem det, at eleverne nyder at læse, og deres læsescore i PIRLS. Jo mere enige eleverne er i, at de nyder at læse, jo højere læsescore har de. Læse-scoren for de nordiske elever i 4. klasse, der er meget enige i, at de nyder at læse, er 578, mens den kun er 514 for de elever, der er meget uenige i, at de nyder at læse. Det er en forskel i læsescoren på 64 point.
Udvikling i, hvor enige eleverne er i, at de nyder at læse
Signifikant færre elever i samtlige nordiske lande angiver i 2016, at de er meget enige i, at de nyder at læse, end tidligere.
Figur 3.2 Elever, der nyder at læse, i Norden 2006-2016.
Figur 3.2. Elever der nyder at læse i Norden 2006‐2011
2006
2006
2006
2011 2011
2011 2011
2016 2016
2016 2016
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Danmark Finland Norge Sverige
Procent