41
er kortsigtede resultater – outputs, der er fokus på og målet. I modsætning hertil er demokratisk/empower-ment-samskabelse, hvor udbyttet og værdiskabelsen har en bredere tilgang end effektivitets-samskabelse, fra brugerperspektivet til mere langsigtede resultater – outcomes, så som øget livskvalitet. Den ene respondent svarede i retning af, at Fondskontorets motivation kunne være på linje med, hvad der ligger i demokratisk/em-powerment-samskabelse.
Samtidig er der ’stiltiende’ konsensus om en oplevelse fra de fagprofessionelles side af, at Fondskontoret ikke var været tilstrækkelig tydelig i sin kommunikation. Som Fogsgaard og de Jongh er inde på, så er det vigtigt at kommunikere, hvad ens interesser er, om man f.eks. er ændringsagent – eneejer eller medejer af opgaven, eller om man udelukkende er facilitator, der hjælper med at planlægge og guide en proces (Fogsgaard og de Jongh, Ledelse af samskabelse, 2018, s. 366).
42
Det ville være fordelagtigt, at Fondskontoret fortsat kan komme til de fagprofessionelle med projektideér, da vi typisk er det første led i organisationen hos hvem forespørgsler om at indgå i projekter, lander. En af de fagprofessionelle er da også inde på, at Fondskontoret gerne må agere filter i forhold til de projektideér, der lander direkte hos de fagprofessionelle. Der er også en fagprofessionel, der i forhold til det fremadrettede samarbejde, fremfører muligheden for at have løbende interne dialogfora med Fondskontoret, hvorfra pro-jektideér, som udspringer fra de fagprofessionelle, kan blive vendt og diskuteret, og herefter matchet med fondsmuligheder, som Fondskontoret frembringer. Set fra min position, er dette et konstruktivt forslag fra de fagprofessionelles side og et vigtigt skridt i den rigtige retning. Oplevelsen af og kritikken af, at et etableret samarbejde som Region Sjælland inviteres ind i, skal skabe projektideén og ikke omvendt, er også værd at dvæle lidt ved. I vores samarbejde med Greater Copenhagen EU Office bliver Fondskontoret fra tid til anden kontaktet omkring etablerede konsortier, som allerede har lagt sig fast på et bestemt topic og call. Det over-ordnede emne er givet på forhånd, men selve projektideén bliver først defineret efterfølgende, hvilket gør, at processen i forhold til dette kan trække i lang drag. Dette er et vilkår i vores samarbejde med EU-Kontoret, at vi fra tid til anden, vil blive tilbudt at træde ind i sådanne konsortier, som en mulighed. Det, der er på spil her, er i hvilken grad vi kan få indflydelse på det overordnede emne, projektidé og partnerskab. For mig at se, handler det om at skabe en balance, og at Region Sjælland ikke udelukkende indgår i prædefinerede konsor-tier, hvad angår partnere, overordnet emne og projektidé, men at Region Sjælland også selv er proaktiv, udfa-rende og opbygger projekter fra begyndelsen af, hvor der selv er mulighed for at præge de forskellige projekt-elementer internt.
2 FACILITERING
Det er opfattelsen, at Fondskontoret skal agere faciliterende, være ’passager på skibet’, og ikke være styrende og definerende i sin tilgang til samarbejdet med de fagprofessionelle omkring ansøgninger/projekter. Det fremføres, at Fondskontoret med fordel kan sætte sig ind i de fagfelter, som det skal finde funding til og med fordel facilitere de strømme, der kommer forbi i forhold til fondsmuligheder, og ikke kun sidde ’på kanten af projektgruppen’. Det er samtidig kommet frem, at Fondskontoret ikke udelukkende har påtaget sig en facili-terende rolle i praksis, idet Fondskontoret bl.a. har taget aktiv del i brainstormingprocesser omkring idéudvik-ling. Dette stemmer godt overens med det ovenstående om, at de fagprofessionelle gerne selv, udenom Fondskontoret, ønsker at spille en aktiv rolle i forhold til at finde frem til og udvikle på projektideér. Overordnet set giver det rigtig god mening, at Fondskontoret fortsat forsøger at agere facilitator i tråd med de fagprofes-sionelles udsagn. Det giver også god mening, at medarbejderne i Fondskontoret forsøger at sætte sig mere ind i specifikke fagområder, og hver især udvælger nogen områder at specialisere sig inden for, uden at skulle
43
forsøge at være på niveau med de fagprofessionelle selv. Denne viden kan så med fordel, fra Fondskontorets side, holdes op mod, hvad der er fokus på og prioriteres at give støtte til af indsatser – apropos det her med
’at facilitere strømme’, hvilket kunne være medvirkende til at styrke det interne samarbejde mellem de fag-professionelle og Fondskontoret. Samtidig skal Fondskontoret være opmærksom på, hvornår det inviteres til at give indspil til projektidéudvikling, og hvornår det ikke gør. Her er der tale om et opmærksomhedspunkt for Fondskontorets vedkommende. Desuden skal vi som Fondskontor være opmærksom på, om vores interne rolle som facilitator drukner i et eksternt setup, som ansøgningerne/projekterne ofte vil spille ind i. Endelig er der noget, der taler for, at Fondskontoret skal se nærmere på den faciliterende rolle og være sig den bevidst.
Fondskontoret har endnu ikke reflekteret over, hvilke kompetencer vi, for det første, hver især trækker på og gør brug af, og om vi er i besiddelse af de rette kompetencer, der gør os i stand til at agere faciliterende i samarbejder. For at finde ud af dette, skal der kompetenceafklaring til, i form af f.eks. supervision og kurser, der kan være med til at udvikle disse kompetencer.
3 FONDSKONTORETS MÅLOPFYLDELSE OG KOMMUNIKATION Omsat i samskabelsestype, kan man sige, at der fra de fagprofessionelles side, ses på Fondskontorets målop-fyldelse som værende præget af effektivitetssamskabelse, hvor der er fokus på output, mere specifikt på det kortvarige i forhold til at opnå økonomisk gevinst. Halvdelen af de fagprofessionelle er samtidig af den opfat-telse, at vi fra Fondskontorets side også har fokus på at være med til at gøre en forskel og at skabe projekter, der gavner i den sjællandske geografi. Dette taler i retning af en mere demokratisk samskabelsestankegang.
Det er ikke nogen hemmelighed, at politikerne og den øverste ledelse, som ophavsmænd i forhold til det nyo-prettede Fondskontor meget gerne ser en hurtig og synlig effekt i form af et vist eksternt økonomisk hjemtag.
Jeg er derfor enig i de fagprofessionelles iagttagelse i forhold til Fondskontorets effektivitetsfokus, da vi har været underlagt et vist pres for at lykkes med et hurtigt økonomisk hjemtag. I forhold til dette, er det vigtigt, at vi som Fondskontor synliggør overfor politikerne og ledelsen, at fundraising og den dertil hørende pro-jektudvikling er tidskrævende og et langt sejt træk, da mange forskellige vilkår og forhold skal være tilstede og på plads, særligt, når det drejer sig om at indgå i EU ansøgninger/projekter. Samtidig er jeg af den opfattelse, at Fondskontoret også tænker mere langsigtet og bæredygtigt, og er meget opmærksomme på, hvordan an-søgninger/projekter kan spille ind i Region Sjællands forskellige udviklingsindsatser om bl.a. at være med til at skabe flere og bedre velfærdsløsninger.
Af svarene fra de fagprofessionelle at dømme vedrørende Fondskontorets kommunikation, så er der plads til forbedring, idet erfaringerne siger, at vi fra Fondskontorets side ikke har været tilstrækkelig klare i vores kom-munikation omkring, hvad vores egne interesser er i forhold til at indgå sammen med de fagprofessionelle i
44
ansøgninger/projekter, og ej heller afslår at finde funding til projektideér, der ikke har nogen gang på jord. Det er uklart, om vi f.eks. er medejere af projektet, altså hvilken rolle vi spiller i den forbindelse. Vi skal derfor øve os på blive mere skarpe i vores kommunikation i samarbejdet med de fagprofessionelle, så de nøjagtigt ved, hvad de kan forvente fra vores side. Dette indbefatter, at vi tager en drøftelse med ledelsen omkring, hvor lidt eller meget, og på hvilken måde, vi som Fondskontor skal indgå i disse projektsamarbejder.
4 DET FREMADRETTEDE SAMARBEJDE MELLEM FONDSKONTO-RET OG DE FAGPROFESSIONELLE
Der er positive takter og villighed at spore i forhold til at evaluere samarbejdet mellem os som Fondskontor og de fagprofessionelle. Alle interviewede fagprofessionelle finder, at det er en god idé konsekvent at evaluere vores samarbejder i ’forbedringsøjemed’. Der er ikke nogen håndfaste forslag til, hvordan dette kan foregå, men at det ikke nødvendigvis behøver at foregå på en formel måde, blot mere uformelt over en kop kaffe. Der gives udtryk for, fra de fagprofessionelles side, at det er vigtigt at få ledelsen involveret i evalueringerne, da ressourcerne til sådanne samarbejder typisk er underprioriterede. Halvdelen af de fagprofessionelle ser gerne, at de og Fondskontoret indgår sammen i forskellige samarbejdsfora for i fællesskab at fordre den gode sag.
Der er i tilknytning hertil et forslag om, at Fondskontoret og de fagprofessionelle fremover mødes løbende for at tale og diskutere mulige projektideér baseret på de konkrete behov, der eksisterer, og løsninger, der efter-spørges, og som det derfor giver mening at udvikle og fundraise. Vi skal være i tættere dialog og samarbejde, så vi holder hinanden opdateret, for vi ved ikke nok om, hvad der rør’ sig hos hinanden. De fagprofessionelle ved ikke helt nøjagtigt, hvad Fondskontoret kan tilbyde, så det må vi råde bod på. De fagprofessionelle mener, at vi bør undgå at indgå i samarbejder, hvor projektideérne og indholdet er defineret på forhånd, eller hvor samarbejdsparter bliver sat sammen, for først derefter at finde ud af inden for, hvilket område, der skal sam-arbejdes.
TILLÆG TIL SPØRGSMÅLENE
MINE EGNE PERSONLIGE KOMPETENCER
Det sidste og femte tema, som jeg ønsker at diskutere, er mine egne kompetencer i forhold til at samskabe med de fagprofessionelle, herunder om jeg i tilstrækkelig grad mestrer at samskabe ud fra, hvad min egen oplevelse er, hvordan de fagprofessionelle forholder sig til dette og endelig, hvad teorien fremfører i denne retning. I rollen som facilitator i Fondskontoret, oplever jeg, at det er påkrævet at være tolerant og at være i besiddelse af et bredt mindset i omgangen med mange forskellige faglige områder og mange forskellige typer af aktører både in-house i organisationen Region Sjælland, i den sjællandske geografi og internationalt.
45
Forskningen i samskabelse peger på, at der generelt er mangel på de nødvendige kompetencer hos medar-bejderne til at indgå i samskabelse (Agger & Tortzen, 2015, s. 21). Ifølge Tortzen (Tortzen, 2019, s. 177, s. 178) kalder dette på et nyt mindset og kompetenceudvikling. Mere specifikt handler det om at udvikle medar-bejdernes ’inddragelses/samskabelsesfaglighed’ – evnen til at analysere, reflektere over og håndtere de mange dilemmaer – udfordringer, som der opstår i samarbejder med mange forskellige parter, hvilket med fordel kan foregå i et netværk af medarbejdere, ideelt set mellem Fondskontorets medarbejdere, hvor de konkrete opgaver og erfaringer bruges som læringsmateriale i forhold til hinanden (Tortzen, 2019, s. 177). Det er også vigtigt at reflektere over eventuelle succeser. Det er ifølge forskerne vigtigt at styrke relations- og faciliteringskompetencerne. Der fremhæves særligt tre kompetencer, som er vigtige for offentlige medarbej-dere, der skal indgå i samskabelsesprocesser:
1
Indsigt i institutionslogikker og magtdynamikker 2
Viden om egen rolle i balancen mellem samskabelsens direkte demokrati og den repræsentative beslutnings-arena og indsigt i de offentlige værdier, man repræsenterer som offentlig medarbejder
3
Professionel integritet, evne til at modstå pres og være i besiddelse af teknikker til mediering, forhandling, konfliktløsning
Hvis vi ser på spørgsmålet og svaret vedr. Fondskontorets rolle som facilitator, og om denne rolle er blevet efterlevet, så svares der ikke overvejende bekræftende på dette fra de fagprofessionelles side. Hvis dette tages for pålydende, betyder det, at Fondskontoret skal gøre fremskridt inden for dette felt, herunder jeg selv. Som en del af min erfaring oplever jeg, at det kan være dilemmafyldt i sådanne komplekse samarbejder med ek-sterne parter at sikre, at alle bliver hørt, samtidig med, at der skal sikres hurtige økonomiske resultater. Jeg kan godt nikke genkendende til, at der er mange forskellige institutionslogikker på spil i sådanne samarbejder, grundet et typisk stort antal af vidt forskellige typer af offentlige og private aktører, og at der er mange for-skellige forståelser og holdninger på spil - jf. opmærksomheden på at forsøge at undgå tunnelsyn, som er medvirkende til, at det kan være svært at udvikle projekter, og at opnå konsensus undervejs i forløbet.
I forhold til at mediere har jeg ofte oplevet – også i de konkrete ansøgnings- og projektforløb, at der er behov for at oversætte bl.a. diverse EU-termer fra den eksterne del af projekt-partnerskabet, så de bliver gjort for-ståelige overfor de interne fagprofessionelle. Når det drejer sig om at kunne forhandle og løse eventuelle konflikter, så er det også ofte meget efterspurgte kompetencer i større projekt-setup, som jeg oplever som
46
værende krævende. Det kan være svært at komme igennem på vegne af og med Region Sjællands ønsker i et stort og komplekst projekt-setup med partnere, der har vidt forskellige dagsordener, interesser, roller og an-svar. I forhold til at gøre brug af forhandlingsteknik, så har jeg ofte oplevet dette i relation til at argumentere for og kæmpe for f.eks. en større budgetandel end den i første omgang tiltænkte. Jeg oplever også stadigvæk, at konflikter, på trods af mit mangeårige virke indenfor vidt forskellige typer af EU-samarbejder, kan være komplicerede at håndtere.