Dekanatet for Det sundhedsvidenskabelige Fakultet
Dekan Hans Hultborn
Prodekan Inger Kjær Prodekan Niels Juel Christensen
Portrætfoto af Dekan Hans Hultborn:
Rigmor Mydtskov
Dekanens årsberetning
For Det sundhedsvidenskabelige Fakultet har 1998 været præget af et øget studenteroptag og stagnerede økonomiske ressourcer. Det var netop den manglende forskningsdækning af de nye un-dervisningsinitiativer – sammen med universite-tets øvrige økonomiske problemer – der var bag-grunden for, at starten af den nye tværfakultære bachelor-/kandidatuddannelse i folkesundhedsvi-denskab blev sat i bero i begyndelsen af maj 1998. Ved en efterfølgende behandling i Konsi-storium, den 28. maj 1998 besluttedes at universi-tetet alligevel skulle sikre at uddannelsen i folke-sundhedsvidenskab igangsættes – nu med studie-start 1. februar 1999.
Den stagnerede økonomi ville med uændret forbrugsmønster give anledning til et akkumule-rende underskud i årene fremover. Derfor nedsat-tes 4 udvalg til at kulegrave fakultetets forskellige områder, for at finde forslag til varige besparelser.
Flertallet af disse udvalg afsluttede arbejdet i 1998, men beslutningerne om hvordan besparel-serne skal udmøntes, vil først blive taget i 1999.
Forskning og satsningsområderne
Universitetets tre satsningsområder – Bioteknolo-gi, Miljø og Nord/Syd – kan genkendes også i fa-kultetets prioriteringer. Indenfor det bioteknolo-giske område besattes i løbet af året et professorat i molekylær genkendelse og professorater i mole-kylær patologi, og molemole-kylær neuropatologi er opslået i årets løb. Ved Afdelingen for Eksperi-mentel Medicin udvides mulighederne for arbejde med transgene dyr. Fakultetet vil også huse et eksternt finansieret professorat i “eksperimentel molekylær genetik”, der dog formelt er knyttet til Molekylærbiologisk Institut ved Det naturviden-skabelige Fakultet.
Universitetets satsninger indenfor Miljø og Nord/Syd genfindes i fakultetets bredde satsning indenfor folkesundhedsvidenskaberne. Ved Insti-tut for Folkesundhedsvidenskab besattes i årets løb professorater i international sundhed, epide-miologi og biostatistik. Endvidere etableredes en tværfakultær forskerskole i International Sund-hed, med støtte fra Forskerakademiet.
Den medicinske kliniske sektor Fakultetet, Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S)
og Københavns Amts Sygehusvæsen (KAS) sam-arbejder i et Samordningsudvalg, der danner ram-men omkring et konstruktivt arbejde for at løse fæl-les problemer såvel på uddannelses- som på forsk-ningsområdet. I løbet af året er 7 kliniske professo-rater besat. Herudover er 14 kliniske professoprofesso-rater nu under besættelse. Af de 21 kliniske professora-ter, der blev besat/er under besættelse i 1998, er ikke mindre end 10 eksternt finansierede. Det er glæde-ligt, at fakultetet kan tiltrække ekstern finansiering på dette niveau.
Et dominerende tema for den kliniske sektor er manglen på substantielle øremærkede statslige bi-drag til universitetshospitalerne i Danmark. I fe-bruar 1998 blev der underskrevet en aftale om kli-niske professorers arbejds- og ansættelsesforhold.
På baggrund af denne generelle aftale udarbejdes nu konkrete, individuelle stillingsbeskrivelser for alle kliniske professorer. Parallelt med dette ar-bejde nedsattes et ekspertudvalg under Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (SSVF) for at kulegrave problemer og løsningsforslag vedrørende klinisk forskning på hospitaler i Dan-mark. Udvalget forventes at færdiggøre sin rap-port i begyndelsen af 1999. Problemerne for den kliniske forskning må søges i flere forhold, hvor såvel økonomi som ledelse og stillingsorganisati-on er vigtige kompstillingsorganisati-onenter.
De prægraduate studier, nye ud-dannelser, studenteroptag og kandidatproduktion
Der tegner sig i fremtiden et perspektiv med et betydeligt øget antal studerende ved Det sund-hedsvidenskabelige Fakultet. Det fremkommer ved et betydeligt meroptag ved det medicinske studium, et behersket meroptag på det odontolo-giske studium, den nye Master of Public Health-uddannelse samt etableringen af det nye bachelor-/kandidatstudium i folkesundhedsvidenskab. I og med at “Universiteter i Vækst” nu er afsluttet og erstattet af en stagnationsperiode, giver dette mer-optag en tiltagende belastning af såvel økonomis-ke som fysisøkonomis-ke rammer ved fakultetet. Planerne for en etårig masteruddannelse i international sundhed videreføres, men arbejdet med en tvær-faglig kandidatuddannelse i sundheds-/helsefag for sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre blev indholdsmæssigt afsluttet og vedtaget, men implementeringen udskudt grundet ovenstående ressourceproblemer.
Arbejdet med den ny studieplan for det lægevi-denskabelige studium er blevet videreført i løbet
Dekanens årsberetning 141
af året – men ikke uden svære problemer. I begyn-delsen af året medvirkede de tre sundhedsviden-skabelige fakulteters diskussioner med Undervis-ningsministeriet, om såvel bachelorstruktur som studietidsforkortelse fra 6 1/2 til 6 år, at semester-udvalgenes arbejde i praksis gik i stå. Den såkald-te martsplan til nye studieordning (uden bachelor og med 6 1/2 års studietid) blev straks returneret af Undervisningsministeriet. I juni 1998 nedsattes et studieplansudvalg med opgave at fremkomme med forslag om ny studie- og eksamensordning indefor en bachelor-/kandidatstruktur og med 6 års normeret studietid. Udvalget fremlagde sin indstilling 1. oktober, der straks blev vedtaget af Studienævnet for Medicin (7. oktober 1998) og Fakultetsrådet (9. oktober) og derefter fremsendt til Undervisningsministeriet. Ministeriets god-kendelse forventes en af de første dage af 1999.
Fra Evalueringscentret udkom i april 1998 sel-ve evalueringsrapporten om tandlægeuddannel-sen. Odontologisk Institut og studienævn fandt at rapporten indeholder en række udmærkede be-tragtninger og anbefalinger. Styregruppen udtaler bl.a. i evalueringsrapporten, at den danske tand-lægeuddannelse i et internationalt perspektiv har en høj standard, men mener at uddannelsen træn-ger til en pædagogisk modernisering, hvilket man er enig i.
I 1998 optog fakultetet 455 studenter til medi-cinstudiet, 100 til tandlægestudiet, 27 til Human-biologistudiet og 29 til den nye Master of Public Health uddannelse. Fakultetet har i det forløbne år færdiguddannet 106 medicinske kandidater, 52 odontologiske kandidater, 23 humanbiologiske kandidater og 21 Master of Public Health kandi-dater.
Ph.d.-grader og doktorgrader
Ph.d.-uddannelsen har kvantitativt været en suc-ces med ca. 500 ph.d.-studerende (inklusive dem, der har orlov eller er under bedømmelse) i slut-ningen af 1998. Omregnet til aktive heltidsstu-denter udgør antallet ca. 338 årsværk. Tilgangen i 1998 var 127.
Den offentlige omtale af ph.d.-uddannelsen har dog været kritisk. Kritikken fremføres oftest på et meget spinkelt eller direkte forkert grundlag. I løbet af året afsluttedes en gennemgang af den
sundhedsvidenskabelige forskeruddannelse, der gennemførtes i Forskerakademiets regi sammen med landets tre sundhedsvidenskabelige fakulte-ter. Rapporten er ikke ukritisk. Med udgangs-punkt i den kraftige ekspansion af ph.d.-uddan-nelsen i de sidste få år ønskes overvejelser af ind-hold og omfang af kurserne, ligesom niveauet for ph.d.-afhandlingerne. Man ønsker niveauet så højt som muligt, med en efterfølgende indstilling af behovet for doktorgraden. Udvalget foreslår at en etårig forskningsintroduktionsuddannelse ind-føres (Master of Health Sciences).
Udvalget peger også på at ph.d.-ordningens nu-værende omfang vil binde betragtelige ressourcer ved fakulteterne, idet 2/3 af de ph.d.-studerende i dag ikke har det fornødne taxametertilskud.
I løbet af året etableredes en fælles bioteknolo-gisk forskeruddannelse i Hovedstadsområdet. En ph.d.-forskerskole inden for international sund-hed blev i årets løb etableret med støtte fra For-skerakademiet. Herudover er der fra fakultetet ansøgt om støtte til etableringen af en tilsvarende ph.d.-skole i neurobiologi. Der er i det forløbne år ved fakultetet tildelt 118 ph.d.-grader samt 43 doktorgrader.
Fællesområdets decentralisering
I 1997 bød vi ca. 100 medarbejdere fra teknisk service, intern service og rengøring velkommen under fakultetets paraply, idet decentraliseringen af Fællesområde 3 trådte i kraft. Decentralise-ringsinitiativet udsprang af et kraftigt besparel-seskrav, evt. med et dårligere serviceniveau som følge. Efter en effektiv reorganisering på flere områder, kan det dog konstateres, at vi har kunnet bevare, og til og med øge serviceniveauet. En række større renoveringsprojekter gennemførtes ved Panumbygningen i 1998, herunder en forny-else af større dele af tagbelægningen.
Hans Hultborn, Dekan
Besvarelse af universitetets pris-spørgsmål
Guldmedalje: Marie Nørredam, “Er der lige ad-gang til hospitalsbehandling i Danmark?”.