Teksterne rejser nogle spørgsmål, især om balancen mellem et indgreb i en per-sons rettighed og formålet med indgrebet.
Tekst 1er en kronologisk oversigt over Vasileva-sagens forløb.
Tekst 2er en artikel i Jyllands-Posten: ”Dom: Grænse sat for politiet”.
• Diskuter de synspunkter der kommer til orde i teksten.
Menneskerettighedsdomstolens domsudskrift i Vasileva-sagen omtaler en sag hvor klageren var blevet berøvet sin frihed i 21⁄2time. Her fandt Domstolen ikke at længden af tilbageholdelsen var for lang. Domsudskriftet nævner også at ifølge fransk lovgivning må kriminalpolitiet tage en person med på stationen hvis denne ikke identificerer sig, men højst i seks timer. Seks timer fandt Men-neskerettighedsdomstolen acceptabelt.
• Var Sofiika Vasileva tilbageholdt unødvendigt længe?
• Skal man lovgive om varigheden af tilbageholdelse?
• Hvad nu hvis Vasileva ikke havde opgivet sit navn efter 131⁄2time, men efter fx en uge, eller slet ikke?
Det såkaldte proportionalitetskrav går ud på at myndighederne ikke må gøre al-vorligere indgreb mod en person end formålet med denne indgriben kan bære.
Når det drejer sig om indgreb i den personlige frihed som i denne sag, er det no-get Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lægger megen vægt på.
• Find og diskuter nogle andre eksempler hvor det er relevant at spørge om der er et rimeligt forhold mellem formål og indgreb.
Byretten i Århus og Vestre Landsret nåede til et forskelligt resultat hvad angår erstatning til Vasileva.
• Diskuter ud fra de oplysninger I har fået (i beretningen og i tekst 1) hvorfor de to retter vurderede hendes krav forskelligt.
Tekst 3er relevante lovtekster.
1 1 . a u g u s t 1 9 9 5
På en bus i Århus kommer den 67 år gamle Sofiika Vasileva i skæn-deri med en billetkontrollør der mener at Vasilevas busbillet er ugyl-dig. Vasileva nægter at oplyse sin identitet, politiet bliver tilkaldt, og da hun stadig nægter, bliver hun taget med på politistationen. Klok-ken er da 21.30.
1 2 . a u g u s t 1 9 9 5
Kl. 11 bliver Sofiika Vasileva løsladt straks efter at have oplyst navn, adresse og fødselsdato. Samme dag bryder hun sammen og kommer på hospitalet.
1 6 . a u g u s t 1 9 9 5
Vasileva klager til Politimesteren i Århus over opholdet i detentio-nen.
1 4 . s e p t e m b e r 1 9 9 5
Hun modtager et brev fra politimesteren med politiets begrundelse for at opholdet i detentionen var nødvendigt. Hun havde ikke iden-titetspapirer på sig. Hun havde virket hysterisk og havde nægtet at af-sløre sin identitet. Derfor var hun af sikkerhedsmæssige grunde ble-vet anbragt i detention. Under opholdet dér havde de regelmæssigt
tilset hende. Men hver gang havde hun skreget og havde fortsat næg-tet at afsløre sin identinæg-tet. Politiet beklagede dog at hun, hendes alder taget i betragtning (politiet antog at hun var omkring 60 år gammel), ikke havde været tilset af en læge.
1 4 . j u n i 1 9 9 6
Vasileva klager atter til politimesteren og gør krav på kompensation for at have været tilbageholdt.
1 8 . j u l i 1 9 9 6
Politimesteren afviser klagen og begrunder det med at hendes opfør-sel havde gjort anbringelsen i detentionen og varigheden af tilbage-holdelsen nødvendig.
3 1 . j u l i 1 9 9 6
Vasileva anker denne afgørelse til statsadvokaten i Viborg.
6 . f e b r u a r 1 9 9 7
Statsadvokaten afviser at yde hende erstatning.
1 2 . m a r t s 1 9 9 7
Hun appellerer statsadvokatens afgørelse til Rigsadvokaten.
TEKST1
V a s i l e v a - s a g e n s f o r l ø b
Re f e rat a f for l øb e t by g ge r p å d o m s u ds k r i f te t f ra D e n Eu rop æ i s ke Me nne s ke re t t i g h e ds d om s tol o g av i sa r t i kle r ( lan dsre tte n s o g b y-re t te n s d o m e r i kke t r y k t) .
2 5 . n o v e m b e r 1 9 9 7
Rigsadvokaten opretholder statsadvokatens afslag.
Derefter indbringer Vasileva sin sag for byretten i Århus.
2 5 . s e p t e m b e r 1 9 9 8
Byretten afsiger en dom der tilkender Vasileva 2.200 kr. i erstatning.
Ganske vist var arrestationen lovlig fordi Vasileva ikke havde afsløret sin identitet som hun ellers er forpligtet til ifølge retsplejeloven. Men det var uklart hvor store anstrengelser politiet havde gjort sig for at få oplyst hendes identitet i tidsrummet kl. 23 den 11/8 til kl. 06.30 den 12/8. Netop fordi hun var blevet tilbageholdt fordi hun havde nægtet at oplyse sin identitet, havde betjentene pligt til kontinuerligt at for-søge at få de oplysninger og sørge for at hun ikke opholdt sig længere i detentionen end formålet med at hun var der, kunne bære. Desu-den var hun ikke blevet tilset af en læge.
Derefter anker anklagemyndigheden byrettens afgørelse til Vestre Landsret.
1 1 . f e b r u a r 1 9 9 9
Landsretten afgør at Vasileva ikke er berettiget til erstatning. Hun var kontinuerligt blevet adspurgt om navn og adresse, men havde næg-tet. Desuden havde hun ikke identitetspapirer på sig som kunne have gjort det muligt for politiet at fastslå hendes identitet. Endelig var hun blevet løsladt så snart hun havde oplyst sit navn og sin adresse.
2 5 . m a j 1 9 9 9
Procesbevillingsnævnet afslår Vasilevas ønske om at anke denne af-gørelse til tredje instans, Højesteret.
1 0 . a u g u s t 1 9 9 9
Vasileva overdrager sin sag til Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol. Hun klager over at tilbageholdelsen på 131⁄2time er et brud
på retten til frihed og personlig sikkerhed (konventionens artikel 5, stk. 1).
2 5 . s e p t e m b e r 2 0 0 3
Menneskerettighedsdomstolen afsiger sin dom: Danmark har over-trådt konventionens artikel 5 om ret til personlig frihed og sikkerhed.
Selve tilbageholdelsen af Sofiika Vasileva var lovlig, men hun var ble-vet tilbageholdt uforholdsmæssigt længe når man tog hendes forse-else og formålet med tilbageholdforse-elsen i betragtning.
TEKST2 fældede over det danske po-liti i sagen om bulgarsk-fødte Sofiika Vasileva, der i 1995 blev tilbageholdt i 131⁄2time, fordi hun nægtede at opgive sin identitet til politiet.
»Dommen skal minde poli-tiet om, at der skal være et ri-meligt forhold mellem en persons forbrydelse og politi-ets reaktion,« siger Tyge Trier, der er advokat og selv har ført en stribe sager ved den europæiske domstol.
Han er enig med dommerne i, at det var unødvendigt at tilbageholde den gang 67-årige Sofiika Vasileva i så lang tid.
Professor i strafferet, Gorm Toftegaard-Nielsen
mener dog, som han selv si-ger, at afgørelsen ikke er den heldigste, dommerne kunne have truffet.
»Sofiika Vasileva begår en alvorlig overtrædelse, som det er i orden at tilbageholde hende for. Det handler ikke om busbilletten men om, at hun nægter at opgive sit navn, så politifolkene kan gøre deres arbejde,« siger professoren, der frygter, at dommen på sigt kan under-grave politiets ret til at identi-ficere folk.
Ifølge både ham og politiet selv, er retsplejelovens regler om, at alle har pligt til at op-give deres navn til politiet, fuldstændig grundlæggende for politiets arbejde, og han advarer direkte imod at lave præcise regler for, hvor mange timer politiet har lov at tilbageholde folk, der næg-ter at opgive deres identitet.
Det foreslår Safiika Vasile-vas advokat, Hanne Gullitz,
der mener, at strammere reg-ler vil give borgerne større retssikkerhed.
»I Danmark har vi ingen regler, og der findes ingen fast praksis for, hvordan man gør. Derfor var det godt, at sagen her kom helt til men-neskerettighedsdomstolen, så vi kunne få en principiel afgørelse,« siger Hanne Gul-litz, der indrømmer, at hen-des klient selvfølgelig bare kunne have givet sit navn til politiet med det samme.
»Men når hun nu af den ene eller anden grund ikke gjorde det, skal der altså sta-dig være nogle grænser for, hvilke konsekvenser det bør have for hende,« siger advo-katen.
Tåbeligt at ændre
Ifølge Poul Bjørnholdt Løhde, der er politimester i Esbjerg og formand for poli-timesterforeningen findes disse regler dog allerede, og
han finder det tåbeligt at ændre reglen på baggrund af et enkelt tilfælde.
»Reglerne om, at folk skal løslades så hurtigt som over-hovedet muligt, volder ingen problemer. Selvfølgelig lægger vi mærke til, at vi har fået dom for overtrædelse af menneskerettighederne, men denne sag er helt usædvanlig og der er ikke behov for at ændre reglerne,« siger politi-mesteren.
Ifølge retsplejeloven har folk pligt til at opgive deres navn til politiet, og politiet har ret til at tilbageholde folk, hvis det er nødvendigt for at fastslå deres identitet. Men med dommen i Strasbourg blev det slået fast, at der kommer et tidspunkt, hvor politiet under alle omstæn-digheder skal lade folk gå.