• Ingen resultater fundet

10.1 Interview with Dakota 91

10.2 2nd Interview with Dakota 143

10.3 Interview with Wyoming 167

10.4 Interview with Montana 188 10.5 Interview with Florida 201 10.6 Interview with Texas 213 10.7 Interview with Kentucky 255

10.8 Interview with Oregon 273

10.9 Interview with New Hampshire 289

10.10 Pilot Interview 304

10.11 Interview guide 309 10.12 Management Consulting firms 310 10.13 Tables of management consulting literature 311 10.14 Table of literature on value creation in innovation management 312

91 2

Informant = Dakota 3

Interviewer = Int 4

5

DAKOTA: Jeg tænkte at vi skulle starte med at jeg berætter hvad det er jeg har gjort. Altså, 6

bare scoopet af det. Og så tænkte jeg at vi kunne gå ind på spørgsmålene bagefter.

7 8

INT: Ja, det lyder fantastisk.

9 10

DAKOTA: Så kan du se hvad det er jeg har arbejdet med, hvad det er for nogle opgaver. Så 11

har vi ligesom det her. Så tænkte jeg mig, at vi har gjort det her, og vi har det her nu. Hvis du 12

så har nogle tillægsspørgsmål, så kan du bare ringe mig, så tager vi det også. Så vi holder det 13

lidt til, hvad skal man sige, faserne og principperne i det. Har du så noget du gerne vil dybere 14

i, sådan hvorfor gjorde du det? Og hvad var effekten af det? Så ringer du mig bare. Så får du 15

den information også, ikke. Skal vi gøre det på den måden?

16 17

INT: Ja, men det lyder jo fantastisk.

18 19

DAKOTA: Hvis jeg kan få lov til at lægge det op sådan så får vi ligesom lidt struktur på det.

20 21

INT: Ja, men det er jeg bare meget glad for.

22 23

DAKOTA: Du har sådan en uppsats du skal skrive nu.

24 25

INT: Ja, det er den sidste, altså, master thesis. Og ja…

26 27

DAKOTA: Er i et team der sidder og studerer sammen? Jeg kan huske, vi var fire da jeg skulle, 28

i sin tid.

29 30

INT: Ja, men her er det kun mig, altså, man kan godt være to men de anbefaler ikke at man 31

er mere end to. Og man må sige at jeg valgte at være alene, af to grunde. Et fordi, jeg ikke 32

rigtig, jeg har skudt mit studie så jeg havde ikke rigtig, jeg var ikke klar over hvem jeg ellers 33

92 brug for at planlægge sin egen tid.

35 36

DAKOTA: Det forstår jeg godt. Du har lidt af en planlægning de andre ikke har.

37 38

INT: Præcis. Og måske ikke så fleksibel som de andre. Man er nødt til at være struktureret.

39

Men jeg må sige, det er lidt, ensomt nogen gange.

40 41

DAKOTA: Det kunne jeg godt tænke mig. Du må meget gerne ringe mig. Hvis du vil at vi skal 42

mødes igen så kan vi også gøre det. Jeg vil meget gerne hjælpe dig med det her. Det område 43

har jeg arbejdet meget med.

44 45

INT: Fantastisk.

46 47

DAKOTA: Så jeg giver et lille scoop af hvad jeg laver herinde. Altså man kan sige at jeg har jo 48

arbejdet meget med de helt store konsulter. Så har jeg også arbejdet med flere. Men det jeg 49

godt vil give dig lidt om, det er et eksempelvis, hvis vi tager det fra starten af, da jeg rigtig gik 50

ind i det her, så var jeg jo direktør for Blue i Danmark, det er et svensk selskab, det er det der 51

hedder Red nu. Og så efter fire år så bad de mig om at være det de kalder vice VD, oppe i 52

Stockholm.

53 54

INT: Ja jeg er jo også svensker så det kender jeg godt.

55 56

DAKOTA: Nå så du er svensker, jeg kunne godt høre lidt på ordene. Jeg tænkte lidt, hvor kom 57

det fra?

58 59

INT: Ja, det er svært at lægge helt fra sig.

60 61

DAKOTA: Ja, jeg var 17 år i Stockholm. Men ja, målet det var, at Blue som var ejet af den 62

svenske stat, altså Yellow, og også af transportørerne, der var ingen tilvækst i selskabet og 63

der var ingen økonomi i sleskabet. Det handlede om 12 milliarder den gang, det er jo sådan 64

30 år siden. Det var stort. Det var det største transport og spedition selskab i Norden den 65

gang. Der sagde man så, kommer du herop og forsøger at få lidt fart på det. Og, vi skal 66

93 så jeg sagde at ja, det vil jeg godt. Så kom vi derop, og så var vi fire der tog det projekt. Og 68

målet det var så at vi skulle effektivisere Blue, vi skulle høje lønsomheden væsentligt, og vi 69

skulle gøre det klart til en børsintroduktion. Der gjorde jeg så det, at jeg tog kontakt med 70

McKinsey. Og McKinsey fik så opdraget af mig, og jeg arbejdede faktisk to år med dem, hvor 71

de var inde og ude hele tiden. Men det var effektivisering, omstrukturering af organisationen 72

og det at høje lønsomheden. Det var altså ikke produkt eller procesudvikling, det var ikke så 73

meget strategi, du er jo lidt inde på det med det defensive og offensive satsning ikke. Det var 74

et opdrag jeg tog der.

75 76

INT: Så det må man nok sige, det var det defensive…

77 78

DAKOTA: Ja. Og jeg kan så sige at vi satte Blue på børsen, og vi blev lidt af en børsdarling på 79

det femte år, efter vi havde været der et år, der var vi meget omtalte og blev så senere købt 80

af Green. Det er et stort finansierselskab, du kender det sikkert. De købte så os op…

81 82

INT: Det var i 1980 eller?

83 84

DAKOTA: Ja det var i 1980 ja. Så, vi gjorde det rigtig godt. Jeg skal komme lidt til hvordan jeg 85

arbejdede med dem, men det var så det ene opdrage jeg havde her. Så der jeg kom til 86

Danmark igen, fordi jeg vil ikke være pensionist i Sverige, så sagde jeg, nu vil jeg til Danmark.

87

Så ringede Orange koncernen og spurgte mig om jeg ville blive direktør under Purple, som 88

omsatte for 4 milliarder. Og, de havde, de ville godt investere i Skandinavien og jeg købte op 89

en del selskaber i Sverige og Norge, og indenfor fire år så havde vi 8 milliarder i omsætning.

90

Der var så to selskaber der var lige store, det var Orange og Purple, og vi låg lige foran 91

hinanden. Jeg kunne side og kigge på dem og de kunne side og kigge på mig. Så jeg tog 92

kontakt til dem og spurgte, skal vi ikke tage og fusionere de to her. Derfor så får vi en rigtig 93

flot organisation, som kan modsvare de store tunge speditører som Brown om dem der er 94

nede på kontinentet fordi det er det de er heroppe. Enten som bliver vi ædt ad dem eller så 95

kommer vi ned og spiser af dem. Så vi besluttede os for at sætte de to selskaber sammen. Og 96

så skulle vi så lave joint venture. Det kunne vi ikke finde ud af, hvem der skulle side ved 97

enden for bordet. Så jeg ringede så Orange koncernchef og sagde, ved du hvad, du bliver nød 98

til at give et bud på, lav et rigtig godt bud på Purple så køber du Purple. Fordi Purple ligger i 99

94 transport og andet, derfor ligger det bedre der, det ligger inde i familien. De lagde så et bud 101

og, det var så Karl der var koncernchef den gang, han sagde, hvor fanden skal det ligge det 102

her bud, og så lavede jeg så en kalkule og sagde at udefra det cashflow så skal det ligge på 103

1,2, 1,3 milliarder. Karl han vil ikke sælge, så ringede Karl til mig og så sagde han, ved du 104

hvad, han sagde; De skal betale 2 milliarder. Så sagde jeg, ja men så må i, hvis de klipper til, 105

fordi jeg havde kontakt med deres koncernchef, og det vidste han godt om, hvis de klipper til 106

så sælger vi altså også, fordi jeg kan ikke forrente 2 milliarder. Så bød de fanden mig 2 107

milliarder og så købt de Purple, og så fik vi altså en omsætning på, så havde vi 8 milliarder så 108

havde vi 16 milliarder i alt. Senere hen blev det så købt af Black, så satte jeg sammen med 109

Gøran der, og så hele det der fiks op med Black, så kom vi op på 22 milliarder. Men det var 110

ligesom den vej jeg kom hernede. Det er nogle meget store sammenlægninger og meget store 111

omstruktureringer, at sidde på toppen med de her ting. Det der så sker, nu kommer jeg hen 112

til det næste store opdrag, hvor jeg tager ind konsulter. Jeg havde konsulter inde her nu, men 113

det var mere det her med at have nogle folk inde som kunne hjælpe mig med at føre 114

organisationerne sammen, det var mere de bløde veje jeg havde inde her nu. Der havde jeg 115

nogle folk ind for at indsætte i Paris, det var om kommunikation og andet, jeg læste lidt nede 116

på Indsæt også nemlig, og de kom op og fortalte hvordan man skulle give informationer, 117

hvordan skulle man føre sammen. Hvor meget information skulle man give? Skulle man give 118

all information? Skulle man have nogle informationer? Så kan jeg huske det var nogen der 119

spurgte den her professor, skal vi ikke holde på det her? Nej sagde de, du kan aldrig give for 120

meget information. Organisationen skal vide det, om det så er dårligt eller godt. Så er det 121

klart at der er noget der ligger i en bestyrelse og det kan du ikke gøre, men lige meget hvad 122

det er, kommunikation, det er vigtigt i sammenlægning af strategi. Alt hvad du holder på 123

med, sørg for at kommunikere det til organisationen, for ellers så går det i selvsving og så 124

finder den selv ud af det, og så skal den nok selv finde ud af hvad der skal ske når det går i 125

selvsving, og så styrer du ikke processen i så store sammenlægninger. Så der havde vi de her 126

folk inde og de var rigtig dygtige. Så vi samlede 300-400 folk oppe i Espergærde og over i 127

Jylland også, en masse ting om det her, og de gjorde det rigtigt godt, fik ført de her to 128

organisationer rigtig flot sammen. Meget meget spændende.

129 130

INT: Det må være virkelig svært når der er så mange mennesker…

131 132

95 jo godt selv…

134 135

INT: Ja man tror at det er det samme men…

136 137

DAKOTA: Beslutningsprocesserne og, det med at kommunikere, og tage beslutninger, hvem 138

gennemfører hvad, hvordan fører man beslutningsprocessen igennem i organisationen.

139

Svenskerne de taler den igennem, danskerne de styrer den igennem, kan man, hvis man 140

stiller det sådan lidt…

141 142

INT: Ja ja.

143 144

DAKOTA: Meget stor forskel. Det var ligesom det her vi, fordi vi var godt klar over hvordan vi 145

skulle sætte det operative sammen, det var vi godt klar over. Men, det der så sker er at 146

Margit, som var koncernchef i White, han ringer mig og så siger han, ved du vad Dakota, vi 147

har et stort marked, et stort projekt oppe i Stockholm hvor vi har sat i gang et projekt der 148

skal samle hele Norden, vi skal have en meget stor organisation som vi skal have sat sammen 149

herop. Vi har kørt med det i et år, men det går ikke rigtig, vi har en masse konsulter inde, og 150

der var, der var 22 konsulter inde, som arbejde på timebetaling, og jeg sagde så til Margit at 151

det vil jeg godt, jeg fik en meget meget flot kontrakt fordi ellers vil jeg ikke have gået til 152

Black. Den var unik. Der var meget meget lang opsigelse i, lang derude. Jeg sagde, jeg går 153

altså for noget, jeg vil ikke bare slippe det. Men det gjorde så at jeg sagde, det vil jeg godt.

154

Men så igen, jeg vil have fuldstændig råderet, og det jeg ser deroppe det er at det kan ikke 155

fortsætte med en masse konsulter, så jeg tog op til Stockholm og sagde jeg er den ny VD, og 156

nu skal i høre her, alle konsulter, jeg vil have en krop i selskabet. Det vil sige, vi skal have en 157

struktur, en organisation, vi skal have positioner sat ind, vi skal have nogle stillinger sat ind.

158

I må godt søge de jobs, og så vil jeg godt tale med jer og i må også sige hvis i ikke vil være 159

med, dengang var markedet meget... I Sverige har det meget med konsulter inde, det ved du 160

også, det har jo noget at gøre med hvordan man siger op hindanden her og. Og der var så 161

meget gang i den, og der var mange der sagde nej, fordi de havde jo tjent styrtende masse 162

penge, jeg skrev jo under på de her regninger, og holdt da op, det var jo 200,000 på hver af 163

dem. Det vælte ud med penge. Så der var nogen af dem der sagde, nej det vil vi ikke. Andre 164

sagde, det vil vi godt være med til. Senere hen, dem der sagde, nej det vil vi ikke, de kom så 165

96 nogle folk fra Orange i Sverige, og i Norge, og i Finland, så jeg tog et internordisk 167

management og satte ind. I IT, finans, økonomi, sporing, trafik og alt mulig andet, så jeg fik 168

den her internordiske organisation op at stå. Det var vigtig for mig at det ikke var en svensk 169

eller dansk, fordi det var de to tunge poster i det, det skulle være ligeværdigt. Og så skulle vi 170

tage dem der var bedst, dem der kom herover, det var sådan vi sat det sammen. Da vi havde 171

gjorde det, tog jeg ind BCG, og hvad for opdrag gav jeg så dem? Jo der havde jeg så sagt til 172

den her nye organisation, jeg havde sagt til dem, jeg vil godt se, og vi skal udarbejde, hvordan 173

skal det her se ud om tre år? Hvordan skal vi servicere vores kunder? Vi har nogle processer 174

lige nu som ikke er optimale, hvordan sikrer vi os at få den bedste kundeoplevelse? Hvordan 175

sikrer vi at de processer gør tingene nemmest muligt både for os selv og for kunden? Så vi 176

gør nu, nogle antagelser, hvad for en organisation vi skal have, hvordan skal vi levere vores 177

produkter? Og så samtidig så også, hvad er det der ligger rundt om os, skal vi være alene 178

eller skal vi være sammen med andre? Og det arbejdede vi med og så laver vi en plan og så 179

lægger jeg den frem for bestyrelsen og siger, det her er det vi mener, men jeg vil godt have 180

BCG ind, de koster mange penge at have de gutter ind, det var det der i Blue, det var to år og 181

det kostede 18 millioner, og det jeg tog ind med BCG kostede 4 millioner. Men jeg sagde at 182

jeg vil godt have at de er med og ser om vi gør tingene rigtigt, de skal verificere vores 183

antagelser. Så de skulle altså ikke komme med noget nyt. Det måtte de jo gerne komme med.

184

Men de skulle først og fremmest sige til mig, har i tænkt rigtig, og er der noget i har glemt?

185

Fordi det jeg godt ville, det var at jeg ville godt teste min organisation, da det var et helt nyt 186

selskab jeg havde sat op, hvor stærke er vi i organisationen? Har vi de rigtige processer? Har 187

vi de rigtige folk inde i organisationen også? Fordi det føler du med det samme når du laver 188

det her også. Så jeg sagde til dem, i får et år her nu til at arbejde sammen med os her nu, og 189

den opgave i har, det er at verificere, så i skal ud i organisationen, de var så et team på fire, i 190

skal ud i organisationen, i skal sidde som fluer på væggene. I må også godt være med, men 191

især i starten skal i sidde som fluer på væggene for at lære organisationen at kende, og 192

derefter må i gerne være med, men i skal være opmærksomme på at den dag hvor i går fra 193

det her og siger at det er rigtig, så skal det være sådan at de folk som jeg har inde, de skal 194

gradvis have overtaget det her, det må ikke være sådan så at i går og så tager vi over. Og det 195

har jeg holdt meget på, det er at når konsulenten går, så skal han have sikret mig at de folk 196

han har arbejdet med, at de har fuld forståelse for, har fuld loyalitet med det vi beslutter os 197

for, så vi kan gennemføre det, fordi det er det der er vigtigt, at vi kan gennemføre det. Så det 198

97 de kompetencer i har lagt ind, de bliver i selskabet. Og så sagde jeg til dem, og det gør jeg ved 200

alle konsulter, når der er gået et halvt år, så laver vi en revision. Og så ser vi på, hvordan er 201

det nu at det er gået? Har vi fået gennemført de her ting også? Og de som i sagde at vi skulle 202

yderligere gennemføre, har det været implementerbart? Var det realistisk? Dernæst så får i 203

den sidste delbetaling, og det går på at jeg kan modregne 10%. Er det sådan, at det er endnu 204

bedre så får i 10% mere, så der var en revision bagefter.

205 206

INT: Og det var simpelthen i kontrakten?

207 208

DAKOTA: Ja, det var i kontrakten at efter et halvt år, så havde jeg muligheden i en samtale 209

med dem. Naturligvis så sagde de, og jeg sagde, nej det har i ikke fordi jeg kan se det sådan 210

sådan og sådan. Men jeg havde mulighed for at røre med 10% mod dem og de havde 211

mulighed for at røre med 10% mod mig. Og det gjorde sådan, at det ikke bare gik fra det, de 212

var virkelig sådan, interesseret i at være med, og sørge for at det lykkedes. Og det er en 213

succes, men der er altså også, der var en gulerod foran dem, hvis det var bedre, så får i altså 214

mere, det var 400,000 så, så får i altså 400,000 mere her, det er helt ok. For det har jeg 215

allerede tjent ind i det her, det er selvbærende i det projekt her fordi det går bedre ikke. Men 216

er det sådan her så kan jeg modregne 400,000 så har i ikke gjort som i skulle. Så der tog jeg 217

dem ind også. Så der har jeg arbejdet med BCG også, så man kan sige det opdrag de fik, det 218

var at verificere det som jeg nu forsøgte at sige til min bestyrelse. Og så gik jeg til min 219

bestyrelse bagefter og lagde frem der, og det jeg lagde frem på det tidspunkt, der var visse 220

ændringer de kom med, absolut, bl.a. en omlægning af vores trafiksystemer. Og der er det 221

meget interessant at se på vurderingen af McKinsey og BCG. Og det er bare min oplevelse, 222

McKinsey er meget dygtige på omstruktureringer, effektivisering, og organisation. BCG også 223

det, men jeg tillægger lidt mere til BCG på strategiudvikling. Det synes jeg. Og de ligner jo 224

hinanden, og det er jo de samme modeller de kører efter og det er de samme uddannelser de 225

har.

226 227

INT: Er det det?

228 229

DAKOTA: Jaja. Det er det samme.

230 231