Børnesagkyndig vurdering

I denne praksisundersøgelse indgår en udvidet børnesagkyndig vurdering af kommunernes sagsbehandling.

Ankestyrelsen har valgt at benytte sig af en af de børnesagkyndige konsulenter, der allerede er tilknyttet sagsbehandlingen i Ankestyrelsen. Dette ud fra, at den

børnesagkyndige konsulent ud over den børnefaglige viden, har viden om den

kommunale sagsbehandling og kan overskue hele sagsbehandlingsforløb. Konsulenten har desuden et godt kendskab til, hvilke foranstaltningsmuligheder, der kan tilbydes i sagsbehandlingsforløbet.

Formålet med den børnesagkyndiges vurdering er en nuanceret kvalitativ beskrivelse af udvalgte sager i praksisundersøgelsen. Den kvalitative beskrivelse koncentrerer sig om

problemstillinger, hvor der vurderes at være udfordringer for enkelte eller flere kommuner, eller hvor enkelte eller flere kommuner har valgt en god løsning. Det er således ikke væsentligt om et eksempel er repræsentativt for flere kommuner i

undersøgelsen. Det væsentlige er, om eksemplet bidrager til for eksempel at fremhæve den gode inddragelse, som andre kommuner kan drage nytte af.

Valg af sager til børnesagkyndig vurdering

I denne praksisundersøgelse er 22 sager udvalgt til særlig børnesagkyndig vurdering.

Sagerne er ikke udvalgt tilfældigt, da forudsætningen for en børnesagkyndig vurdering har været, at sagens problemstilling fremstod tydeligt og var velbeskrevet. Endvidere har Ankestyrelsen vurderet, hvilke af disse sager der var særligt egnede til en

børnesagkyndig vurdering med henblik på læring i kommunerne.

Blandt de 22 udvalgte sager, som den børnesagkyndige gennemgik, var der følgende:

 15 sager, hvor der var afholdt en samtale med barnet eller den unge umiddelbart efter modtagelsen af underretningen. Blandt disse 15 sager har der i ni sager deltaget andre end barnet eller den unge og en myndighedsrådgiver til denne samtale.

 Otte sager, hvor der var udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, hvor børnehuset i tre af disse sager var inddraget i denne udarbejdelse.

 Fem sager, hvor der var afholdt en separat samtale med barnet eller den unge som led i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse.

Den børnesagkyndiges vurderingspunkter

Den børnesagkyndige har i undersøgelsen navnlig vurderet:

 Om kommunernes valg af tiltag eller foranstaltninger på baggrund af

underretningen er hensigtsmæssige og tilstrækkelige i forhold til barnets eller den unges støttebehov.

 Kommunernes inddragelse af barnet eller den unge. Herunder:

o kvaliteten af samtalerne med barnet eller den unge på baggrund af underretningen herunder eventuelle beslutninger om at undlade at gennemføre samtalen

o kvaliteten af børnesamtalen afholdt som led i en eventuel børnefaglig undersøgelse

 Brugen af børnehuse og kvaliteten af inddragelsen af børnehuset ved

behandlingen af underretningen og/eller som led i den børnefaglige undersøgelse.

Den børnesagkyndiges vurdering af de enkelte sager er sammenskrevet og indgår i undersøgelsen sammen med den børnesagkyndiges mere overordnede generelle bemærkninger til sagerne, som en beskrivelse af de fremherskende tendenser i de undersøgte sager. Der er således ikke tale om en afrapportering på enkeltsagsniveau.

1.3 Interview

Som sidste led i Ankestyrelsens evaluering af Overgrebspakken er der foretaget interview i fire udvalgte kommuner. Interviewene har haft til formål at bidrage med uddybende beskrivelser af erfaringer med implementering og håndtering af de lovkrav, som blev vedtaget forbundet med Overgrebspakken og som trådte i kraft d.1. oktober 2013.

Herunder beskrivelser af udfordringer og gevinster, som kommunerne har oplevet i forbindelse med implementeringen og den fortsatte håndtering af lovkravene.

Interviewene har været semistruktureret og har taget udgangspunkt i en spørgeguide, som berører følgende fem temaer:

 Håndtering af underretninger.

Herunder håndtering af kravet omkring akutvurdering, genvurdering og tilbagemelding til faglige underretter i henhold til henholdsvis Servicelovens § 155, § 155 b, stk.2 og § 155 a.

 Brugen af børnehuset.

Herunder brugen af konsultativ bistand og samarbejde omkring udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser i henhold til Serviceloven § 50 b.

 Inddragelse af barnet.

Herunder afholdelse af en indledende samtale umiddelbart efter modtagelse af underretningen og en separat samtale forbundet med § 50 i henhold til

henholdsvis Servicelovens § 50, stk.3 og § 155 a, stk. 2.

 Udvidede muligheder for udveksling af oplysninger mellem blandt andet den kommunale myndighed og politiet (i henhold til Serviceloven § 50 c og § 49 b).

 Det kommunale beredskab. Gevinster og udfordringer forbundet med udformningen heraf.

De fire kommuner, der er blevet interviewet er Billund Kommune, Horsens Kommune, Kalundborg Kommune og Frederiksberg Kommune. Disse er udvalgt ud fra følgende kriterier:

 Regional spredning.

 Størrelse, således at der er tre mellemstore kommuner og en er stor kommune.

 De udfordringer, som de beskrev i spørgeskemaet særligt forbundet med håndtering af underretninger og samarbejde med børnehuset.

 Har ikke deltaget i interview i forbindelse med andre større undersøgelser på området foretaget af Ankestyrelsen i de sidste par år.

Interviewene fandt sted i april måned 2015 og kommunerne har fået mulighed for at afgive bemærkninger til de uddrag eller citater fra interviewet med deres kommune, som medtages i rapporten.

Bilag 2 Regelgrundlag

2.1 Serviceloven

Lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 (erstattet af lovbekendtgørelse nr.

150 af 16. februar 2015):

Kapitel 1 om formål og område Kapitel 3 om kommunens rådgivning Kapitel 6 om generelle bestemmelser Kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge Kapitel 26 om godkendelse, opfølgning og tilsyn Kapitel 27 om underretningspligt

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167849

2.2 Retssikkerhedsloven

Lovbekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) nr. 1019 af 23. september 2014:

§§ 76 og 79 a om Ankestyrelsens pligt til at koordinere praksis på landsplan https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=163342

2.3 Offentlighedsloven

Lovbekendtgørelse nr. 606 af 12. juni 2013.

§ 13 om notatpligt.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=152299