Det retsvidenskabelige
studere kriminalitetens virkninger ikke blot på ofrene for kriminalitet, men også på de kriminelle selv og deres familier og på dem, der ikke direkte er indblandet. Kriminologer nøjes ikke med at søge at konstatere, hvorledes tingene forholder sig. Det hører også til deres opgave at søge at for-udsige udviklingen og at fremsætte begrundede forslag til løsning af aktuelle kriminalitetsproble-mer. Først og fremmest interesserer man sig na-turligvis for måder til bekæmpelse af kriminalitet (kriminalprævention). Et væsentlig led heri er at bidrage med forskningsresultater til den stadige ajourføring og revision af lovgivningen på det strafferetlige område.
Medieret
Pressen og de elektroniske medier omtales ofte som den fjerde samfundsmagt, og der er heller in-gen tvivl om, at pressen spiller en særdeles bety-delig rolle i bl.a. det politiske liv. Pressens inter-esse for både de mere alvorlige samfundsspørgs-mål og døgnets begivenheder medfører imidler-tid, at pressens medarbejdere på godt og ondt let kommer til at overtræde samfundets og retssyste-mets normer og regler, bl.a. i forhold til borgerens privatliv og personlighed. I 1992 trådte en ny me-dieansvarslov i kraft. Loven regulerer ansvars- og hæftelsesforholdene m.v. for medierne. Mediean-svarsloven opretholdt bl.a. et system med et særligt ansvar for den ansvarshavende redaktør, der både er udvidet og begrænset i forhold til de almindelige ansvarsregler.
Retssociologi
Retssociologien er den gren af sociologien, der beskæftiger sig med forholdet mellem ret og sam-fund. Blandt de vigtigste retssociologiske emner kan nævnes rettens sociale funktioner, lovgivnin-gens virkninger og rettens rationalitet, retlig regu-lering som styringsmiddel i forhold til enkelte myndigheder og personer, domstole og admini-strative myndigheder som konfliktløsere, den ju-ridiske profession samt retten i lyset af samfunds-mæssige forandringer. Traditionelt skelnes der mellem den operationelle retssociologi, der ved-rører rettens indvirkning på andre samfundsfor-hold, og den genetiske retssociologi, der vedrører samfundsmæssige forholds indvirkning på retten.
Ofte vil der kunne iagttages en vekselvirkning mellem retsregler og samfundsudvikling.
For retssociologien er det en central problem-stilling, hvorledes lovenes intentioner opfyldes i praksis, idet lovenes virkemåde er afhængig af den sociale, økonomiske og politiske sammen-hæng. Retlig regulering kan have utilsigtede
virk-ninger, endog stik imod det tilsigtede. Alminde-ligvis skelnes der i den forbindelse mellem lovens manifeste og latente funktioner. Forholdet mel-lem loven på papiret og loven i praksis kan stude-res inden for alle retsområder, f.eks. ved at under-søge familien, arbejdsmarkedet, socialforsorgen eller kriminalforsorgen.
Skatteret
Skatte- og afgiftsretten udgøres af det kompleks af retsregler, der omhandler påligning, opgørelse og indkrævning m.v. af skatter og afgifter. Dansk ret indeholder ikke en definition af begrebet skat-ter og afgifskat-ter, men der er generelt enighed om, at skatter og afgifter betegner de pligtmæssige beta-linger til det offentlige, der ikke kan anses som vederlag for nogen tilsvarende eller speciel mod-ydelse fra det offentlige. Skatte- og afgiftsretten omfatter og regulerer således en række forskellige former for beskatning og afgiftspålæggelse, der opdeles i emner af systematiske hensyn. Blandt emnerne kan nævnes skattemyndighedernes orga-nisation og opgaver, reglerne om fuld og begræn-set skattepligt, skatterettens kilder, retssikkerhed inden for skatteretten samt indkomst- og udgifts-begreberne.
Strafferet
Strafferetten angår fastlæggelsen af det strafbares område samt brugen af strafferetlige sanktioner.
Strafferetlig forskningsvirksomhed vedrører for-tolkning og analyse af straffeloven og af særlov-givningens straffebestemmelser. Fortolknings-virksomheden sker blandt andet ud fra lovforar-bejder og retspraksis. Det undersøges, hvordan de retsudøvende myndigheder anvender reglerne, når de skal afgøre, hvorvidt en person har begået noget kriminelt, og hvilken straf den pågældende i givet fald skal pålægges. Interessen kan også knytte sig til forholdene omkring straffuldbyrdel-sen. Om denne indfaldsvinkel benyttes til tider betegnelsen kriminalpolitik, men dette udtryk har også en videre betydning, hvor det blandt andet omfatter de grundlæggende principper for krimi-nalisering. Strafferetlige studier kan være af rets-historisk art, ligesom der kan foretages kompara-tive undersøgelser af forskellige landes strafferet-lige system.
Retsfilosofi
Retsfilosofien er den gren af filosofien der be-skæftiger sig med de grundlæggende ideer om rettens væsen, dens tilblivelse og former. Forhol-det mellem juraen og menneske, natur og sam-fund står i centrum. I den teoretiske del
under-søger man rettens idé: Er retten udtryk for Guds vilje, det gode liv, en immanent gudskraft i ver-den, en menneskelig universel fornuft, suveræni-tetens befaling, en dommerideologi, en social konstruktion, en normativ enhed, en særlig juri-disk metode, et særligt begær eller et venskab og en kærlighedskamp. I centrum står her forholdet mellem ret og moral og retfærdighedens tilblivel-se. Den mere praktisk orienterede del sætter fokus på selve retsanvendelsen, retsafgørelsen og be-slutningssituationen. Det centrale spørgsmål er om det vi forstår ved ret er et resultat af en særlig juridisk metode eller det er forankret i en etisk dømmekraft. Er retten blot begrundelsesteknik el-ler beror den på en situationsforståelse? Er den ju-ridiske fornuft en instrumentel overflade eller beror den på en dybere besindighed og sanselig-hed? Den teoretiske og den praktiske del kan dog ikke ses uafhængigt af hinanden. De spiller sam-men.
Retsfilosofien behandler retten som en åndsvi-denskab (“Geisteswissenschaften”). Retten er li-gesom humaniora og samfundsvidenskaben gene-relt beskæftiget med at skulle forstå menneskelige handlinger indenfor en kultur. I de senere år er der tale om en fornyet stillingtagen til måder at tænke retten på. Her er hele rettens videnskabelighed til genstand for en fornyet selvransagelse og meget tyder på at retten må forstås i sammenhæng med politisk filosofi, litteraturvidenskab, psykoanaly-se, teologi, mytologi og kunst. Retten handler ikke kun om øjeblikkelige afgørelser ved domsto-lene, men må ses som et særligt udtryk i en brede-re kultubrede-rel sammenhæng, der er dybt forbundet med vores syn på menneske, natur og samfund.
Ofte vil vores spørgsmål om hvad vi skal forstå ved juridisk viden ikke kunne adskilles fra selve spørgsmålet om rettens tilblivelse og hvad retten overhovedet er. Forholdet mellem ret og teknolo-gi og mellem ret og natur er blot to områder, hvor rettens mere praktiske anvendelsessbetoning er forbundet med rettens åndsvidenskabelige ind-sigt. At tage stilling til disse retsområder i dag kræver en vedvarende refleksion der beror på menneskesyn, natursyn og samfundssyn.
Forskningsvirksomhed
Flemming Balvig
Undersøgelser af voldens omfang og karakter via voldsofferundersøgelser og analyser af politiregis-treret vold. Særlige analyser af voldtægt og vold mod kvinder generelt. Opstart af evalueringspro-jekt vedrørende nærpolitiforsøg i Danmark.
Tilli-ge opstart af et projekt, der sigter på i 1999 at Tilli- gen-tage selvrapporteringsstudier af børne- og ung-domskriminalitet i ti kommuner. Sådanne studier er tidligere gennemført i 1979 og 1989/1990.
Joi Bay
Forskningsprojekt om kriminalitetens sociale or-ganisering er blevet afsluttet med bogen “Fra sub-kultur til subsamfund”, som udkommer i 1999. Et nyt forskningsprojekt om bandekriminalitet har været under forberedelse.
Henrik Dam
Udgivet lære- og håndbogen “Almen Skatteret”
sammen med medforfatterne Kjeld Hemmingsen og Finn Taksøe-Jensen. Offentliggjort artikel om skatterettens historie i samarbejde med Kjeld Hemmingsen. Medforfatter på hånd- og lærebo-gen “Skatteret, Speciel del I”. Bistået Finn Taksøe-Jensen ved færdiggørelsen af bogen
“Lærebog i arveret”. Fortsat arbejdet med dispu-tats om beskatning af multinationale selskaber.
Thomas Elholm
Pr. 1. september 1998 påbegyndt arbejdet med en ph.d-afhandling, der har arbejdstitlen: “EU-ret-tens påvirkning af dansk strafferet”. Afhandlin-gens kerneområde er en analyse og vurdering af den påvirkning af dansk strafferet, der udspringer af EU-regler om administrative sanktioner inden for landbrugsretten. Der er til brug for afhandlin-gen foretaget en afdækning og sammenligning af de ansvarsbetingelser, som gælder i henholdsvis dansk strafferet og i EU-retten.
Vojko Fajgelj
Et forskningsprojekt vedrørende strafansvar er under udarbejdelse. Der lægges især vægt på strafbare handlinger begået under påvirkning af rusmidler. Der er i løbet af 1998 sket en del æn-dringer i forhold til den oprindelige version af af-handlingen med titlen: Actiones liberae in causa seu libertatem relataeeller midlertidigt utilregne-lige personers strafansvar. Afhandlingen omtaler de problemer, der opstår i forbindelse med forbry-delser begået i selvforskyldt og forbigående rus-tilstand, når strafansvaret angående disse forbry-delser skal fastsættes.
Rasmus Kristian Feldthusen
Arbejdet med ph.d.-afhandling med titlen “Fort-satte ejerrettigheder i legal og retspolitisk belys-ning”. Afhandlingen er et bredt ejendomsretligt, arveretligt, generationsskiftemæssigt og skatteret-ligt projekt. Afhandlingens tyngdepunkt er base-Det retsvidenskabelige Institut D 71
ret på det særegne engelske retsinstitut trusts. Ud-over engelsk ret inddrager afhandlingen romerret, dansk retshistorie og dogmatik samt tysk ret.
Ph.d.-afhandling med titlen “Fortsatte ejerrettig-heder i legal og retspolitisk belysning”. Afhand-lingen er et bredt ejendomsretligt, arveretligt, ge-nerationsskiftemåssigt og skatteretligt projekt.
Afhandlingens tyngdepunkt er baseret på det særegne engelske retsinstitut trusts. Udover en-gelsk ret inddrager afhandlingen romerret, dansk retshistorie og tysk ret.
Der er i medio 1998 foretaget forskningsop-hold ved Max-Planck Institut i Hamburg, hvor der blev forsket i tysk rets regler om Treuhand, Testa-mentsvollstreckung og Vor- und Nacherbschaft.
Medvirket ved udarbejdelse af testamentskom-pendium til brug for undervisningen i kursusfaget Privat Generationsskifte.
Arbejdet som medforfatter af bogen “Princi-ples of European Trust Law” tilendebragt.
Vagn Greve
Der er blandt andet udgivet en engelsksproget gennemgang af den danske strafferet og straffe-proces sammen med Lars Bo Langsted og Peter Garde. Arbejdet er blevet fortsat på en ny lærebog i den strafferetlige ansvarslære.
Lars Holmberg
Analyse af data indsamlet i Glostrup politikreds under arbejdstitlen “Retsgrundlag og konkrete skøn”. Hensigten er at belyse omfanget af de skøn, politiet foretager i det daglige arbejde, samt at analysere faktorer, der har indflydelse på de konkrete beslutninger. Ud over retsgrundlaget kan nævnes forholdet til offentligheden, interne formelle og uformelle prioriteringer, eventuelle forskelle mellem de forskellige politiafdelinger, organisationskulturelle forhold m.v. Af særlig in-teresse er politiets udvælgelse af mistænkelige personer, samt den betydning, politiets bedøm-melse af mistænkte har for afgørelserne i konkre-te sager. Arbejdet forvenkonkre-tes afslutkonkre-tet i form af en ph.d.-afhandling i begyndelsen af 1999.
Peter Kruize
Ph.d.-afhandling om røvere i Danmark og Hol-land. Som teoretisk ramme for en sammenligning mellem røverier og (unge) røvere i Danmark og Holland anvendes det såkaldte rationalitetsper-spektiv. Hovedformålet med projektet er at af-prøve grænserne for dette perspektivs rækkevidde under forskellige (rets)kulturelle omstændighe-der. Metodisk gennemføres projektet dels ved en analyse af politiregistrerede forhold og dels ved
interviews med indsatte, dømt for røveri. Mørke-talsproblematikken søges afdækket ved en sam-menligning mellem opklarede og uopklarede for-hold. I 1998 er de fleste empiriske data samlet.
Alexander Carnera Ljungstrøm
Retsfilosofi. Arbejder i spændingsfeltet: Jura, fi-losofi og litteratur. Der er tale om et grundforsk-ningsprojekt, der forsøger at forbinde ret, etik og æstetik. I denne sammenhæng arbejdes der med forsøget på at forme en bredere humanvidenska-belig retstænkning, der bygger på fænomenolo-gisk filosofi, et bud på en sådan retstænkning ud-kom i august 1998 under titlen: “Rettens alkymi:
Om venskab, retfærdighed og pathos”, Samlerens forlag. Bogen er en omskrevet version af Ljung-strøms ph.d-afhandling. Har tillige arbejdet med et større forskningsprojekt, der søger at udvikle en nomadisk samfunds- og retstænkning.
Shin Matsuzawa
Studier af strafferetten i Danmark, Tyskland og Japan i komparativt perspektiv, især om ansvars-lære og forskningsmetode og japansk strafferets-fortolkningsmetode i empirisk belysning.
Ansat som Research Fellow of the Japan Socie-ty for the Promotion of Science fra April 1998, med studier af skandinavisk strafferet som forsk-ningsopgave.
Jacob Graff Nielsen
Påbegyndt arbejdet pr. 1. september 1998 med en ph.d.-afhandling med titlen “Skattelovgivningens legitimitet med Grundloven”. Projektet tilsigter at afdække, om der indenfor skattelovgivningen er eksempler på konflikter med principperne i grundlovens § 43 om forbud mod delegation af skattepålægskompetencen, § 46 om Folketingets parlamentariske kontrol med de offentlige finan-ser samt § 73, som omhandler ejendomsrettens ukrænkelighed.
Lene Ravn
Studiet af de interprovinsial-strafferetlige forhold mellem danske landsdele er blevet fortsat på komparativ basis. Der er skrevet artikler om ud-strækningen af de danske international-strafferet-lige regler, samt om den strafferetinternational-strafferet-lige behandling af omskærelse af drenge og piger. Udarbejdelse af paper vedrørende et EU-projekt om bestikkelse, korruption og hvidvask af penge.
Annika Snare
Udgivet lærebog i viktimologi (i samarbejde med lektor Beth Grothe Nielsen, Århus Universitet).
Der er publiceret en artikel om kvinder, der dræber. Redaktionen af et af Berl Kutchinsky ef-terladt værk om pornografi er færdiggjort. Der er arbejdet videre med alternativ konfliktløsning (re-storative justice) og emnet retsøkonomi.
Finn Taksøe-Jensen
Udgivet “Skifte af dødsboer i kompendieform”; I, 236 sider, II A, 202 sider, II B, 99 sider, og sam-men med Lise Dybdahl, III “Skifteordningerne i Tyskland, Sverige, England, Norge, Frankrig, Ita-lien og Spanien”, 94 sider.
Udgivet bogen Skifte af Dødsboer i juni, 732 sider med bistand af Lise Dybdahl.
Udgivet en kommentar til lov om Skifte af dødsboer, 584 sider i juni med medforfatterne Mogens Kjærgaard Møller, Per Holkmann Olsen og Jytte Scharling.
Udgivet bogen Almen skatteret i september, 611 sider med medforfatterne Henrik Dam og Kjeld Hemmingsen.
Udgivet Lærebog i Arveret i november, 300 si-der.
Færdiggjort manuskriptet til bogen Skatteret-tens specielle del I, ca. 350 sider, med medforfat-terne Henrik Dam og Kjeld Hemmingsen.
Påbegyndt arbejde med Skatteret speciel del II – afskrivninger.
Påbegyndt bogen Guide til arve- og skifteret, 150 sider. Opdateret Karnovs lovsamling – arve-retten m.v. til udgivelse 1. april 1999. Anmeldt Kommentar til Boafgiftsloven af Engholm Jacob-sen.
Udarbejder 2. udgave af Almen Skatteret, ud-kommer 1. september 1999.
Jørn Vestergaard
Tvang i psykiatrien: Der arbejdes med fortsatte studier af dansk og udenlandsk psykiatrilovgiv-ning indenfor civilret og strafferet. Der er publi-ceret nogle artikler om den aktuelle revision af psykiatriloven samt en festskriftartikel om foran-staltninger over for lovovertrædere med nedsat forstandsevne.
Dødshjælp: I forlængelse af udarbejdelsen af Det Etiske Råds redegørelse om dødshjælp arbej-des der videre med en gennemgang af dansk og udenlandsk ret samt etiske aspekter vedrørende afståelse fra livsforlængende behandling, smerte-behandling, lægeligt drab efter begæring og hjælp til selvmord.
Instituttets formidlende virksomhed
Instituttet udgiver en skriftserie “Kriminalistisk Skriftserie”, hvori blandt andet indgår en “Krimina-listisk Årbog” med artikler fra forskningsområder-ne strafferet og -proces, kriminologi og retssociolo-gi. Instituttet udgiver desuden en årsberetning.
Instituttet afholder regelmæssigt interne semi-narer med henblik på drøftelse af de enkelte med-arbejderes projektplaner, beretninger fra rejser m.v.
Desuden afholdes eksterne seminarer om em-ner, som henvender sig til forskere og praktikere såvel som almindeligt interesserede. Herudover står instituttets medarbejdere jævnligt som arran-gør af forskellige organisationers forskningssemi-narer og konferencer.
Flemming Balvig
Stab
VIP, internt finansieret Balvig, Flemming; professor.
Bay, Joi; forskningsass.
Dam, Henrik; lektor.
Greve, Vagn; professor.
Hemmingsen, Kjeld; lektor.
Høilund, Dorthe; forskningsassistent.
Ljungstrøm, Alexander; adjunkt.
Snare, Annika; lektor.
Taksøe-Jensen, Finn; professor.
Vestergaard, Jørn; lektor.
VIP, Stipendiater, internt finansieret Blomquist, Helle; kand.stip.
Elholm, Thomas; ph.d.-studerende.
Fajgelj, Vojko; ph.d.-studerende.
Feldthusen, Rasmus Kristian; ph.d.-studerende.
Holmberg, Lars; ph.d.-studerende.
Nielsen, Jacob Graff; ph.d.-studerende.
VIP, eksternt finansieret Kruize, Peter; kand.stip.
TAP, internt finansieret Iversen, Karen Marie; Bibliotekar.
Stender, Marie; Ekspeditionssekretær.
Willer, Mette Vibeke; Overassistent.
Det retsvidenskabelige Institut D 73
Fondsstøtte
Det Kriminalpræventive Råd
Selvrapporteret ungdomskriminalitet (Flemming Balvig) kr. 360.000.
Publikationer
Balvig F.: Hævnen kender ingen grænser. i: Af-skrækkelse eller forbedring s. 98-103, Per Straarup Søndergaard, CDR Forlag, Århus 1998.
Balvig F.: Kan voldtægt tælles? i: Kriminalistisk Årbog 1997 s. 81-92, Peter Kruize, Lene Ravn, Det retsvidenskabelige Institut D, Københavns Universitet, København 1998.
Balvig F.: Kriminalpolitik: Et krydsfelt mellem moralsk fornuft og moralsk panik. Social Kri-tik nr. 54, s. 62-75, 1998.
Balvig F.: Retten i samfundsmæssig belysning.
361 s. Det juridiske Fakultet, København 1998.
Balvig F.: Stofmisbrugerne og følgekriminalite-ten. Stof nr. 5, s. 20-23, 1998.
Balvig F.: Vold mod kvinder. i: “Med lov...”.Rets-videnskabelige betragtninger i anledning af professor Vagn Greves 60 års fødselsdag s. 1-18, Jørn Vestergaard, Flemming Balvig, Jurist-og Økonomforbundets Forlag, København 1998.
Balvig F.: Vold på gaden, i hjemmet og på arbej-det: Oversigt over resultater fra voldsofferun-dersøgelsen 1995/1996. 169 s. Rigspolitiche-fens Trykkeri, København 1998.
Balvig F.: Voldtægtsudviklingen i Danmark. i:
Voldtægters omfang og karakter i Danmark: En undersøgelse af voldtægtsanmeldelser i 1990, 1991 og 1992. 44 s. Rigspolitichefens Trykke-ri, København 1998.
Bay J.: Da organiseret kriminalitet blev importe-ret til Danmark: Kriminalvetenskapeliga texter tillägnade Vagn Greve. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 1998, s. 175-201, 1998.
Bay J.: The Danish Response to the Questionnai-re on Organized Crime in the Baltic Sea AQuestionnai-rea.
i: Nouvelles Études Pénales – Organized Crime in the Baltic Sea Area s. 51-70, Editions Érés, Toulouse, France 1998.
Bay J.: Definitions of Organized Crime in the European Union – A Criminological Perspecti-ve: Paper presented at Scandinavian Research Council for Criminology’s conference: Esboo, Finland, May 21-24 1998. i: Organised Crime
& Crime Prevention – What Works?: Rapport
fra NSfK’s 40. forskerseminar Espoo, Finland 1998 s. 20-34, NSfK, NSfK, København 1998.
Bay J.: Hvorfor Danmark?: 1970erne som forud-sætning for “Den Store Nordiske Rockerkrig”.
i: Kriminalistisk Årbog 1997 s. 53-80, Peter Kruize, Lene Ravn, Det retsvidenskabelige In-stitut D, Københavns Universitet, København 1998.
Dam H., Taksøe-Jensen F., Hemmingsen K.: Al-men skatteret. 611 s. Magnus A/S, København 1998.
Dam H.: Skatterne og skatteretten i historisk per-spektiv. i: “Med lov...”.Retsvidenskabelige be-tragtninger i anledning af professor Vagn Gre-ves 60 års fødselsdag s. 69-86, Jørn Vester-gaard, Flemming Balvig, Jurist- og Økonom-forbundets Forlag, København 1998.
Fajgelj V.: En betragtning om forholdet mellem færdselsretten og strafferetten. i: Kriminalistisk Årbog 1997 s. 167-182, Peter Kruize, Lene Ravn, Det retsvidenskabelige Institut D, Kø-benhavns Universitet, København 1998.
Feldthusen R.K.: Anmeldelse af opslagsværket Danmarks Riges Love. Magnus Nyt nr. 1, 1998.
Gram A., Holmberg L., Kruize P.: Politiret: en materialesamling. 608 s. Det retsvidenskabeli-ge Institut D, Københavns Universitet, Køben-havn 1998.
Greve V.: Anmeldelse af A. Eser & B. Huber (Hrsg.):”Strafrechtsentwicklung in Europa 5.1.
Landesberichte 1993/1996 über Gesetzgebung, Rechtsprechung und Litteratur. Freiburg i Br.:
Max-Planck-Institut, 1997. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 1998, s. 77, 1998.
Greve V.: Anmeldelse af Jørgen Jochimsen [et al.]: “Domme i kriminelle sager 1996”. – Kbh.:
Gad Jura, 1998. 259 s. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 1998, s. 76-77, 1998.
Greve V.: Anmeldelse af Petter Asp:”EG:s sankti-onsrätt straffrättsligt perspektiv. Uppsala:
Iustus Förlag, 1998. 456 s. Ugeskrift for Rets-væsen 1998 B, s. 239-242, 1998.
Greve V.: Collective Responsibility from a Da-nish Point of View. i: Einzelverantwortung und Mitveranwortung im Strafrecht: European Col-loquium 1996 on Individual, Participatory and Collective Responsibility in Criminal Law s.
118-129, 406 ff., Albin Eser, Barbara Huber, Karin Cornils (Hrsg.), Max-Planck-Institut für ausländisches und internationales Strafrecht, Freiburg im Breisgau 1998.
Greve V.: Er straffeloven forældet? i: Kriminalis-tisk Årbog 1997 s. 23-32, Peter Kruize, Lene Ravn, Det retsvidenskabelige Institut D, Kø-benhavns Univeristet, København 1998.
Greve V., Jensen A., Toftegaard Jensen G.: Kom-menteret straffelov: Speciel del. 6. omarbejde-de udgave med tillæg. 499 s. Jurist- og Økon-omforbundets Forlag, København 1996.
Greve V.: Om kålorm og andre voldsmænd. Kro-nik i Kristeligt Dagblad 14. december 1998, Greve V.: Straffelovrådets betænkning om en lov
om fuldbyrdelse af straf m.v.: Delbetænkning III om sanktionsspørgsmål. 333 s. Justitsmini-steriet, København 1998.
Greve V.: Straffesystemet. i: Introduktion til jura 2. udgave s. 185-194, Peter Blume, Akademisk Forlag, København 1998.
Greve V., Jensen A., Toftegaard Nielsen G.: Til-læg til Kommenteret straffelov. Almindelig del og Speciel del. 27 s. Jurist- og Økonomforbun-dets Forlag, København 1998.
Holmberg L.: Anmeldelse af Patrich Du Phuoc Long with Laura Richard: “The Dream Shatte-red. Vietnamese Gangs in America.” Boston:
Northeastern Univeristy Press, 1996. – XII, 250 s. Nordisk Tidsskrift for Kriminalviden-skab 1998, s. 397-400, 1998.
Holmberg L.: Community policing, privatisering af politiet og nye veje i det kriminalpræventive arbejde. i: Kriminalistisk Årbog 1997 s. 129-142, Peter Kruize, Lene Ravn, Det retsviden-skabelige Institut D, Københavns Universitet, København 1998.
Holmberg L.: Policing the Customers: How Da-nish Police Officers Label the People They Work Among. Criminal Justice Policy Review vol. 9, nr. 2, s. 169-184, 1998.
Krarup N.: Breaking up a fight...? i: Kriminali-stisk Årbog 1997 s. 157-166, Peter Kruize, Lene Ravn, Det retsvidenskabelige Institut D.
Københavns Universitet, København 1998.
Kruize P.: Dubieuze vormen van politiegeweld.
Anmeldelse af Nils Uildriks “De normering en beheersing van politiegeweld”. Rotterdam:
Sanders Institut,1997. xi, 236 s. Recht der wer-kelijkheid nr. 2, s. 97-101, 1998.
Kruize P.: Hvornår er en grundbog en grundbog?
Anmeldelse af Liv Finstad og Cecilie Høigaard (red.): “Kriminologi”. Oslo: Pax, 1997. 418 s.
Social Kritik nr. 57/58, s. 190-191, 1998.
Kruize P., Ravn L. (red.): Kriminalistisk Årbog 1997. 204 s. Det retsvidenskabelige Institut, Københavns Universitet, København 1998.
Kruize P., Ravn L.: Politiets anvendelse af skyde-våben. i: Kriminalistisk Årbog 1997 s. 119-127, Peter Kruize, Lene Ravn, Det retsviden-skabelige Institut D, Københavns Universitet, København 1998.
Kruize P.: Samfundets forventninger til
fremti-dens politi. Nyhedsavis fra Rigspolitichefen 1998, s. 10-11, 1998.
Kruize P., Ravn L.: Årsberetning 1997. 55 s. Det retsvidenskabelige Institut D, Københavns Universitet, København 1998.
Langsted L.B., Garde P., Greve V.: Criminal Law in Denmark. 221 s. DJØF Publishing / Kluwer, København 1998.
Ljungstrøm A.C.: Alt begynder med venskabet.
Kronik i Information 27. maj 1998,
Ljungstrøm A.C., Fuglsang M.: Fortællingen og øjeblikket. Kronik i Information 13. februar 1998,
Ljungstrøm A.C.: Rettens alkymi: Om venskab, retfærdighed og pathos. 399 s. Samleren, Kø-benhavn 1998.
Ljungstrøm A.C.: Rettens tavse stemme: Retfær-dighed, venskab og tragik. Retfærd årg. 21, nr.
80, s. 21-39, 1998.
Ljungstrøm A.C., Tode C.: Æggehovedet og fod-boldenglen. Information 10. juni 1998, Ljungstrøm A.C., Fuglsang M.: Poetik og
sam-fundsvidenskab. Kronik i Information, 9. janu-ar 1998,
Matsuzawa S.: “Dansk strafferet og strafferettens pragmatiske videnskab”. ? s. Rikkyo Universi-tet, Tokyo, Japan 1998.
Matsuzawa S.: Nogle karakteristiske træk ved ja-pansk strafferetspleje. i: Kriminalistisk Årbog 1997 s. 183-190, Peter kruize, Lene Ravn, Det retsvidenskabelige Institut D, Københvans Universitet, København 1998.
Ravn L.: Er omskærelse strafbar? i: Kvinder på randen s. 126-148, Annalise Kongstad, Britta Kyvsgaard, Anette Storgd, Århus Universitets-forlag, Aarhus 1998.
Ravn L., Kruize P.: Kriminalistisk Årbog 1997.
204 s. Det retsvidenskabelige Institut D, Kø-benhavns Universitet, København 1998.
Ravn L., Olsen J.: Mere statistik om psykisk syge tilsynsklienter. i: Kriminalistisk Årbog 1997 s.
107-118, Peter Kruize, Lene Ravn, det retsvi-denskabelige Institut D, Københavns Universi-tet, København 1998.
Ravn L.: Særlige pligtforhold i den internationale strafferet. i: Kriminalvetenskapelige texter til-lägnada Vagn Greve s. 325-341, Niels Jare-borg, Per-Ole Träskman, Britta Kyvsgaard, Iustus Förlag, Uppsala, Sverige 1998.
Ravn L., Kruize P.: Årsberetning 1997. 55 s. Det retsvidenskabelige Institut D, Københavns Universitet, København 1998.
Snare A.: Andre veje til løsning af konflikter. Bi-drag til Den Grønlandske Retsvæsenskommis-sion. 16 s. [s.n], [S.l.] 1998.
Det retsvidenskabelige Institut D 75