Det er dette sidste Værk af denne Naturkyndige, som især rober det spe- culative G enie, Naturen havde bega
vet ham med. Han havde ladet det trykke særskildt, og desuden findes det ogsaa i Journal des mines. Det er Be
gyndelsen til det store Værk, hvortil han havde lagt Planen i sit Fængsels Eensomhed og Morke, og hvortil han havde optegnet de forste Grundtræk med Rogsoden, som han opfangede af sit Lys.
H an k u n d e ik k e , da h a n sidste G ang reiste ig ien n em I t a l ie n , finde n oget E x em p lar af sin Oversættelse af B erg m a n, h a n foresatte sig derfor at give en nye paa fra n sk , ledsaget m ed A n m æ rk n in g er.
D e r ere adskillige A fhandlinger a f h am i Journal des mines og i Jo u r
n a l de p h y siq u e, hvoraf m a n besorger e n nye U dgave, og h v o rtil m an vil foie andre flere af disse A rb e id e r, d e r
som m a n b la n d t hans P a p irer finder U d k a st, d er ere fu ld en d te n o k til at fo rtien e offenlig B ekiendtgiorelse.
M an stikker han s P o rtra it efter et M a le rie , som tilh o rte hans Y en Deldrnétrie.
H a n vilde ved sin T ilbagekom st læse et Cursus over en sæ rskildt D eel af M in eralo g ien , n em lig over de
æd-[
153]
lere S te n e , d e m , som P linius k ald er g e m m æ , og h v o ru n d er m a n in d b efat
te r alle de S te n e , som k u n d e m odtage P o litu r. D e n n e Forelæ sning vilde h a n have ledsaget m ed interessante A n m æ rk n in g er om deres N ytte i K on
sterne , h v o rtil, h a n sagde, h a n havde m eget interessante B iedrag, da h a n havde levet saa længe i I ta lie n , hvor h a n havde staaet i noie venskabelig F o rb in d else m ed F o lk , hvis F ag dette egenlig var. H an vilde ligeledes i Jarclin des plantes have taget alle de polerede Stene u d af den m in eralo g i
ske S am lin g , og opstillet dem i et sær- skildt Cabinet.
H an havde foresat sig uopholde
lig at giore to R e is e r, een til Tydsk- la n d , og en anden til N orden. H an v ild e have reist i M artii Maajned
inde--[ i6o j
næ rende Aar. W ern er havde allerede la d e t h a m hede at u n d e rre tte h am om.
h an s A nkom st, da h a n vilde reise h am im o d e , h v ilk e t sm iggrede h a m u e n delig ; th i h a n agtede d enne n a v n k u n dige L æ rd e m eg et hoit. H a n længtes usigelig efter at tale m ed h a m om de
res F a g , og at see, om h a n ik k e k u n de blive eenig m ed h a m om V ulca- n e rn e . H a n havde foresat sig at ud- soge en Sam ling af V u lc a n -F re m b rin gelser til d en n e N a tu rk y n d ig e , og een e lle r to an d re til de ovrige D eele af T y d sk i and.
M an spurgte h a m o fte, h v o rfo r h a n ik k e vilde give et System i T heo- rie n om V u lc a n e rn e , da In g e n i dette F ag havde e n te n flere K undskaber el
le r saa riig en Sam ling som F a n ; m en h a n svarede stedse, det er le t at bygge
[
]et S y s te m ; m en yderst v an sk elig t, at hygge e t, som er godt.
D olom ieu y n d ed e m eget de unge M en n esk er, som stræ bte at læ re noget.
H a n sagde o f te : det er til dem at ar- b e id e ; m in B ane er tilbagelagt. D et er k u n alt fo r san d t for os og for den V idenskab, som oplofter os til de boie- ste Folelser. H a n var m eg et fo rn o ie t, n a a r h a n taled e om B ro c h a n t, Beau- n ie r, C ham peaux og Cordier. Disse fiire E lev er giore m ig Æ r e , sagde h a n ; d en sidste er m in P le ie s o n ; uaa- te t h a n er u n g , er h a n dog a llered e een af vore storste M ineraloger.
Dolomieu hav d e afstaaet sin Post som B ie rg v æ rk s -In g e n ie u r, da h a n m odtog Professoratet ved den b o ta n i
ske H auge. D e t er ik k e r e t, sagde lia n , at m a n , n a a r m an h a r n o k at
I;
i 6 z
)
leve a f, optager en P la d s, som k u n d e tie n e en u n g M an d til B efordring.
H a n sogte b estan d ig at in tro d u cere m ig o v e ra lt; h a n forestillede m ig , o** fo rtalte d en lid e n litte ra ire F o rtie-
O
n e ste , jeg k u n d e h a v e , sorn n atu rlig - viis ik k e forrin°;edes ved h ans Anbefa- ling., saaledes at m a n in teressered e sig for mig.
D olom ieu gav m ig ik k e allen e m e d stor F o rn d ielse U n d e rre tn in g om d e t, jeg spurgte h a m o m ; m e n h a n giorde sig endogsaa U m age for at fo r
k la re m ig en h v er T in g , der k u n d s væ re væ rd at lægge M æ rke til.
H a n var m e e re , end 6 F o d h o i, og tild ro g sig O p m æ rk so m h ed o v e ra lt, h v o r vi k o m f r e m , og jeg h d rte ofte sig e , see h v ilk en M a n d ! h a n havde et m eg et stæ rk t H e lb re d og h v o r robust
m a a tte lian ik k e v æ re , for at k u n n e u d h o ld e et F æ n g sel, som d e t, hvori h a n havde væ ret b eg rav et i g M aane- d e r, og h v o r h a n ik k e k u n d e træ k k e sit V e ir, u d e n at spytte B lo d , hv ilk et havde e fte rla d t sig en U behagelig"
h e d , som h a n siden efter fra T id til an d en folede, da h a n havde V anskelig
h e d ved at drage sin A a n d e , som h a n selv u d try k te sig. D ette Fæ ngsel var saa fa rlig t, e fter h v ad h a n fo rtalte m ig , at m a n var n o d t til at lade d e m , d er bleve satte deri efter h a m , k o m m e u d d e ra f in d e n tre D a g e , af F ry g t for a t de skulde dde der. H a n spiiste stæ rk t, og k u n d e gaae in d til 12 M ile tilfods om D agen. *) H a n h o ld t m
e-*) D e t behoves nep p e a t a n m æ rk e , a t d e r v ed M ile h e e lt ig ie n n e m forstaaes f r a n ske M ile.
[
get af S e lsk a b , og var særdeles beha- gelig hos det sm u k k e K io n , som sæd
vanlig slog en K reds om ham .
Dolomieu var m eg et villig til at lade frem m ed e N atio n er og V iden- skabsm æ nd vederfares Piet, h vor h a n tr a f dem . Plan giorde sig gierne e n h v er fo rb u n d en . D a d en fdrste Con- sul tilb o d h a m , efter h an s T ilb ag e k o m s t, at væ re h a m til al T ie n e s te , in d sk ræ n k ed e h a n sig til b lo t at u d bede sig en af sine B rodres U dstryg- n in g a f E m ig ra n tlis te n , h v ilk e t h a n ogsaa erh o ld t. H a n var oprigtig Ven, H vor m ange G ange taled e h a n ik k e til m ig om sin Soster og Svoger, om Chajj- ta l, L a cep éd e, H a u y, L e lie v re, D e- larnétrie, Gillet L a u m o n t, P icq u o t, M u n te r o. f l . ! H a u y s V æ rk er clas- sis k , sagde h a n , det vil staae læ n g e ,
164
ju d e n H en sy n til d e t, d er udgior dets væ senlige G ie n stan d , in d eh o ld er det desuden fortræ ffelige O pdagelser P h y sik en .
D olom ieu var sædvanligviis i m e get god L u n e , og h o ld t m eg et af at sp d g e, h v ilk e t giorde h a m til en saare behagelig Reisefælle. H a n k n u r r e de lidet-, m e n d et var k u n , n a a r m a n lod h a m vente for læ nge. H a n hav
de m eget faa F o r n b d e n h e d e r ; m e n h a n elskede Caffe lidenskabelig , h v il
k e n h a n endog forte m ed sig i P u lv e r, sk io n d t h a n k u n sielden b ru g te d e tte , da den n e D rik er alm in d elig u d b re d t endog i de hoieste F ie ld h y tte r.
Dolom ieus S am ling a f K lip p earter er den rig tig ste , som existerer. S ty k k e rn e d e ra f ere m eget sto re, de ere sædvanlig 5 T o m m e r lange og
halv-[ 166 ]
fiertie T o m m e r b red e. K an k u n d e ikke læ gge m e e r e , end i s S ty k k er i en stor Skuffe. H a n havde saa m ange d e ra f, isæ r af d e m , d e r h e n h o rte til V ulca- n e r n e , at h a n aldrig haah ed e at k u n n e b rin g e dem i O rden. H an in d retted e b estan d ig et Stykke for den alm in d e
lig e G eo g n o sie, og et a n d et for den locale. E th v e rt Stykke m aae b ety d e n o ^ e t , sa°;de h an . D e t er efter m it E x e m p e l, sagde h a n frem d e eles, at m a n i F ra n k e rig e og de ovrige D eele a f E u ro p a h a r tilla d t K lip p eartern e P lad s i de m ineralogiske C a b in e tte r;
h a n havde ligeledes d eri optaget de poreuse Laver.
Jeg k a n ik k e forestille m ig , at D olom ieu ik k e er m e r e , sagde H a u y nyelig. D e t gaaer m ig ligeledes, det e r m ig ligesaa u m u e lig t at vænne m ig
Jeg tro e r e n d n u at t il denne Idee.
see h a m ved Siden af m ig sam le M i-n e ra lie r og siige m ed ei-n vei-nlig M ii-n e : see, der er n o k en en yderst in te re s
sant T in g ! —