Dekanatet for Det samfundsvidenskabelige Fakultet
Dekan Tage Bild
Prodekan Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Dekanens årsberetning
I 1998 er der navnlig fire temaer, der har sat sit præg på fakultetets dagsorden: En fornyelse af udviklingsplanen, en kulegravning af fakultetets interne budgetmodel, et forsøg på at opnå en afta-le i fakultetets samarbejdsudvalg om udmøntnin-gen af decentral løn på AC-området samt en lang-sigtet løsning af fakultetets lokaleproblemer.
Den tidligere udviklingsplan, vedtaget i 1994, har længe stået for en revision. Denne første plan bestod i det væsentlige af de enkelte institutters udviklingsmål, mens der på fakultetsniveau ikke var planlagt fælles tiltag. Tiden har vist, at det på nogle områder både er muligt og nødvendigt med en fælles indsats for at fakultetet kan stå sig i kon-kurrencen med andre uddannelsesinstitutioner.
Derfor vedtog fakultetsrådet i april, at fornyelsen af fagenes planer skulle suppleres med en generel fakultetsplan.
Planarbejdet blev indledt på institutniveau ud fra den filosofi, at en plan, som medarbejderne ikke selv har været med til at lave og føler “ejer-skab” til, blot vil samle støv på hylden. Fornyel-sen af fagenes planer blev udført hen over som-meren og afsluttet med et seminar i fakultetsrådet i oktober. Arbejdet med fakultetsplanen tog ud-gangspunkt i en afsøgning af institutplanerne for at finde områder, hvor der kunne samarbejdes om en fælles udviklingsindsats.
Blandt de emner, der er indgået i arbejdet med en fakultetsplan, kan nævnes spørgsmålet om et øget forsknings- og undervisningssamarbejde på tværs af institutterne, en fast rutine for intern forskningsevaluering på fakultetsniveau samt en fælles internationaliseringsindsats i form af et en-gelsksproget undervisningsprogram med elemen-ter fra alle fag på bachelorniveau, der kan tiltræk-ke flere studerende fra oversøistiltræk-ke universiteter.
Målet er at tilvejebringe flere uddannelsespladser på attraktive betalingsuniversiteter i USA, Cana-da, England og Australien. Andre væsentlige em-ner er en fælles IT-politik med samarbejde om op-gradering af anvendelsen af IT i undervisning og eksamen samt en udvikling af fakultetets formid-lingscenter til et egentligt pædagogisk center. Den endelige fakultetsplan ventes vedtaget i foråret 1999.
Et andet vigtigt område, der har været på dags-ordenen i det forløbne år, er arbejdet med en ny budgetmodel, der skulle træde i stedet for en tidli-gere model aftalt i 1996. Målet med dette arbejde var at opnå en ny flerårig forhåndsaftale om et sæt principper for fordelingen mellem fagene, således
at arbejdet med de kommende års budgetforde-ling kunne overstås med et hug. Dette arbejde fo-regik parallelt med en tilsvarende bestræbelse i rektors planlægningsudvalg, som sigtede på et fi-reårigt budgetforlig på universitetsniveau. Des-værre gik samarbejdet om en flerårig aftale i stå, dels på grund af en uventet hård nedskæring af de ordinære bevillinger, dels på grund af forsknings-ministeriets varsling af en ny budgetmodel, der blev kædet sammen med et ikke særligt klart og forudsigeligt koncept om den såkaldte udvik-lingskontrakt. Resultatet blev, at fakultetet opgav ambitionen om en flerårig budgetmodel og ved-tog en afventende og pragmatisk fordeling for 1999. Arbejdet med budgetmodellen har dog ikke været spildt. Der foregik i foråret og sommeren en grundig kulegravning af alle lag i fakultetets øko-nomi, der vil være et værdifuldt afsæt for en sene-re genoptagelse af arbejdet.
I foråret nedsatte fakultetets samarbejdsudvalg et lønudvalg med repræsentanter for leder- og medarbejderside med det formål, at opnå en fa-kultetsaftale om udmøntningen af det nye decen-trale lønsystem på AC-området. Hensigten var at afslutte arbejdet inden sommeren. Dette viste sig dog at være for optimistisk. Forhandlingerne af-dækkede grundlæggende uenigheder, især om an-vendelsen af varige kvalifikationstillæg. Efter en tænkepause er arbejdet genoptaget ved indgangen til det nye år, og det forventes at en aftale kan op-nås inden sommeren 1999.
Fakultetets lokaleproblemer har ligesom i de foregående år været et stående punkt på dagsorde-nen. Universitetets fysiske helhedsplan, der i ho-vedtræk færdiggjordes i 1998, viser ikke overras-kende, at samfundsvidenskaberne lider under et stort efterslæb målt i forhold til de af Byggedirek-toratet anerkendte normer. Det gælder i særlig grad undervisningslokaler, studenterarbejdsplad-ser og kantinefaciliteter. Endvidere er en anseelig del af lokalerne utidssvarende og dårligt vedlige-holdt. Institutterne er tillige spredt på flere for-skellige adresser, hvilket i nogle fag føles som en hindring for opbygning af et velfungerende fag-ligt miljø.
Fakultetet har også i 1998 arbejdet for en over-tagelse eller leje af Kommunehospitalet, således at tre af fagene kan samles i nyistandsatte lokaler.
Desuden har en række andre muligheder for an-skaffelse af bedre auditorier været afprøvet samti-dig med at fakultetet har forsøgt at eksponere de voksende lokaleproblemer ved en pressekampag-ne. Det er fakultetets håb, at der sker en endelig afklaring af spørgsmålet om Kommunehospitalet i 1999, således at vi ved, hvor vi står.
Dekanens årsberetning 79
Denne beretning har især kredset om proble-merne. Lyspunkterne er heldigvis i flertal. Der har været arbejdet med udviklingstiltag og kvalitets-forbedringer på alle fronter. Generelt er søgnin-gen til fakultetets fag stadig meget stor. Kandidat-produktionen har aldrig været større og efter-spørgslen efter de færdige kandidater er stabil. De eksterne evalueringer har vist, at den videnskabe-lige produktion er af høj kvalitet og der synes at være en glædelig tendens til forstærket internatio-nalt samarbejde og øget international publicering.
I efteråret afholdtes for første gang en fakultets-middag for interne og eksterne samarbejdspartne-re. Fakultetet synes den var vellykket og håber at denne middag med tiden kan blive en fast tradi-tion.
Tage Bild, Dekan
Besvarelse af universitetets pris-spørgsmål
Guldmedalje: Katja Lette Kvaale, “Der ønskes en diskussion af narrativens rolle i antropologi. Be-svarelsen skal bygge på etnografisk feltarbejde og/eller mere overordnede antropologiske analy-ser”.