Til at få hold på de oplevelser, der er indeholdt i et datamateriale, benytter fæ-nomenografien sig af begrebet categories of descriptions eller beskrivelseskategori-er: ”Categories of descriptions are tools for describing conceptions” (Säljö 1994). Imidler-tid kan det med Säljö retfærdigvis spørge: kommer conceptions kun, når man spørger efter dem? Hvad betyder det at a conception is not visible, but re-mains tacit, implicit or assumed? (Säljö 1994).
Er den fænomenografiske forsker en person, der skaber disse oplevelser, som nok er indeholdt i de interviewpersoner, han udsætter for interview, men den status de har hierarkiseres efterfølgende i forskerens hoved og studerekam-mer? Vi har derfor brug for at diskutere, hvad der bør kendetegne den gode beskrivelseskategori. Dette er og bør være en on-going process.
Begrebet conception er med andre ord et helt centralt begreb indenfor fænome-nografi. Begrebet refererer til ” … people’s ways of experiencing a specific aspect of reality” (Sandberg 1995: 157). Conception kan på dansk betyde flere ting,
eksem-pelvis opfattelse, undfangelse, forestilling eller slet og ret et begreb. Jeg har valgt at bruge ordet oplevelse, da ordet forestilling forekommer mere svævende.
Oplevelse er i dagligdags sprog også tættere på personen. Oplevelser kan fun-gere som en slags guide for mennesker i deres daglige aktiviteter og giver dem muligheden for at møde og agere i verden på en meningsfuld måde (Säljö 1994: 78).
Inden for fænomenografi optræder disse oplevelser som kategorier af beskri-velser (Sandberg 1985 & 1995). Grundstenen i fænomenografien er at identifi-cere og beskrive personers oplevelser af et aspekt af deres hverdag så trofast som muligt (Sandberg 1995: 157). Antagelsen er den, at sådan som en person oplever et aspekt eller en del af hverdagen er med til at definere hvem denne person er (Kroksmark 1987).
Sådanne beskrivelseskategorier er en måde at ordne data på. Materialet består som oftest af “piles of data, each of which is said to comprise elements (utterences) which, in one way or another, depict something unique about a phenomenon. These piles are exam-ined in terms of their internal consistency (do the elements show consistency in the referential and structural aspect), and the relations between them (do they together provide full coverage of variations in the total data)” (Hasselgreen & Beach 1996).
Kroksmark (Kroskmark 1987: 271) definerer en beskrivelseskategori som ” … en avdeling inom helheten som inom sig bär skilda utsagor men som har ett gemensamt: den uttrycker en viss intentional innebörd som är kvalitativt skild från andra intentionala inne-börder relativt det studerade innehållsområdet”. Disse kategorier samles til sidst i en helhed, som kan beskrive hvordan en udvalgt gruppe mennesker oplever en række bestemte (indbyrdes tilknyttede) fænomener. De gode beskrivelseskate-gorier, siger Uljens, må derfor koncentrere sig om et kollektivt niveau (Uljens 1989).
I mit arbejde river jeg sådanne beskrivelseskategorier hentet ud af mit empiri-ske materiale fra hinanden og sætter dem efterfølgende sammen igen til nye kategorier (se senere i dette kapitel). Säljö taler om en slags fænomenografisk logik, der udspiller sig: “The logic of phenomenography implies decontexdtualization of
‘conceptions’ via ‘categories of description’ into ‘outcome spaces’ but this simultaneously is a recontextualization of conceptions into another kind of discourse – a scholarly one – that has to be convincing and useful” (Säljö 1994: 77). Det stille krav til både at angribe mit materiale systematisk og metodisk forsvarligt, men tillige at være klar og
ek-53 splicit om, hvad jeg gør, hvornår jeg gør det og hvorfor. Desuden stiller det store krav til, hvordan jeg vælger at fremstille materialet.
Nogle af de ytringer, som kommer frem i mine interviews skal udgøre en basis for mine beskrivelseskategorier. ’Nogle’ refererer til meningsbærende udsagn, som kan føres ind under beskrivelseskategorien. Beskrivelseskategorien udgø-res på samme tid og skulle gerne styrkes af de deltagende personers forskellige (antager fænomenografien) opfattelser af det samme fænomen. Samtidig skal den kontekst som ytringen forekommer i medtænkes så meget som det er mu-ligt. Konteksten fremkommer i interviewene som de nyuddannede læreres for-tællinger om den kontekst, hvori deres oplevelser udspiller sig. Jeg har ikke di-rekte adgang til denne kontekst, men drager brug af deres beretninger om denne i min forståelse af en pågældende kontekst.
Fænomenografisk forskning baserer sig på den antagelse at jo bedre, mere præcist og loyalt forskningen kan forholde sig til menneskers oplevelse af vir-keligheden, jo mere rummer dette en mulighed for at forstå, hvordan læring og undervisning udspiller sig (Sandberg 1995: 157). Jo mere specifikke og klare disse beskrivelseskategorier er eller kan være, jo bedre indsigt i menneskers oplevelse af et bestemt fænomen i verden. Kriterierne er at beskrivelseskate-gorierne skal kunne læses ud af datamaterialet og det skal være muligt at kommunikere disse (Kroksmark 1987). Dette udgør ikke i særhed det kvalita-tive interview, men bliver vanskeligere, når der arbejdes med eksempelvis bil-leder, selvproducerede lyriske tekster osv.
Lepp & Ringsberg (Lepp & Ringsberg 2002: 116) opstiller med bagrund i Martons fire karakteristikker, der skal gøre sig gældende for gode beskrivelses-kategorier. De skal være:
• Relational – dealing with the intentional or subject-oriented relation comprising the conception
• Experimental – based on the experience of participants in the study
• Content oriented – focusing on the meaning of phenomenon being studied
• Qualitative or descriptive.
Det er gældende for en beskrivelseskategori, at den bør indeholde en overord-net karakteristik, der repræsenterer en pågældende oplevelses central
betyd-ning. Endvidere beror opbygningen af en beskrivelseskategori at det lykkes at tolke de udsagte dele i ens interviews hensigtsmæssigt16.
En beskrivelseskategori i form af udvalgte ytringer udgør det som Ference Marton har betegnet som a pool of meanings (Marton & Säljö 1984: 39). På den måde retter opmærksomheden sig mod ytringens meningsindhold og i mindre grad på den person, der repræsenterer den. Disse ytringer tolkes så i forhold til to kontekster (Uljens 1989):
a: det intervjuprotokoll varifrån citatet härstammar
b: den grupp av innebörder (pool of meaning med Martons betegnelse) som de repræsenterer
Mine beskrivelser af nye læreres oplevelser, vil dog vanskeligt kunne undsige sig det at ”Phenomenographers categorise in practice only on the basis of what they feel something someone has said about something says about the thing in question” (Has-selgren & Beach 1996).
Til slut er jeg naturligvis nødsaget til at foretage nogle valg. Noget ender med at få forrang fremfor andet. Det er blandt andet her tænkningen om mætning (saturation) kommer ind i billedet. Mere om dette begreb senere i kapitlet i for-bindelse med grounded theory.