Center for Anvendt Datalogi
Historie:
Center for Anvendt Datalogi blev oprettet i 1985 som en videreførelse og udbygning af Indre By Terminalen, der var blevet oprettet i 1972 med det formål at stille centrale edb-faciliteter til rådighed for fakultetet, nu Det samfundsvidenskabelige og Det juridiske Fakultet. Indre By Terminalen fun-gerede som en fællesafdeling, men Center for An-vendt Datalogi er et selvstændigt institut, styrings-mæssigt placeret direkte under Det samfundsvi-denskabelig Fakultet, men dog fortsat med opga-ver oopga-ver for Det juridiske Fakultet.
Centrets VIP-stillinger oprettes med særlige til-knytninger til bestemte faggrupper, og det viden-skabelige personale ved centret skal således ud over at deltage i centrets almindelige virksomhed og udvikling, specielt varetage undervisnings- og udviklingsopgaver rettet mod de særligt tilknytte-de fagområtilknytte-der.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Center for Anvendt Datalogi må ses i sammenhæng med den udvikling, der karak-teriserer edb-anvendelsen inden for de samfunds-videnskabelige fag. Centret har til formål at tage initiativer, yde bidrag til og støtte udviklingen af fagintegreret og anvendt datalogi i forbindelse med undervisning og forskning inden for fagene.
Anvendelsen af edb som værktøj i forskellige fagli-ge sammenhænfagli-ge får derved en central placering, og det kan ofte være vanskeligt at adskille forsk-ning, udviklingsarbejde og den formidlende virk-somhed, der udøves i samarbejde med medarbej-dere fra fakulteternes øvrige institutter, eller i for-bindelse med deltagelse i udvalg og udredningsar-bejde. Væsentlige forskningsområder er metoder og teknikker vedrørende samfundsvidenskabeligt orienterede ekspertsystemer, fagorienterede pro-grampakker og datamatiske beslutningsstøttesy-stemer, herunder samspillet mellem databaser og databearbejdningsværktøjer. Centret har etableret en databaseserver af typen Oracle, for at under-søge client-server teknikkens anvendelse i sam-fundsvidenskabelig sammenhæng.
Anden virksomhed:
Centret vedligeholder et bredt udbud af program-mel til brug for undervisnings- og forskningsopga-ver. Til statistiske og operationsanalytiske opgaver
anvendes programsystemet SAS. Til økonometri-ske problemstillinger anvendes AREMOS, GAUSS og PC-GIVE. Som programmeringssprog anven-des bl.a. APL, FORTRAN, Visual Basic, PASCAL og EXCEL.
Centret driver desuden den centrale netværks-service for lokalnettet i Studiegårdsområdet. Cen-tret stiller efter aftale programmel til rådighed på centrale filservere. Nettet giver desuden adgang til fælles printere, og kommunikationsmulighed for den enkelte PC til omverdenen. Dette giver ad-gang til søgning på danske og udenlandske forsk-ningsbiblioteker, og for kommunikation via elek-tronisk post.
Centrets lokalnet er via forsknings- og uddan-nelsessektorens DENet tilsluttet en række interna-tionale net. Dette giver mulighed for kommunika-tion med brugere på andre universiteter og søg-ning på internationale informationsdatabaser.
Desuden er der mulighed for via gennemstilling at køre på fremmede datamater, som om man var lokalt til stede.
Centret har PC-rum med et betydeligt antal ar-bejdspladser.
Centret har i et auditorium etableret fremvis-ningsmuligheder, således at underviserne nemt kan demonstrere programmer for større undervis-ningshold.
Centret yder edb-mæssig rådgivning vedrøren-de et meget bredt spektrum af programmerings-sprog, styresystemer og programpakker. Desuden gives vejledning, rådgivning og praktisk hjælp i forbindelse med anskaffelse af edb-udstyr ved fa-kulteternes enkelte institutter og i forbindelse med anskaffelse og implementering af nye pro-gramprodukter.
Torben Warnich-Hansen Stab:
VIP:
Trabjerg, Jeppe: Lektor; Warnich-Hansen, Tor-ben: Lektor.
TAP:
Danscher, Morten: Systemkonsulent; Facius, Arne:
Systemkonsulent; Jensen, Poul H.: Systemkonsu-lent; Krogh, Peter: SystemkonsuSystemkonsu-lent; Lauritsen, Jesper Linnemann: Systemkonsulent; Nikolajsen, Thomas: Systemkonsulent; Wismann, Erik: Sy-stemkonsulent.
Antropologi
125
Det sundhedsvidenskabelige Fakultet
Dekanens beretning
På grund af det øgede antal studerende har den økonomiske tilvækst muliggjort en nyrekruttering og et generationsskifte gennem de sidste år. Den-ne udvikling er fortsat også i 1996 med opslag af 13 nye VIP og 20 nye TAP stillinger. Generations-skiftet og nyrekruttering af yngre forskere har haft en meget høj prioritet og har motiveret besparel-ser og standardforringelbesparel-ser andre steder på fakul-tetet. Udviklingen på længere sigt er mere usikker eftersom f.eks. finansieringen af Fællesområdet og bygningsdriften fremover er uafklaret. Året er i øvrigt blevet domineret af arbejdet med fakulte-tets og universitefakulte-tets satsningsområder, revisionen af den medicinske studieplan, arbejdet med nye sundhedsuddannelser og decentraliseringen af store dele af fællesområdet til fakulteterne.
Forskning og satsningsområderne:
Universitetets tre satsningsområder – Bioteknolo-gi, Miljø og Nord/Syd – kan genkendes også i Fa-kultetets prioriteringer, især på det bioteknologi-ske område. Her besattes i løbet af underåret et professorat i human genetik, med 2 tilknyttede ad-junktstillinger. Professorater i molekylær farmako-logi og fysiofarmako-logi er under besættelse. For næste år planlægges opslag i molekylær patologi og kombi-natoriel kemi. Endvidere er professorater i mil-jømedicin og international sundhed under besæt-telse. Fakultetet har således ved en prioritering af interne midler i høj grad bidraget til at udfylde Universitetets satsningsområder.
Som led i omstillingen til nuværende satsnings-områder har universitetets Patologisk-Aanatomi-ske Institut, Neuropatologisk Institut og Proteinla-boratoriet sammen dannet et nyt institut: Institut for Molekylær Patologi. Gennem den uddannel-ses- og forskningsmæssige udbygning og styrkelse af samfundsmedicinen er Instituttet for Almen Medicin, Biostatistik, Medicinsk Videnskabsteori og Social Medicin blevet omorganiseret, og fra 1.
januar 1997 er der oprettet Institut for Folkesund-hedsvidenskab. Professoraterne i miljømedicin og international sundhed vil blive knyttets til dette in-stitut. Herudover er ved dette institut opslået pro-fessorater i sundhedskommunikation, forebyggel-se, epidemiologi og medicinsk sociologi.
Den kliniske sektor
Fakultetet, Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og Københavns Amts Sygehusvæsen (KAS) samar-bejder i et Samordningsudvalg, der danner ram-men omkring et konstruktivt arbejde for at løse fælles problemer såvel på uddannelses- som på forskningsområdet. Ved slutningen af året har par-terne i enighed opsagt lokalaftalerne om den
klini-ske studenterundervisning med henblik på en genforhandling. Denne genforhandling er et snæ-vert forbundet med såvel meroptaget af lægestude-rende, som den kommende reviderede studieplan.
I løbet af året diskuteredes også opslag af 7 kliniske professorater, samt et antal tidsbegrænsede, fonds-finansierede professorater i den kliniske sektor.
Rigshospitalets økonomisk problemer er årets dårlige nyhed. Udgifterne til undervisning og forskning ligger langt under 10% af det totale budget. Ikke desto mindre vil ubalancen på syge-husområdet inden for behandling og pleje gøre det svært at beskytte undervisningen. Nedskærin-gen af forskninNedskærin-gen er ikke et isoleret »Rigshospi-tals-problem« – det bliver et nationalt anliggende.
De prægraduate studier, nye uddannelser, studenteroptag og kandidatproduktion
Der tegner sig i fremtiden et perspektiv med et be-tydeligt øget antal studerende ved Det sundhedsvi-denskabelige Fakultet. Det fremkommer ved et betydeligt meroptag ved det medicinske studium, et behersket meroptag på det odontologiske studi-um,samt etableringen af den nye Master of Public Health-uddannelse, der påbegyndes i 1996, samt en række planlagte uddannelser såsom en bache-lor/kandidatuddannelse inden for Folkesund-hedsvidenskab (gennemføres i samarbejde mel-lem flere fakulteter ved Københavns Universitet), en tværfaglig kanditatuddannelse i sundheds/hel-sefag for sygeplejersker, ergoterapeuter, fysiotera-peuter, og jordemødre, samt en et-årig masterud-dannelse i international sundhed. En gennem-gang af fakultetets fysiske rammer viser klart, at gennemførelsen af »folkesundhedsinitiativet«
med etablering af nye uddannelser og en tilsva-rende forskningsdækning kræver betydeligt flere lokaler end dem, der er til rådighed på Panum In-stituttet. Der er i den sammenhæng en stor inter-esse fra fakultetets side for, at Københavns Univer-sitet overtager Kommunehospitalets bygninger, når Hovedstadens Sygehusfællesselskab forlader disse. Beslutning om dette vil kunne ventes i 1997.
Arbejdet med den reviderede studieplan for det lægevidenskabelige studium er blevet videreført i løbet af året. Ved slutningen af året deltog fakulte-tets ledelse i et møde med Evalueringscentret som forberedelse for offentliggørelsen af rapporten om den lægevidenskabelige kandidatuddannelse i Danmark (rapporten offentliggjordes 28. Januar 1997). Kritikken og anbefalingerne svarede i høj grad til konklusionerne fra fakultetets »selvevalue-ringsrapport« og retningslinjerne i vores eget ar-bejde med en revideret studieplan.
I 1996 optoges 485 studenter til medicinstudiet, 75 til tandlægestudiet, 24 til Humanbiologistudiet og 28 til den nye Master of Public Health
uddan-Dekanens beretning
129
nelse. Åbningen af denne uddannelse markeredes ved en meget festlig indvielse i Universitetets fest-sal den 2. september 1996.
Fakultetet har i det forløbne år færdiguddannet 183 medicinske kandidater, 65 odontologiske kan-didater og 24 humanbiologiske kankan-didater.
Ph.D.- grader og doktorgrader
Ph.D.-uddannelsen har kvantitativt været en suc-ces med ca. 500 immatrikulerede studerende. Fi-nansieringen af Ph.D.-studiet med en studieafgift har voldt store problemer for de mange studeren-de, der ikke har opnået stipendier ved fakultetet – eller ved andre statslige stipendier – hvor giften er medfinansieret. De manglende studieaf-gifter har bidraget til studienævnets vanskelighe-der med at tilrettelægge et effektivt Ph.D.-studi-um. Det var derfor et væsentlig fremskridt da Ho-vedstadens Sygehusfællesskab og Københavns Amts Sygehusvæsen, samt Steno Diabetes Center i Samordningsudvalget besluttede at at betale den fulde studieafgift for Ph.D.-studerende for disse områder. De specielle problemer i relation til den kvantitativt meget omfattende medicinske Ph.D.-uddannelse har medført, at Undervisningsmini-steriet har anmodet Forskerakademiet sammen med de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter at gennemgå problemerne ved de sundhedsviden-skabelige Ph.D.-uddannelser for udgangen af 1997.
Det er i det forløbne år ved fakultetet tildelt 91 Ph.D.-grader samt 46 doktorgrader.
Fællesområdets decentralisering
Beslutningen ved Konsistoriemødet den. 18. de-cember 1996 om en delvis decentralisering af sto-re dele af drifsområdet – teknisk service, intern service og rengøring hører til de årets helt store begivenheder. Det skal erindres, at decentralise-ringsinitiativet i høj grad tog sit udgangspunkt i et kraftigt voksende forbrug i relation til en mindre
vækst i bevillingerne til Fællesområdet. Denne ubalance kan på sigt ikke løses efter ad hoc prin-cipper. Derfor besluttedes dels en række besparel-ser, dels en decentralisering af såvel opgaver som bevillinger – dog ikke med fuld økonomisk dækning. Fremover er det Fakulteternes ansvar enten at betale for det udækkede serviceniveau, eller at opnå rationaliseringer, eller acceptere et lavere serviceniveau. For vores fakultets vedkom-mende har vi foreløbig ønsket at beholde service-niveauet og dermed belaste vores budgetramme med ca. 6-7 mil kr./år. Ledelsesmæssigt betyder denne beslutning, at fakultetet fra den 1. april 1997 vil byde ca. 100 nye medarbejdere velkom-men til Fakultetet. På det tidspunkt vil decentrali-seringen af Fællesområde 3 nemlig træde i kraft.
Nærhedsprincippet vil forhåbentlig medføre, at disse opgaver kan løses mere effektivt!
Der er usikkerhed med hensyn til den langsigte-de finansiering af langsigte-de driftsomkostninger, som nu er udlagt på det enkelte fakultet. Eller mere præcist: Hvordan skal de øgede driftsomkostnin-ger klares, når det ny KUA, Bioteknologicenter og Kommunehospital bliver taget i brug?
Hans Hultborn
Besvarelse af universitetets prisspørgsmål
Elbrøn, Jette Maria: »Der ønskes på basis aflittera-turstudier eller egne eksperimentelle under-søgelser en analyse af strukturelle og funktio-nelle interaktioner mellem endotelceller, oplø-selige mediatorer og immunsystemets celler, med særligt henblik på vasculitis og andre for-mer for inflammation«, (Medicin C, Sølv).
Nielsen, Helga Lind: »Celle-celle og celle-ekstra-cellulær matrix /ECM) kontakter under nor-male og maligne tilstande«, (Medicin E, Guld).
Vainer, Ben: »Adhæsionsmolekyler ved de kroni-ske inflammatorikroni-ske tarmsygdomme«, (Medicin D, Guld).