- Eksempel, hvor kommunen burde have handlet hurtigere efter modtagelse af underretningen

Den børnesagkyndige vurderer, at samtalen med barnet forløber hensigtsmæssigt, og at det er positivt, at der deltager en bisidder under samtalen, da pigen er usikker på sine danskkundskaber og har behov for en person til at støtte hende grundet hendes manglende kendskab til myndighedsrådgiver.

7.3.5 Valg af tiltag umiddelbart efter samtalen med barnet eller den unge

Den børnesagkyndige er blevet bedt om at forholde sig de til tiltag kommunen foretager umiddelbart efter samtalen med barnet eller den unge. I størstedelen af sagerne

vurderer den børnesagkyndige, at kommunens valg af tiltag på baggrund af samtalen med barnet eller den unge i høj grad er relevante og tilstrækkelige set i forhold til barnets eller den unges behov. Der er fokus på, at barnets eller den unges behov skal have forrang, og der følges tæt op på underretningen – man gør sig nogle relevante overvejelser på baggrund af samtalen med barnet eller den unge og foretager en nøje vurdering af, hvorledes sagsforløbet skal foregå. Det fremhæves som et positivt skridt i den indledende behandling af underretningen, når relevante aktører som politi og

børnehus inddrages til faglig sparring, og der hurtigt træffes afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse. Endelig er det positivt, når der hurtigt sættes ind med relevant støtte i hjemmet samtidig med, at dialogen med forældrene fremstår klar og direkte. I de sager, hvor der går lang tid før, der afholdes en samtale med barnet eller den unge, går der også længere tid før, der sættes ind med relevante tiltag.

Nedenstående tilfælde er et eksempel på dette.

Sag 2 - Eksempel, hvor kommunen burde have handlet hurtigere efter modtagelse af underretningen

Sagen drejer sig om en pige på 15 år. Kommunen modtager en underretning fra en SSP-medarbejder om, at pigen har en selvskadende adfærd, og at hun har været udsat for seksuelle overgreb af sin storebror i en årrække. Kommunen behandler sagen inden for

24 timer og finder ikke grundlag for at handle akut, da storebroren ikke længere er i hjemmet. Det vurderes, at sagen skal politianmeldes, men der afholdes først en samtale med pigen tre uger efter underretningens modtagelse. Under samtalen er den unge modvillig i forhold til at indgå i en dialog. En uge herefter retter kommunen henvendelse til børnehuset med henblik på faglig sparring om sagen. Børnehuset tilbyder pigen og hendes mor krisesamtaler i børnehuset, men pigen ønsker ikke at tage imod tilbuddet.

Den børnesagkyndige vurderer, at kommunen ensidigt vurderer på akutkriteriet i relation til, at krænker ikke længere har ophold i hjemmet. Det er problematisk, at pigen går i så lang tid uden at få relevant støtte eller hjælp. Kommunen burde have handlet mere intensivt og aktivt i forhold til pigen og børnehuset burde have været inddraget på et tidligere tidspunkt i sagsforløbet, da man kunne have fået et bedre forløb ved en tidligere behandlingsindsats. Ifølge den børnesagkyndige ville det også med altovervejende

sandsynlighed have givet et bedre resultat, hvis der var blevet talt med pigen på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet. Endvidere burde kommunen have været mere

opmærksom på en bedre forældreinddragelse, så forældrene fik redskaber til at håndtere den svære situation, familien befandt sig i.

7.3.6 Børnesamtale, som led i den børnefaglige undersøgelse efter § 50

I alle de børnefaglige undersøgelser, som den børnesagkyndige har vurderet, har

kommunen afholdt en børnesamtale med barnet eller den unge som led i undersøgelsen.

Overordnet set vurderer den børnesagkyndige, at barnets eller en unges holdning bliver belyst i tilstrækkeligt omfang i den børnefaglige undersøgelse, og at en overvejende del af børnesamtalerne er brugbare og nænsomt gennemførte med henblik på en relevant afdækning af barnets aktuelle situation.

Det er ifølge den børnesagkyndige problematisk, når børnesamtalen afholdes for første gang på et senere tidspunkt i forløbet, og hvor kommunen har undladt at afholde en indledende samtale med barnet eller den unge på baggrund af underretningen. Dette er særligt uhensigtsmæssigt, når det gælder de større børn, da de oftest i et senere

sagsforløb vil være modvillige i relation til at indgå i samtalen og have en udpræget mistillid til myndighedsrådgiveren. Det fremhæves af den børnesagkyndige, at

kommunen bør bestræbe sig på at afholde en indledende samtale med barnet eller den unge på baggrund af underretningen. En samtale, som følges op af en fornyet mere dybdegående samtale som led i den børnefaglige undersøgelse. En tidlig kontakt mellem myndighedsrådgiveren og barnet eller den unge er afgørende for, at sagsbehandleren senere i forløbet kan ”nå” ind til barnet eller den unge herunder, at der kan sikres barnet eller den unge den nødvendige følelsesmæssige opbakning.

Sag 1 - Eksempel, på en børnesamtale som led i den børnefaglige undersøgelse Sagen drejer sig om en pige på 14 år. Kommunen modtager en underretning fra pigens læge om, at pigen er blevet udsat for et seksuelt overgreb af sin lillebror, og at det muligvis har stået på i en længere periode. Kommunen handler hurtigt ved at inddrage

børnehus og politi, og det besluttes, at pigen skal akut anbringes uden for hjemmet.

Endvidere træffer kommunen afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse.

Der afholdes først samtale med pigen 5 måneder efter underretningen som led i den børnefaglige undersøgelse.

Den børnesagkyndige vurderer, at pigen fremstår modvillig i relation til at indgå i en samtale med kommunen, og at kommunen med fordel kunne have afholdt samtalen med pigen på et tidligere tidspunkt samt fulgt op af en fornyet samtale som led i den

børnefaglige undersøgelse. En tidligere samtale ville have givet pigen bedre mulighed for at give sin mening til kende i forhold til den konkrete foranstaltning og blive orienteret om, hvad der videre skulle ske. En samtale på et tidligere tidspunkt ville også have givet pigen et rum, hvor kommunen kunne støtte hende med henblik på en nødvendig

følelsesmæssig opbakning.

Dokumentation for samtaler med barnet eller den unge

Den børnesagkyndige har bemærket, at der bør være fokus på dokumentationen af børnesamtalen. Der bør være et særskilt referat af børnesamtalen i forbindelse med undersøgelsen, hvor det i sin helhed klart angives, hvornår og hvad der er talt med barnet eller den unge om.

7.4 Brugen af børnehus i sagsbehandlingen

I den børnesagkyndiges vurdering fremhæves det flere gange, at brugen og kontakten til børnehuset er vigtig i forhold til udredningen af det mulige overgreb og hjælp til barnet eller den unge. Indsatsen samles til barnet eller den unge, så pågældende kan komme sig efter overgrebet, og ikke behøver at udtale sig for mange gange om overgrebet til forskellige aktører. Samtidig betyder inddragelsen, at der skabes en ”rød tråd” i

sagsbehandlingen, således at overgrebet eller mistanken herom kan blive håndteret på en nuanceret måde.

Følgende positive elementer fremhæves af den børnesagkyndige i de sager, hvor børnehuset har været involveret i sagen:

 Der etableres en god faglig sparring om underretningens indhold og mulige sagsskridt umiddelbart efter underretningens modtagelse.

 Inddragelse af børnehuset som led i den børnefaglige undersøgelse bidrager til en koordineret og skånsom tværfaglig indsats over for barnet eller den unge.

 I de tilfælde, hvor børnehuset bliver inddraget, ses det også, at børnehuset hjælper forældrene med at finde alternative strategier for løsningen af konflikter i familien.

Den børnesagkyndige påpeger, at i størstedelen af de sager, hvor kommunen har benyttet sig af børnehuset bistand som led i den børnefaglige undersøgelse, inddrages børnehusets anbefalinger i tilstrækkeligt og relevant omfang i undersøgelsen. Det vil sige, at børnehusets observationer og vurderinger indgår relevant sammen med det øvrige sagsmateriale i den børnefaglige undersøgelse, samtidig med, at man tager udgangspunkt i børnehusets anbefalinger i den socialfaglige analyse.

Sag 73 - Eksempel, hvor kommunen inddrager børnehusets anbefalinger i den