• Ingen resultater fundet

Andre fokuseringskonstruktioner

In document studier danske (Sider 142-149)

(1) En sætning med emfatisk tryk på et led har samme semantik og funk-tion som en kløvning:

"I skal betale gildet

vi kommer til at fælde "birken

"her skete det

skal vi hente kla"veret?

jeg tror nu nok at hun tænkte på "dig

Emfatisk tryk markeres normalt ikke i skrift, og det er derfor et problem at lave entydige fokuseringer af denne art uden for det talte sprog.

(2) Pseudokløvning er betegnelsen for en konstruktion som hvad vi snart kom til at mærke, var kulden

Den består af en /zv-sætning af samme form som en indirekte spørgebisæt-ning + være (eller blive) + prædikativ. Dette kan kun være et nominalt led:

hvem der blev lettet, var kassereren hvem du bør spørge først, er Lassen

hvem han aldrig gav lov til at spille med, var Henrik hvem du altid kan stole på, er Jensen

hvad der generede en del i begyndelsen, var regnen hvad vi kan gøre, er at isolere loftet

hvad jeg egentlig ikke havde tænkt på, var omkostningerne

Pseudokløvningen adskiller sig fra den ægte kløvning i to henseender, bortset fra det syntaktiske:

(a) Den har en lav frekvens i sammenligning.

(b) Wv-sætningen er som bisætningen i den ægte kløvning præsuppone-ret, men prædikativet er ikke fokus.

Arbejdet skred rask fremad, men hvad der generede en del i begyndel-sen, var regnen.

Jf.

?Arbejdet skred rask fremad, men det var regnen der generede en del i begyndelsen.

Kun det sidste eksempel indebærer en eksklusionssætning med indholdet 'det var ikke x der generede en del i begyndelsen'.

Endelig fandt vi kopierne, og hvem der blev lettet, var kassereren.

Jf.

?Endelig fandt vi kopierne, og det var kassereren der blev lettet.

Sidste eksempel implicerer at der var nogen som ikke blev lettet.

Pseu-dokløvningen stiller således mindre strenge krav til konteksten end det-kløvningen og bør snarere regnes for en identitetsprædikation end for en kløvningsvariant. Og da identitetsprædikativer altid er nominaler, har vi her forklaringen på at »fokus« ikke kan være adverbielt:

*hvordan han åbnede døren, var med et bøjet søm

Dobbeltfokuseringer

(1) Reduplicerende kløvning

forekommer vistnok kun i spørgsmål. Som vist ovenfor har vi mulighed for kløvning i /zv-spørgsmål:

hvordan var det du gjorde det sidst?

Det ser ud til at talesproget kan fordoble denne kløvning:

hvordan var det det var du gjorde sidst?

hvem var det egentlig det var der ringede i formiddags?

hvor er det nu det er hun bor?

hvad er det det er sekretæren hedder?

Der er næppe nogen skarp semantisk eller pragmatisk forskel mellem spørgsmål som

hvordan er det så du vil have det gjort?

hvordan er det så det er du vil have det gjort?

men det dobbeltkløvede spørgsmål er nok lidt mere forsigtigt og forbe-holdent. Hvis én kløvning signalerer forsigtighed, markerer to kløvnin-ger, ikonisk, endnu mere forsigtighed.

(2) En i/er-kløvning kan indeholde en emfatisk fokusering, og den fore-kommer i to varianter.

(a) Er der emfatisk tryk på et led i et fokuseret hypotagme, indskrænkes fokus' omfang:

det er min bil der er punkteret (ikke min cykel) det er "min bil der en punkteret (ikke Hannes) det var Ole og Jens der var her (ikke Lars (og Peter)) det var Ole og "Jens der var her (ikke Ole og Lars)

(b) Falder det emfatiske tryk på et andet led end kløvningsfokus, har vi to dobbeltfokus:

det var Ole der lånte min "cykel (ikke Lars der lånte min skrivemaskine)

(3) Hierarkisk dobbeltkløvning Vi kan have

det er i år det er i Roskilde vi skal have møde men ikke

*det er i Roskilde det er i år vi skal have møde.

Det er ikke muligt her at argumentere udførligt for den kendsgerning at danske adverbialer optræder med forskellig rang, altså så at sige i en lag-deling. Men man kan fx påvise følgende rangordning:

4. årsag derfor 3. tid i pinsen 2. sted herovre

1. måde flittigt

Rangordning afspejles i topologien, idet adverbialerne med lavest rang står nærmest ved verbalet, foran eller efter dette:

4 3 2 1 verbal 12 3 4

Hvad der jo også passer godt med en intuitiv forestilling om adverbialer-nes semantiske rækkevidde (scope).14

Mht. dobbeltkløvningen gælder der den regel at adverbialet med den højeste rang skal være fokuseret i den ydre kløvning, det ranglavere, og de almindelige sætningsled, i den indre:

det er derfor det er i år vi fejrer Sprognævnet

*det er i år det er derfor vi fejrer Sprognævnet det var i pinsen det var herovre han arbejdede

*det var herovre det var i pinsen han arbejdede

det er fordi han er russer at det er vodka han foretrækker

*det er vodka det er fordi han er russer at han foretrækker

De ranglaveste adverbialer, mådesadverbialerne, er altid fokus15, og en kløvningsfokusering kan kun tolkes meningsfuldt som metasproglig:

det var flittigt han arbejdede

betyder således 'det var ordel flittig jeg brugte til at karakterisere hans ar-bejdsindsats, ikke sjusket'.

Litteratur

Allan, Robin, Philip Holmes, Tom Lundskær-Nielsen: Danish. A Comprehensive Gratnmar (London 1995).

Byskov, Jens (1910): Dansk Sproglære.

Davidsen-Nielsen, Niels (1993): Discourse Particles in Danish (PEO, Odense Universitet 1993).

Hansen, Erik (1970): Sætningsskema og verbalskemacr (i: Nydanske Studier 2 (1970)).

Hansen, Erik (1974): Bestemt og ubestemt sætning (i: Nydanske Studier 7 (1974)).

Hansen, Erik (1983): Det pleonastiske at (i: Danske Studier 1983).

Hansen, Aage (1933): Sætningen og dens led i moderne dansk.

Lundeby, Einar (1994): Om »utbrytningen«, dens opphav og innhold (i: Norsk og nordisk. Festskrift på 80-årsdagen 3.10.1994, Oslo 1994).

Lyons, John (1977): Semantics 1-11 (Cambridge 1977).

Nølke, Henning (1984): Clefting in Danish? (i: Nydanske Studier 14 (1984)).

Rehling, Erik (1932): Det danske sprog (3. opl. 1965).

Togeby, Ole (1993): Praxt. Pragmatisk tekstteori I-II.

Vikner, Carl (1973): Quelques réflexions sur les phrases clivées en franeais mo-derne (i: Actes du 5iemc Congres des romanistes scandinaves (Turku 1973)).

Wiwel. H.G. (1901): Synspunkter for dansk sproglære.

Noter

1. Jeg takker Lars Heltoft for at have gennemdrøftet manuskriptet med mig og givet mig mange gode ideer til forbedringer.

2. Fokus med genitivisk funktion i bisætningen synes at være sjældent og måske i virkeligheden fremmed for spontant tale- og skriftsprog:

var det din onkel hvis bog blev anmeldt i Politiken i går?

Tilsvarende gælder verbalt fokus:

det er rejst han er

det må være spist østers hun har det var at betale de nægtede var det (at) slå græs du gjorde?

3. Reglen om bisætningens indledning som den er fremstillet her, går på natur-ligt talesprog. I skriftsprog er der imidlertid en vis tilbøjelig til at tolke bisæt-ningen som en relativsætning, hvilket indebærer at vi kan finde den indledt med som:

det er Peter som skal til eksamen i går

Et eksempel på konstruktion af kløvning med rclativsætningsformede og an-tiintuitivc bisætninger finder man i Allan 1995 p. 523-24. Kløvningen har netop ingen relativsætning, og derfor kan der skelnes mellem kløvning:

udet er den taske hun har mistet og relativkonstruktioncn

'det er den taske, som hun har mistet

4. Kort kløvningsbisætning med at synes at opfattes som et lavsocialt træk, jf.

EHansen 1983.

5. Et eksempel som

det er ingen der har været her

kan opfattes som en metasproglig kløvning med betydningen 'det var ordet ingen jeg brugte i forbindelse med har været her . Tages ingen materialiter, kan det optræde i et normalt diskursunivers overfor andre ord. Tilsvarende metasproglige kløvninger er

det var mig jeg slog det var flint han for i

det er forsigtigt du skal åbne låget

6. Da formelt der og her kan alteniere, er disse størrelser egentlig ikke helt fa-ste.

7. Et ikke obligatorisk sig fokuseres i formen sig selv, som er den normale trykstærke form af sig:

han skød sig i foden

det var sig selv han skød i foden

8. Neustiske verber, eller rettere, verber i neustisk funktion er fx formode, me-ne, synes, tro, vente, vide, se, høre.

9. Tænkte man sig en negeret kløvning med fokuseret desværre:

det var ikke desværre han fældede træet

ville konstruktionen præsupponere han fældede træet. Den tilsvarende ikke-negerede kløvning

det var desværre han fældede træet har eksklusionssætningen

han fældede heldigvis ikke træet

som direkte modsiger kløvningen; begge kan ikke være sande.

10. Se EHansen 1974, specielt p. 141 ff.

11. Se fx Lyons 2 1977 p. 758 og Togeby 1993 p. 496.

12. Diskurspartiklen nu signalerer i et spørgsmål at den talende erkender at hans viden er utilstrækkelig. Partiklen er derfor langt mere naturlig i et kløvet hv-spørgsmål end i et ukløvet, idet det kløvede jo direkte hentyder til glemt vi-den:

?hvornår kommer du nu til Kbh.?

hvornår er det nu du kommer til Kbh.?

Se Davidsen-Nielsen 1993 p. 11.

13. Forskellen mellem

hvordan opfører han sig?

hvordan er det han opfører sig?/!

er helt speciel, idet den kløvede sætning ikke nødvendigvis er et spørgsmål, men kan være et udråb med betydningen 'hans opførsel er forkastelig'.

14. Se EHansen 1970 p. 129-30.

15. Togeby 1993 p. 446.

To Holbergiana

I Holberg og Shakespeare

F.J. Billeskov Jansen mener, at denne sætning i ep. 190, 'Mand kand sige, at fra Plauti Alder indtil Moliere, som giør en Tiid af 2000 Aar, intet anseeligt Skue-spill, som bekiendt er, haver kommet for Lyset', er 'et talende Bevis paa H's Ukendskab til Shakespeare!'1 Jeg er ikke så sikker. Et kendskab til Shakespeare måtte vel i givet fald stamme fra Holbergs ophold i Fngland i 1706-1708, og epistlen udkom i 1750, over 40 år senere, og Holberg har i mellemtiden næppe haft anledning til at læse eller høre om Shakespeare. Det der for ham er 'kome-die' er den type der repræsenteres af den nye antike komedie i Athen og Rom og de italienske, franske og originale danske komedier, navnlig de sidste. Det er ik-ke forik-kert, at der indenfor denne 'klassisik-ke europæisik-ke' komedie ikik-ke er frem-kommet anselige skuespil i det angivne tidsrum, selvom han gerne kunde have skevet Terents i stedet for Plautus. Shakespeare hører ikke hjemme i denne ræk-ke, uanset hvor højt vi andre måtte vurdere ham.

Viljam Olsvig oversætter i Holberg og England (Kria. 1913), 202-203, et læn-gere uddrag af digteren, dramatikeren, skuespilleren og teaterdirektøren Colley Cibber's selvbiografi, An Apology for the Life ofColley Cibber (1740)2. Cibber skriver her om de forestillinger han og hans teater, The Theatre Royal in Drury Lane, spillede i Oxford i anledning af Universitetets årsfest, 'the Aet'. Han skri-ver (cit. efter Fone's udg., 254-255):

But my chief Reason for bringing the Reader to Oxford, was to shew the diffe-rent Taste of Plays there, from that which prevail'd at London. A great deal of that false, flashy Wit, and forc'd Humour, which had been the Delight of our Metropolitan Multitude, was only rated there at its bare, intrinsick Value;

Applause was not to be purchas'd there, but by the true Sterling, the Sal Atii-cum of a Genius; unless where the Skill of the Actor pass'd it upon them, with some extraordinary Strokes of Nature. Shakespear, and Johnson had, there, a sort of classical Authority; for whose masterly Scenes they seem'd to have as implicit a Reverence, as formerly, for the Ethicks of Aristotle.

Ganskevisst, Olsvig har ikke kunnet finde 'oplysninger om forestillinger i Oxford i tiden 1706-8'. Han har tværtimod hos Thomas Hearne - underbibliote-kar ved the Bodleyan Library, som Holberg (sandsynligvis) også har været i kon-takt med - fundet breve fra 1707, hvoraf det fremgår, at Viccchancellor i dette år forbød skuespil'. Det skulde dog være mærkeligt, om ikke Holberg havde hørt om diskussionen for og imod teater, og om Shakespeare, der nød klassisk autoritet hos Oxonianerne sammen med Ben Jonson, som Holberg jo godt senere -kendte. Et andet brevcitat hos Olsvig viser at der var opposition imod skuespil i

byen, vel i kirkelige kredse som hér i landet: 'We are very much pleased in town with the vice-chancellor's resolution in not suffering the players to have an op-portunity to corrupt the youth of the university'.

Når Holberg i 'Don Ranudo' overtager en række spanskklingende personnav-ne fra John Dryden's bearbejdelse af 'The Tempest'4, har han antagelig også læst Shakespeare's navn, omikke på titelbladet (der er intet forfatternavn på 1. udg.s titelblad5), så dog i Dryden's forord, hvor den oprindelige digter er nævnt sex gange). Skyldes den ukorrekte datering af Dryden i 'Ny-Aars Prologus' - 'Med en Elisabeth en Dryden spirer op' -, at han forvexler 'Stormen's to digtere? Chr.

Bruun tager det ganskevisst som et tegn på at linjen skyldes en mindre vidende person end Holberg6.

Det vigtigste spørgsmål der har beskæftiget literaturhistorikere er naturligvis:

er der nogen forbindelse mellem 'The Taming of the Shrew' (på dansk som oftest 'Trold kan tæmmes') og 'Jeppe paa Bierget"? Shakespeare's komedie er som man veed forsynet med en 'induction', hvor Christopher Sly, a tinker, kedelflik-ker, har en oplevelse der meget ligner Jeppes på baron Nilus' herregård; selve komedien om Petruchio og Katharina opføres til Sly's forlystelse hos en Mord'.

Hertil kan meddeles et visst ellers ikke på dansk påagtet forhold. Det ændrer gan-skevisst ikke på den gamle dom, at der er ingen forbindelse, men fjerner mulig-heden for en sidste lille tvivl.

O.J. Campbell lægger i The Comedies of Holberg (Cambridge, Mass. 1914), hvor han gerne vil bevise en sammenhæng, vægt på det faktum at Holberg under sit ophold i London i 1706 kunde have set 'The Taming of the Shrew' opført to gange (s. 250). Det er ikke rigtigt. To nyere lister over repertoiret i London7 angi-ver samstemmende, at man kender fire opførelser af 'The Taming of a Shrew or Sawny the Scot' under Holbergs ophold i England: d. 4. juli, 5. august og 15. ok-tober 1707 på the Queen's Theatre Haymarket og d. 19. juni 1708 på Drury Lane.

Selvom Holberg skulde have været i London på ét af disse tidspunkter (og Olsvig mener at han nok 'under sit aarelange ophold i Oxford har gjort sig en tur til ho-vedstaden oftere end den ene gang han omtaler i juli 1706'8), havde det ikke hjul-pet Campbell. Det var ikke Shakespeare's komedie man spillede, men en bear-bejdelse fra 1667 af skuespilleren John Lacy, der selv havde rollen som Sawny, Gruinio hos Shakespeare, der var blevet en hovedperson. Den havde sceneheld og spilledes i London til 1736. Men Lacy havde udeladt the induction, så Hol-berg kan umuligt have set den spillet. 'The Taming of the Shrew' blev først gen-optaget i det 19. århundredet

Det er på en måde mere interessant, at the induction blev bearbejdet til selv-stændige stykker. Det gjorde Charles Johnson og Christopher Bullock samtidig i

1716, begge under samme titel, 'The Cobler of Preston'. Johnson begyndte, men Bullock skyndte sig og havde premiere først, d. 24. januar 1716 på Lincoln's Inn Fields, medens Johnson kom med sin d. 3. februar på Drury Lane. Avery kalder det 'cutthroat competition'10. Begge er ret korte, og ingen af dem har nogen lig-hed med 'Jeppe'.

Når endelig Holberg aldrig nævner Shakespeare, kunde det også skyldes, at han - forudsat han havde kendt noget af hans stykker - ikke fandt dem anseelige.

I 'Betænkning over Historier' i Dannemarks Riges Historie III" nævner han, at de skønsomste folk kan have en særdeles egen smag, 'saasom de Engelske udi

uordentlige og forvirrede Skuespill'. Det samme siger Rosenstand-Goiske i me-sterens ånd mere udførligt om Shakespeare i sine Kritiske Efterretninger.

Shakespeare, hvor stort et Gcnie han for Resten er, saa streng han er i sin Handlings Eenhed, saa original han er i sine Characterers Anlæg, Tegning og Skattering, saa mangfoldig i sine Contraster, og saa megen Interesse han har i Situation og Plan: saa meget er han paa den anden Side uregelmæssig, og hans meget gode og ofte uforlignelige Dialog indhyllet i saa mange Fadaiser, Grov-heder og Ordspil, at han aldrig kan sættes i Ligning med Corneille eller Vol-taire, eller hans Stykker ansces for ægte Mesterstykker, uden maaskee af den Nation han skrev for1-.

Den der vil have syn for sagn, kan sammenholde Chorus's berømte prolog til Shakespeare's 'Henry the Fifth' med epilogen til 'Ulysses von Ithacia'. Man skulde næsten tro, at den sidste var provokeret af den første.

In document studier danske (Sider 142-149)