A f t e n - S t j e r n e n , som vil folge S o l e n til sit Hvilested,
M o r g e n - S t j e r n e n over Bolge, S o l - H e r o l d paa L y s h a v s B r e d ,
D e t er D a n m a r k s L y k k e - S t j e r n e , T h i som den i Kveld og G r y
D a n e - F o l k e t tindrer gjerne Kun i Noede og i Ny.
S a a , dengang i O l d t i d s - N c e d e G u l d e t kaldtes F r o d e s M e e l , D a n m a r k paa sit D r o n n i n g - S o e d e T in dred som en S k y - J u v e e l , Kvadet over hele N ord en
Kaldte D a n m a r k Glcedens H a v n , F r o d e s N a v n gik vidt p a a J o r d e n O v e r H a v i Gyldenstavn.
Atter tindred D a n m a r k s S t j e r n e K lart i M e l l e m t i d e n s N y , I det Noere, i det Fjerne,
Gik af K n u d d e n S t o r e R y ;
H a m forguded I s l a n d s Skjalde, S a a og L ondons Oldermcend, O g G u l d - R e g n e n saae m an falde N ed fra ham ved T i b e r e n . Si ds t i M e l l e m t i d e n s N o e d e T i n d r e d A f t e n - S t j e r n e n m at O v e r D a n m a r k s Kongesoede, S a n k i S o l b j e r g s - H a v e t brat, D e t v a r V a l d e m a r e r s D a g e , R i d d e r - T i d p aa B o lg e n blaa, S a g a til Hostgildet M a g e Aldrig under S t j e r n e r saae.
D a n m a r k s S t j e r n e ! kan du tindre E n d i N y t a a r s t i d e n s N y ! S k a l din G l a n d s nu vcere mindre I det store M o r g e n g r y !
S i d s t du tindred over J o r d e n , S a n k i Aftenrodens F a v n ,
K al dte s „ D a g m a r " du i Norden, M o r g e n s t j e r n e blev dit N a v n . S v a r e t D a n m a r k h a r til N a v n e t Loenge i L y s a l s e - S a n g ,
L y s -J d ro e t endnu er S a v n e t V i d t og bredt i „deiligst V a n g " ,
S a a e t er dog ved S u n d og Belte Lyset i den gode J o r d ,
Voxer op i unge Helte, T i n d r e r vist paany i N ord . Frosten n u vel binder J o r d e n , H e l t e - B o r n h a r bange K aar, S a a det s o r t seer ud i N ord en T i l en V inter uden V a a r ;
Lyset efter gammel Vane
Sprcenger dog vist M o r k e ts B a a n d , T a g e r paa sin Heltebane
Kæmpeskridt med Liv og Aand.
F r i h e d er den Himmel-Kjerte, S o m nu ventes trindt p aa J o r d , F r i h e d forst for A a n d og H j e r t e , S o m har O d e l s r e t i N o r d ,
F r i h e d og for F o d og Hcender, S o m ei haster til Udaad,
Frelse fra de grumme V e n d e r O g fr a T y d s k e r n e s Uraad.
F o r den F r i h e d s - S o l i N ord en Bcer da B l u s i M o r g e n g r y ,
O g bliv vidt beromt p aa J o r d e n , D a n m a r k s S t j e r n e , fodt p a a n y !
M v r k e t kan ei du adsprede, K an det kun i Kveld undfly,
O g , som n u , p a a M a r k og Hede, M e l d e D a g i M o r g e n g r y !
18. Frem tids-M aalet.
Egen T o n e, eller so m : S n a r t er N a tte n svunden B r a t af S l a g e t ram m et ,
Kastet h a a r d t til J o r d , Ligger brudt og lammet D u , v or gamle M o ' e r : H a r du anden Tanke N u end „lid og t a a l , "
S a a forkynd, o D a n m a r k , M i g dit F r e m t i d s - M a a l . S o n ! elendig, ussel.
Hjertet fuldt af N a g , Toenker jeg med Blusel P a a m it N e d e r l a g ;
M e n tro d s Vee og V aa nd e, T r o d s hver bitter S k a a l , H o l d e r fast i H aabet J e g mit F r e m t i d s - M a a l .
F a a e r ved Fredens F r u g t e r Forst mit S a a r jeg loegt, S n a r t jeg mig optugter D a en Heltesloegt:
Nnglinger i P l a d e , D renge, kloedt i S t a a l , Mcend med faste Hjerter, D e t er D a n m a r k s M a a l . Derncest jeg opdrager M i g en Pigeflok,
S o m ei Hjemmet vrager, S o m i Lidt har nok;
I n g e n D o g n e t s Flaner, R e n d t fra B o g og N a a l , From m e, stcerke Kvinder, D e t er D a n m a r k s M a a l . S a a min H u mon stande T i l en Ven, en kjcek, S o m med mig vil blande B l o d og ikke Blcek;
S o m ei trolos svigter, H o r e s Fiendefkraal:
T ro fast B ro de rfvrbund, D e t er D a n m a r k s M a a l .
4
K ron er Lykken E nden, H a r jeg forst de T r e , D r e n g e n , P i g e n , Vennen, S v i n d e r al min Vee.
D a til Lu ren s T o n e r B l u s s e r B a v n og B a a l : S l e s v i g s Land gjenvunvet!
D e t er K a m p e n s M a a l ! 19. Den danske Skole.
S o m : D a n m a rk , deiligst V an g og V an g e.
D a n m a r k ! gamle S k j o l d u n g - R i g e , H v o r fra A rildstid
S u n d e , Belte, Fjorde, Vige Vinked Snekker hid!
H i l s dem fra de gronne S k o v e M i l d t p a a Ø r e s u n d e t s Vove, N a a r igjen de liljehvide
V r i m l e under Lide.
B l i d t som dine V o v e r blaane Under S o m m e r s t y ,
H i l s dem under S o l og M a a u e F r a din S k o l e ny,
H v o r dit M o d e r s m a a l skal raade, T u n g e n lose H jertets G a a d e ,
Lyset, som dertil er givet, Kaste G l a n d s paa Livet.
S y n g saa hoit, som dybt du sukked Under bange K a a r !
T h i som S o l af H a v opdukked N u dit G y l d e n a a r .
D e t ftal til din Ungdom svare, D e t ftal vinde, det ftal vare,
M e d v ort M o d e r s m a a l det sode, S o m stod op af Dode.
D in e F r o d e r , dine S k j o l d e S k a l nu b ra t opstaae,
D i n e Bondemcend de bolde, D e ftal ligesaa;
D in e H j a r n e r , dine S i g n e r , S o m dig lover, som dig ligner, D a g e s ftal med Rosenkinder,
S i n e som Kjoerminder.
R y g t e s ftal det vidt p aa J o r d e n Atter over S o ,
A t de D o d e i v ort Norden Leve under S ,
4 '
A t de ny og gamle Helte S s d t i M i n d e t sammensmelte, S a a det kommer i det Klare,
H v a d de G a m l e vare.
D a det sees, at H a v f r u - L E t t e n I det danske N o r d ,
Fostret op af Hjerte-Voetten, G ik med F r e i ombord
P a a S k i b b l a d n e r , som kan boere A lt hvad der gjor N o r d e n M r e , Boere op i S t o r m og S t i l l e
B a a d e S t o r og Lille.
H i l dig, gamle S k j o l d u n g - R i g e , M e d din S kole ny,
D a n m a r k s R o e s skal atter stige M e d v or S a n g i S k y ; Klare skal sig Folke-Livet, B o l g e n b laa og A lfe-S ki be t, V a a b e n - S k j o l d e t , L o ve -M od e t,
D a n e - H j e r t e b l o d e t !
2 0 . D e t n y B j a r k e m a a l . Egen T o n e af N utztiorn.
H o r t har jeg en lille F u g l S y n g e n d e p aa Kviste:
S o l e n vendte sig ved J u l , F o r det Kragen vidste,
N u med G l a n d s til Gloede stor O p og ned den gaaer i N o r d , S o m en Helt lyshaaret,
Hele Gyldenaaret.
V a a g n e r da nu b r a t I T o , S o m skal andre voekke:
V o g t e r goev ved G yngebro O v e r Speileboekke,
G u l d k a m bold i G l a d h j e m s G a a r d , D u som kjoekt med Vinger slaaer, M e l d e r klart itide
Morgenstyer hvide!
S o m m e r d a g er loengst i N o r d Mellem klare Noetter,
V a a g n e r op ved Livets O r d Alle Lysets Voetter!
V a a g n e r baade M o d og M c e g n Under M j o l n e r s H i m m e l t e g n ! V a a g n i V a a r , G u l d a l d e r ,
S t r a a l e n d e med B a l d e r !
V aa g n er, L i v og L e v e l y s t ! V i d t p aa G a v l med G l u g g e n ! M i d t imellem N o r d og O s t Drikker M o r g e n - D u g g e n ! M o r g e n s a n g e n da I naaer, M e d e n s N a t t e r g a l e n slaaer, D e t er K vad i Kjoede, D e t er dobbelt Glcede.
V a a g n e r ei i G r a v og H oi, I de kolde S e n g e ,
M e n i S v e b og B o r n e to i, O v e r V u g g e n s Goenge, Under M o d e r l i g h e d s T a g , Under M o d e r h j e r te ts S l a g , Under B r u d e - K r o n e r , K c e m pe vis e -T on er!
V a a g n e r og staaer tidlig o p ! G a n g e r seent til H v i l e ! Teender B a v n p aa B jergetop, Hvoesser S p y d og P i l e !
Skjcerper Sv oe rd og blanker S k j o l d ! G j o r e r Voern mod Fjendevold!
E n e s om at hegne Alle vide Vegne!
V a a g n e r dog til meer end S t r i d , Kcemper kun for Freden!
B o e r Storvcerk alt med Flid B edre end f o r l e d e n !
T i d e n s Lob og T i d e n s T egn, A a n d e n s Voerk og Livets Hegn, Ude eller hjemme,
Aldrig gaae ad G le m m e!
M o d e r s m a a l i Folkemund, Liflig S a n g og T a l e Lyde i den gconne Lund O g i R i d d e r s a l e ;
S a a det klart for O i e staaer, S a a det lukt til Hjerte gaaer, Alt hvad for et O r e
Vcerdt det er at hore!
V a a g n da til V id un de r soert Under V u g g e - S a n g e
Alt hvad N o r d e n s Aand h ar kjoert H er i Folkevange!
V a a g n med G a m m e n til Jdroet, Helte-Kuld af Afkurs 8 E t,
B a a d e Mcend og Kvinder, Helte og H eltinder!
21. Det Folkelige.
S o m : K ongehaand og Folkestemme.
F o l k e l i g t stal alt nu vcere
T r i n d t om Land fra T o p til T a a , N o g et N y t der er i Gjcere,
D e t selv T o s s e r kan forstaae.
M e n kan alt hvad brister, bedes M e d det N y , som ferst stal s e d e s ? Veed m an ogsaa hvad m an vil M e e r end „ B r e d og S k u e s p i l ? "
F o l k ! hvad er vel Folk ig run de n?
H v a d betyder f o l k e l i g t ? E r det Ncesen eller M u n d e n , H v o r p a a m a n opdager s lig t?
F i n d e s , skjult for hver M a n d s O i e , F o l k e t kun i Kcempeheie,
E ller bag hver B u s t og P l o v I hver Kjedklump fer og g r o v ? F o l k der v a r i gamle D a g e , B a a d e store Folk og smaa, O m der end er F o l k tilbage, G j e r e s nu der P r e v e r p a a : F o l k e - A a n d e r alle vaagne, S o m de voevre, saa de dovne,
H v a d de a l l e kan og vil, E r at scette A l t p a a S p i l . T i l et F o l k de alle hore, S o m sig regne selv dertil, H a r for M o d e r s m a a l e t B r e , H a r for Fcedrelandet I l d ; Resten selv som Dragedukker S i g fra Folket udelukker, Lyse s e l v sig ud af M t , Noegte s e l v sig J n d f o d s r e t . R iv e l e s sig R i g e t s Stceuder F r a den s c e l l e s Folkeaand,
D a gaaer Hoved, F o dd e r, Hoender Latterlig p aa egen H a a n d ,
D a er R iget sonderrevet, Fortid sald ere n udlevet, F o l k e t modig sover hen, V a a g n e r vanskelig igjen.
H a r dog F o l k e t havt til V c e t t e M e e r af A a n d end V eir og Vind, Trostig det sig tor forjcette
Liv igjen, som aandes ind:
G y l d e n - A a r e t, som det falder, E fterglands af sin G ul da lde r,
S o m g j s r alting aabenbart, Livet lyst og O r d e t klart.
S a a paa os i N o r r e l e d e n A a n d e r n u v or Vcette prud,
M e d v o r Pest han bryder Freden, D r i v e r Tydsk af N o rd en ud, Voekker trindt i D a n m a r k s Rige A lt det D a n s k e , F o l k e l i g e , I v o r Hjerne, i v ort Bryst, I v or S k r i f t og i vor Rost.
F a a e r vi cegte Danske Love, Danske S k o l e r splinterny, Danske Tanker, Danske P l o v e , R i n d e r op v ort gamle R y :
„Dansken, lykkelig begavet,
B o e r med Fred og F r y d p aa H a v e t ; "
D a er Folkets D a a d og D i g t , D a er alting f o l k e l i g t !
Proest og Adel, B o r g e r , B o n d e, Konstner, S kipper, S k o l e m a n d , Kalde alt U v a n s k det O n d e , Vcerge D a n s k e n s Foedreland, O g m ens hver har S y s l e r sine, Alle dog hinanden ligne,
H a r tilfoelles B y r d o g B l o d , M o d e r s m a a l og L o v e in od.
F o l k e l i g t er her i Vangen E n d n u eet af Hjertensgrund, Folkelig er E l s k o v s s a n g e n , M g t e dansk i allen S t u n d , E i paa V a l og ei p aa T hinge Agtes B o r n og Kvinder ringe, H v a d der end gaaer op og ned,
D a n s k er immer K j s e r l i g h e d ! 22. Danffer-Vise.
Egen T o n e af R u n g . H v o r f o r skal vi slaaes,
D a Freden dog bedst huer o s ? J a , Freden er sod,
Fred i Liv og i D o d ,
Fred og R o i v ort Hjem allevegne.
D e r f o r m aa vi slaaes
O g T y d s k e n tilgavns byde T r o d s , F o r Troette og Kiv,
D e t er Tydskerens Liv,
O g vor N a b o det er han desvcerre.
D e r f o r m a a vi slaaes
O g Tydsken til ga vn s byde T r o d s , M e d F y n d og med Klem I v ort H u s og vort Hjem,
S o m ved C i d e r og ved D a n n e v i r k e . D e r f o r m a a vi slaaes
O g Tydsken t i l g a v n s byde T r o d s , T i l F r e d , som for Spansk, F a a e r for Tydsken alt D a n s k , Forst og sidst da for Hjemtydskeriet.
D e r f o r m a a vi slaaes,
D o g F re d og ei Krig huer vs, T i l Fred vi kan faae,
O g til Freden at naae
F r e d e n s G u d vil os S e i e r e n skjcenke!
23. Overtallet og Overmagten.
S o m : H v o r B olgen la rm e r hoit fra S o . At O v e r t a l er O v e r m a g t ,
D e t m a a vi daglig hore,
S i g Tydsten det saa tit h ar sagt O g tudet os i O r e ,
S a a hardtad vi har glemt iaar, At det, saavist som D a n m a r k staaer, E r Logn i Tydster-Halsen. '
V i lcerte ellers godt ifjor Af T y dstla nd s M y r e t u e r , At ingenting mod A g e - T h o r V a r hundredtusind Fluer, O g at den storfte Joette-Hcer S o m F l u e r faldt saa noget noer F o r Helten og h an s H am m er.
V i veed jo og, den S a g er reen, T r o d s alle Tydstens Finter,
At A lm ag ts G u d H a n er kun e e n , I S o m m e r og i Vinter,
Al Verdens V rim m e l er kun S t r a a F o r Lynets G u d at bloese paa, S a a gaaer det op i R ogen.
S o m D ansten i to T u s in d aa r H a r trodset O vertallet,
Saaloenge D a n m a r k s R ige staaer, V i trodse T y ds te r-B rall et,
O g tog han S l e s v i g , vandt han A l s , H a n ligefuldt er om en H a l s ,
N a a r „ G u d med o s" vi sjunge.
O g „ G u d med o s" i Liv og D o d , M e d Frihed og med Freden,
D e n S a n g - i D anskens M u n d er sod, S a a sod som Kjcrrllgheden;
T h i bloese vi ad O v e r t a l ,
H v o rm e d det kun er Knald og F a ld , M e d os er O v e r m a g t e n !