Legemets Velanstændighed i Særdeleshed
t Mennisket ved dm vel-re^u!ere6eDants se-Konst allerbest kand cori^ere sit Le-gems naturlige Ustikkelighed og uforme
lige Geberder, og ckHonere sine Lemmer til alle skikkelige Forretninger, det er allerede forhen nok
som viist. Men at mange unge Menniffer have lcert at dantse saavel i Tydffland som i Frankerig paa den heye Dantse-Skole til eariz, og dog vi
ste ikkun liden udvortes Skikkelighed og Artig
hed i deres Geberder; saadant bor ikke tilskrives Konsten i sig selv , men Dantse - Mesterne og
Lckolarerne.
Thi som de sidste ved Informationen ingenlun
de have til Syemeed den udvortes Moralitet og behageliggwrende Opforfel, nemlig, hvorledes man i alle, saavel alvorlige, som gladeligt og ly
stige Forretninger kand staae ziirlig og fast, gaae skikkelig og beqvem, ved alle flags Leyligheder gis
re keverencer med sommelig Beskedenhed og Lemmernes artige Bevegelse, paa anstændig Maa-der komme i Compagnier, sammesteds til en og an
den Side ziirlig vende sig, og iligemaade med god Maneer gaae ud igien; men de ville ikkun for Lysts ffyld i en Hast lcrre en Halv - Moed Menuetgm, paa det de j Nsdsfald kand hoppe med
-M ) l7 (
med i Selffaber, og nogenlunde fyldestgiere Lands Skik og Scedvane. Og for da at kom
me derfra i en Hast og med liden Omkostning, opssge de saadanne Dantse-Mestere, som vel endelig damse, men dog alligevel selv intet grun
digt vide at sige, hverken af de Regler , som henhsre til den udvortes Moralitet eller Dantse-Svelse efter Konsten i sig selv.
Og deraf kommer det da, at de vel kand saa maadelig dantse nogle Skrit og Figurer; men kand hverken Regel,ret staae eller gaae, langt mindre vide de ved Samtale i Selffab, eller ved offentlige Ceremonier at gisre Regel-rette
Reve-rencer; og det fordi dem ey er bleven sagt, hvor
dan et stikkeligt Menniffes Lemmer ordentlig ffal stttes, fores og regieres i deres rette Harmonis, Orden og Distance. Og er det da ikke at un
dre over, at mange lcrre at dantse, men ikkun saa derved blive forbedrede i deres scrdelige Op-forsel, Lader og Geberder; hvilket dog er det væ
sentligste Stykke, som man bor sigte til, naar man lcrrer at dantse.
Ney! det tilbsrlige Syemerke og den rette Hen
sigt iDamsen maa legges til Grund, saavel hos
^cererne , som skolarerne; nemlig den deraf flydende udvortes Klorslitet og Skikkelighed, hvorfor denne Konst egentlig er opfunden, lceres vg bliver lcert og svet. Thi, ligesom den sorste Hoved Deel af den rene og sande Damse-Konst,
nem--HW ) -8 (
8HH-nemlig den Kmple Kammer-Dantz, i sin ^ccu-rgteile grunder sig igien paa tvende Deele, nem
lig den Prosaiske og Poetiske Deel, hvoraf pro-Q Hltatio (hvilket betyder saa meget som metro loluta iklwtio, eller en fri og ubunden Dantz, og scettes imod igltationi , den Poetiks Deel, hvor alleSkrit og Geberder tramrespaa en inetriff og bunden Maade, og giores artigen og med god Skik efter viffe Tal, Figurer, Maal og Tacter i en Melodie) haver den udvortes mos ralffe Lårdom og behageliggiorende Opfsrfel til Dyemerke. Saa bor et Menniffe, enten hand af Naturen er skikkelig eller uffikkelig , fornem
melig undervises i den Lcerdom om Velanstændig
hed og Uanstcendighed i Geberder og Lader; paa det hand Regel-ret kand l«re at forstaae en god Ansigtets Skikkelse og Maneerlighed over det he
le Legeme; og lare at aflcege alle sine u-anstcen-dige stemme Vaner i Statur, Gang og Geber
der, som komme af den faldne Naturs Drist, og derimod faae en ret skikkelig Lonckuite og Op-forftl. '
Hertil kommer da siden den Poetiff, saavel galante Kammer - som hoye ^Keatraliske Dant-sen, hvilken sidste fornemmelig tiener til de tariske ^xetcitier og ziirlige Geberder for konsti-ge Oratores, ved sine mangfoldige Forandringer i Bevægelserne, saasom , ved Regel-rette Posi
turer, ved anstændige Miner, rene Skrit, frie
Ven--M ) ly (
Vendinger lette Luft-Spring, flygtige Sving, Benenes hastige sammenflaaen, at bcere Arme
ne hsyt eller lavt, o. s. v. er saa tienlig, at man i en kort Ud kand giore Legemet og Lemmerne mere beqvemme til alle Ting.
Dog, paa det jeg ikke alt forlange ffal ophol
de mig ved det Almindelige, men komme til Sa
gen i sig selv , saa maa man vide, at du er ikke mit Forsat her at beffrive begge Hoved-Deele af den rette og sande Damse-Konst; siden jeg alle
rede H.M10 i7i7.ved Trykken har udgivet en til
strækkelig (^vZrt syv Alphabeter stor, og derhos oversat den FranzoffeHoved-Nogeltilekor ^rz-pkien , eller den Konst ved LKamLierer og Fi
gurer at beffrive alle Dantse; hvilken bestaaer i
24 Ark Kaaber-Stykker. Saa har jeg ikke hel
ler i Sinde paa disse Blade at giennemgaae dm hele Legemets udvortes Velanstændighed, som egentlig begriber i sig fire vasemlige Stykker, nemlig Ziirlighed i Klcederne, Gebcerder, Ord og Gierninger, hvoraf man kand kiende et Men-niffes Gemyt som det er i sig selv enten dydigt eller lastefuldt, ligesom man kiender en Fugl paa Fierene: Ney! derom ffal jeg i fremtiden meddele Elfferne af den sande Artighed en udforlig
Men jeg vil i dette korte Utog mine ZcKoZarer til Fordeel alleeneste blive ved Geberdernes velan-stcendige Regulering, og afdele samme i Tre væ
sentlige Stykker, nemlig:
1.
Re--M ) 20 (
ZHK-1. Reqelmesstg at staae eller boere
Le-met.
2. Regelmessig at gaae.
z. NegelmeM at gtore leverenes.
Thi det er og bliver dog gandffe vist og sandt, hvad Uelewvn ffriver herom, naar hand siger:
Den som ret forstaaer disse tre Stykker, hvor
dan hand behagelig ffal staae, gaae og gi^re en smuk keverence, hand har lcert det beste af Dantsen. Hand kand ikke alleneste derved tee sig artig og ssikkelig, men hand har ikke heller behov at vare meget bange, naar hand ffal om-gaaes med mffafne Folk.