Minimumskrav 2: Sagsbehandlere og teamledere skal kunne se resultatet af deres arbejde
4. Kan borger ikke fra start formulere et jobmål, tages udgangspunkt i borgerens ønsker ift
Evaluering af STV-Projektet
34
Næste udfordring er at motivere borgerne, så de i højere grad kan se sig selv i en virksomhedsrettet indsats. Overvejer at indføre mulighed for sanktion
Med afsæt i ovenstående er anbefalingen til kommunerne i den resterende projektperiode at have dét, at etablere ’det gode match’ som pejlemærke for arbejdet med at sikre mening og retning i borgerens forløb. Følger vi casekommunerne, sikres dette bedst via:
Evaluering af STV-Projektet
35
Alle grupper oplever stigninger fra 6 til 13 %-point. Endvidere er det interessant, at andelen som er
’Helt enig’ eller ’Enig’, er relativt ens på tværs af grupperne.
Projektledere og ledere oplever den højeste fidelitet (52% og 49%), mens mentorer og sagsbehandlere oplever den laveste (41% og 43%).
I indsatsrammen for STV-projektet indgår arbejdsaftalen som et centralt redskab til at sikre dette.
Her er sket en stigning på 1 %-point, således at andelen af de adspurgte medarbejdere og ledere, som laver skriftlige aftaler med borger og virksomhed i midtvejsmålingen, er på 88%.
Aftalerne indeholder i højere grad end tidligere elementer om arbejdstid, arbejdsopgaver, mål for praktikken, fast kontakt i jobcenteret, fast kontaktperson på arbejdspladsen (dette svarer mellem 83% og 91% af de adspurgte, at aftalerne indeholder). Især indeholder flere aftaler elementer om delmål og progression – her ses en stigning på 13 %-point til, at 63% svarer, at aftalerne indeholder dette.
Disse data indikerer samlet, at der fortsat bør være opmærksomhed på at sikre, at STV-projektet ikke kun øger kvantiteten men også kvaliteten af virksomhedsforløb for borgere i målgruppen, så progression og delmål sikres. Arbejdsaftalen ser ud til at være forholdsvis godt implementeret.
Midtvejssurveyen indikerer dermed, at der også skal fokuseres på andre elementer end arbejdsaftalen for at øge fideliteten på dette minimumskrav.
Casestudier. I casekommunerne arbejdes systematisk med mål og delmål samt løbende opfølgning med forventningsafstemning og justering. Der er gode erfaringer med lange praktikker ift. at skabe progression for borgeren. Der mangler erfaringer med ordinære timer.
Delmål og tilgang om tålmodighed og de små skridt er fremherskende
Forventningsafstemning mellem borger og virksomhed fremhæves som helt afgørende
Ordinære timer er langt fra en integreret del af det at tænke delmål og progression
I alle 4 kommuner er den almindeligste (og ofte eneste) brug af ordinære løntimer i
slutningen af en længere praktik, mens borger venter på møde i REHAB, mhp. tilkendelse af fleksjob. De ordinære timer bliver her en naturlig overgang til fleksjob i samme virksomhed
Konkrete eksempler på hvordan progression understøttes i succeskommuner CASE 1 Arbejder altid med progression. Oplever, at lange praktikker for målgruppen giver
mulighed for udvikling (og evt. jobåbning på virksomheden)
Udfordring: Anvender ikke ofte ordinære timer, eller taler med borgere eller virksomheder om muligheden. Indtil videre primært i overgang til fleksjob.
CASE 2 Indledende forventningsafstemning med borger og virksomhed om bl.a. mål og delmål,
Evaluering af STV-Projektet
36
der skrives i Min plan
Starter gerne med praktik på få timer, for at borger kan få succesoplevelser, og skruer så op for tiden, så langt som borger kan. Har erfaret, at lange praktikker er den bedste måde at udvikle den mulige arbejdsevne. De ender også oftere med ansættelse i fleksjob
Der arbejdes og tænkes altid på progression, og der sættes mål og delmål. VK udfylder et skema over, hvor mange dage og timer borger har været på arbejde for at have overblik
VK arbejder på at blive bedre til at italesætte ordinære timer over for virksomhederne CASE 3 Indledende indgås aftaler om arbejdstid, mål om progression og opfølgning skrives i
VITAS og fremsendes til virksomheden
VK taler med borger om ’trappetrin’. Eksempelvis; at målet er ordinære timer i en butik, men at der kan være nogen vej derhen. Hvis VK finder ud af, at der ikke er ordinære timer at få i en ellers velfungerende praktik, stopper de den
Det er ikke altid at ordinære timer italesættes fra start til borger, men altid til virksomhed. Fortsat en udfordring at få mere fokus på de ord. løntimer i forløbene CASE 4 Indledningsvis nedskrives delmål, mål, skånehensyn, timeaftaler, forventninger til
ordinære timer m.m. i VITAS (går til virksomhed) og Min plan (går til borger). Nogle VK italesætter det, men skriver det ikke ned
Der ses løbende på muligheder for progression og for at konvertere praktik til ordinære timer
Udfordring: Der skal fortsat arbejdes med fokus på ordinære løntimer i alle led af samarbejdskæden
Med afsæt i ovenstående er anbefalingen til kommunerne i den resterende projektperiode at arbejde med kvalitet i virksomhedsforløb, herunder fortsat brug af arbejdsaftaler med beskrivelse af arbejdstid, arbejdsopgaver, mål for praktikken, fast kontakt i jobcenteret, fast kontaktperson på arbejdspladsen - samt delmål og progression.
Der bør arbejdes med at få (overgang til) ordinære timer ind som en del af indsatsen – fx begynde at beskrive det i arbejdsaftalen. Dette kan understøtte italesættelsen af ordinære timer og dialogen om muligheder for ordinære timer mellem jobcenter, borger og virksomhed.
Minimumskr av 8: Kommunen skal igangsætte løbende opfølgning med mentorstøtte
Borgeren får en mentor, som skal støtte borgeren i at gennemføre de planlagte aktiviteter, herunder at få gennemført virksomhedsforløbet. Minimum som led i det lovpligtige kontaktforløb foretages der løbende opfølgning på borgerens virksomhedsforløb med udgangspunkt i Arbejdsaftalen, hvor der er afstemt mål og delmål mellem borgeren og virksomheden.
Evaluering af STV-Projektet
37 Indik
ator Leder STV projekt-leder Sagsbe-handler
Virksom- hedskon-sulent
Mentor Total
SPOR
3 Nul Midt Nul Midt Nul Midt Nul Midt Nul Midt Nul Midt
Løben de opfølg ning med mento rstøtte (3c)
66% 73% 52% 58% 65% 73% 52% 61% 67% 71% 62% 69%
Surveydata. På dette sidste minimumskrav er den totale fidelitetsgrad midtvejs på 69%, hvilket er en stigning på 7 %-point fra nulpunktanalysen.
På tværs af grupperne opleves der stigninger fra 4 til 9 %-point.
Ledere, sagsbehandlere og mentorer oplever den samme store fidelitetsgrad på over 70%, mens virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere oplever den relativt laveste (men dog overordnet set en høj) fidelitet på hhv. 61% og 58%.
Surveydata indikerer, at kommunerne generelt set er forholdsvis langt, når det gælder
mentorindsatsen for målgruppen, hvorfor dette minimumskrav stadig skal have opmærksomhed, men ikke bør være det højst prioriterede indsatsområde ift. implementeringsarbejdet.
Casestudier. Blandt casekommunerne ses forskellige modeller for, hvordan mentorstøtte ydes til borgere, der har behov for dette.
Det typiske billede er, at VK udfører en mentorstøttefunktion ifm. opstart, opfølgning og fastholdelse i virksomhedsforløb
Variation de 4 kommuner imellem i deres brug af virksomhedsmentorer, jobcentermentor, sociale mentorer eller mentor hos ekstern aktør
Mentortilkobling afgøres af borgerens situation – og af traditioner i det enkelte jobcenter
Konkrete eksempler på løbende opfølgning med mentorstøtte i succeskommuner CASE 1 VK fungerer som mentorstøtte, særligt i forberedelse og opstart af praktik. VK har
opfølgning på virksomheden ca. hver 3. uge og ved behov. Ekstra besøg de første dage for at forebygge misforståelser og evt. foretage ændringer (suppleret af opringninger og sms) Brug af virksomhedsmentorer. Bred lokal opbakning til at påtage sig rollen som
virksomhedsmentor (fyraftensmøde i 2017 for virksomhedsmentorer med deltagelse af
Evaluering af STV-Projektet
38
jobcenterledelsen)
CASE 2 En del borgere får mentor fra anden aktør. Nogle gange købes virksomhedsmentor
VK er ikke direkte mentor, men spiller en rolle som fastholdelsesmentor, med hyppig opfølgning (mindst hver 14. dag) i hele forløbet. Ved behov udfører S mentoraktiviteter, som at følge borger til speciallægeundersøgelse
CASE 3 Ca. halvdelen af borgerne har en social mentor – ofte anden aktør. Derudover fungerer VK som fastholdelsesmentor. Der har været intern uenighed, om hvad der skulle ligge i VKs mentorrolle, men det er nu blevet fastlagt.
Typisk tæt opfølgning i starten (en gang om ugen), og derefter justeret efter behov.
CASE 4 Brugen af mentorer er øget i STV – enten i form af mentorer fra jobcentret og/eller virksomhedsmentorer på arbejdspladserne (nogle betalt, andre frivillige). Ved to mentorer afklares roller på opstartsmøde
VK har minimum hver 14. dag opfølgning med fokus på progression i praktik.
Efterhånden kan opfølgningsintensiteten aftage afhængigt af det enkelte forløb
Udover fortsat brug af mentorstøtte ud fra den enkelte borgers behov samt særlig opmærksomhed på støtte i opstart af virksomhedsforløb, kan der ikke – på baggrund af midtvejsevalueringen – gives specifikke anbefalinger omkring mentorstøtte, da organisering heraf er meget
kommuneafhængig.
5.5 BORGERINTERVIEWS
De 8 borgerinterviews bekræfter, at der er sket forandringer i indsatsen i de 4 casekommuner.
De typiske forandringer i løbet af det seneste år er ifølge borgerne:
Der er kommet gang i deres sag - der sker noget nu
VK kommer tidligt ind i samtalerne
VK og S taler sammen både med og om borgeren (og inddrager evt. mentor)
Der bliver lyttet til borgeren (også selvom der ikke er et jobmål, så er det andre ting, der spiller ind i at lave det bedste match fx CV arbejdet, forhold på arbejdspladsen fx at sidde alene)
De har fået det perfekte match (de føler sig taget alvorligt, de føler sig godt behandlet på arbejdspladsen både af ledere og kolleger)
De bliver støttet i praktikken (de besøger virksomheden først sammen med VK, de kan få fat i VK under praktikken, og der er hyppig opfølgning)
De oplever udvikling i timetal og ansvarsområder.
De 8 borgere repræsenterer målgruppen i STV:
4 i ressourceforløb
Evaluering af STV-Projektet
39
3 på kontanthjælp
1 i fleksjob efter kontanthjælp.
Deres aktuelle virksomhedsforløb illustrerer en variation:
3 er i virksomhedspraktik
1 er i virksomhedspraktik med ordinære løntimer
1 er i løntilskudsjob (ressourceforløbsydelse)
2 er i småjob (på kontanthjælp)
1 er i fleksjob efter et forløb med praktik og ordinære løntimer.