14. Gennemgang af underteser
14.3 Eksisterer der en konkret forventningskløft inden for området?
Det er vigtigt, at revisor overholder de etiske retningsliner, ligesom revisor ikke stiller uretfærdige krav til virksomheden og derved udnytter sin honorering119. Dette modstrider revisors rolle i samfundet.
Revisors rolle indebærer overholdelse af etiske adfærdskrav, såsom objektivitet, uafhængighed, professionel kompetence, fortrolighed og tavshedspligt. Disse skal primært ses i forhold til rollen i virksomheden.
Virksomhederne har tilføjet, at en ulempe ved revisors monopolistiske rolle er at revisionshonorarerne er for dyre. Dette skal ses i forhold til, at revisor i henhold til teorien, ikke har lov til at kræve urimelige betalinger for sit arbejde. Det er derfor lovgivningen, der fastsætter niveauet for honoreringen.
14.2.1 Delkonklusion
Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant og revisor sikre, at årsrapporten i væsentlighed er korrekt og fuldstændig.
Revisor skaber tryghed for interessenterne, og bankerne er enige i at revisors bedre kendskab til lovgivningen skaber troværdighed.
Revisor er myndighedernes forlængede arm, hvorfor SKAT har større tillid til grundlaget hos virksomhederne, når der er foretaget revision. Tilliden mindsker omfanget af SKAT’s arbejde og virker derfor ressourcebesparende for samfundet.
2/3 af virksomhederne anvender deres revisor 2-5 gange årligt hvilket indikerer, at virksomhedernes tiltro til revisor er stor og, at de derved benytter deres revisor som rådgiver for virksomheden.
Konklusionen på revisors rolle må bekræftes som værende troværdigheds skabende i såvel virksomheden som i samfundet. Revisors etiske adfærd sikrer virksomhedens signalering overfor interessenterne og omverdenen.
Revisorerne i spørgeskemaet blevet bedt om, at tage stilling hvad et fravalg af revisionen vil betyde i forhold til de eksterne interessenter.
Forventningskløften kommer til udtryk, når virksomhederne eller interessenterne har andre forventninger til revisors arbejde, set i forhold til det arbejde revisor egentlig udfører. Revisor udfører sit arbejde i henhold til lovgivningen. Da arbejdet ofte er af høj faglig standard kan dette virke meget teoretisk, hvorfor kløften mellem parterne opstår.
En yderligere lempelse af revisionspligten, vil alt andet lige medføre forståelsesmæssige barrierer, som vil skabe misforståelser og falske forventninger. Til imødekommelse heraf er det vigtigt, at revisor i et tidligt stadie oplyser virksomhederne om de konsekvenser samt fordele og ulemper der er forbundet med lempelsen. Derved risikerer revisor ikke, at virksomhederne og interessenterne har en anden forventning til hvilket arbejde der udføres, i forhold til det arbejde revisor udfører.
Figur 9 Figur 10
Reivsionsfirmaernes imødekommelse 28%
28%
44%
Satse mere på rådgivning Oplyse om mulige konsekvenser
Oplyse om lempelsens fordele og ulemper
Kilde: Egen kreation ud fra spørgeskema besvarelserne
Det ses af ovenstående figurer, at revisorerne i stor grad er enige om, at virksomhederne skal oplyses omkring hvad en lempelse vil betyde for revisionen, eller mangel på samme. Det må formodes at være en fornuftig stillingstagen til imødekommelse af lempelsen.
Virksomhederne er ikke, ligesom revisorerne, blevet spurgt direkte ind til hvorvidt de har en holdning til om lempelsen bliver en realitet eller ej. De kan ikke forventes, at den have nødvendige kompetence til besvarelse heraf. Spørgsmålene drejer mere i retning af, hvad de forstår ved en revideret contra ikke-revideret årsrapport.
"Sælge" varen 6%
17%
6%
33%
38%
Fortsætte som tidligere Satse mere på rådgivning Sælge pakkeløsninger Oplyse om mulige konsekvenser Oplyse om lempelsens fordele og ulemper
Virksomhedernes forventninger kommer til udtryk ved virksomhedernes svar på deres forventninger til årsrapporten120. ¼ af virksomhederne forventer deres årsrapport er retvisende, mens 1/3 forventer at den dækker interessenternes informationsbehov, og derfor er brugbar med henblik på et samarbejde hermed.
Størstedelen prioriterer ønsket om, at imødekomme interessenternes behov. Ingen af respondenterne har svaret at årsrapporten kun laves fordi lovgivningen kræver dette. Trods besvarelserne, vil der fortsat være forskel i respondenternes opfattelse af forventningerne til revisors arbejde og årsrapporten.
Virksomhederne virker overordnet set indstillet på, at bevare revisionen af deres årsrapport, trods muligheden for fravalg heraf. Dog svarer flere af virksomhederne positivt omkring muligheden for besparelser, da de i flere tilfælde omtaler revisionshonorarerne som lidt for dyre.
Muligheden for besparelser modstrider viljen til revision og ønsket om troværdig signalering over for interessenterne og samfundet generelt.
En svensk undersøgelse viser, at 6,45%121 af de danske virksomheder med mulighed for fravalg af revision har benyttet sig heraf. Halvdelen har fravalgt denne på baggrund af revisors opfordring, mens den anden halvdel har gjort det for at spare.
Virksomhedernes iver for besparelser kan godt trække i retning af, at de ved et valg i fremtiden, kan vægte besparelsen højere end revisionen. En forståelseskløft omkring hvad et fravalg af revisionen vil betyde, kan derved komme til udtryk.
Knapt halvdelen af virksomhederne svarer, at en lempelse vil betyde muligheder for besparelser, mens 1/3 ikke mener det vil få nogen betydning. Det vil være væsentligt for revisor, at gøre det klart for interessenterne hvad en lempelse vil betyde og revisor bør derfor rådgive om det bedste valg for virksomheden set i forhold til interessenternes informationsbehov, og derved tillid til virksomheden.
Besparelserne kan virke altoverskyggende i forhold til den signalværdi virksomheden ønsker over for sine interessenter.
120Det i spøgeskemaet kun er muligt at klikke ud fra én af mulighederne da denne opbygning sikre det bedst mulige analyse grundlag, da flere valgmuligheder skaber støj, hvorfor virksomhederne ikke har haft mulighed for at vælge flere forventninger, hvilket godt kan være tilfældet
121www.regeringskansliet.se
I dag viser erfaringer hos SKAT, at mange af de små virksomheder sommetider har svært ved at skelne mellem revision, rådgivning og anden assistance. De tror af den grund, at hvis et fravalg af revisionen, er et fravalg rådgivning og anden assistance ligeså. De forstår derfor ikke, at de har mulighed for assistance i forbindelse med review, regnskabsopstilling, skattemæssig assistance mv. selvom de vælger revisionen fra.
Eva Jochimsen, SKAT, tilføjer:
”Revisoren bør være bedre til at tydeliggøre hvad assistance og review kontra revision betyder og ikke mindst hvad et fravalg vil få af konsekvenser.”
Dette indikerer atter vigtigheden af revisors rolle overfor virksomhederne omkring rådgivning og vejledning. Revisorerne bør derfor være forberedt til, at råde den enkelte virksomhed så snart muligheden byder sig. Derved undgås unødige forvirringer, og færre virksomheder træffer de forkerte valg, ligesom de ikke stiller urealistiske forventninger til deres revisor.
14.3.1 Delkonklusion
En yderligere lempelse af revisionspligten vil medføre forståelsesmæssige barrierer, som vil skabe misforståelser og fejlagtige forventninger, hvorfor revisors rådgivning og oplysninger herom vurderes som meget væsentlige.
Erfaringer hos SKAT kan bekræfte dette på baggrund af lempelsen som vi kender i dag. Flere virksomheder tror således, at et fravalg af revisionen betyder et fravalg af alle revisors ydelser. SKAT understreger, at det er vigtigt at revisor imødekommer virksomhederne ved at oplyse dem om, at træffe de rigtige valg. Revisor undgår da misforståelser mellem dem og virksomhederne.
Virksomhederne ønsker overordnet set revisionen bevaret samtidig med, at halvdelen af dem ser fordele i besparelserne ved at fravælge den. Dette er modstridende og peger i retning af, at der vil opstå en forventnings- og forståelseskløft omkring følgerne af revision contra besparelsen heraf.
Forståelseskløften må siges at eksistere, og kun revisor kan være med til at minimere forventningskløften til hvad en lempelse af revisionspligten vil betyde for virksomhederne.