7. IMPLEMENTERING AF METODEN
7.3 Den socialfaglige indsats
7.3.4 Brobygning og overlevering til øvrige indsatser
7.3.3 Relationsarbejde
Formålet med relationsarbejdet er, at projektmedarbejderen vedligeholder kontakten til borgeren og opbygger en relation, så det bliver muligt at hjælpe borgeren videre til den rette offentlige støtte og eventuelt understøtte, at borgeren genoptager kontakten til pårørende.
Recovery- og empowerment-orienteret tilgang
Metodebeskrivelsen indeholder ikke en konkret fremgangsmåde for, hvordan relationsarbejdet skal foregå, men projektmedarbejderne fortæller dei høj grad trækker på elementerne i den re-covery-orienterede tilgang, når de skal beskrive, hvordan de griber relationsarbejdet an.
Her skal man være lyttende og nysgerrig på borgeren og tilbyde støtte på de områder, hvor geren udtrykker at have brug for hjælp. Medarbejderne pointerer, at det er vigtigt, at det er bor-geren, der definerer, hvad vedkommende har brug for hjælp til. Projektmedarbejderne lægger vægt på at udvise forståelse for borgerens situation i forhold til borgerens psykiske, fysiske og sociale funktionsniveau og i forhold til borgerens hjem, som kan være præget af, at borgeren har levet isoleret i lang tid.
Dette indebærer, at projektmedarbejderen udviser tålmodighed, sporer sig ind på, hvad borgeren ønsker hjælp til, stiller sig til rådighed med denne hjælp og påskønner de små skridt af frem-gang. Projektmedarbejderne fremhæver, at det er centralt for relationen, at der opbygges en gensidig tillid mellem dem og borgeren. I interview med projektmedarbejderne fremgår det, at de i høj grad baserer relationsarbejdet på de elementer af den recovery-orienterede tilgang, der handler om at have borgerens situation, behov og tryghed i centrum.
Relationen til borgerne er skrøbelig
Projektmedarbejderne oplever, at relationen til borgeren kan være meget skrøbelig, og at den risikerer at blive brudt, hvis borgeren føler sig klemt. Samtidig har et par af projektmedarbejder-ne oplevet, at borgeren bevidst sætter dem på prøve for eksempel ved, at borgeren aflyser et planlagt møde eller besøg for at ”teste”, hvor vedholdende projektmedarbejderne er. Relations-arbejdet kan derfor strække sig over lang tid, og projektmedarbejderne oplever, at det kan være svært at afslutte relationen til borgeren, hvilket har betydning for brobygning, som projekterne i mindre grad har opnået at flytte borgerne til inden for den to årige projektperiode. Projektmed-arbejderne har derfor i mindre grad haft fokus på de elementer i den recovery-orienterede til-gang, der handler om at sætte borgeren i stand til at tage initiativ og handle for sig selv samt på at understøtte borgerens inklusion i lokalområdet.
7.3.4 Brobygning og overlevering til øvrige indsatser
Den socialfaglige indsats skal føre frem til brobygningsfasen, hvor projektmedarbejderne bygger bro mellem borgerne og det offentlige støttesystem.
Som det fremgår af kapitel 7, har projektkommunerne i mindre grad arbejdet med borgere i bro-bygningsfasen. Det kan tyde på, at medarbejderne ikke altid formår at udnytte den relation, de opbygger til borgerne, til at flytte borgerne videre i støttesystemet. Projektmedarbejderne ople-ver, at det dels handler om, at relationsarbejdet skrøbeligt, som beskrevet ovenfor, og dels, at nogle borgere ikke passer ind i det kommunale system, og at der derfor ikke er en oplagt myn-dighed, som medarbejderen kan ’give borgerne videre til’.
Fidelitetsmålingerne viser, at projektmedarbejderne i hele projektperioden oplever, at de i høj grad eller meget høj grad har overblik over mulighederne for at skabe kontakt til samarbejds-partnere i brobygningen. Medarbejderne oplever også i høj grad eller i meget høj grad i løbet af hele projektet, at der er skabt rammer for, at de kan følge borgerne, indtil der er skabt en bære-dygtig relation til et andet støttetilbud.
Projekterne har i mindre grad, som figuren nedenfor viser, udarbejdet en plan for, hvordan bor-gerne forberedes på, at kontakten afsluttes. Dette gør sig særligt gældende i starten af projekt-perioden.
Figur 7-16: Udarbejdelse af plan for, hvordan borgerne forberedes på, at kontakten afsluttes
Kilde: Fidelitetsmålinger i 2014 og 2015. Runde 1: N=13, Runde 2 og 3: N=9.
Fidelitetsmålingerne viser, at nogle af rammerne for at levere den brobyggende indsats har væ-ret på plads i projekterne, i og med at projektmedarbejderne ved, hvor borgerne kan henvises til, og oplever, at de har rammerne til at følge borgerne, indtil den rette støtte er etableret andet-steds. Omvendt har projektmedarbejderne i mindre grad arbejdet ud fra en plan for, hvordan borgerne skal forberedes på, at kontakten afsluttes. Som figuren nedenfor viser, har projekterne i mindre grad haft en plan for, hvornår ledelsen skulle inddrages i brobygningsfasen.
Figur 7-17: Udarbejdet plan for, hvordan og hvornår ledelsen skal inddrages i brobygningen
Kilde: Fidelitetsmålinger i 2014 og 2015. Runde 1: N=13, Runde 2 og 3: N=9.
Figuren ovenfor viser, at kun hver tredje projektmedarbejder angiver, at der i høj grad er udar-bejdet en plan for, hvordan ledelsen inddrages i brobygningen.
Projektmedarbejderne og projektlederne fremhæver, at borgerne, som opspores i indsatsen, i nogle tilfælde kræver ekstra rummelighed og fleksibilitet af det kommunale system. De fremhæ-ver, at det kan være gavnligt at gøre en ekstra indsats for at have gode samarbejdsrelationer til det øvrige støttesystem, da det er disse, som skal ”strække sig” og udvise rummelighed i bro-bygningsfasen.
På casebesøgene fortæller projektlederne og projektmedarbejderne, at ledelsen i projektet gør et stort arbejde med at kommunikere med andre ledere omkring indsatsen. Projektlederne fortæl-ler, at det kan være vanskeligt at etablere samarbejdet i brobygningsfasen, fordi borgerne, de
11%
opsporer, kræver ekstra tid, hensyn og ressourcer. Dette kunne tyde på, at der i højere grad er behov for at etablere mere faste samarbejdsaftaler på et højere ledelsesniveau om brobygnings-fasen, så andre dele af støttesystemet kan rumme og er forberedt på, hvad det kræver, når den opsøgende indsats henviser en borger.