Baggrunden for lejrens oprettelse
” 1.) Ich befehle zur Verstärkung der Abwehr in der deutschen Bucht a) Den Ausbau der gesamten Küste von der dänischen bis zur holländischen Grenze sowie der bisher noch nicht ausgebauten Nord- und Ostfriesischen Inseln. [...] b) Die Erkundung und Vorbereitung aller Maßnahmen für kurzfristigen Ausbau einer zweiten Stellung, die von der dänischen Grenze in einem Abstand von etwa 10 km von der Küste verlauft, einer Riegelstellung etwa im Verlauf der deutsch-dänischen Grenze, sowie weiterer Riegelstellungen in Schleswig-Holstein nördlich des Kaiser-Wilhelm-Kanals. [...] 8.) Durchführung der gesamten Materialbeschaffung.
(Anforderung und Zuweisung, Antransport) wird durch „besondere Anordnungen“ geregelt. [...]
Der Führer Adolf Hitler, Nr. 77 3051/44 gK Chefs.“290
Tilbage i efteråret 1944 havde hverken ”Alpenfestung” eller ”Festung Nord” nazisternes prioritet.
Man frygtede derimod en allieret invasion i Danmark eller ved den tyske vestkyst. Hitlers ordre om at opføre befæstningsanlæg langs Tyske Bugt og på tværs af Schleswig-Holstein skal ses i lyset af dette trusselsbillede og forklarer oprettelsen af Schwesing-lejren.
Ordren skal ses i lyset af frygten for en ny invasionsfront efter den skærpede strategiske situation som følge af, at Tyskland nu kæmpede på både en øst-, syd- og vestfront.
Marinens overkommando ytrede sine bekymringer om endnu en allieret landsætning langs den tyske kystlinje (dvs. i nordvest) og betonede nødvendigheden af en militær befæstning. Hitlers ordre blev givet på trods af, at værnemagtens overkommando tidligere havde ment, at en invasion her var usandsynlig. Historikeren Herbert Schwarzwälder begrunder beslutningen med, at den militære efterretningstjeneste Abwehr var brudt sammen i Frankrig efter invasionen i sommeren 1944 og at dele af den tyske modstandsbevægelse skulle have foreslået amerikanerne at få kontrol over havnene i Bremen og Hamburg gennem amfibiske landsætninger. Schwarzwälder antyder, at de allierede ikke tog planerne i betragtning, men han havde ikke adgang til relevante
289 Karin Orth antyder her, at skibene med Neuengammes koncentrationslejrfanger kunne have haft Norge som mål, da der i krigens sidste måneder havde været forberedelser til at oprette en ny koncentrationslejr ved Terningmoen i Norge. Karin Orth: Das System der nationalsozialistischen Konzentrationslager. Hamburg, 2002. ss. 328-336
290 Adolf Hitlers ordre til at påbegynde arbejdet med befæstningsanlæg langs Tyske Bugt af 28. 8. 1944. KZ-Gedenkstätte Neuengamme, Archiv. Kopier af Bundesarchiv, Militärarchiv Freiburg, RM 7 979, ss. 85-91. Om der ved begreberne
”Materialbeschaffung” og ””besondere Anordnungen”” er tale om byggemateriale eller arbejdskraft i form af kz-fanger må stå åbent, men ville være i fuld overensstemmelse med nazisternes vokabular.
103
britiske eller amerikanske arkiver i begyndelsen af 1970erne.291 En britisk efterretningsrapport fra National Archives dokumenter, at man frarådede en invasion pga. Vadehavets bløde havbund.292 Hitlers ordre fastlagde også ansvarsfordelingen ved anlægsarbejderne. Marinens overkommando tog sig af de militærstrategiske beslutninger omkring befæstningerne. Byggetekniske aspekter hørte under Organisation Todt (OT), der konfererede herom med Hamburgs Gauleiter Karl
Kaufmann, der tillige var såkaldt Reichsverteidigungskommissar i Wehrkreis X, et område, der i dag svarer til Schleswig-Holstein, det nordlige Niedersachsen samt hansestæderne Hamburg og
Bremen. Kaufmann skulle skaffe arbejdskraften,293 hvilket ifølge Schwarzwälder var svært. Både unge og ældre udenfor den aldersgruppe, der normalt blev indkaldt til krigstjeneste, blev forpligtet til at deltage i anlægsarbejderne. Både Hitlerjugend og Bund Deutscher Mädel blev involveret. Den civile arbejdskraft var dog utilstrækkelig, så anvendelsen af kz-fanger var nærliggende.294
Anlægsarbejdet skulle omfatte en befæstning langs hele den tyske nordsøkyst samt øerne i Tyske Bugt. Endvidere skulle der anlægges endnu en befæstning 10 kilometer inde i landet samt en række stillingsanlæg på tværs af Schleswig-Holstein. Der var primært tale om pansergrave og befæstede stillinger på strategisk vigtige steder. De nordfrisiske øer, fastlandskysten overfor Sylt og ved Eiderstedt, de østfrisiske øer og ved mundingerne af floderne Elbe, Jade, Weser og Ems blev prioriteret. Schwarzwälder stiller spørgsmålstegn ved graden af realisering pga. stigende materialemangel, særligt beton til bunkers. Betonen blev derfor anvendt til at befæste mindre maskingeværstillinger.295 Fangearbejdskraften skulle huses i nyoprettede udelejre under Neuengamme. Disse var fra nord mod vest Ladelund, Husum-Schwesing, Wedel ved Hamburg, Aurich-Engerhafe samt Meppen-Versen og Meppen-Dalum. De to sidstnævnte blev oprettet inde i landet nær grænsen Nederlandene da man frygtede, at de allierede her ville trænge ind i Tyskland.
Ved Meppen gravede bl.a. danske fanger tankspærringer.296
291 Herbert Schwarzwälder: Bremen und Nordwestdeutschland am Kriegsende 1945.Bd. 1. Bremen, 1972. s. 35
292 The National Archives, WO 252/237: ”The German North Sea Coast from Husum to the German-Dutch Frontier with the Port of Tönning”; The National Archives, WO 252/283: ”The Coast of Schleswig from the Danish-German Frontier to Husum, with Sylt and the other off-lying Islands”; Herbert Schwarzwälder: Bremen und Nordwestdeutschland am Kriegsende 1945.Bd.1. Bremen, 1972. S.
44. 293
Marc Buggeln: ”Husum-Schwesing” i: Wolfgang Benz & Barbara Distel (udg.): Der Ort des Terrors. Geschichte der nationalsozialistischen Konzentrationslager. Bind 5. Auschwitz, Hinzert, Neuengamme. München, 2007.ss. 457-458
294 Herbert Schwarzwälder: Bremen und Nordwestdeutschland am Kriegsende 1945.Bd. 1. Bremen, 1972. S. 40-44
295 Ibid. s. 37
296 Meppen-Dalum vil kort blive omtalt i et senere kapitel. Blandt danske fangeberetninger fra Meppen-Dalum kan bl.a. nævnes Jens-Martin Sørensen: I tysk kz-lejr. Tekst og tegninger fra Versen – Neuengamme. Frøslev, 2000.
104
OT oprettede en række lokalkontorer (Bauleitungen), der skulle have opsyn med de enkelte byggeafsnit i ”Friesenwall”-projektet. I Schleswig-Holstein var der seks (hhv. Niebüll, Husum, Tönning, Heide, Meldorf og Brunsbüttel).297 Endvidere oprettede Schleswig-Holsteins Gau-ledelse et lokalkontor i Husum for at overvåge de forskellige partiorganisationers arbejde ved
”Friesenwall”.298 Kontorets funktion var sandsynligvis koordinerende med ansvar for at melde projektets fremskridt tilbage til den lokale Gauleiter Hinrich Lohse i Kiel, der refererede til Karl Kaufmann. Antallet af involverede parter viser ”Frisenwall”-projektets størrelse og betydning.
Fangernes tvangsarbejde repræsenterer her kun en del af projektets realisering. En detaljeret beskrivelse af dets organisationsstrukturer ligger dog udenfor afhandlingens fokusområde.
Schwesing-lejrens barakker blev allerede opført i 1938, hvor Luftwaffe-Baubataillon 18./IX. sandsynligvis stod for anlæggelsen af den nærliggende flyveplads.299 Kildematerialet hertil er begrænset. Nogle fremstillinger antager, at Reichsarbeitsdienst (RAD) udførte
anlægsarbejdet.300 Olde Lorenzen argumenter derimod for, at OT byggede lejren og flyvepladsen ud fra samtaler med lokale tidsvidner. Ifølge Lorenzen befandt der sig samtidigt en såkaldt RAD-lejr i selve landsbyen Schwesing. Efter værnemagtens besættelse af Frankrig skal anlægsarbejdet være blevet stoppet og den halvfærdige flyveplads blev udstyret med flyattrapper, hvilket
verificeres af en tidligere fanges beretning.301 Ud fra den skiftende kvalitet i de forskellige forskningsbidrags argumentation og anlægsarbejdets art kan antages, at Luftwaffe stod for anlægsarbejderne og benyttede lejren til beboelse. Om RAD har spillet en rolle ved
anlægsarbejderne er ikke usandsynligt, men der kan rejses tvivl om deres benyttelse af den senere
297 Organisationsdiagram for OT, Oberbauleitung Nordfriesland med tilhørende lokalkontorer. Bundesarchiv, Berlin-Lichterfelde, BArch R50I/37. Af diagrammet fremgår, at OT-kontoret i Husum havde til huse på ”Fliegerhorst”; det antages, at der her er tale om den på dette tidspunkt aktive flyveplads Schauendahl. Jürgen Dietrich: ”1939: ’Husum wieder Soldatenstadt’” Ukendt
udgivelsessted og år. Gesellschaft für Husumer Stadtgeschichte e. V. URL: http://www.husumer-stadtgeschichte.de/Husum-wieder-Solda-Umbruch.qxp.pdf Citeret den 8. november 2012
298 Marc Buggeln: ”Husum-Schwesing” i: Wolfgang Benz & Barbara Distel (udg.): Der Ort des Terrors. Geschichte der nationalsozialistischen Konzentrationslager. Bind 5. Auschwitz, Hinzert, Neuengamme. München, 2007. s. 458
299 Jf. Fiete Pingel & Thomas Steensen: „Die KZ-Außenlager Husum-Schwesing und Ladelund.“ I: Uwe Danker, m.fl. (red):
Zwangsarbeitende im Kreis Nordfriesland. IZRG-Schriftenreihe Band 12. Bielefeld, 2004. S. 272. Her henvises til Jürgen Dietrich:
Geschichte der Husumer Flugplätze.Schauendal – Schwesing.Husum, 1984. Ss. 11-15. Publikationens oplysninger bygger på to interviews foretaget ca. 45 år efter hændelsen, og skal derfor betragtes med kritiske øjne. I onlinepublikationen ”1939: ’Husum wieder Soldatenstadt’” nævner Dietrich, at udbygningen af de to flyvepladser Schauendal og Schwesing stod under opsyn af Luftwaffenbauamt i Schleswig, hvilket støtter tesen om, at det var Luftwaffe, der benyttede lejren på dette tidspunkt. Artiklen underbygges dog ikke gennem kildehenvisninger.
300 Klaus Bästlein: Das KZ Husum-Schwesing. Außenkommando des Konzentrationslagers Neuengamme. Materialien zu einem dunklen Kapitel Nordfriesischer Geschichte.Bredstedt, 1983. S. 34; Peter Langwithz Smith: Neuengamme koncentrationslejren 1939-1945. København, 2012. s. 371. Smith forholder sig Olde Lorenzens påstand i en fodnote, men henviser i øvrigt til Bästlein.
301 Archiv der KZ-Gedenkstätte Neuengamme. Häftlingsberichte. 1246, Sokól, Zdzislaw, s. 3.
105
kz-lejrs barakker. Ifølge Lorenzen blev lejren mellem 1940 og 1944 lejlighedsvis brugt til samlelejr for marinesoldater, der efter orlov returnerede til besættelsesstyrkerne i Danmark og Norge.302
I september 1944 blev der i mindre grad bygget nyt og barakkerne blev indhegnet inden fangerne flyttede ind. Om der var tale om nye fangebarakker eller barakker til SS lader sig ikke udlede, men fakturaer fra lokale vognmænd viser, at disse bl.a. leverede barakdele303 mellem den 23. og den 26. september 1944. Fakturaerne påviser, at lokale firmaer var involveret og tjente penge på ”Friesenwall”-projektet og kz-lejren Husum-Schwesing. Om lokale vognmænd også fragtede fanger fra lejren ud til arbejdsstæderne, kan ikke entydigt udledes af kilderne. Af en faktura fremgår, at man den 15. oktober kørte ”mandskab” fra ”E-Lager” til Hockensbüll og senere kørte samme mandskab tilbage til ”Schwesing”. Det formodes, at ”E-Lager” refererer til
Engelsburg, dvs. KZ-lejren Husum-Schwesing, og at ”Schwesing” refererer til samme. ”Mandskab”
kunne dog også være vagter, men dette er kun et gæt. I samme arkivserie findes regninger fra vognmænd til OT, der eksplicit beviser, at de kørte med fanger for en anden lejr i Kaltenkirchen.304 Nok opstod kz-lejren ikke på lokalt initiativ, men den blev indrettet i de tomme barakker med lokal hjælp. Scenen var dermed sat til, at kz-fanger fra hele Europa kunne flytte ind umiddelbart efter.