Deldiskussion og -konklusion

I begge undersøgelser fremhæves patienternes sparede tid og mindre besvær på grund af den sparede transport og deraf følgende ventetid. Det fremhæves, at der bruges færre patientressourcer på transport og patienterne oplever mere sammenhængende patientforløb med færre forskellige kontakter. Der er dog ikke foretaget kvantitative målinger af om patienterne sparer transporttid. Patienterne følte sig trygge, fordi de oplevede, at personale i primær- og sekundærsektoren arbejdede sammen om deres forløb.

Patienterne har ikke taget konkret stilling til, om behandlingen er forbedret, men blandt konklusioner i rapporterne er:

 at der er øget fokus på kvalitet i behandlingen (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2015)

 at patienterne kommer hurtigere i den rette behandling pga. tæt samarbejde og hurtigere kommu-nikation mellem sektorer (Enheden for Brugerundersøgelser, 2013)

 at patienterne hurtigere får korrigeret behandling efter behov (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2015, Enheden for Brugerundersøgelser, 2013).

Patienterne oplever desuden, at de får mulighed for at blive inddraget mere og selv tage mere aktivt del i deres behandling og få større ansvar (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2015, Enheden for Brugerundersøgelser, 2013). Rapporterne belyser ikke, om patienterne har oplevet ubehag ved telemedi-cinsk sårvurdering.

Resultater i dette domæne skal ses i lyset af, at patienternes oplevelse af behandlingen i de inkluderede undersøgelser er undersøgt blandt forholdsvist få udvalgte patienter i interviews, mens tilfredsheden hos telemedicinpatienter i spørgeskemaundersøgelserne ikke sammenlignes med en kontrolgruppe. Begge undersøgelser er udført som en del af projekt National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering, men dækker udelukkende Hovedstaden. Der kan derfor ikke nødvendigvis drages generelle konklusioner ud fra de svar, der præsenteres i undersøgelserne.

Undersøgelserne indeholder patienternes egen oplevelse samt det involverede personales oplevelse af patienternes fordele, ulemper og holdninger til telemedicinsk sårvurdering. Det er i den ene af undersøgel-serne ikke altid helt tydeligt, hvilke udsagn, der stammer fra hhv. patienterne og fra personalet. Gennem-gangen af materialet er fokuseret på borger-/patientaspektet, hvilket betyder, at det beskrevne ikke nød-vendigvis er dækkende for den samlede afrapportering af hvert enkelt rapport.

4.5 Økonomiske aspekter

Som anført i domæne 5 i MAST-skemaet Tabel 1, afsnit 2.2 ønskes følgende belyst i dette domæne:

 Økonomiske effekter af telemedicinsk sårvurdering: Økonomisk omkostningsanalyse med investe-rings- og driftsomkostninger samt økonomiske gevinster.

Som det fremgår af introduktionen i Kapitel 2 var det forventningen, at udbredelse af telemedicinsk sårvur-dering ville have positive økonomiske effekter i form af kortere helingstid, mindre grad af transport af pati-enter og mindre tidsforbrug for personale på hospitalerne. I projekt National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering er der foretaget en genberegning af den oprindelige business case af konsulentvirksomheden Epikon. Denne indgår ikke i evalueringen, da den endelige afrapportering i skrivende stund ikke foreligger.

Som en del af et igangværende forskningsprojekt (Fasterholdt et al., 2015) foretages en cost-effectiveness analyse af telemedicinsk sårvurdering til patienter med diabetiske fodsår baseret på afrapporterede data fra forskningsprojektet i Region Syddanmark (Rasmussen et al., 2015a). Som beskrevet i afsnit 4.3 er forsk-ningsprojektet ikke en del af det nationale projekt, men der er dog flere lighedspunkter, og hovedterne gengives derfor kort i nedenstående afsnit, da der i skrivende stund ikke foreligger nationale resulta-ter. Dog er resultaterne herfra i skrivende stund endnu ikke publiceret, og der kan derfor forekomme æn-dringer i det publicerede materiale.

Resultater fra forskningsprojektet i Region Syddanmark

Formålet med den økonomiske analyse var at undersøge cost-effectiveness af telemedicinsk sårvurdering til patienter med diabetiske fodsår. Undersøgelsen anlægger et bredt sundhedssektorperspektiv, idet føl-gende omkostninger indgik:

 Tidsforbrug anvendt til telekonsultation og telefonsamtaler

 Indlæggelse og ambulant behandling på hospitalet

 Behandling hos almen praktiserende læge

 Tidsforbrug i den kommunale hjemmepleje

I alt deltog 377 patienter, som var i behandlingsforløb på de fem hospitaler for diabetiske fodsår, heraf 184 i telemedicingruppen og 193 i kontrolgruppen (konventionelle sårbehandlingsforløb). Både investerings-omkostninger og driftsinvesterings-omkostninger blev medregnet. Data vedr. indlæggelser og ambulante besøg er fra Landspatientregistret, mens data vedrørende brug af almen praktiserende læge er trukket fra Sygesikrings-registret i Statens Serum Institut. Data blev indsamlet for en periode på 6 måneder per patient.

Resultaterne viser, at telemedicinsk sårvurdering forøgede omkostninger til investeringer og drift af det telemedicinske udstyr samt omkostninger til hjemmesygepleje, men disse meromkostninger mere end op-vejes af et reduceret forbrug af indlæggelser og ambulante besøg på hospitalerne, men reduktionen i om-kostninger er ikke statistisk signifikant. De samme forbehold som nævnt under domæne 3 gør sig ligeledes gældende i dette domæne ved sammenligning mellem resultaterne fra forskningsprojektet i Region Syd-danmark og projekt National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering, bl.a. at der er forskel i det organi-satoriske setup.

I bilag D beskrives de økonomiske resultater fra forskningsprojektet mere detaljeret.

4.5.1 Deldiskussion og -konklusion

I projekt National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering er der parallelt med evalueringsprojektet gen-nemført en genberegning af den oprindelige business case. Resultaterne herfra er i skrivende stund endnu ikke offentliggjort, hvorfor der i denne evaluering ikke kan inkluderes nationale resultater for dette domæ-ne.

I Region Syddanmark har man før og parallelt med projekt National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurde-ring dog gennemført et forskningsprojekt, hvor der er foretaget en cost-effectiveness analyse med i alt 377 patienter. Denne viser, at patienternes behandlingsomkostninger over en periode på seks måneder falder ved brug af telemedicinsk sårvurdering, men den statistiske analyse viser, at dette fald i omkostninger ikke er statistisk signifikant. Faldet ser dermed ikke ud til at have noget at gøre med sårbehandlingen (og der-med teleder-medicin).

Der understreges, at man ved sammenligning mellem dette forskningsprojekt og projekt National Udbre-delse af Telemedicinsk Sårvurdering skal være opmærksom på, at udbreUdbre-delsesgraden har været lav i Region Syddanmark ift. de andre regioner, og at forskningsprojektet adskiller sig på en række punkter, som beskre-vet i afsnit 4.3.

4.6 Organisatoriske aspekter

Som anført i domæne 6 i MAST-skemaet Tabel 1, afsnit 2.2 belyses følgende parametre i dette domæne:

 Kompetenceudvikling (afsnit 4.6.2)

 Organisatoriske forandringer (afsnit 4.6.3)

 Samarbejde (afsnit 4.6.4)

 Dokumentationspraksis (afsnit 4.6.5)

 Implementering (afsnit 4.6.6)

 Tekniske aspekter – brugervenlighed (afsnit 4.6.7)

 Personalets tilfredshed (afsnit 4.6.8)

 Personalets oplevelse af andre effekter (afsnit 4.6.9)

Hvert tema og parametrene herunder vil bliver belyst i de efterfølgende afsnit.

Resultaterne er primært baseret på spørgeskemaundersøgelsen (svarprocent: 55-60%, i alt 418 deltagere) og fokusgruppeinterviews og interviews med personale (35 deltagere i alt). Desuden indgår dataudtræk fra pleje.net under dokumentationspraksis. For hvert tema opsummeres resultaterne fra alle undersøgelserne i starten af afsnittet, efterfulgt af mere detaljerede beskrivelser af resultaterne fra hver enkel undersøgelse (for hver undersøgelse starter afsnittet ligeledes med en opsummering).

Resultaterne for interviewundersøgelsen præsenteres for hvert af de enkelte geografiske områder, men der gøres opmærksom på, at personalets tilkendegivelser ikke kan siges at være dækkende for alle medar-bejdere fra sygehuse og kommuner fra de enkelte områder.

I resultaterne for spørgeskemaundersøgelsen indgår der for nogle af de første spørgsmål også svar fra re-spondenter, som ikke har gennemført hele skemaet. Der kan altså være nogle spørgsmål, hvor der er mere end 418 deltagere. I spørgeskemaet var der desuden spørgsmål, som afhang af respondentens tidligere svar, f.eks. uddannelse, og det er derfor heller ikke alle respondenter (af dem som har gennemført skema-et), som har besvaret alle spørgsmål. For de enkelte resultater vil det fremgå, hvor mange respondenter, som opgørelsen er baseret på, angivet med ”n”.

For yderligere beskrivelse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen samt svarprocenterne for hvert regionale område, henvises til Bilag F i bilagsrapporten.