Dordrecht: Springer

In document Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud (Sider 71-79)

Formål

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan organiseringen af og strukturen i dagligdags dagin-stitutionsaktiviteter har betydning for flersprogede børns mulighed for at lære og bruge det sven-ske sprog. Fokus er på de små børn – det vil sige i alderen et til tre år. Studiet har to specifikke forskningsspørgsmål: 1) Hvad karakteriserer de aktiviteter som børnene deltager kommunikativt i?

2) Hvad karakteriserer pædagogernes styring af og deltagelse i disse aktiviteter?

Resultat

Studiet viser, at børnene tilbydes forskellige muligheder for sprogindlæring og kommunikation gennem aktiviteterne, og at aktiviteterne adskiller sig fra hinanden i bl.a. gruppestørrelse og pæda-gogernes grad af styring. I artiklen gives der tre eksempler på måder, hvorpå kommunikationen

Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud Appendiks B – Resuméer

Danmarks Evalueringsinstitut 72

mellem børn og voksne eller mellem børn alene kan foregå på, som alle bidrager til sprogudviklin-gen hos flersprogede børn. Alle tre eksempler viser, hvordan forskellige dagligdagsaktiviteter kan bidrage forskelligt til flersprogede børns sprogudvikling. Første eksempel foregår i en større børne-gruppe, hvor der er igangsat en aktivitet med relativt meget pædagogstyring. Pædagogerne stiller spørgsmål til børnene om begreber og forklarer dem i en kontekst med tydelig struktur (organise-ret omkring en sang og dennes tekst). Både verbale og ikke-verbale ressourcer (som fagter og be-vægelser) bruges for at kommunikere, hvilket ifølge forfatterne lader til at være vigtig for at kunne inkludere børn med forskellige sprogkompetencer, erfaringer og viden i gruppeaktiviteter og der-med giver muligheder for udvikling af viden om svenske ord og begreber. I det andet eksempel fo-regår kommunikationen i en mindre gruppe under et måltid. Her er pædagogen mindre styrende.

Organiseringen af måltidssituationen, dvs. det forhold at børnene og pædagogerne spiser sam-men, giver pædagogerne mulighed at vejlede børnenes kommunikation gennem at stille spørgs-mål, mens børnene kommunikerer med hinanden. Pædagogens spørgsmål skaber mulighed for at introducere børnene for nye begreber. Det tredje eksempel er når aktivitet og kommunikation fore-går mellem børnene og uden pædagogerne. Her er der tale om tre børn med bosnisk som moders-mål, der snakker sammen på en blanding af bosnisk og svensk. De bruger en svensk sang, der syn-ges i daginstitutionen, som en fælles ressource i deres kommunikation. I denne form for aktivitet og kommunikation introduceres der ikke nye svenske ord og begreber, men sangen bruges som en fælles ressource i deres kommunikation. De tre eksempler viser, at forskellige aktiviteter og omgi-velser bidrager på forskellig måde til børns sprogindlæring. Studiet viser, at pædagogstyrede fæl-lesaktiviteter giver gode muligheder for at lære svenske ord og begreber. Spontane samtaler over et måltid giver mulighed for at udvikle sproget, og børnenes leg i små grupper uden pædagogdel-tagelse træner de allerede indlærte svenske ord og begreber.

Design

Studiet er baseret på data fra videoobservationer i otte daginstitutioner, seks med børn i 1-3-års alderen og to med børn i 1-5 års alderen. Børnene i disse børnehaver talte andre sprog end svensk hjemme fx bosnisk, bulgarsk, engelsk, finsk, kurdisk, persisk og tysk. Artiklen tager udgangspunkt i videoobservationer af tre børn i alderen 2,3-2,5 år i tre af daginstitutionerne. Observationerne af disse tre børn illustrerer tre forskellige kommunikationssituationer og deraf følgende læringspo-tentiale. Videoobservationerne viser, hvad forfatterne kalder kommunikative aktiviteter, hvor bør-nene deltager med sproget i samspil med deres kammerater og pædagoger. De tre typer af aktivi-teter med de tre udvalgte børn, der præsenteres i artiklen, er karakteriseret ved en situation hvor en stor gruppe børn styres af en pædagog, en situation med en lille gruppe børn med deltagelse af en pædagog og endelig en situation, hvor tre børn selv kommunikerer. Forfatterne bruger et socio-kulturelt perspektiv til at belyse samspillet og kommunikationen mellem børn og voksne samt mel-lem børn.

Kultti, A., & Pramling, N. (2015). Limes and Lemons: Teaching and Learning in Preschool as the Coordination of Perspectives and Sensory Modalities. International Journal of Early Childhood, 47. (1), 105-117.

Formål

Ud fra antagelsen om, at måden, hvorpå vi betragter fænomener som undervisning og læring (tea-ching and learning), har praktiske konsekvenser for dagtilbudsområdet, præsenterer dette studie en måde at begrebsliggøre undervisning og læring på, der kan skabe større forståelse af, hvordan pædagoger (teachers) kan fremme børns læring i dagtilbud. Til dette anvender forfatterne data fra måltidssituationer, dvs. typiske dagligdagssituationer i dagtilbud.

Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud Appendiks B – Resuméer

Danmarks Evalueringsinstitut 73

Resultat

Overordnet peger resultaterne på, at undervisning og læring i dagtilbud finder sted på anden vis end traditionelt i skolen. Dagtilbuddet adskiller sig ved i højere grad at være en social arena, hvor børnene deltager i gruppeaktiviteter og lærer i fællesskab. Derudover finder forfatterne, at måltider ikke blot er rammen om spise- og adfærdsjusteringssituationer, men at måltider i høj grad også er en god pædagogisk ramme for læring. Under måltider kan alle – såvel børn som voksne – både se og høre hinanden. Børnene fører samtaler, som pædagogen kan tage del i, på trods af at samtale-emnerne er børneinitierede. Pædagogen spiller her en afgørende rolle i samtalen, fordi hun kan sikre alle børns deltagelse i samtalen og derfor også deres læring, ved at hun koordinerer deres perspektiver, erfaringer og situationer på tværs af tid. Pædagogen koordinerer med andre ord bør-nenes erfaringer ved at støtte børnene i at forbinde det igangværende øjeblik med deres tidligere tilegnede erfaringer. Netop dette koordinerede arbejde, foreslår forfatterne, skal begrebsliggøres som undervisning og læring i dagtilbud. Resultaterne peger endvidere på, at pædagogen spiller en vigtig rolle i forhold til at introducere børnene for nye kulturelle værktøjer, som rækker ud over blot at anerkende børnenes forslag. Forfatterne fremhæver, at ved at træde ind i børnenes menings-dannelsesproces, fx når pædagogen koordinerer forskellige perspektiver, skaber hun/han herved et grundlag for læring hos børnene. Endvidere pointeres det i studiet, at læring inden for dagtilbud-dets rammer virker på andre præmisser end på skolens præmisser. Man må derfor tage højde for og anerkende, at læring i dagtilbuddet i høj grad er social og gruppebaseret.

Design

Dataindsamlingen bygger på et tidligere indsamlet, større datasæt (Kultti, 2012), der re-analyseres ud fra en anden analytisk vinkel. Data i dette studie baserer sig på videoobservationer fra ét af de oprindeligt otte dagtilbud (preschool), hvor én pædagog og seks børn i alderen 1-3 år deltager i samtaler omkring måltider. Disse data er brugt til at analysere, hvordan pædagogen koordinerer børnenes handlinger (primært verbale handlinger).

Larsson, J. (2013). Children’s Encounter with Friction as Understood as a Phenomenon of Emerging Science and as “Opportunities for

Learning”. Journal of Research in Childhood Education, 27. (3), 377-392.

Formål

Formålet med studiet er at undersøge 2-6-årige børns muligheder for at lære om det naturviden-skabelige fænomen friktion (friction) i to svenske dagtilbud. Børns indsigt i friktion vurderes at rumme potentielle læringsmuligheder for begyndende naturvidenskabelig forståelse (emergent science), hvorfor studiet analyserer børnenes møde med fænomenet i leg og sociale hverdagssitu-ationer.

Resultat

Studiet viser, at børn møder fænomenet friktion i hverdagssituationer i daginstitutionen gennem fri leg og under måltiderne. Studiet konkluderer, at pædagogerne kan bruge disse hverdagssituati-oner til at få større viden om børnenes aktuelle forståelse af fænomenet friktion samt til at lede børnenes opmærksom hen på fænomenet friktion og en mere eksplicit forståelse af det. Dette kan gøres ved at inspirere børnene til nye former for leg, hvor friktion udgør en central del. Pædago-gens mulighed for at benytte disse hverdagssituationer til at forstærke børnenes læring med hen-syn til friktion afhænger dog af, om pædagogen anerkender og genkender børnenes aktiviteter som en potentiel læringsmulighed med hensyn til fænomenet. Studiet peger her på, at manglende viden hos pædagogen til at genkende situationer med potentielt naturvidenskabeligt læringspo-tentiale hindrer pædagogernes mulighed for at forstå børnenes perspektiv og deres intentioner.

Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud Appendiks B – Resuméer

Danmarks Evalueringsinstitut 74

Pædagogerne har mere fokus på at formidle til børnene, hvordan ting behandles forsigtigt og kor-rekt, hvorimod pædagogerne i mindre grad er i stand til at se og imødekomme, hvordan børnenes begyndende opbygning af viden om og interesse for naturen understøttes.

Design

Data er indsamlet i to svenske daginstitutioner, der ikke har et eksplicit fokus på naturvidenskab.

Datamaterialet består af videoobservationer af i alt fire børn (to drenge og to piger) i alderen 2-6 år foretaget over ti dage. Studiet gennemføres ved videoobservationer af børnene én ad gangen over hele dage. I alt 14 timers videomateriale blev produceret, fordelt på 244 sekvenser. Af disse blev 95 sekvenser identificeret som relevante med hensyn til at belyse fænomenet friktion i dagtilbuddene.

Lundheim, R., & Furuset, K. (2010). ”Barns forestillinger om helse og sunnhet: Har barnehagens helsefokus betydning?”. Norsk Pedagogisk Tidsskrift, 94. (5), 384-395.

Formål

Formålet med studiet er at undersøge, hvad fireårige og femårige børn tror og mener om sundhed og helbred, og om det har betydning for deres opfattelse af, om de går i en børnehave med særligt fokus på sundhed eller en børnehave uden dette fokus.

Resultat

Forskerne fandt, at der kun er ét spørgsmål med signifikant forskel i svarene mellem børn, der går i en børnehave med særligt fokus på sundhed, og børn der går i en børnehave uden dette fokus. Det drejer sig om hvorvidt børnene tror, at man lettest bliver syg af at lege inde eller ude. Børn i børne-haver med særligt fokus på sundhed mener i højere grad, at børn, der leger udenfor, lettere bliver syge. Svarene er kontrolleret for forskelle mellem køn og aldersgrupper, og der fandtes ingen signi-fikante forskelle. Desuden finder forskerne, at børnene generelt har en stor viden om sundhed, og at de primært har denne viden fra forældrene, sekundært fra bøger og tv. Børnene angiver børne-haven som det sted, de har fået mindst viden om sundhed.

Design

Studiet baserer sig på 88 gruppeinterviews med fireårige og femårige børn fra syv børnehaver i Trondheim, hvoraf fire børnehaver havde specielt fokus på sundhed. Børnene er interviewet parvis med udgangspunkt i en billedbog. Svar på spørgsmål om sundhed, helbred og ernæring er under-vejs noteret i et struktureret svarskema. Resultaterne er analyseret statistisk for at se, om der er for-skelle i svarene mellem børn fra de to typer af børnehaver.

Lunneblad, J. (2013). Tid till att bli svensk: En studie av mottagandet av nyanlända barn och familjer i den svenska förskolan. Nordic Early Childhood Education Research Journal, 6. (8), 1-14.

Formål

Det overordnede formål med studiet er at undersøge, hvordan nyankomne børn og deres forældre behandles og imødekommes i to svenske daginstitutioner (förskolar).

Resultat

Analysen opdeles i tre temaer: 1) Kultur og kommunikation: Denne del af analysen omhandler pæ-dagogernes forsøg på at forstå og sætte sig ind i forældrenes perspektiv. Analysen viser, at det er vigtigt, at pædagogerne gør det for på den måde at opnå en forståelse af kulturelle forskelligheder i forældresamarbejdet. Dette er vigtigt, da misforståelser i kommunikationen kan modarbejde et

Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud Appendiks B – Resuméer

Danmarks Evalueringsinstitut 75

godt samarbejde. Det er fx vigtigt, at børnene kommer til tiden, så de kan få morgenmad, da det kan være vanskeligt for børnene at koncentrere sig, hvis de er sultne. 2) Tid og svenskhed: Pædago-gernes tale og kommunikation er tæt forbundet med forskellige praksisser (fx hvornår man spiser mad, eller hvornår barnet skal i seng), hvor der findes en moralsk undertone af, hvad der er pas-sende at gøre og hvornår. Gennem pædagogernes kommunikation med forældrene italesættes en opfattelse af svenskhed som (kulturelt) forbundet til det at være en god forælder (fx at man ikke spiser aftensmad kl. 22, og barnet ikke først er i seng kl. 24). Argumentationen bliver således, at børnene skal tidligt i seng, da det er for barnets bedste. 3) Tid og uddannelse: I samtaler med for-ældrene opfordrer pædagogerne dem til at komme til tiden, hvorved forfor-ældrene irettesættes om nødvendigt. Af studiets analyse fremgår det, at modtagelsen af nyankommne børn i daginstitutio-nen er et komplekst emne. Hvordan modtagelsen skal håndteres, er ikke entydigt blandt de ad-spurgte pædagoger: Nogle af pædagogerne mener, at det er et spørgsmål om, hvordan børnene og forældrene kan tilpasse sig daginstitutionens praksisser og den svenske kultur, hvor andre pæ-dagoger mener, man bør tage udgangspunkt i forældrenes og børnenes nuværende praksis og or-ganiserer dagen derefter. Analysen belyser desuden en rumlig dimension, som omhandler identite-ter og levevis som koblet til forestillinger om rum, og hvad der hører hjemme i dette rum, og hvad der ikke gør. Rum skal i denne forbindelse forstås som ikke blot daginstitutionen, men også mere generelle praksisser, som opfattes som svenske (fx hvornår børn spiser aftensmad eller skal i seng).

Daginstitutionen er en institution, som er karakteriseret ved forskellige diskurser om læring og ud-vikling, men også ved diskurser om, hvad det vil sige at være gode forældre (og dermed implicit, hvordan man er en god forælder i Sverige).

Design

Datagrundlaget for dette studie udgøres af empirisk materiale fra et afsluttet forsknings- og udvik-lingsprojekt, ”Børns Bedste - For flygtningebørn i børnehaven”. I studiet deltager pædagogisk per-sonale i daginstitutioner i en forstad med omkring 50.000 indbyggere, hvoraf ca. 50% af børnene i området er født i et andet land end Sverige. Der fokuseres på to daginstitutioner, hvoraf den ene har en specialafdeling for flygtningefamilier. Børnegruppen består af i alt 16 børn, hvoraf majorite-ten er født i Somalia eller Irak eller har forældre, som er født i disse lande. Den anden børnehave har en børnegruppe på 18 børn, som mødte ind i løbet af dagen. Her er majoriteten født i Somalia, men også Irak, Libyen og Syrien er repræsenteret. Studiet er et etnografisk studie, hvor der skabes analytiske kategorier gennem et samspil mellem teori, tidligere studier og de observationer og in-terviews, der er foretaget. Der er anvendt observationer (af pædagogerne, børnene og forældrene), samtaler, interviews, fokusgruppeinterviews med pædagogerne og tekstanalyser. Analysen retter sig mod, hvordan de nyankomne børn og deres familier opfattes og positioneres i pædagogernes tale og aktiviteter i daginstitutioner. Analysen foretages ud fra et sociologisk perspektiv (Bourdi-eaus og Wacquants teori om positioner) og et narrativt perspektiv.

Löfdahl, A., & Folke-Fichtelius, M. (2015). Preschool’s new suit: care in terms of learning and knowledge. Early Years, 35. (3), 260–272.

Formål

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan omsorgsbegrebet (care) implicit kommer til udtryk i arbejdet med dokumentation i svenske dagtilbud. Følgende forskningsspørgsmål stilles: Hvordan udtrykker pædagoger begrebet pædagogik i relation til dokumentationsarbejde, hvordan håndte-rer de krav om synlighed, og hvilke aspekter af den pædagogiske profession bliver tydeliggjort (ex-posed), og hvilke bliver gjort tavse (silenced)?

Resultat

Resultaterne viser, at begrebet omsorg bliver italesat på hovedsageligt fire forskellige måder i pæ-dagogernes dokumentationsarbejde. Den ene måde (1), hvorpå man taler om omsorg, er omsorg

Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud Appendiks B – Resuméer

Danmarks Evalueringsinstitut 76

som en kerneaktivitet, der opleves som stressende og til tider fysisk hård. Fx udtaler en pædagog, at forældre tit er rigtig optaget af omsorg i form af mad, søvn, toiletbesøg osv., og dette lægger et pres på pædagogerne i forhold til at dokumentere, at omsorg finder sted i dagtilbuddet. Omsorg bliver af en anden pædagog italesat som børnepasning, hvor man fx har ansvaret for flere børn end egne børn på stuen. Den anden måde (2), man omtaler omsorg på, er omsorg som en stabil og po-sitiv tilgang, som eksempelvis det at have en tæt relation til børnene. I forhold til denne måde at se omsorg på kan begrebet opleves som en selvfølge, der er taget for givet, og som helt naturligt ind-går i det daglige arbejde, og som derfor kan være usynligt i forhold til dokumentation af opgaver.

Den tredje måde (3), hvorpå man taler om omsorg, er omsorg som ikke-planlagt og uden konkret formål. I forhold til dokumentation beskriver en leder, at de primært dokumenterer planlagte akti-viteter, og dermed forsvinder omsorgsbegrebet fra det dokumenterede arbejde. Endelig (4) itale-sættes omsorg som en læringsaktivitet, fx når man lærer børn at tage tøj på selv, og man tager højde for barnets udvikling og tempo. Studiet viser videre, at når omsorgsopgaven opleves som fysisk og mentalt stressende, benytter pædagogerne to strategier til at håndtere dette. Disse strate-gier kalder forfatterne flugtstrategien (the escape strategy) og ændringsstrategien (the transforma-tion strategy). Flugtstrategien ses for eksempel, når pædagogerne trækker sig fra situatransforma-tioner, der er fysisk belastende, og når de taler om omsorg ved brug af andre begreber, såsom børnepasning.

Ændringsstrategien anvendes, når pædagogerne omtaler hverdagslige og trivielle opgaver som børns læring eller vidensprocesser. På baggrund af resultaterne konkluderer forfatterne, at pæda-gogernes og ledernes måde at håndtere omsorg på primært er relateret til planlagte og målrettede aktiviteter, samt at omsorgsaspektet er noget, som pædagogerne og lederne taler om, men har svært ved at sætte ord på. Dette betyder også, at omsorg optræder som et flygtigt begreb i doku-mentationsarbejdet og som noget, det er svært at dokumentere, at man arbejder med.

Design

Data er indsamlet i dagtilbud (preschools) i to svenske kommuner i 2013. Studiets empiriske mate-riale bygger på observationer af medarbejdermøder samt interviews med pædagoger (preschool teachers) og dagtilbudsledere (preschool managers). I alt er ni dagtilbudsledere og to pædagoger interviewet, og forskerne har derudover deltaget i møder og diskussioner med 14 pædagoger og to ledere. Alle deltagere var kvinder. Noter og lydoptagelser blev efterfølgende transskriberet og om-skrevet, inden materialet blev anvendt i en tematisk indholdsanalyse.

Mikkelsen, B. E. (2016): Slutrapport Frida. Aalborg: Aalborg Universitet.

Formål

Projektet FRIDA (frokostordninger i dagtilbud) har til formål at undersøge, om frokostordninger i dagtilbud kan være med til at udnytte potentialer for sundhed og maddannelse blandt børn og på den måde ses som aktive læringsmuligheder.

Resultat

Rapporten præsenterer resultater fra tre ph.d.-projekter, som bygger på hver deres forsknings-spørgsmål. Derudover præsenteres en teoretisk diskussion og en systematisk litteraturgennem-gang.

1) Er der et særligt børneperspektiv på måltidet i daginstitutioner?

Studiet har haft fokus på at undersøge børn og voksnes perspektiver på måltider i institutionen med det formål at kunne bidrage til udviklingen af fælles madordninger, som tager højde for den komplekse rolle, som mad og måltider spiller socialt og kulturelt. Resultaterne viser, at børnene i vid udstrækning former deres forståelse af måltidet i relationer til de daglige måltider, de deltager i. Både børn og voksne former og tilpasser de institutionelle normer i relation til de erfaringer, de

Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud Appendiks B – Resuméer

Danmarks Evalueringsinstitut 77

har med hjemmefra, hvilket gør måltidets relationelle aspekter centrale for, hvordan måltidssitua-tionen udspilles.

2) LOL: Læring over frokosten – hvordan madordninger i børnehaver kan have effekt på børnehave-børns maddannelser og præferencer for grøntsager?

Studiets fokus er en sanselig tilgang til læring af mad ved brug af Sapere-metoden, hvor der arbej-des med at få børn til at lære deres sanser at kende og udvikle evnerne til at udtrykke sig verbalt om smag. Børnene blev eksponeret for nye grøntsager. I en sammenligning mellem interventions-grupperne og kontrolbørnehaven blev der ikke fundet en signifikant forskel på børnenes viden, sprog, madmod og ”liking” (hvor godt de kan lide). Analyser af spørgeskema til forældre viste en uoverensstemmelse af forældrenes vurdering af, hvad børnene kunne lide, og hvad børnene egent-lig kunne lide.

3) Hvilken opfattelse har forældrene af børnenes madordninger?

Studiet viser, at 89% af de deltagende forældre var meget tilfredse eller tilfredse med ordningen og kun 2% var utilfredse. Forældrene udtrykker tilfredshed med, at børnene kommer til at prøve nye retter, og at ordningen kan gøre noget ved kræsenhed. Flere forældre er desuden positive overfor, at børnene oplever, at spisesituationen er en social begivenhed. Gennemgående var forældrenes positive indstilling til, at børnene fik serveret en varieret kost. Undersøgelsen viste også svage sider ved forældrenes opfattelse af frokostordningen. Det mest almindelige var manglende på kommu-nikation ml. børnehavernes personale og forældre, andre kommentarer omhandlede andelen af økologi og bekymring for den ernæringsmæssige kvalitet.

4) Deltagende design – hvordan kan det bidrage til oplevelse og dannelse omkring mad i børneha-ven?

Formålet med denne del er at belyse og diskutere om de designede omgivelser (arkitektur, indret-ning, genstande) omkring måltidet har betydning for den gode spiseoplevelse og diskutere poten-tialet i at anvende designperspektivet til at give nye vinkler på forskningsmetoder relateret til børns måltidsoplevelser. Oplægget præsenterer en teoretisk og konceptuel diskussion af, hvordan børns perspektiver på måltidet og social kompetencer i forbindelse med det kan ændres gennem omgi-velserne og tager udgangspunkt i resultaterne fra de tre ph.d.-projekter. Resultaterne peger på, at

Formålet med denne del er at belyse og diskutere om de designede omgivelser (arkitektur, indret-ning, genstande) omkring måltidet har betydning for den gode spiseoplevelse og diskutere poten-tialet i at anvende designperspektivet til at give nye vinkler på forskningsmetoder relateret til børns måltidsoplevelser. Oplægget præsenterer en teoretisk og konceptuel diskussion af, hvordan børns perspektiver på måltidet og social kompetencer i forbindelse med det kan ændres gennem omgi-velserne og tager udgangspunkt i resultaterne fra de tre ph.d.-projekter. Resultaterne peger på, at

In document Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud (Sider 71-79)

RELATEREDE DOKUMENTER