Her præsenteres kvalitetsrapporterne og den styringspraksis, de er indskrevet i i kommunen. Sigtet med kapitlet er at give overblik over den styringskæde og styringstænkning, de indgår i.
25
3. Afhandlingens hensigt, forskningsbidrag og præmisser
Her præsenteres og diskuteres mine hensigter med at lave afhandlingen, hvad den bidrager til og hvorfor, og hvad det er for nogle præmisser, mit arbejde baserer sig på. Her udfoldes det pædagogisk-normative blik og den pædagogiske forbløffelse hvormed jeg spørger, kortlægger og undersøger.
Kapitlet er skrevet i en bestræbelse på gøre afhandlingens måder at spørge og problematisere på gennemsigtige og eksplicitte; og altså vise hvordan afhandlingens vidensbidrag er positioneret i en stærkt politiseret problematik.
4. Afhandlingens politiske og faglige landskaber
Denne del af afhandlingen indskriver afhandlingens problematik i historiske, politiske og faglige landskaber. Der argumenteres for at kvalitetsrapporter er interessante og relevante at forske i, fordi de kan ses som eksempel på en betydelig optimisme med hensyn til hvad styring og pædagogik kan udrette.
Kvalitetsrapporterne ses som et styringsfænomen i forlængelse af de seneste 15-20 års problematisering af småbørnspædagogikken, som følges med en stigende politisk interesse for at vide og styre det småbørnspædagogiske område specifikt og velfærdsområder generelt. Jeg indskriver desuden afhandlingens problematik i relation til den eksisterende forskning på det småbørnspædagogiske og styringsmæssige område. Særligt fremhæves den sociologiske governmentalityinspirerede forskning og policyantropologien som inspirationskilder.
5. Kvalitetsrapporter og kvalitetsmaskineriet – metodologiske og teoretiske koordinater og bevægelser i et forskningsfelt
I dette kapitel jeg beskriver de teoretiske og metodologiske greb, hvormed jeg konstruerer mit forskningsobjekt. Kapitlet har karakter af en beretning, hvor jeg præsenterer min foucaultinspirerede tilgang til at forstå og kortlægge styring som praksis, som jeg diskuterer og supplerer med inspiration fra Deleuze og Guattari. Undervejs udstikker jeg de teoretiske koordinater og begreber som jeg har opstillet undervejs i arbejdet med afhandlingen og viser hvordan de influerer afhandlingen: min forskningsinteresse, dens metodologi, analyser og dens opbygning.
6. Hvordan maskineriet kortlægges – analytiske dimensioner og empirigenererende greb
26
Præsenterer mit forskningsdesign og de metodiske og metodologiske diskussioner af afhandlingens forskningsdesign og konstruktionerne af det empiriske materiale. Jeg søger at redegøre for hvordan maskineriet er søgt konstrueret eller kortlagt gennem forskningsdesignet, gennem valg af steder og rum, dokumentanalyser, deltagende flerstedede observationer og interviews.
DEL 2 – KVALITETSRAPPORTINSTRUMENTET 7. I maskinrummet; kvalitetsrapportteknologien i forgrund
Kapitlet kortlægger analytisk de teknologier kvalitetsrapporterne samler og bringer i arbejde (techne); det vidensbegreb som udfoldes og forudsættes (episteme) og endelig de ultimative hensigter og begær (telos) kvalitetsrapporterne kanaliserer. Analyserne viser hvordan kvalitetsrapporter baserer sig på en korrespondenstænkning og gennemkrydses af begær efter at optimere, og effektivisere med udgangspunkt i mere og bedre viden om hvad der virker. Viden om hvad der virker er imidlertid både sparsom og et kontroversielt anliggende, hvorfor der benyttes forhåndenværende søm i form af data man i forvejen er i besiddelse af. Som instrument spænder kvalitetsrapporterne sig således ud mellem et ideal om evidens, universelle normer og bemestring på den ene side, og store dele pragmatik og kompromiser. Jeg problematiserer i forbindelse hermed maskineriets grænser og uopmærksomhedsformer.
8. Oliepletter og manglende maskindele – kvalitetsrapporten som problematiseringsinstrument
Kapitlet konstruerer analytisk kvalitetsrapporterne som politisk dokument og praksis, der virker ved at udpege problemer som må løses, og anvise midler og metoder, som kan løse problemerne. Centralt i kapitlet er de værdier og programmatiske sider rapporterne udfolder og udfolder sig i; med Deans ord maskineriets telos (Dean 2006). Analyserne problematiserer hvordan kvalitetsrapporterne og deres vidensbegreb gør et politisk arbejde, idet de kanaliserer hvadvirker-begærsmaskiner, der producerer småbørnspædagogik som en praksis der skal producere prædefinerede målbare kompetencer.
Analysen viser ydermere hvordan kvalitetsrapporten problematiserer småbørnspædagogik og pædagog på en måde som sammen med udsigterne til et digitaliseret kompetencekortlægningsmateriale kanaliserer begær efter en potenseret, mere detaljeret viden-styring. Dermed sker en formalisering og
27
kodning af læreplansarbejdet og i særdeleshed institutionernes evaluering af disse.
DEL 3 KVALITETSMASKINERIET PÅ ARBEJDE 9. Kvalitetsfabrikationer:
Det etnografiske materiale rummer en genkommende ballade i form af et stærkt småbørnspædagogisk begær efter først og fremmest at skabe det gode børneliv for de konkrete børn og børnegrupper, som befolker de lokale institutioner. Kapitlet fokuserer på de mange møder mellem kvalitetsrapporteringsteknologierne og de professionelle på det småbørnspædagogiske område. Det viser hvordan kvalitetsrapporteringer og –bekendelser foregår gennem et aktivt fabrikationsarbejde, der fabrikerer en gennemlyst småbørnspædagogisk praksis som lever op til målene. Jeg har kaldt strategiern kvalitetsfabrikationer, en form for fiktionaliteter, som laves til at tilfredsstille tilsynet og kvalitetsmaskineriets blikke og ordreord, men som samtidig gør det muligt at orientere sig efter egne lokale standarder og forståelser. Kvalitetsfabrikationer kan ses som investeringer i plasticitet, der på én og samme tid må forstås som underkastelser og små stille modstande og måder at undslippe kvalitetsmaskineriets normer og ideologiske påføring.
10. Jamen jeg holder jo af børnene!
Kapitlet fokuserer på hvordan kvalitetsmaskineriet skyder sig ind og forbindes i Dagtilbud Vest. Her knyttes kvalitetsarbejdet, og med det arbejde med og visioner for at udvikle pædagogik, til det jeg har kaldt en dagtilbudsgørelse. Kvalitet og pædagogisk udvikling knyttes til dagtilbuddet som økonomisk og pædagogisk bæredygtig enhed, der leverer en entydig samlet pædagogik, konstant forbedrer sig og kan dokumentere en klar progression i relation til børns individuelle og samlede progression. Kapitlet viser hvordan arbejdet med at udvikle en pædagogisk læreplan spænder sig ud mellem begær efter at udvikle en pædagogisk læreplan, der gør det muligt at dokumentere børnenes kompetencemæssige progression, ledelsesmæssige begær efter at skabe et stærkt og konkurrencedygtigt dagtilbud og småbørnspædagogiske begær efter at skabe det gode børneliv og arbejde med såvel barnet som helhed og børnegruppen. Kapitlet viser hvordan bestræbelser på at smyge sig forbi et kompetencekortlægningsmateriale, som pædagoger og ledere opfatter som instrumentelt, objektiverende og
ikke-28
pædagogisk, faktisk gennemkrydses af instrumentelle, objektiverende og tekniske diskussioner og prioriteringer.
11. Skal der for helvede stå læring?!
I Dagtilbud Øst forbinder man sig til ideen om at styre kvalitet gennem Viden der virker, og køber et konsulentfirma til at hjælpe med kvalitetsudvikling med udgangspunkt i videofilm fra hverdagen om den Viden og praksis der virker. Viden der virker kobler sig her til en systemisk/AI-forståelse – en organisationspsykologisk maskine, som umiddelbart er tættere på og mere anerkendende af pædagogernes praksis end den versionering af Viden der virker, som kvalitetsrapporterne baserer sig på. Videoprojektet inddrager pædagogerne i at undersøge og formulere sig om deres praksis, men kanaliseres paradoksalt nok ret sammenfaldende med kvalitetsmaskineriets sedimenteringer. Også her knyttes kvalitet og kultivering af pædagogik til dagtilbudsgørelse, hvilket betyder at de lokale pædagogiske ensembler udhules som udgangspunkt for pædagogisk faglighed og udvikling. Pædagog forudsættes at være knyttet til en evne og vilje til at reflektere og tilpasse sig selv og sin praksis i relation til politisk fastsatte mål og standarder indenfor den givne økonomiske ramme.
DEL 4 - UDGANGE
12. Afhandlingens konklusion og diskussion
Jeg samler op på afhandlingen som et vidensbidrag til et forskningsfelt, der forsøger at komme på højde med hvordan såkaldt nye styringsredskaber fortolkes, får betydning og bliver virksomme – her specifikt i relation til det småbørnspædagogiske område. I afslutningen argumenteres der for at vi i et demokratisk samfund vedvarende må diskutere hvordan vi aktuelt forstår og søger at styre og vide pædagogik og institutioner for de mindste børn, hvilket forudsætter en levende pædagogisk kultur og kritik.
Pædagogiske maskinerier og tilsynekomster
Jeg har i afhandlingen interesseret mig for hvordan kvalitet styres, forstås, udvikles og tematiseres i relation til småbørnspædagogikken. Det betyder at jeg analytisk har interesseret mig for, og kan sige noget om, de sociale sammenhænge og rum, hvor småbørnspædagogik diskuteres, og der gøres
29
bestræbelser på at vide og styre pædagogik og pædagogers faglighed. Som man vil se i afhandlingen er kvalitetsrapportering en praksis, som i høj grad optager ledelsesmæssige sammenhænge og personalemøder og det er derfor overvejende voksne – ledere, konsulenter og pædagoger – som optræder og formes i mine kortlægninger af kvalitetsmaskineri. Liv og mylder i institutionerne; de børn, det hele drejer sig om, og de måder pædagoger konkret ordner og forholder sig i mylderet, er (bort)abstraherede, andetgjorte og upåagtede i maskineriet (Ahrenkiel, Nielsen, Schmidt, Sommer, &
Warring, 2012). De er derfor også langt væk i mine analyser.
I en bestræbelse på ikke at skrive børnekroppe, cykler, ostehapse, pædagoger, mylder og liv helt ud af afhandlingen, har jeg valgt at medtage observationsfortællinger fra Troldebakken mellem hvert af afhandlingens kapitler. Troldebakken er en integreret institution i det ene af de to dagtilbud, og fortællingerne stammer fra et feltarbejde, jeg lavede som led i arbejdet med afhandlingen. De er tænkt som små afbrydelser i min fremadskridende forskningsfortælling, der fungerer som påmindelse og hyldest til det småbørnspædagogiske liv i egen ret8. Ambitionen er at de kan skabe en kritisk spænding eller forskel til det kvalitetsmaskineri, jeg analytisk konstruerer, men også til de analyser af dets orden og ordninger, som ellers kan få styringen til at tage sig massiv og altovergribende ud. En alternativ kvalitetsrapport om man vil. Jeg forholder mig ikke analytisk til fortællingerne eftersom mine analytiske bestræbelser ikke har været at illustrere diskrepans eller sammenhænge mellem styringsbestræbelser og småbørnspædagogik9, ligesom afhandlingen ikke fokuserer på at undersøge eller begrebssætte småbørnspædagogisk praksis. Jeg lader derfor fortællingerne tale for sig selv.
Og henviser i øvrigt til den forskning, som indenfor de seneste år har påtaget sig den væsentlige opgave det er, at bidrage med begreber og forståelser af småbørnspædagogikken, samt de måder at orientere sig, vide og styre, som pædagoger baserer deres praksis på (Ahrenkiel & Krejsler, 2013; Ahrenkiel et al., 2012; Højlund, 2009; Rothuizen & Togsverd, 2015). Den første fortælling kommer på næste side.
8 Mine overvejelser begrundes yderligere i kap 6.
9 Jeg havde i begyndelsen af arbejdet med afhandlingen ambitioner om også at lave sådanne analyser, men fravalgte det efterhånden som arbejdet med afhandlingen skred frem. Dels fordi jeg blev optaget af noget andet, dels fordi jeg oplevede det som overmåde vanskeligt at konstruere sådanne sammenhænge analytisk.
30
Emma og ostehapsen
Vi skal spise og børnene kommer stille og roligt hen til bordet. Der er rolig og hyggelig stemning. De voksne hjælper med at dele ud. Med at åbne figenstænger og yougurtbægre – der snakkes om hvad børnene har med. Hvad de skal lave i sommerferien etc. Mange vil gerne sidde ved siden af mig, èn af dem er Emma, som ender med at sidde ved siden af Karen. Undervejs i måltidet henleder Karen min opmærksomhed på Emma med et nik med hovedet. Hun rykker hen i nærheden af mig og siger stille og smilende at en ostehaps også kan bruges som modellervoks. Emma ved ikke at vi snakker om hende, men rykker sig i det samme, så jeg kan se at hun sidder og hamrer og maser ostehapsen ned i voksdugen. Hun bemærker at vi kigger på hende, og ser op på Karen, som smiler og siger
”Nej, hvad er det du har lavet?” Emma smiler: ”En kage” siger hun begejstret. ”Nej en ostekage Emma. Ih hvor lækkert!” siger Karen og fortæller om at en af kollegerne engang havde en ostekage hun havde bagt med og den smagte dejligt! Hun går hen mod rullebordet, mens hun siger: ”Nu skal du få en ske til den! Nå, vi havde en gaffel. Værsgo Emma”
smiler hun og giver gaflen til Emma, som begynder at spise. De to smiler til hinanden, mens Emma smager sin kage.
31