af ingeniør Erik Urth
Det sande kan undertiden være usandsynligt.
Nicolas Boileau 1636 - 1711.
Ingeniørstudierne ved de danske teknika var for 40 år siden specielt opbygget til at videreuddanne håndværkere med en relevant, faglig baggrund, og der var tradition for, at stærkstrøm skulle læses i Arhus, maskin/produktion i Odense og svagstrøm i København.
I 1962 blev antallet af teknika udvidet, og der blev placeret et nyt teknikum i Sønderborg med studie-start i april 1963.
Ifølge studiebeskrivelserne var der mange mulig-heder i Sønderborg - elektro - svagstrøm/stærk-strøm - maskin og bygning.
Den 15. april mødte 17 forventningsfulde stude-rende op, heraf 3 fra Island. Desuden var der 12 sønderjyder, der havde fulgt et forkursus på Søn-derborg Slot.
Adgangsbetingelserne var udover en relevant fag-lig uddannelse [svendebrev), en realeksamen med mindst mg i gennemsnit eller bestået forkursus.
Det var en broget skare, der havde søgt optagelse til studiet. Alderen var fra 20 til 35 ål', og baggrun-den var meget forskellig, f.eks. radiotelegrafister, radarteknikere, maskinmestre og endog een med sproglig studentereksamen.
Denne mangfoldighed bevirkede, at studiemiljøet fra starten var dynamisk, og der blev ofte diskute-ret kraftigt ud fra politiske holdninger.
Ved studiestarten gav forstander civ.ing. Kay Mo-gens Gram en kort introduktion, hvor han pointe-rede, at vi nu var rigtige studerende, og det betød, at der skulle arbejdes hårdt, og ingen ville holde os i hånden!
Ved samme lejlighed blev civ.ing. Børge Olsen og ingeniør Henning Jacobsen præsenteret.
Ovennævnte personer var de bærende kræfter in-den for de matematiske og tekniske fag det første år. Alle de "sekundære fag" blev dækket af timelæ-rere.
Studiet var 3-årigt, og det første halve år var fæl-les for alle studieretninger.
Timeplanen [46 timer fordelt over 6 dage) var fyldt med "hårde og bløde fag", og målet var, at man i lø-bet af et halvt år skulle opnå studieforudsætninger for de retningsbestemte ingeniørfag.
Der blev undervist i nyrenoverede lokaler på Møller og Co·s fabrik i Voldgade/Blegen.
Teknikum havde lejet 2 etager i hovedbygningen ud mod Voldgade, og udover undervisningslokaler var der et kemi/fysik laboratorium og nogle kontorer.
Forstander Gram havde overtaget Traugott Møl-lers pompøse direktørkontor, hvor alt var i palisan-der.
Der var stadigvæk produktion i bygningerne med indgang fra Blegen, og vi kunne se spinderimaski-nerne arbejde. når vi var på vej ned i kantinen, som vi for øvrigt delte med de ansatte ved Møller og Co.
Som nævnt blev de "bløde fag" varetaget af t imelæ-rere. I faget tysk underviste f.eks. en pensioneret overlærer fra Ahlmann-skolen. Han havde været i tysk koncentrationslejr under Anden Verdenskrig,
124
og han brugte ofte hele undervisningstimen til at berette om sine oplevelser der, indtil han en dag talte nedsættende om hjemmetyskerne. Det fik et par af klassens sønderjydske studerende til at reagere meget kraftigt, og der udspandt sig en skarp ordveksling. Tysklæreren måtte senere give en undskyldning, og efter denne episode var der ikke mere "udenomssnak", men de politiske fron-ter var nu trukket op i klassen, og de fortsatte med at bestå gennem hele studiet. Det drejede sig ikke specielt om det dansk-tyske spørgsmål, som var nyt for mange af os, men mere om for-holdet mellem sønderjyder og "københavnere", hvilket i løbet af studietiden gav anledning til flere konfrontationer.
Engelskundervisningen blev varetaget af frøken Nellemann, der ikke havde begreb om voksenpæda-gogik, og det resulterede i, at studerende over 3D år kunne finde på at opføre sig som 12-årige i en-gelsktimerne.
Langt bedre gik det i dansk og samfundslære, hvor overlærer Jespersen kom til, efter at flere uenga-gerede timelærere havde forsøgt at give faget ind-hold. Han var en god samfundsdebattør og tilmed sangglad, derfor blev hver time indledt med en sang fra højskolesangbogen.
Matematikundervisningen tog forstander Mogens Gram sig af. Han havde en akademisk tilgang t.il faget og var en blændende dygtig pædagog. Han kunne få næsten alle studerende til at se "lyset".
Han var fantastisk til differentialligninger, men forberedte sig sjældent, så vi kunne godt få den samme lektion 2 gange - og pensumplaner var en umulighed.
Fysik- og kemiundervisningen med tilhørende øvel-ser var Børge Olsens speciale. Han var også akade-misk skolet og havde medfødte pædagogiske ev-ner. Han filosoferede ofte over vanskelige, fysiske og kemiske sammenhænge og forsøgte derved at give os en dybere indsigt i naturlovene, end pen-sum tilsigtede.
I maskintegning og det frygtede fag projektionsteg-ning underviste Henprojektionsteg-ning Jacobsen, der var nyud-dannet maskiningeniør fra Odense Teknikum. Han havde stået i lære i Åbenrå og kendte derfor per-sonligt mange af de sønderjydske studerende fra deres fælles læretid.
Han deltog aktivt i studenterlivet, og når der op-stod problemer det første år af studietiden, var han vores talerør til Teknikums ledelse.
Vi var 5 studerende, der var tilmeldt stærkstrøm s-studiet i Sønderborg. Efter nogle måneder erfarede vi, at det ikke ville blive oprettet, fordi laboratorie-faciliteterne blev for dyre. Vi brokkede os gevaldigt med det resultat, at vi blev tilbudt at læse videre i Århus med et halvt års forsinkelse.
Gram argumenterede for, at svagstrøm var frem-tiden og ville give os langt flere jobmuligheder, når
Vi var autoritetstro og så op til Gram, derfor havde han let spil til at manipulere med os, men det viser sig her 40 år efter, at han fik ret i sin argumenta-tion.
Efter 1. semesters afslutning var der kun 22 til-bage af de 29, der havde påbegyndt studiet. 15
studerende ønskede at læse til maskiningeniør og 7 til svagstrømsingeniør.
Heldigvis kom der frisk forsyning fra København tilsvagstrømsstudiet, ialt 20 studerende, som ikke kunne læse videre på Københavns Teknikum på grund af adgangsbegrænsningen der. De var studenterpolitisk aktive. og i løbet af kort tid havde de overtaget de fleste pladser i de studerendes forening og bogudsalget.
Gram fortsatte med at undervise i matematik.
men den specielle matematik for svagstrøms-studerende var ikke hans "stærke side". På en eller anden måde skærpede det vores interesse. så vi selv begyndte at studere mere intensivt.
Han havde naturligvis meget administrativt arbej-de. og en enkelt gang gik det grueligt galt. da vores ansøgninger om legater og studielån ikke var ble-vet indsendt til ministeriet. Et stort detektivarbejde blev sat i gang. og omsider lykkedes det ham at finde dem. og vi fik pengene udbetalt med 4 måne-ders forsinkelse.
Der var ikke tid til mange fritidsinteresser; selv week-enderne blev brugt til opgaveløsning og projektarbejde. men naturligvis blev der tilbragt en aften eller to om ugen på vores fælles samlings-sted. "Misses kro". Her udspandt det egentlige studenterliv sig, og man havde I~ig mulighed for at mødes med andre unge i Sønderborg.
De fleste studerende boede på værelser hos pri-vate udlejere. men der var også mulighed for at få et kollegieværelse på "Kongevej 65".
Toftdahl Møller. der var statskonsulent og formand for Teknikums første bestyrelse. havde arra
nge-ret. at "Kongevej 65" (en stor. gammel tysk villa) kunne benyttes som kollegie. Her boede sønder-jyderne på 1. sal og københavnerne i stueetagen.
Denne opdeling gav anledning til mange gniderier, og et par gange var der direkte slagsmål. hvor der blev slået dørfyldninger ind. Det positive ved at bo på kollegiet var. at der ikke blev opkrævet husleje det første år.
Senere flyttede kollegianerne til kursus hotellet på Hertug Hans Vej. Her fandt man sig et rum og indrettede sig. og der var strikse regler om. at der ikke måtte være kvinder på værelserne - flere stu-derende blev smidt ud af den grund.
I 1965 blev kollegiet nedlagt. og først langt senere blev der iværksat egentligt kollegiumbyggeri i Søn-derborg.
Ved 3. semesters start i april 1964 blev lærer-staben udvidet med maskiningeniørerne Gunnar Hounsgaard og Rosenstand Hansen. men der var ingen ansøgninger til de opslåede stillinger på svagstrømsstudiet. Tilfældigvis kendte een af de studerende en nyuddannet svagstrømsingeniør.
der var meget interesseret i undervisning, og på denne måde blev Svend-Erik Petersen ansat som timelærer. men kun lørdag og søndag. da han var indkaldt til Civilforsvaret. Vi mødte troligt op til un-dervisning i 6 timer hver dag i week-enderne. Pen-summet var direkte kopier~et fra Ar~hus Teknikum, men det var vi ligeglade med. nu fik vi kvalificeret undervisning.
Den 1. november 1964 blev Svend-Erik Petersen og Hardy Carstensen fastansatte. og dermed kun-ne opbygningen af et svagstrømsfagligt miljø påbe-gyndes ved Sønderborg Teknikum.
3.-4. semester forløb planmæssigt, men vi kunne allerede se problemer forude, idet etablering af et svagstrømslaboratorium ikke var med i den frem-tidige udbygning.
Efter svære overvejelser skrev vi et brev til Sønder-borg Teknikums nye bestyrelsesformand Kidde-Han-sen, adm. direktør for Danfoss, og anmodede om et møde ang~ende manglende laboratoriefaciliteter.
Vi blev indkaldt til et møde med Kidde-Hansen og Gram den sidste eksamensdag i 4. semester. Her argumenterede vi for vores synspunkter og mente desuden, at det var p~ tide, der blev ansat en for-stander for E-afdelingen.
Vores argumentation havde ~benbart gjort indtryk, for dagen efter fik vi at vide, at studiet var suspen-deret i 2 m~neder, og alle, der ønskede det, kunne blive ansat p~ Danfoss som ingeniørassistenter i denne periode. Studiet ville samtidigt blive forlæn-get med 3 m~neder, s~ vi først ville dimittere til juni 1966. Ordningen gjaldt ogs~ de studerende p~
maskinretningen, hvor der var lignende laboratorie-problemer.
Kidde-Hansen var ikke adm. direktør uden grund.
Da vi genoptog studiet var der købt instrumenter og indrettet laboratorier "til den store guldmedal-je". Der blev ansat 4 nye E-lærere, hvoraf den ene var kandidat til E-forstanderstillingen. Desværre havde han ikke format til denne post, og teknikurns bestyrelse forsøgte da at overtale en E-forstander fra et andet teknikum til at flytte til Sønderborg.
Uofficielt ville han f~ en stor villa stillet til r~dighed p~ "Guld kysten". Heldigvis lykkedes det ikke, og E-afdelingen undgik herved at blive en kopi af et andet teknikums E-afdeling.
Bestyrelsen havde ansat ingeniør Eigil Nielsen som M-forstander, og Mogens Gram var klar til rektor-posten. Da E-forstanderstillingen i efter~ret 1965 igen blev opsl~et ledig, meldte civ.ing. Svend Erik Knudsen sig. Han havde visioner og fik i løbet af kort tid sat svagstrømsstudiet i Sønderborg på
"landkortet".
Mens vi arbejdede os igennem de forskellige seme-stre, startede der hvert ~r et nyt hold E og M stu-derende, og der blev ansat nye lærere, administra-tionen blev udvidet, og samtidig overtog Teknikum hele Møller og Co's bygning.
Som det første hold havde vi ikke megen kontakt med de "nye" - vi havde nok at gøre med at klare vores egen situation; men det var vores indtryk, at de nye studerende oplevede en velfungerende undervisningsinstitution med engagerede lærere.
De diskussioner, der havde været om manglende studieplanlægning og laboratoriefaciliteter, var
ogs~ kendt i Ingeniørsammenslutningens hovedbe-styrelse.
Der gik rygter om, at man ikke ville optage ingeniø-rer fra Sønderborg Teknikum p~ grund af nedsat kvalitet i uddannelsen.
Teknikums ledelse var ogs~ bekendt med disse ryg-ter', og for at fjerne al tvivl blev de store teknikas rektorer og afdelingsforstandere indkaldt som cen-sorer til de afsluttende eksaminer i 1966. Her blev der givet de karakterer, der skulle gives, og den 28. juni 1966 kunne rektor Gram uddele de første eksamensbeviser til 8 nye svagstrømsingeniører og 9 maskiningeniører.
Festmiddagen med smokingklædte dimittender og et stort opbud af prominente gæster blev holdt på Hotel Sønderborghus. Ingeniørsammenslutningens formand Nerenst Christensen havde kun ros til-overs for Sønderborg Teknikum og de nye ingeniø-rer, og borgmester Anders Andersen lykønskede på byens vegne det første hold ingeniører og var stolt over den nye uddannelse i Sønderborg.
Formanden for Teknikumrådet, direktør 0.1. Mikkel-sen, Undervisningsministeriet, var mere nøgtern i sin tale. Han sagde blandt andet: " Mange mente i sin tid, at det var dumdristigt at starte et teknikum
under interimistiske forhold. Der har også været mange vanskeligheder - men "barnet" har udviklet sig, og det ville næsten også være for let at skabe en ingeniøruddannelse uden vanskeligheder. Dog vil jeg sige, at noget lignende aldrig vil ske igen andre steder.
Vi er erhvervslivet og kommunalbestyrelsen meget taknemlige for hjælp og bistand. Udsyn, samarbej-de og fast vilje kan føre en uddannelse langt frem.
Jeg vil håbe, at dimittenderne vil tage den kamp-og pionerånd, som de har oplevet her i Sønderborg, med ud i erhvervslivet".
Foto: Jan Klingsgaard.
Foto: Søren Petersen.
128