Egen T o n e af Nutzhorn.
D a n s k e r , fodt ved B o lg e n blaa O g de gronne Skove,
H v o r du S o l e n yndig saae B j e r g e sig i V o v e !
D u som her blev vugget speed I Kjoerminde-Skjodet,
Kysset mild, om end du groed H o i t for Albustodet!
S l a a dog ei p aa R o d e n V r a g , H v o r a f du est r un de n!
F o l dog, at den D a n s k e S a g D e n er d i n i G r u n d e n !
F o l , at Hjerte som en S t e e n M a n d har over M u l d e , N a a r sit eget Kjod og B een D o d t han seer med Kulde!
D e r h o s er den D a n s k e S a g F r e d e n s S a g p a a J o r d e n , B l i v e r og til D o m m e d a g G l o e d e n s S a g i N o r d e n ! Sjcelen i den D a n s k e S a g , F e r og ester F r o d e ,
D e t v a r baade S a n d s og S m a g F o r det F r e d e g o d e .
Glandsen af den D a n s k e S a g V a r ei meer, ei mindre,
End den G l o e d e mild og spag, H v o r a f S i n e tindre!
Glcedens G l a n d s i Fredens M a g S k j o n er uden M a g e ,
D e r f o r er den D a n s k e S a g H j e r t e t s alle D a g e !
O g er, til den sorte D o d : Vinter uden S o m m e r , H j e r t e t dog ei Rosen rod O v e r alle B l o m m e r !
D e r f o r er den D a n s k e S a g B l o m s t e r n e s i Enge, Rosernes hver S o m m e r d a g S o m i Brudesenge!
D e r f o r er den D a n s k e S a g F u g l e n e s i Lunden,
S o m har hver en S o m m e r d a g H j e r t e t s Roft i M u n d e n .
D e r f o r er den D a n s k e S a g H i m l e n s S a g foroven,
P r i s t i E n g hver S o m m e r d a g , P r i s t i Bogeskoven!
D e r f o r er til L a n d s og S v e s D a n m a r k ingenlunde,
S o m m a n siger, vcergelos, O g m a a gaae til G r u n d e . T v e r tim o d den D a n s k e S a g A a n d e n s er tilvisse,
S o m med P r i s for Hjertelag S v c ev er over I s s e .
D e t er K c e m p e - A a n d e n s S a g , S o m , selv g ra m i H ue n,
M i d t p a a V alen, D a g fra D a g , D e l e r halvt med F r u e n .
D e r f o r til den D a n s k e S a g M i d t i Kamp vi kvcede:
M e d dig gaaer til D o m m e d a g S e i e r , F r e d o g G l o e d e .
30. Danskheden.
D a n m a r k ! deiligst V a n g og Vcenge, Lukt med B o lg e n blaa,
H v o r de fagre Havfrusenge S m u l t som V u g g e r gaae,
H v o r , n a a r S o l staaer op af Vove, V i faae G u l d og gronne Skove!
D i g ombolge S a n g af B r a g e S o m i gamle D a g e .
D a n m a r k ! P e r l e n iblandt K v i n d e r ! Fostermoder sod!
Tusind Krandse af Kjcerminder Hvile i dit S k jo d ,
D in e gule Lokker graane, Lad dem om din I s s e blaane!
M a ge le s t da, som din Lykke, E r dit Hovedsmykke.
D a n m a r k med den jcevne T a le O g det stille S i n d !
Lad i Hytter og i S a l e Lyset stromme ind,
S a a vi stile, saa vi stcevne Efter A n og efter E v n e ;
M e d det S t i v e os forpiner T y ds te r og Latiner.
D a n m a r k med det rige Hjerte, M e d den klare Rost
T i l at tolke F r y d og S m e r t e . T o n e H a a b og T r o s t !
M e d v ort M o d e r s m a a l det sode M u n t e r h e d staae op af D ode, Loere os at rime sammen
A lv o r ret med G a m m e n !
31. Danmarks P riis.
D a n m a r k , Fostermoder kjcere!
H o r vor Frydesang!
H i m l e n disse T o n e r boere O v e r S o og V a n g !
Ryst jert Lov, I Bogefkove!
H a v , du krumme stolt din V ov e!
Lytter! nu den danste T u n g e G l a d e l i g stal sjunge!
Groes og Korn og Ved gi'er J o r d e n , F s d e , Lys og Lyst!
D a n n e m a r k bespiser N ord en Af sit rige B ry st !
T r i n d t p aa H a v , paa S s og S t r v m m e Rigtbeladne Snekker svomme:
Uden T a l de Fiskestimle Underneden vrimle.
E r ustadig end vor S o m m e r , O g v or V in ter lang,
Engen har dog sine B l o m m e r , F r u g t har Danevange- Kolde S t o r m e , Hjerter varme, Kjcerlighed i oedle B a r m e , Tro stab under S o r g og Gloede
H a r i D a n m a r k Seede.
D i n e S o n n e r , elstte M o d e r ! Ofte Svoerdet svang, Vcernede om dine G od er,
Voerged for din V an g.
Enighed gjor Koemper stoerke, M o d er rette Danevoerke:
Hegnes saa den danste Have, Ledet er i Lave!
32. Danmarks frugtbare Herlighed.
Egen T one.
B y g og B o g og Dannekvinder, D e t er D a n m a r k s Herlighed, D e n forgaaer kun og forsvinder, N a a r p aa F r e i a s Lilje-Kinder Lcenger ei G u l d - T a a r e n rinder F r a K jcerm ind e-B iet ned.
B y g g e t s Axekrands hin gule Veies op med roden G u l d ; B o g e n vinker trindt f ra T h u l e Alle sode S a n g e r - F u g l e ;
D an nekvinders K aaber skjule J o r d e n s bedste Heltekuld.
D a n m a r k s P e r le S o e l l a n d ncevnes N u som alt i Hedenold,
B y g g e t meies, B o g e n stcevnes, Kvinder doe, men immer levnes S p i r e r , som, n a a r alt udjoevnes, Boere dog de fleste Fold.
S s n d e r - J y l l a n d glemtes loenge, H v o r om D a n m a r k Fu gle sang, I n g e n s t e d s dog bedre D ren ge F o d t e s under Himmelsenge, T i l for deiligft V a n g og Voenge H o i t at reise Lurens Klang.
D e r , hvor H e l l i g - B cekken rinder, D e r , hvor D a n n e v i r k e stod,
D e r med F r e i a s Liljekinder Grcede G u l d nu Dannekvinder, D e r nu F u g l e - P r i s e n vinder D ot tren e af D a n e b o d . Luren gjalder, h si t gjenlyder B je r g og B o l g e r af dens Klang, Havfru-Kjceden op sig skyder, Under D a n d s i S a n g udbryder, Kvceder om hvad det betyder, T o n e r D a n m a r k s S v a n e s a n g ! S a a e s Kornet, gronnes Skoven Under G ja llerh orn et s Lyd, R u ller D o n u e t henad Voven, Ventes Held og K raft fra O v e n , D a n m a r k efter N orne-Loven Vinder S e i r og hofter Fry d.
D a , mens Timeglasset rinder, V a r e r D a n m a r k s Herlighed, H jertets Engel let forbinder M e d Livbaandet af Kjcerminder ALtten god af Dannekvinder, Klarer Alt med Kjoerlighed.
33. Den sonderjydfle Bonde.
(As en S s n d e r jy d e
-S o m : P a a T a v e B o n d es Ager ved Birkinde B y.
E i a ! hvo r m a n nu tumler med S o n d e r j y d e r s Land, Vildtydsten han raser, saameget som han kan, Alt D a n s t stal lcegges ode og kvceles i sin N od , E i meer m a a der synges om gamle D an eb od . M e d S p y d s o d m a n flytter nu Groendsestjel og
R e t, D e t sorte bliver hvidt, og det gode bliver flet, M e d E d og T r o m a n leger, som v a r den
tydste G u d E i loenger den samme, der gav det forste B u d . I A ag spåendes B o n d e n og tvinges stal han til
A t lade, som han ynder det grufulde S p i l , H a u S p r o g og S i n d stal stifte, alt som m an
stifter Kjol', O g b r a t i Knoe han synke stal for den tydste
S o l . M e n see, om han gjor det, om D a n r i g e t s J o r d E i bliver h a n s H j e m , og h a n s Blik vendt
mod N o r d ,
.
S e e , om han Nakken boier for Aagets J e r n og Bast, O m H aa nd en ikke holder om D anebroge fast.
Nei, tryk du kun, Tydfker, saameget som du kan, D e n sonderjydste B o nd e stal nok holde S t a n d , D e n sonderjydste B o n d e ei stifter S i n d og
Lod, Nei, danst bli'er h an s Hjerte, h a n s F an e hvid
og rod.
O g midt under Tydsterens B ra st en og S l a g S e e r freidig han dog frem mod den kommende
D a g , M e d H a a n d over O i e t han speider imod P o l , H v o r Nordstjernen blinker, der venter han sin
S o l . O g vist stal den komme, giv T i d kun og
T a a l , Alt leenge fyldt til R a n d e n er Urettens M a a l , S n a r t N a t t e n stal bortstride, og M o rge ne n
stal grye, O g gamle D a n m a r k s Rige, det fodes stal p a a n y !
34. Danskerne og Romer-Trolden.
S o m : H v o r B olgen larm e r hoit fra S o . D e t er et S a g n fra gammel T i d :
„ D e D a n s k e boe p a a H a v e t , "
P a a H a v e t s B u n d , i D y b e t s F a v n , E r deres S k a t begravet;
D e Danskes M a a l med Bvlgeklang Hensmelter i en H av frus a ng ,
E n G r a a d som G u l d og R a v e t.
D e t er et S a g n fra O s t e r l a n d :
„ D e D a n s k e drog mod N o r d e n , A t soge Ly p a a H av s en s B u n d , V a r ei der F r e d p aa J o r d e n ; D e flygted for den lede T r o l d , S o m hader Fred og elsker Vold, O g ryster ei for T o r d e n ! "
O g det v a r R o m e r - R i g e t s T r o l d , H a n foer i O r n e - H a m m e n ,
M e n da han kom til E lb e n s B re d d , H a n fandt ei D a n e - S t a m m e n ,
D e n flygted brat til Kyst og O ; Ved B e l t og S u n d og O s t e r s s , D e r sidder end den sammen.
Vel T r o ld e n led i H ogeham Udsendte mangen S p e id e r ,
O g mange, alt som D a n m a r k s Aar, B l e v R o m e r - T r o l d e n s Feider,
M e n ihvor kry han end drog frem, S l u k o r e t kom han altid hiem,
N a a r han gik o v e r C i d e r . D e n forste G a n g han over floi, S i n Lykke der at prove,
D a gjerne ham imode brat D e r kom en v i n g e t L o v e , S o m stcekkede h an s V in ger saa, At aldrig meer han proved paa S i n Flyvekonst at ove.
H v o r t i l end siden T r o l d e n drog I S t r i d for R o m e r - R i g e T i l K olding-A a og O t t e - S u n d , H a n immer, vil m an sige,
E t Rygte horte sondensra, A t L o v e n havde viist sig da Ved gamle H o l g e r s Dige.
V o r Love har ei V in ge r meer, O g stjor er Huggetanden,
D od s s yg han laae paa G r a v e n s Bredd M e d O i e t vendt mod S t r a n d e n ,
6
H a n reiste kun med N o d sig op, D a en forhexet L E s e l s - T r o p H a m sparkede for P a n d e n .
E n L E s e l s - T r o p er ingen T i n g , M e n T r o l d e n selv kom efter,
V o r Love holdt sig mod ham kjoek S o m med de sidste Kroefter;
F r a F r e d e r i s til J s t e d - K r o , S a a lce ng e end Kjoerminder gro, Ved hver af dem det hefter.
M e n kommer der engang den D a g , H v o r p a a vi v a r belavet,
At D a n n e v i r k e s Love bold I S l i e n er begravet,
D a lcere stal den lede T r o l d , E n d n u dog, som i Hedenold, D e D a n s k e boe p a a H a v e t ! F o r synke ned til H av s en s B u n d , F r a S o r r i g og fra Glcede,
E n d lade sig af T r o l d e n s Gjces I h j e l p a a Landet troede;
D e t er den danste Tankegang,
D e t er med G u l d g r a a d s Bolgeklang V o r t gamle H av fru -K v o e d e !
S a a groed da T a a r e r , D an ed iis , S o m G u l d e t og som R a v e t !
D e n varme G r a a d , som broender ei, G j o r kjoerligt S a v n as Tabet,
O g i de T a a r e r speiler sig Langt mere yndig Himmerig E n d Him mellys i Havet.
I G r a a d og K r a n d s as P i g e r smaa O g Kys af Dannekvinder,
N a a r G u d det vil, dog Loegedom F o r S o t og S a a r m an finder,
O g G u d v a r altid D a n m a r k god, S a a Loven nok til D a n e b o d E n d n u sit Kncek forvinder!
35. Frihed og Lighed og Broderskab.
F r i h e d e n s H ^ e r n e r det hoie N o r d , D e r den mod Freden ei spoender sin B ue, F r i h e d e n s A and er den stoerke T h o r , F r e d e n s guldlokkede S i f er h a n s F r u e ; D e r f o r det toner med Liv p aa H a v : F ri he d og Lighed og Broderskab!
6'
F o l k e - L i g h e d er et N o r d i s k O r d , Loempelig loser det L i g h e d e n s G a a d e , A s e r og V a n e r gjvr eet i N o rd , Aanden og Hjertet t i l l i g e mon raade, S a m m e n de synge med Liv p aa H a v : Frihed og Lighed og B r o d e r s k a b !
B r o d e r s k a b s Kilde er B l o d e t s Rost, E i som den raa b e r til H im len fra J o r d e n , M e n som den hvisker sra B ry st til Bryst Liflig om F o s t b r o d e r s k a b e t i N o r d e n Fostbrsdre synge med Liv p a a H a v :
F rihed og Lighed og Broderskab!
G u d h j e m det gronne, forsvar dig kjcekt!
F r e d e n ei miste sit Fristed p a a J o r d e n ! Kcempen hos dig er as Skjaldeslcegt, R i m e l i g t foie sig Alting i N o r d e n ! S y n g e s og se e s da stal p a a H a v Frihed og Lighed og B r o d e r s k a b !
36. Fuglevife.
S o m : Velkommen i den gronne Lund-F o r B v n d e r H im len s Lund-Fugle meer E n d for de S t o r e sjunge,
S o m heller lee ad Fu glen s Fjer, E n d lytte til han s Tu ng e.
O g S k ja ld e n er af F u g l e- A r t, H a n s Tankering har Vinger, S o m F u g l i Luften skyder F a r t , H a n lukt i S k y sig svinger.
M a n klarlig og paa M a rke n saae, H v o r S a n g e n v a r i M o d e ,
D a H j a r n e sang for B v n d e r graa, S o m b ar om Land Kong F r o d e . N u lcenge dog i D a n e v a n g , M e d deilig gronne Skove,
U hort v a r hardtad S k j a l d e - S a n g F o r dem i Kloeder grove.
M e d O r e knap for G j v g e n s Kuk Gik B o n d e m a n d bag P l o v e n , O g hvrte for sit eget S u k E i Fuglesang fra O ve n.
M e n G u d og D a n m a r k s Kongeson, D e sorged for den R inge,
S a a godt kan S a n g fra S k o v e n gron N u i h a n s L^ren klinge.
D e r staaer en S t e e n p aa Vesterbro, D e r er en LErestotte
F o r Hjertet, som i Kongebo Ved B o n d e n s Lcenker blodte.
A t lost er nu h a n s Troellebaand, K an S t e e n dog ei bevise,
M e n Skjaldesang med Liv og Aand, S o m Bonde-Loeber Prise.
S a a s a n d t vi er as F u g l e - A r t O g H j a r n e s S k j a l d e - S t a m m e , D e t kjendes m a a p a a B o n d e r snart, At toendt er F r i h e d s F l am m e.
J g j e n da lytter M e n i g m a n d T i l Kvad og Koempeviser, O g frydes ved sit Foedreland, O g Skjaldesangen priser.
S o m Fugle i den gronne Lund, V i stal for B o n d e r kvoede,
S a a det kan gaae fra M u n d til M u n d , F r a Sloegt til Sloegt med Gloede.
D e l vcere stal vor storste Fryd S o m Sk ja lde barneglade,
N a a r hoppe kan ved S a n g e n s Lyd S e l v bare B e en p aa G ad e.
D e t kaldes stal v o r bedste S a n g , T i l evig R o e s og M i n d e,
S o m lober r u n d t i D a n e v a n g , N a a r P i g e r Negen binde.
D e t vcere stal vor Hceders-KrandS, N a a r vore T o n e r milde
M e d Pigerne gaae let i D a n d s Ved hvert et B o n d e r - G i l d e !
37. Bonde-Friheden.
S o m : D a n m a rk , deiligst V an g og V ange.
G r o n n e s D a n m a r k s B o g e - S k o v e , S e e n t , men sodt i M a i !
R o d og hvid, p aa blanken Vove, Dannebroge, vai!
Lange D a g e , lyse Ncetter!
J u b l e r nd, hvad os forjcetter
K ongens O r d med Folkets S t e m m e : Frihed b landt os hjemme!
Loerker smaa og N a t t e r g a l e ! S l a a e r nu S l a g i S l a g ! Vexler S a n g i hoie S a l e ,
Liflig N a t og D a g ,
O m det B a a n d , som Frihed knytter, O m det R a a d , som R i g e t n y t t e r , O m h v o r yndig K o n g e -H aa n d en
Vinked Folke-A anden!
K r a n d s dig, gamle F r i h e d s - S t o t t e , N u til G y l d e n a a r ,
F o r den D r o t , h vis Hjerte blodte Ved de R i n g e s K a a r !
Egelovet rigt dig smykke!
T h i n u v aagner B o n d e n s Lykke, N u ei loenger N a t t e n s M o r k e
S k j u l e r „ R i g e t s S t y r k e . "
F r i t sig lofter Folkets S t e m m e N u som K ongens R a a d , Aldrig mere gaaer ad G le m m e
F j e r d e F r e d r i k s D a a d : T a g e t op i Adelstanden, S i d d e r n u hos Herremanden, S l a a e r til Lyd i Hoielofte
B o n d e n med sin Kofte!
B o n d e m a n d , som frit kan flytte, T a l e hoit sin S a g ,
H a n er R i g e t s F r i h e d s - S l o t t e Under Kongeflag,
S u l e fkjon med Liv og Mcele, S o m kan H u n s og H a l besjcele, M e d Forstand p aa Arve-Fceste,
J a , p aa fcelles Bedste.
M o r g e n r o d oprinde S o l e n O v e r B e l t og S u n d : I den straale K o n g e - S t o l e n
O v e r M a r k og L u n d !
F o r den svinde S o v n og M o r k e , Ved den frydes Landets Styrke, D a a d f u l d , til i Aften-G landsen
G l o d e r H ceders-K ran dsen !
38. Grundlovs-Sang.
(5te J u n i 1864 )
D a n m a r k , deiligst V a n g og Vcenge!
S o l e n atter leer,
S o m r e n kommer langt om lcenge, Ak! du knap den seer,
Ligger spoendt i Trcedstheds Fcelde, D o m t af Djcevle, pint af Trcelle, G r u n d e r bleg med S o r g i S i n d e :
H v o r er R a a d at finde?
Altid for, n a a r M o r k e t ruged, S v a n d t det som en S k y ; Altid for, til J o r d e n knuget,
S t o d du op paany,
Altid for, n a a r B jerge raved, Let og tryg du flod p aa H a v e t ; M o n , mens V erden m at dig ynker,
N u din S t j e r n e synker?
Nei, forvist den ei flat dale T r o d s de bange K a a r ; T h i din Frihed er en S v a l e ,
D e r om S o m m e r fpa a er;
Tu sind A a r din I s s e lynged, F r i h e d s S o l har den forynget, Ung du staaer, mens Fjendens D a g e
S n a r t er lagt tilbage.
F ri he d kom p aa V in ge r lette Himmelsendt herned,
D e r f o r vaagned M o r k e t s Joette, D e r f o r er han vred,
Mcerker dog i H ad ers Krampe, D e t er h aardt mod B r a a d at stampe, S k rev et staaer hvor S t j e r n e r glode:
H a n er domt tildode.
J a , dit Frihedstrce er P a n te t, G i v e t dig af G u d ,
D e t slog R o d p a a S l e t t e n plantet, D e t stal voxe ud,
S t a a e , n a a r knust er A r n e n s Rede, O v e r Dannemcend sig brede,
Dcekkes rigt med Lov og B l o m m e r I en ny Skcersommer.
D an m ar k , deiligst V a n g og Voeuge, S v o b t i S o r g e n s S l s r ,
S m y k med Blomster dine Enge, Kron din S k o v som f o r ; D in e dybe V u n d e r blode, S k j u l dem under Roser rode!
M o r k e ts Hcer sig om dig leirer, M e n din S t j e r n e seirer!
39. Danmarks Kæmpegrave.
Egen T o n e af P . Heise.
D a n m a r k , dine Kcempegrave E r en kostbar S k a t ,
Bedst af Alt, hvad i din H av e G u d har gavmild sat;
H a v d e du ei gyldne Agre, G r o n n e S k ov e , M o e r fagre, Lofted dog din S o n sit V i e
S t o l t fra B a u t a h o i e . T h i de Svcerde er ei rustne,
S o m h a r Kcemper fulgt, O g de S k jo lde er ei brustne,
S o m i M u l d blev dulgt, B r y d e r Fjendehaand dit Gjcerde, Bcerer J o r d e n blanke Svcerde, Klinge Skjoldene og vcekke
D i n e S o n n e r s Rcekke.
B lo d e t, som din B u n d har drukket, R a n d t ei uden Fru g t ,
O g det Liv er ei udslukket, S o m til D a a d blev b ru g t ;
Af hver Helt i Kampen faldet, H un dred nye til Liv blev kaldet;
F r e m en mangedobbelt S tyrke G a a e r af G r a v e n s Morke.
H v e r en D a a d p a a S a g a s T a v l e S t a a e r i Lueskrift;
D e r den lever for at avle Atter ny Bedrift.
S o m m e r s o l e n s G l a n d s ei maaler S i g med M i n d e t s stcerke S t r a a l e r , H v o r de teendes, hvor de glode,
H a a b e t staaer i G rod e.
D a n m a r k ! dine Kæmpegrave S k a l du vogte tro !
T r i v e s skal om dem din Have O g din Lykke groe!
N a a r paa dem du tager Vare, M o d e kan du trygt hver F a r e ; T h i en M a g t i dem du eier,
S o m forjcetter S e i e r !
40. Danmarks Hoitidsdage.
S o m : D a n m a rk deiligst V an g og V an g e.
D a n m a r k under V i n t e r s H j e r t e T i t i F a r e stod,
F s l t e , blegnende af S m e r t e , I s n e n i sit B l o d ,
F a n d t dog inderlig i B a r m e n T i l sin Lykke atter V a r m e n ,
S o m kan mellem S u n d og B elte I s optve og smelte.
S a a engang i D a g e kolde, F a g re A x e l f t a d !
G r a v e n noer bag dine Volde G a m l e D a n m a r k sad,
G s s af Kulde, dybt nedboiet, S p r a n g dog op med I l d i B i e t , Viste, at n a a r Hjertet broender,
G a v n gjvr valne Hoender.
D a n m a r k tit ved P a a s k e - T i d e r - S e e r en F o r a a r s d a g ,
D a med Kulde Knoppen strider I et Heltestag,
M e n s , som Groes i lune Sk ov e, Kjoekt sig frem Fioler vove,
S m i l e til hver F u g l , som synger:
T id e n sig forynger!
Klarlig saa det gik forleden, K o n g e d y b , hos dig, D a for Livet og for Freden
D a n m a r k taalte Krig, O g den gamle Heltestamme Knoppedes da med det S a m m e , Blomster, ved det S y n i Norden,
M y l r e d op af J o r d e n .
D a n m a r k i den u n g e S o m m e r M e d sit lyse H a ar,
Mellem sjungende B r u d g o m m e r , , S o m en D r o n n i n g staaer;
Tusind Snekker B o lg e n ploie, Under O sig at fortoie,
H v o r end synge B o g e - S k o v e , M e d e n s Fugle sove.
Klarlig saa det gaaer i M o r g e n , N a a r ved O r e s u n d
D ro n n i n g e n p aa R o s e n - B o r g e n , I Kjcerminde-Lund,
N et opslaaer de O i n e klare, H v o r i blidt sig aabenbare
G a a d e r alle, dybe, sode, H v o r f o r H je rter glode.
D e r f o r trende H o i t i d s - D a g e H v e r t et D a n m a r k s - A a r , M e d e n s Vinterstorme brage,
Knopper melde V a a r ,
O g mens over Blomster unge Liflig alle Fu g l e sjunge,
Holde vi p a a M a r k og Vove, M e lle m B v g e - S k o v e !
H o l g e r D a n s k e s S a n g e .
41. Holgers Bortsendelse.
Egen T o n e af G ade.
Kong Gotrik sad ene p aa Leire B o r g , O g morkt v a r D a n ko ng en s S i n d ,
D e n S t u n d , jeg blev f o d t , jeg voldte ham S o r g , R e t aldrig han klapped min Kind.
R e t aldrig han saae p a a S o n n e n med Lyst, D e r voldte sin M o d e r s D o d .
H ve rga ng han horte min stcerke Rest, H a n onfled, jeg aldrig v a r fod.
Dankongen gav mig i S t i f m o d e r s M a g t ; D e n N o d jeg doied kun kort;
Kong G otrik svor med Keiseren P a g t , M i g gav han til Gidsel bort.
J e g voxte op i Keiserens G a a r d , Langt borte f ra D a n m a r k s S t r a n d ,
M e n hver G a n g S v a l e n kviddred om V a a r , D e n sang om mit Fcedreland.
O g hver G a n g S o m m e r e n s Lcerke sang, O g S v a n e n seiled i S o ,
J e g tcenkte p aa D a n m a r k s S a n g f u g l e - V a n g O g H av et ved B o g e n e s O .
42. Sangens Fugl.
S o m : Je g veed vel, hvor der stander et S l o t . T i l S a g n og S a n g e og E v e n t y r
J e g lytted, der jeg v a r l i l l e ;
R e t aldrig den gamle S a n g f u g l flyer F r a min S k o v , min D a l og min Kilde.
E n d n u saa ganger her S a g n om S , O g S a n g e n er ei forstummet;
S o m E v e n t y r over Land og S i - F l y v e r S a n d h e d endnu formummet.
Fu ld gje rne gaaer jeg i H ytten ind, J e g hviler h o s G a m l e og Unge,
H v o r S a n g e n troenger til B a r n e t s S i n d O g gjenklinger p aa Folkets T u ng e.
43. Det gamle Skjold.
S o m : Voer hilset m it gam le F æ dreland.
M i g huer heelt vel det gamle S k j o l d , H v o r H je rter flokkes om Lover,
M e n vorder G r u n d e n i Hjertet kold, E i Loven S t o r d a a d udover.
V el brcende ei Hjerterne hedt som for, O m end de er lige rode;
M e n f or den sidste Hjertegnist doer, E r de gamle Lover ei dode.
44. T il de Unge.
S e e ei til den gamle Holger surt, O m end J e r tykkes han bru m m er!
Lidt bedst er stundum den sundeste Urt, Alt LU er ei surt, som skummer.
Lidt gam meldags er jeg, det veed jeg nok, O g g ra a t blev mit Skjceg i G r a v e n : Lidt barst jeg er som min Tjsrnestok, M e n derfor er jeg ei gnaven.
E n d n u kan jeg lee af H jertens G r u n d , Fast I n g e n har seet mig grcede,
M e n een er T u n g e n kun i min M u n d , O g A lvor der er i min Glcede.
45. E t godt Raad.
Kjcer L a n d s m a n d ! har du kun O r d i M u n d , M e n h ar du ei Klang p aa T u n g e n ?
S j u n g atter freidig af Hjertens G r u n d , H a r ei du Sk ade p aa Lungen.
7 *
J e g horer dig hjertensgjerne lee, J e g vil din Gloede ei hindre;
M e n vilde du kun lidt dybere see, Maaskee du lo da lidt mindre!
46. Livet vaagner.
S o m : I alle de R ig er og Lande.
D e t suser i N o r d e n s S k o v e , D e t bruser f ra dybe H a v :
M i n e B o r n under M u l d og Vove H a r sproengt A a r h u n d r e d e r s G r a v . D e t hvisker fra Land og V o v e : V i komme dit N a v n ihu!
E i meer dine S o n n e r sove, V i leve p a a n y som du!
H v e r g a n g det suser fra S k o v e n , H v e r g a n g det bruser fra H a v , E n Rost vi hore fraoven O g dybt f r a Heltenes G r a v .
D e n hvisker om gamle D a g e O g om den kommende T id . D e t S v u n d n e kommer tilbage I vordende Sloegters I d . R e t aldrig forstummer ganske I N o r d hin lonlige Rost,
R e t aldrig meer Holger Danste S k a l jordes paa D a n m a r k s Kyst.
H a n svinger, sit Folk gjengivet, Foryngelsens Krone i H a a n d , H a n lever med Folkelivet,
H a n vaager med N o r d e n s Aand.
47. Holger Danskes ny Vise.
S o m : D an m ark , deiligst V ang og V ange.
D a n m a r k med de gronne Lunde O g med B o lg e n blaa,
Jcevne Agre, smalle S u n d e , Risle-Bcekke sm aa!
Hjerte h ar du med de Bedste, . F a a e r dog af din Tydste Noeste, S o m vil alting „bessermakke",
S p o t og S k a m til Takke.
H a n dig altid med S t a a l h a n d s t e Klappe vil p aa Kind,
Blceser kun ad H o l g e r D a n s k e , G j o r med R s d s k j o e g V in d ! Overvcelden, O v e r h a a n d e n ,
D e t for ham er F o l k e - A a n d e n , K r a s t h an kalder kun det Brydste,
R e t t e Folk kun Tydske.
D a n m a r k ! n a a r du staaer i Fa re, S t o r er ei din Hcer,
M e n du har en S o n n e - S k a r e , M o d e r - H j e r t e t vcerd,
M i l l i o n e r de opveie;
H av d e hver til A rv og Eie Tusind Liv, han gav dem alle,
F o r han dig lod falde!
O g du h ar en E n ge l lille, B l i d og barneglad,
Underlig med F r y g t at stille Boerer han sig ad,
N y n n e r : Svoerde jeg kan dove, D a n n e om et Lam til Love, Laane danste Barnesjoele
H eltes M o d og Mcele!
S a a , n a a r du er stedt i Fare, Af dit Sonn eku ld
D a n n e r han en H elte-S kare, Klar og tro som G u l d ,
M e d sit N y n han L o v e m o d e t A ander ind i H j e r t e b l o d e t , Voekker op af Vceld derefter
M e e r end Bjornekrcefter!
B r a t da blegner Fjendens S p e i d e r , B l a a n e r Fjendens Hcer,
S a a fra K o n g e d y b til C i d e r S p o r g e s Herrefoerd!
H u l t det runger over S t r a n d e n : H o l g e r D a n s k e er opstanden!
Tusind Liv for hver en Finger, S a a ublu han tinger!
Lad kun Tydsten eftergrandste M e d sit starpe Vid,
O m G rod ho ved H o l g e r D a n s k e V a r i fordum s T i d ,
N a a r kun altid H o l g e r s D i g e S l a a e r en B o m for R o m e r - R i g e , N a a r kun H o l g e r s Kcempevcelde
Trodser A a r og L E l d e !
48. Danmarks Engel.
Egen Tone af Barnekow.
D u som vaaged over B a r n e - L i v e t I den g rs n n e Lund fra Hedenold!
D u som svoeved over Lykke-Skibet,
D a p a a B o l g e n blaa det b ar os S k j o l d ! D u , som Danefkjaldene gjor glade!
D i n e V in ge r er as Bogeblade,
V ift med dem fra S i e t hver en S k y , S a a det lille Folk dig seer p aa n y ! D a stal atter Lykken D a n m a r k fsie, S o m sit S k j o d e b a r n en M o d e r mild, D a stal Livet for det D an ste S i e A tter blomstre som et Lykkespil, M e d Guldoeblet da i B a r n e h a a n d e n T r o n e r atter S k j o l d som Folke-Aanden, F o r h am synge alle G l u t t e r sm aa:
Vcer velkommen over B o l g e n b laa !