A o m h ld , fte paa denne K u g le ! V id e I , hvor«
fo r den er g jo rt? N a a , saa lille den e r , fore
stiller den dog hele Jo rd e n .
D a J v a r e meget smaa, troede I , at J o rd e n ikke var sisrre end den B y , hvori I boede, og at I havde seet alle de Mennesker, som vare t i l ; men nu vide I det meget bedre, da jeg har fo r
ta lt eder, ar der ere mange Tusinde, ja M i l l i o ner Mennesker i Verden.
-Jo rd e n er en overmaade stor K u g le ; denne er en A fb ild n in g a f samme i det Smaa« B e tra g t disse L in ie r, en bla a, en ro d , en anden g u l, og atter en g r s u ; de adskille Landene fra hinanden- D e t er lige saa lidet m ueligt F re d e rik, a t tegne enhver D e l a f J o rd e n paa denne K u g le , som det var fo r den, der har malet din Faders
P o r
-P o r t r a it i M in ia t u r , at anbringe ethvert H aar i øjenbrynene. H e r er en E r t ; I see at den har samme S ka b n in g som K u g le n , men v i kunne ikke tegne paa den a lt d e t, som findes paa K u g
len , og dog kunne v i forestille de store grsnne og gule S te d e r, ved P rik k e r a f forskjcllige F a r
ver, og kalde dem F rankerig, T yd ffla n d o. s. v ., blot fo r at v is e ,'h v a d Beliggenhed diste N ig e r have. P a a samme M aade som E rten lign er K u g le n , ligner denne Jo rd e n .
J o rd e n er ikke saa glat og /e v n , som K u g len er- D e r ere mange B je rg e og H sje derpaa;
>
men ffjo n d t v i kalde dem store, og de virke lig ere det lfo r saadanne smaa S kabninger som v i , ere de i Forhold §ii hele Jordens S ts rre ls e , dog ikke siorre end S a n d sko rn her paa denne K u g le ; v i sige derfor at J o rd e n er r u n d.
Ik k e heller er hele Jorde n Land; th i im el
lem flere R ig e r findes der store hule P ladse, som ere opfyldte med V a n d . Denne store'ttdstr«kning a f V a n d kaldes H a v .
D e m indre F o rd y b n in g e r, som 'ere fyldte med V a n d , ere S u m p e , S o e r , Bcekke, Floder.
V ed S u m p e forstaaer man et staaende V a n d ,
som
— 95 —
som har in te t synligt A fio b ; see her det caspiske H a v , der er en af de mærkværdigste S u m p e pa»
Jordkloden. N a a r et staaende V a n d har et syn
lig t A fls b , kaldes det derimod en S o .
Uden V a n d kunde Trceer, P la n te r o g G r« s ikke komme frem a fZ v rd e n . M a n g e Fornoden- heder afhjelpes' derved i det menneskelige L iv . Ved V a n d soettes M o lle r , og mange M a skin e r t i l Dequemmelighed og N y tte , i Bevcegclse. Ved det koge v i vor M a d , brygge A l , gjore re nt, vande H augene, naar de trcenge t i l N egn. Uden V a n d vilde Q v a g vansmcegte a f T srs t. F o r os Mennesker er V andet endelig den sundeste D r ik , og sand Lcegedom. Dersom v i ikkun drak V i n og anden steerk D r i k , naar v i vare m a tte , be
holdt v i vor S un dh ed ', og levede masffee mange A a r lcenger.
V a n d e t er fu ld t a f levende S k a b n in g e r.
D e t v rim le r a f F i sk, a f hvilke v i fange og spise mange. N ogle Folk gjere meget a f at a n g l e ; men T iden man spilder derpaa, er ilde anvendt.
- H vad er det fo r en F o rn s je lfe , at sidde hele T i mer med en S n o r i V a n d e t, fo r at passe paa, naar en stakkels Fisk bider p-a den i Enden
fast-gjorte.
g jo tte - men med en O r m , en liden F i f f , eller og en red Lap ffju lte K r o g ! Hvorm ange gode H a n d lin g e r kunde man im id le rtid ikke foretage sig? Dersom kun den bsr v ir e fo rn s je t, der au«
vender sin T id v e l- hvor ilde tilm ode maae v i ikk§ b live , naar v i m a rks, at v i have spildt saa meget a f samme
Lad oS endnu engang see paa Zordknglen.
B e t r a g t , hvor stor en D e l deraf er H a v . A n ta g , at v i toge endel a f de M id e r , som jeg i D a g har v iis t eder i O sien, og lode dem kravle om kring paa G lo b e n , saa kunde dr forestille de M e n n e ffe r, som bebor Jord e n . D a der in te t , v irk e lig t V a n d er'paa K u g le n , men det blot er
a n n iirk e t ved F a rv e r, , kunne M id e rn e gaae hvor de v ille ; men sirt ar disse S t r ik n in g e r , som nu betyde H a v e t, v irk e lig vare h u le , og fyldte med
V a n d , kunde de vel komme over til. den anden H S id e ? N e j vist ikke F re d rik ! det samme er det H med o s, th i v i ffulde aldrig v«re istand t i l at
»
komme t i l et L a n d , som ligger paa den anden
' - S id e
S id e a f H a v e ;, naar Mennessene ikke havde tcenkt paa en In d r e tn in g , t i l at komme derover.
Denne lille P le t er D a n m a rk , og denne er N o rg e ; men der er jo V a n d imellem begge diste R ig e r. F o r at komme t i l N orge fra D a n - m a rk , eller h e rtil fra N o rg e , maae v i alrsaa gjsre en T o u r t i l S se s paa et S k ib .
Denne S trcrkn in g er Engeland. H e rfra faae vr K a re te r, M o b le r , pletterede S a g e r, og hundrede andre T in g , hvormed v i klcrde o s , og pynte vore Huse. D e t er rig tig nsk ffjs n n e S a g e r v i faae fra E n g e la n d ; men v i bor holde mere a f det, som gjsres hos os selv. Hvorledes vilde vore Skomagere og Snedkere kunne leve, naar v i lode a lt v o rt Skom ager eller S nedkerar
bejde gjsre i Engeland eller udenlands? Og kun
de v i da vente, at deres Arbejde nogensinde ble«
saa godt som det engclsse? J o flere S tykke r du har regnet m in gode Louise, jo storre Færdighed har du fa a ct; og saaledes gaaer dct med K o n fl- nere og Haandvcerrsfolk; jo' scorrs A fs s tm n g de have, jo mere Aoelse og Fsrdigheb have de, og desbedre bliver Arbejdet. T roe i A o r ig t ikke, a t man i D anem ark ej kan gjere saa godt A rb
rj-G dr
de som
i
Engesand eller andetstedsi
V e rd e n :vi
behsve blot at v ille , fS r at kunne det.
M e n Engeland e r, som I see paa J o r d - k u g le n , omgiver a f V a n d .
N a a r v i nu ville over t i l Frankerkg, hvckd skulle v i saa gjore? V i lade os scette over- fo r Exempel fra D o v e r , t i l et S te d i F ranke ris, fo r Exempel t i l C a la is , paa en P aketbaad, det er et lille S k ib , som bringer B re v e og Passage
rer over. S a a gaae v i t i l LandS fra et S te d t i l ander, in d til v i med Tiden kunne naae P a r is , hvor der sindes mange flere Mennesker end i K js - bcnhavn, og mange ffjsn n e T in g . P aa V ejen komme v i igjenneM fransk F la n d e rn , hvor K a m merdug og brabandske K n ip lin g e r gjsrcs.
N a a r man fsrst har fte t eet fremmed Land,
*
faaer man Lyst t i l at see fle re : v i fik da vel Lyst t i l at gaae t i l I t a lie n . P aa Vejen derhen, iglen«
nem det sydlige F ra n k e rig , ffulde v i faae at see V in b je rg e , det er B je rg e , hvorpaa er plantet V in ra n k e r. Z vide j,o al V in laves af D ru e s a ft.
V i ffulde og da komme paa S te d e r, hvor S i l - l keorme avles, og hvor disse frem bringe saa megen "
S ilk e , a t dermed drives en betydelig H andel. ^
Fra
F ra Frankerig kunne v i komme t i l Lands tik I t a l i e n ; men v i maaegaae over disse hsje B je rg e , som stille I t a lie n fra K ra n ke rig - og kaldes A l p e r n e , hvilke ovcnpaa, hele A aret igjenNem, ers
bedakkebe med I s og S n e ; B je rg e kunne I fo restille eder ssm Io rd b cm ke r, der ere hsjere end de storste T a a rn e , og h v o rtil Opgangen er meget s t i l . >
E fte r denne besværlige og udmattende Nejse over de stejle A lp e r , paa hvilke man hvert D je - blik vilde ftaae Fare fo r at falde ne d, og blive knusede, dersotn Folkene som fsrte eder - ikke noje kjrndte disse farlige S ke d e r, og kunde lsbe pa«
samme lige saa hastigt, som smaa D renge ofte lobe paa en B je lk e - efter denne Nejse siger jeg- vilde I da komme t i l I t a l i e n - hvis fortryllen de S y n snart rig e lig t vilde erstatte eder de udstaaede Desoserligheder. I dette Europas s tjs n m s tt LandgroeAbelsincr, C itro n e r ogPomeranser v ild t paa D ig e rn e , ligesom vor H agetorn. Snstede I gjerne lignende D ig e r i D a n m a rk ? P lantede v i saadanne T r« e r Louise, vilde den fsrstc V in te r gandjVe sdeleegge F ru g te n , fo rd i Luften her et saa meget koldere.
O s F ru g
-*-» rvo
Frugterne modnes meget bedre i I t a lie n end hos o s , og smage derfor bedre. D e r giveS og en Overflsdighed a f andre S o r t e r , som ikke voxe h e r, fo r Exempel O l i v e r . Silkeorm ene arbejde paa Morbcerrra'er. Luften er lettere, v a r
mere, og mere vederqvcrgende. Husene ere prcrgti- ge ; nogle ere endog byggede a f M a rm o r. K irkerne ere herligt prydede med kostbare M a le rie r, S s lv - k o rS , Lysestager, og mange Konstfager. I n t e t Land har saa meget F o rtre ffe lig t ac fremvise a f M a le r ie r , S t a t u e r , og for mange A a r siden o p fs rte , men nedfaldne, eller nsesten faldefærdige B y g n in g e r. A l t dette lokker Folk r il at rejse
derhen.
>
-,s.. ' t
M e n iblandt Ita lie n s Meerkvardigheder, maa jeg ikke glemme at neevne V e s u v , er stort
B j e r g , som undertiden g js r en forskrerkkelig A l larm , meget steerkcre end T o rd e n , udspyer store F la m m e r, og kaster hed A j l e , K u l og gloende Skene flere M ile borr. M a ng e H usrsdclagges, og Mennesker dråbes ved Udbruddene- E n bræn
dende M a te rie , som kaldes L a v a , bryder ud fra
fra B je rg e t, oa lsber som en stridig S tr s m ffere M ile frem . D e n tager a lt med sig, hvad som m s d e rd c n , in d til den naaer S s e n , som begyn
der at suse forsti akkelig og koge, naar Lavaen falder i den. Foruden Vesuv haves i Europa tvende ildsprudende B je r g e , eller V u l k a n e r , som de og kaldes, T E k n a i S ic ilie n , og H e- k l a i Is la n d . M e n hvo rfra denne Lue de kaste fr a sig? N a a r v i blande S v s v e l, J e rn og V a n d med hinanden, frem bringes ssrst V a rm e , og derefter ofte Lue. Z J o r d e n , ogsaa i selve B je r gene, findes baade S v o v l, J e rn og V a n d r Ved
disse T in g s B la n d in g rejser sig en V a r m e ; og Luen ssger Len U dg an g, som B je rg e t aabner den.
J e g er aldeles a f din M e n in g Louise; rej
ste jeg t i l I t a l i e n , vilde jeg tage M o d t i l m ig , og see Vesuv u r r ved, men dog narme mig sam- rne med stjalvende T r in . Im id le r tid mare I ikke
j
ta n k e , at bisse B jerg e ere stabte, for at strakte og dråbe Folk. S o m enhver anden T i n g , have og de deres N y tte . N a a r der ikke vare S te d e r, hvor den I l d kunde faae L u ft, der kan opkomme i J o rd e n , vilde den gjsre meget mere Skade. V i havde maastce langt flere I v r . d s t j e l v . H v o r
disse
hisse indtrceffe, rystes J o rd e n meget stoerkt; ofte synke hele B je rg e , og der bliver H a v , hvor f s r
»ar Land, men beboelig J o r d , hvor fo r var H a v ; yg Aarsagen t i l denne farlige Bevcrgelse er den underjordisse Z l d , som S r o v r l , J e rn og V a n d fre m b rin g e , naar de komme t i l hinanden.
D e Folk som boe paa hine B je rg e , nyde L i
vet lige saa godt som v i andre; og da der i A l m indelighed for'sbe nogle A a r imellem ethvert U d b ru d , planke de der V in og andre T in g , som voxe godt, N a a r Bjergene ere n a r ved at bryde u d , ryge de, eller der og hores A lla rm fra sam
m e ; og Beboerne kunne, naar de blot ere agt- paagivende, saalcdes frie sig jelv fra Hdelaggelse,
ved at flytts-L T id e ,
S a a v rd t jeg kan marke paa dig Frederik, v i l du nok rejse udenlands, naar du bliver stor.
M e n du maa derfor nu vare s i'ttig og laro noget.
H a r man Forstand og Kundssaber, bliver man agter og cerer; men er man d u m , bliver man udleet. I s å r bor bu kunne tale andre S p r o g ; talede v i kun danss, kunde v i ikke forstaae, hvad
Folk
F o lk talede Sit oS, og v i vilde vare yderst fo r
legne.
H vorhen din T o u r e n d g a a rr, bsr du dog fs rs t rejse omkring i d it Fædreland. D e t var en S k a m , h v is du ikke kunde fo rta lle udenlands- hvorledes det seer u d , hvorledes man dyrker J o r den, hvilke Konstvarker og Konstnere v i have- hvorledes det staaer t i l med vore Fabrikker og vore H aandvsrkcr. P a a Alperne vilde man forundre sig over, at du ikke havde varet paa Norges ra d - selfulde B je rg e ; naar du sammesteds ej havde sre t, hvorledes man puster G la s , vilde du studst derved i E n g e la n d , og man havde Aarsag ar lee - ig ud.
N a a r du er i N o rg e , bsr du tilsige rejst owksing i S v e r r i g.. H e r paa K uglen kan du fee, at det er landfast m rh N o rg e , og a f H is ts - rien veed d u , at det med D a n m a rk og N orge forhen har staaet under een N egjering. D n v il sinde, at de Svenske ere vard at holde a f ; de ere gode, kloge og kjakks M ennesker, som have Kasten eens Levemaade og S p ro g med os».
N u . ville v i tage Afsted med Verden for h A fte n ; spis eders A fte n s m a d , og gaae saa rA
S m g s »
S e n a s ; i M o rg e n stal jeg fo rts lle
eder mere.
G od N a t Louise.
Hvorledes har du sovet Frederik? H ak
bu
Lrom t om Orangetræer og ildsprudende B je rg e ? J e g formoder I ville ejerne have en fuldstændig Destrivclse over ethvert Land i V e rd e n ; men jeg haaber tillig e , at I ville faae Lyst t i l at laste, oz La stal jcg forsyne eder med morsomme B s g e r.
A f diste ville Z da la re , at hele N a tio n e r i Ver«
ben ere sorte, andre a f en gulbrun F a rv e ; at ethvert Land frem bringer noget, som ikke voxer paa andre S te d e r; at nogle Verdensdele ere v a rm e , andre ovrrmaade kolde, men a t ethvert K lim a passer sig fo r de In d fs d te , det er for dem, som ere fodte d e r, bedre end noget andet; og a t F o lk i det ene Land, ansce stg lige saa lykkelige som Le i et andet, dcr har sierre Fordele.
A u er D a n s t Frederik, og D a n m a rk bse Lerfor vcere Lig det kjwreste Land. Ik k e at clste sit Fcrdrcland er skammeligt. Rejste du og hele V,erden o ve r, du fandt neppe noget L a n d , hvor Lu heller LmsteLe at blive din Levetid. H e r er
hver- >
hverken saadan gsennemtrcengenbe K u ld e , eller brændende H ede, som paa mange andre S te d e r.
V i have R u g og H ved e.ti! ar b a g e B rsd af. B y g t i l at brygge H l a f , U ld t i l at g js rr KlcrLer a f, H s r t i l Loerrcd, B ra n d s e l, godt H o rn g v s g , og mange andre stjgnne S a g e r. V i have H aanb- voersfolk, Konstnere og F a b rik s re r, og neestm ^
a l t , hvad v i virke lig trcenge t il. D a n m a rk er r t lykkeligt La nd ! .H e r har du sg Slcegt og V e n
ner. N a a r du derfor kommer tik a t rejse, er jeg v is paa m in gode D re n g , du v il langes efter at komme tilbage, og fortælle os hvor meget N y t , og S k js n t , og F o rn s je lig t du har seet, merr -og elsre d it Fsdeland overalt. V o g t dig im id le rtid fo r at foragte Folk i andre Lande, fo rd i
»
de ikke ta le , handle, og kloede sig som v i , th i v i forekomme dem ligefaa fo ru n d e rlig e , som de os.
N u maa jeg fortælle eder lidet om H a v e t.
J e g sagde, at der imellem R igerne paa Z ordeir ere uhyre hule S te d e r. S e r engang Lette store R u m paa Z o rd k u g le n ; det kaldes S y d h a v e t .
2 have serr en F ijke park, som er saa dyb, at
der-dersom et Mennesse stod paa BundeK,. vilde V a n ' det gaac over Hovedet paa h a rn ; mes den e r ,
i
F orhold t i l H ave t, ikke storre, end er Boeger med V a n d , i Forhold t i l P arken. S ee kun hvilkes N u m den in d ta g e r, og kast saa A jc t paa de stsr- sis K ongeriger:- H a ve t er endda bredest. D e t er saa dybt paa mange S te d e r, at man ikke kant naae B u n d e n , kastede man end nok saa lang m L in ie derned, med et S tykke B l y paa Enden.
S tc rrk Bloest driver B olgerne op over hinanden, ligesom store V andbjerge, disse bruse, og gjsre en grasselig A lla rm i det de bevcege sig- U ndcr- tiden drives S kibe saaledes om a f V m d og B o ls ger,, at dr kastes imod S t e n k l a p p e r , og knuses- N ogle a f disse K lip p e r crr overmande srore; endel a f dem rejse sig over Bandets Over«
stade, andre skjules, a f samme.
A lt H avvand indeholder cn Mcrngde S a l t , fom kan skilles derfra ved K o g n in g . S a lt er saa nødvendigt fo r o s, nu v i ere vante d e rtil, at v i ikke vel kunde undvorre det, isses t i l K jo d , som kan holde ssg i mange Maaneder-, naar det g n i
des vel dermed. D crre kalde v i a t sa l r e .
r i.
V andet i H avet kunne v i ikke drikke, da det er salt og meget b itte rt tillig e , Aarsagen t i l denne B itte rh e d er tildels de mange Legemer, som raadne i samme. D e rfo r kan Linned ikke blive r e n t, naar det toes i salt V a n d .
V ander er i cn bestandig Bevægelse, oz henne Bevagelse holder det fris k , og f r i fo r at raadne. I ville finde det fo ru n d e rlig t, at staae yed S trandbredden vg sec store B slger- fslge saa hinanden, og rulle frem mrd en hsjkidelig og br, hagelig S u s e n ; hvorledes de gradeviis narm e sig , vg komme h.vjt op paa Landet, men deres«
Ser gase tilbage t i i den modsatte S id e , naar de have naaet de G ra n d s e r, som ere satte for dem, og det er he jt V a n d .
N a a r V a n S rt stiger ved S tra n d b re d d e n , kaldes det F l o d , men naar det iglen salder, E b b e - D e t stiger to G a n g e , og salder to G a n ge i fire og ryve T im e r. D e N aturkpndige fo r- reelle o s , ar M aauen tra k te r Vander t i l sig, paa det S te d , over hvilket den staaer, hvorved Floden foraarsagcs. E r dette v is t, saa da V a n , Let ruaa falde paa et S te d , naar der stiger paa r t sn d cr, maa der ogsaa a ltid vare Ebbe, paa det
ene S te d , naar der er Fsod paa det ondet. N s a r I blive a ld re , skal jeg give eder en fuldstamdi«
/
gere Beskrivelse derover.
H v ilk e t ffrcekssmt S y n vilde det ikke va re t, h v is disse Hulheder paa Jordkloden ej havde v a , ret syldte med V a n d . Hvorledes skulde v i da kunne komme over dem , fra et S te d t i! andet?
V i havde m anglet V a n d , hvis N y tte I kjcnde, cg saa mange velsmagende F isk; th i disse kunne kige saa lid e t lsnge leve uden fs r V a n d e t, som v i kunne leve deri.
N ogle Fisk ere saa store, at jeg ikke veed, hvad jeg skal ligne dem ved; mange ere bitte smaa. N ogle ere overmande dejlige, andre skrækkelige at see paa.
Ligesom der paa dct torre Land ere D y r , s . , .E r. JohanneS orm cn, hvilke i M s rk e give et LyS
fr a sig, saaledes er der og mange F isk, som lyse i M s r k e , m ange, hvis S k je l glim re. O m Af«
tenen seer man derfor ofte en u ta llig Meenadc a f smaa G l i m t , som komme og forsvinde; det kan see u d , som om hele H avet stod i Lue.
Endel F i f f smage go d t, og fanges i stor Mcengde med G a rn . D e S i l d , v i havde t i l
M id d a g
M id d a g komme fra S o e n , ligesom T u n g e r, V ik lin g e r, T o rs k , L a x , H u m m e r, A b o rre r, K a rp e r, Karusser og mange andre. O p ho ld t alle F is t sig i H aver, blcve kun faa fa n g n e ; men de komme i M angde ind r il Landet. Fiskerne roe da ud i B a a d e , og kaste et N a t ud i S s e n , fra hvilket Fiskene ikke kunne komme u d , naae de med V andet fsrst cre drevne ind i samme.
D e F isk, som ikke forrares friske , saltes siden, og forsendes r il andre S re d e r, hvilket er en N a - ringsvej og Handel fo r mange Mennesker. T s - fo lk, som bringe dem derhen, fortjene og derved.
Dersom v i ikke spiste Fiskene, vilde de dvz omkomme; de stsrre vilde opadr de m in d re , rh r Fisk opade hinanden, ligesom Fugle og andre D u r . I N a tu rh isto rie n findes forunderlige T in g vm Fiskene. Teen? engang F rederik, h v il
ken Gloede det v il b liv e , naar du kan forstaae samme, og sidde i Rolighed og lase den! D a skal jeg vg vise dig Tegninger a f de fleste Fisk.
»
Je g glemte at sige eder, at Fis? ikke have D e n og F s d d rr. D u vred det Frederik! O k
je
-n o
' "1
. 'i
-r
jeg beder om Forladelse, m in H erre, jeg huffeds ikke p a a , hm m jeg tahde t i l ; men tilla d m ig kog ok sige, hvorfore de ingen have, fo rdi de nernlig ingen bchkve; ja vilde vkre ilde farne, h vis de havde dem ; deres F in n e r dre dem la n g t tjenligere t i l at svemme.
M a n g e F ist have meget skarpe Toender, an
kre Terne paa S id e n , og forskjelligtzForfvarsvaa- ken. M e d e r fo r K is d e r cre de bedcrkkede meK S k j c l , igzennem hvilke V andet ikke kan tranges
A f alle B a n d d y r cre de chinesiffe G u l d f i s k de ffjsnnesiei Deres A jn r bestaae a f en gan
ske sort S tje r n e , omgiven a f en gylden N i n g ; den ovrige D e l a f Hovedet er rsd oven r i l , men paa S id e rn e guldfarvek. P a g Nyggen k lin e man ad!?:l!itzr sorte P le tte r v a c r, som give eir herlig S k a tte r in g , i seer na ar man seer dem ned paa S -d e rn r, th i diste ere rode, med en Z n d - blanding a f et G u ld s k js r, hvilket under B u g M gaaer over t i l en G !guds som a f det fineste Sslr^-.
Finnerne have en ' hej karm iursd Farve. Under- tiden fsre r man dem h e rtil, indstuktede i et G la s , vg ssdcr dem med fine K ru m m e r a f Hvedebrod.
2 No?«
m
I N o rg e haves en dejlig s s l v p l e t t e t G u l d f i s k , hvis
hele
Legeme har en fuldkom . men S s lv g la n d s , og spiller hen i cu P u r p u r - fa rv e , med Nogle S tcrn k im ellem som G u ld k o rn .V o r velsmagende A a l gier Overgang fra Fiskene t i l de krybende A m p h ib ie r, nemlig S la n
gerne. D e n ligger i D v a le om V in te r e n , lige«
som S lan ge n og S n o g e n , og krnber o fte , for«
nemme,ig LM N a tte n , vp paa La n d jo rd e n , fo r at sege S n e g le , O rm e , og Blom sterne a f E tte r og Hvede, hvo ra f den lever. O m Dagen stinker den stg i D y n d e r, hvori den gjer sin H u le , det h a /tv c n d e skabninger, paa det at den kan havs een f r i , hvis den anden stulde tilstdppcs.
S m a a t o r s k smage eder begge fortreffe- lig t. E n stsrre S la g s T o rs t er K a b l i a u e n . E fte r Krebs og S i l d er den meget graadig. N a a r den singer noget u fo rd s je lig t i sig, brcekker den der op . ligesom Rovfuglene. M a ng e Mennesker i N orge og Is la n d leve a f'a t fange og tilberede disse F is t , som og sendes ud a f Landet. N a a r .Hovedet er afstaaret, og In d vo ld e n e crk udtagne, ssaltes de, og lsgges paa en N is t,y a a det at B lo d
>og Lage kan lsbe d e rfra ; de pakkes derefter » T e n d e r,