MARKEDSPLADSER FOR NATURGAS
BOKS 15 | EKSEMPLER PÅ TJENESTER UDBUDT PÅ EN GASHUB
Ifølge CEERs definition af en gashub, skal en gashub udbyde en række basistjenester. Disse basistjenester omfatter bl.a. matchende nomineringer (verificere og bekræfte nomineringer), ”title tracking” (overvåge og bekræfte leveringer og modtagelser), allokering (endelig fastsættelse af hver parts leveringer og modtagelser) og ”blending services” (blande gaskvalitet).
Herudover kan ejeren eller operatøren1, der driver gashubben, vælge at udbyde andre tjenester som eksempelvis ”title transfer” (overføre retten – køb/salg – til gassen til anden part) og balancering (koordinere og handle ubalancer mellem parterne) samt tjenester, der understøtter dannelsen af et spotmarked som eksempelvis elektronisk handel (handelssystem) og handel med naturgasfutures (mellemsigtet handelssystem for øget fleksibilitet i risikostyring). Operatøren af en gashub tilbyder ofte standardiserede kontrakter for handel til frit forhandlede priser.
Kilde: ”CEER Gas Working Group: The development of gas hubs and trading centres in Europe” (2003).
Note: 1) Eksempelvis den nationale TSO (Transmission System Operator).
TABEL 5 | GASHUBS I NORDVESTEUROPA
Kilder: NBP, ZEE, TTF og GPL Oxford Institute for Energy Studies; GTF, ETF Energinet.dk; NCG NetConnect Germany; ZTP Fluxys.
Noter: 1) Nord Pool Transfer Facility (NPTF) skiftede i 2014 navn til Exchange Transfer Facility. 2) Der eksisterer herudover virtuelle gashubs i Frankrig, Spanien, Italien og Østrig.
Land2 Type Etableringsår
National Balancing Point (NBP) Storbritannien Virtuel 1996
Zeebrugge (ZEE) Belgien Fysisk 2000
Title Transfer Facility (TTF) Nederlandene Virtuel 2003
Gas Transfer Facility (GTF) Danmark Virtuel 2004
Exchange Transfer Facility (ETF)1 Danmark Virtuel 2008
NetConnect Germany (NCG) Tyskland Virtuel 2008
Gaspool (GPL) Tyskland Virtuel 2009
Zeebrugge Trading Point (ZTP) Belgien Virtuel 2012
ANALYSE AF KONTRAKTER OG PRISDANNELSE PÅ DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATURGAS 49
47 CEER er en frivillig sammenslutning af nationale energiregulatorer i Europa.
48 “Annual Report on the Results of Monitoring the Internal Electricity and Natural Gas Markets in 2012”, ACER/CEER (2013).
49 “Annual Report on the Results of Monitoring the Internal Electricity and Natural Gas Mar-kets in 2012”, ACER/CEER (2013); “Continental European Gas Hubs: Are they fit for purpose?”, Patrick Heather, Oxford University Press (2012).
50 Et modent marked er et likvidt marked, der ofte har en såkaldt ”churn rate” på over 10 (se afsnit 6.3).
På en virtuel gashub foregår handlen med naturgas ikke i ét fysisk geografisk punkt, men indenfor et geografisk område afgrænset af en gruppe af entry- og exitpunkter mellem forbundne gassystemer (fx grænsepunkter eller opstrøm).
Punkterne kan siges at være samlet i en virtuel gashub. Entry- og exitpunkterne er oftest placeret på landegrænser eller ved kysterne på et ilandføringspunkt fra produktionsfelter. Tyskland er et eksempel på et land, der er opdelt i flere (to) gassystemer, og hvert system har en virtuel hub. Jo flere systemer et land er opdelt i, jo flere punkter skal der bookes kapacitet i. Fordelen ved en virtuel gas-hub er, at transportkunderne ikke skal booke kapacitet mellem punkterne, når først de er inde i systemet. De virtuelle gashubs udvikler sig ofte til egentlige markedspladser, hvor der bliver udbudt en række forskellige handelsprodukter (spot og forwards beskrevet i afsnit 4.2). Den danske entry-exit model, beskre-vet i afsnit 3.1.1, er et eksempel på et område afgrænset af entry-exit punkter.
En transportkunde, der har købt gas i Nordsøen og solgt den igen i Tyskland, kan sende gassen fra Nordsøen via Danmark til Tyskland. Transportkunden skal kun booke kapacitet fra Nordsøen til Danmark (Nybro) og fra Danmark til Tyskland (Ellund). En virtuel gashub betyder, at det i dette eksempel ikke er nødvendigt at booke kapacitet mellem Nybro og Ellund, hvilket havde været tilfældet for en fysisk gashub, jf. også eksemplet med ZEE beskrevet ovenover. De virtuelle gas-hubs gør det også nemmere for en dansk gasleverandør at handle på eksempel-vis det nederlandske gasmarked. Heksempel-vis gassen skal leveres fra det nederlandske til det danske gasmarked, skal der kun bookes entry og exit kapacitet mellem Nederlandene/Tyskland og Tyskland/Danmark.
Etableringen af de virtuelle gashubs har været en naturlig konsekvens af libe-raliseringen af det europæiske gasmarked, der har ført nye markeder (fx OTC og børs) med sig. De udbudte tjenester på den enkelte gashub kan variere fra de øvrige gashubs, fx er NBP, som tidligere nævnt, oprettet med henblik på balan-cering, og GPN blev oprettet med henblik på at skabe en transparent og konkur-rencedygtig markedsplads. Council of European Energy Regulators (CEER)47 har defineret, hvilke tjenester en gashub skal udbyde som basistjenester, og hvilke tjenester en gashub kan udbyde, jf. Boks 15. Virtuelle gashubs er med til at skabe likviditet, hvilket er en fordel for de parter, der er involverede i handel, da likvidi-tet skaber en mere troværdig pris.
Størstedelen af de handler, der foregår på de europæiske gashubs er OTC-handler. I 2012 var over 90 pct. af handlerne på de kontinentaleuro-pæiske gashubs OTC-handler.48 Forklaringen på OTC-handlens dominans over børshandlen kan blandt andet være, at markedsdeltagerne har større tillid til OTC-markedet, at de har bedre kendskab til handlens modpart, og at de værdsætter OTC-kontrakternes garanterede fortrolighed.
5.1.2. GASHUBS I EUROPA49
Storbritannien var det første land i Europa, der etablerede en gashub. Herefter er etableringen og udviklingen af de øvrige gashubs i Nordvest-europa gået stærk. I Tabel 5 er oplistet fysiske og virtuelle gashubs i Nordvesteuropa.
NBP i Storbritannien er Europas største gashub – målt på både aktivitet og handelsvolumen – og har været karakteriseret som et ”modent” mar-ked i over 10 år.50 Målt på handlet volumen i 2012 var NBP næsten dobbelt så stor som den neder-landske TTF. NBP’s day-ahead kontrakt anses for at være den mest indflydelsesrige gaskontrakt i Europa, og den reagerer hurtigt i forhold til æn-dringer i markedsforhold.
FIGUR 10 | GASHUBS OG GASBØRSER I EUROPA
Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet, baseret på Oxford Institute for Energy Studies.
TABEL 6 I GASBØRSER I NORDVESTEUROPA
Kilder: ICE-ENDEX www.iceendex.com; EEX www.eex.com; GPN www.gaspointnordic.com.
Noter: 1) ICE, gasbørsen i Storbritannien, køber i 2013 hovedandelen af aktierne i den nederlandske gasbørs APX-ENDEX og danner dermed den nye fælles børs for naturgas i Storbritannien og Nederlandene ICE-ENDEX. 2) Nord Pool Gas (NPG) skifte-de i 2013 navn til Gaspoint Nordic.
Land Leveringspunkter
ICE-ENDEX1 Storbritannien,
Nederlandene TTF, ZTF, NCG, GPL, NBP European Energy Exchange (EEX) Tyskland NCG, GPL
Gaspoint Nordic (GPN)2 Danmark ETF
ANALYSE AF KONTRAKTER OG PRISDANNELSE PÅ DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATURGAS 51
51 Ifølge ICIS, blev der i gasåret 2013 handlet en større volumen på TTF end på NBP (se afsnit 6.2).
52 Spotmarkedet i Storbritannien hedder On-the-Day Commodity Market (UK OCM).
53 På det såkaldte derivatmarked handles der med finansielle produkter som eksempelvis forward, futures, options. Disse produkter kaldes derivater. Et derivat har et underliggende aktiv (fx et naturgasprodukt). Derivatets fremtidige værdi afhænger af aktivets værdi.
TTF i Nederlandene er den næststørste gashub i Europa, men den vigtigste gashub i Kontinentaleuropa. Målt på både handlet volumen og antallet af aktø-rer er den vokset i flere år, og er begyndt at nærme sig NBP.51 Priserne på TTF følger også i høj grad priserne på NBP. Spotprisen på TTF benyttes i stigende grad som styrende prismekanisme i genforhandling af tidligere olieindekserede kontrakter. De fleste aktører på TTF er fra Nederlandene og Norge, men flere aktører i Central- og Sydeuropa bruger prisen på TTF som referencepris. Også i Danmark bruges TTF som referencehub, f.eks. i forbindelse med fastsættelse af forsyningspligtprisen.
NCG i Tyskland har teoretisk potentiale til at udvikle sig til en tilpas udviklet og likvid europæisk markedsplads, hvis pris kan benyttes som referencepris i gas-kontrakter. Selv tyske aktører foretager stadig en betragtelig del af deres handel på nederlandske TTF – formentlig netop på grund af den større likviditet på TTF.
GPL er den anden tyske gashub. Ligesom for NCG er likviditeten her steget i 2012, men målt på handlede volumener er GPL kun omkring halvt så stor som NCG. GPL benyttes af markedsaktørerne i en mere kortsigtet rolle, idet den i endnu højere grad end NCG benyttes til lager- og balanceringsaktiviteter.
De forskellige gashubs og gasbørser i Europa er vist i Figur 10.
5.1.3. GASHUBS I DANMARK
Danmark har to virtuelle handelsfaciliteter: GTF (Gas Transfer Facility) og ETF (Exchange Transfer Facility). Der eksisterer ingen fysiske gashubs i Danmark.
GTF er en facilitet, der muliggør bilateral (virtuel) handel mellem gasleverandø-rer på gasmarkedet og er leveringspunkt for bl.a. OTC-kontrakter i det danske naturgassystem. GTF er drevet af Energinet.dk og blev etableret i 2004.
ETF er et nyere, virtuelt handelspunkt, som Energinet.dk har oprettet i det dan-ske transmissionssystem i 2008. Punktet fungerer som leveringspunkt for den danske naturgasbørs, GPN. Det betyder, at al naturgas handlet på GPN bliver leveret på ETF.
5.2. GASBØRSER
5.2.1. DEFINITION AF GASBØRSER
En gasbørs er en organiseret markedsplads, der faciliterer handel med na-turgas. Gasbørsen udvikler typisk et IT-handelssystem, hvorpå handlen med gassen kan foregå. Som beskrevet i afsnit 4.3 er børsens clearinghus modpart i handler på gasbørserne, og handler kan således foregå anonymt for de handlen-de parter. Det, handlen-der gør børsmarkehandlen-det attraktivt for nye, mindre aktører, er bl.a., at der er forholdsvis let adgang til gas, markedet er transparent, der handles standardiserede kontrakter, og der er ingen modpartsrisiko.
5.2.2. GASBØRSER I EUROPA
I Europa findes forskellige børser, der tilbyder børshandel med naturgas. Gasbørserne i Nordvest-europa er oplistet i Tabel 6 herunder. Se også Figur 10 ovenover.
ICE-ENDEX tilbyder børshandel med spotkontrak-ter til levering på TTF, ZTP og NBP.52 Derudover handles finansielle produkter på TTF, NCG og GPL.
Der er registreret 94 medlemmer på spotmarkedet og 86 medlemmer på derivatmarkedet.53 Enkelte medlemmer deltager på både spotmarkedet og derivatmarkedet.
På European Energy Exchange (EEX) handles spot-kontrakter med leveringspunkt i NCG, GPL og TTF og finansielle produkter på NCG og GPL. Der er re-gistreret 179 medlemmer på spotmarkedet og 198 medlemmer på derivatmarkedet.
Den danske gasbørs Gaspoint Nordic (GPN) tilbyder forskellige spotprodukter med levering forskellige dage i indeværende måned, og derudover et month ahead-produkt. GPN tilbyder således produkter, der leveres op til en måned frem, mens gashubs som eksempelvis NCG og TTF tilbyder produkter, der leveres op til hhv. 3 og 5 år frem i tiden. GPN har 20 medlemmer. GPN ejes af EEX og Energinet.dk, der hver har en ejerandel på 50 pct.
5.3. FORSKELLE MELLEM GASHUBS OG GASBØRSER
En gashub muliggør køb og salg af naturgas. En gas-børs kan gennem gas-børsens handelssystem facilitere den egentlige handel med naturgaskontrakter, som refererer til en given gashub som leveringspunkt eller leveringsområde for den handlede gas. Gas-børsen er således ikke identisk med den benyttede gashub.