35
bør, som respondent 1 fremfører, agere ’passagerer på bådet’, fremfor at være styrende i forhold til processen omkring projektidé og problemformulering.
Hvad angår det at forholde sig til samskabelsesteorien om involvere alle deltagere allerede fra starten af en proces, og så vidt muligt i alle de efterfølgende faser – udvikling og implementering, så er der enighed i forhold til dette blandt størstedelen af respondenterne, så længe processen starter med en konkret anledning, og der er fælles interesser og ejerskab tilstede, jf. samskabelsesteorien repræsenteret ved Sørensen & Torfing, 2018 (optimalt at involvere alle projektdeltagere fra starten).
På samme vis fremføres det, at der kun er tale om fuld samskabelse, når alle involverede parter bidrager sub-stantielt (Tortzen, 2019, s. 27).
Dog fremføres det af én respondent, at det kan blive både tungt og kunstigt at involvere alle projektdeltagere i alle projektfaser, inkl. dem med perifer tilknytning. Dette synspunkt må siges ikke at stemme overens med samskabelsesteorien repræsenteret ved Sørensen & Torfing, men at være i strid med den. Ifølge Sørensen &
Torfing handler alle aktører sammen og samtidigt, idet de samarbejder med hinanden om at beskrive og defi-nere problemer og udfordringer så præcist som muligt, for derefter at finde nye og bedre løsninger med større effekt end de gamle (Sørensen & Torfing, 2018, s.37-38).
I forhold til at have oplevet at være blevet tidligt og rigtigt involveret i ansøgningsprocesser, f.eks. i relation til definitionen af problemformuleringen, så har størstedelen af respondenterne oplevet, at de ikke blev involve-ret direkte i det forberedende arbejde, og derudover har de oplevet, at Fondskontoinvolve-ret spurgte de fagprofes-sionelle, om de ville indgå i en EU-projektmulighed, hvor man efterfølgende skulle tage stilling til, hvad projek-tet mere konkret skulle handle om – ’den anden vej rundt’, som én af respondenterne udtrykker det. Herudaf kan det konstateres, at Fondskontoret ikke har været tilstrækkelig involverende, og jf. teorien ikke tilstrækkelig samskabende.
Hvad angår tidlig og rigtig involvering i et fremadrettet perspektiv, så er der konsensus blandt respondenterne i forhold til, at de ser dem selv i rollen som dem, der kommer med en færdig problemformulering eller projek-tidé, fremfor at det er Fondskontoret, der er styrende i denne retning. Dette peger i retning af, at den form for samskabelse, som de fagprofessionelle abonnerer på, er styret samskabelse, som er karakteriseret ved, at samskabelseselementet er tilstede, men fylder lidt (Ulrich, 2008, s. 73). De offentlig ansatte spiller en central rolle, idet de har en ambition om at styre samskabelsesprocessen, hvor fagprofessionalitet og myndigheds-udøvelse er i fokus. De offentligt ansatte får legalitet ved at handle ud fra retsligt eller politisk beslutnings-grundlag. Det legale udgangspunkt suppleres typisk med legitimitet, da arbejdet er funderet i det fagprofessi-onelle perspektiv, hvor fagprofessifagprofessi-onelle spiller en afgørende rolle i definitionen af, hvordan relationen
36
mellem borgere og dem skal foregå (Ulrich, 2018, s.73). Hvis vi overfører dette til respondenternes svar på spørgsmål 1, så svarer det i dette tilfælde overens med, at Fondskontoret agerer borger, og de adspurgte respondenter er lig med de offentlig ansatte/fagprofessionelle.
På supplerende vis er forskningen inde på, at de fagprofessionelles ’gør-det-selv-kultur’ dominerer idéfasen, og at deltagelse fra andre aktørers side, hvis det står til de fagprofessionelle, typisk først sker i de efterfølgende faser og for det meste først i implementeringsfasen. Det er således en udfordring for de fagprofessionelle at afgive kontrollen, hvilket kan forklares ud fra, at de fagprofessionelle medarbejdere mangler tiltro i forhold til andre aktørers evner og vilje (Agger & Tortzen, 2015, s. 17).
SPØRGSMÅL 2
Har du f.eks. været med til at sætte rammerne (sætte mål, aftale aktører, afgrænse projektet) og bestemme indholdet i forbindelse med ansøgningen/projektet, som vi har samarbejdet omkring? (Angiv gerne eksempler)
OPSAMLING PÅ INFORMANDERNES SVAR
Hvad angår muligheden at påvirke det indholdsmæssige i en ansøgning/projekt, herunder at være med til at sætte mål, aftale aktører, afgrænse projektet, så oplevede de respondenter, som var involveret i en ansøg-ning/projekt, og som udgør 2/3 af respondenterne, at de trods forsøg ikke kom igennem med deres input i forhold til at påvirke det indholdsmæssige i ansøgningen/projektet. Dette handlede for deres vedkommende i høj grad om at få primærkommunerne involveret, hvilket de ikke lykkedes med, og hvorfor de endte med at trække sig fra ansøgningsarbejdet. Respondenterne oplevede ikke, at dette nødvendigvis havde noget med Fondskontoret at gøre, men at dette skyldtes et større projekt-setup med mange eksterne aktører og megen proces.
Dette spiller ind i det, som forskningen kalder framing og det at rammesætte den arena, som samarbejdet skal foregå inden for, herunder fastsættelse af mål, udspecificering af vilkår m.m. (Tortzen, 2019, s. 72), som hører ind under metastyring, der handler om at sikre en balance mellem demokrati/ansvarlighed og effektivitet.
Hertil er der knyttet diverse faldgruber. Metastyringen af samskabelse kan gå hen og blive enten for stram eller for løs, så som f.eks. at undersøge, om der er enighed om målene, og om alle involverede parter stadig finder målene relevante (Tortzen, 2019, s. 73).
37
Der er noget her, der gør sig gældende omkring de roller, man påtager sig i samskabelse. Der er forskning, der peger på, at samskabelse rykker ved billedet af, hvilken rolle, de forskellige målgrupper skal udfylde, hvilket delvist kan forklare det ovenstående (Agger & Tortzen, 2015, s. 21). Det viser sig i praksis, at de traditionelle roller ofte vil vinde over de nye midlertidige roller i samskabelsesprocesser, når der skal tages beslutninger, og processen ikke længere er i sin startfase (Tortzen, 2019, s. 84). I den traditionelle rolleforståelse kan samska-bende processer opleves som værende risikable, fordi de kan indebære tab af kontrol og styring (Tortzen, 2019, s. 84).
SPØRGSMÅL 3
Har du haft oplevelsen af, at vi har ’produceret’ ansøgningen/projektet sammen jf. samskabelsesteorien? (An-giv gerne eksempler)
OPSAMLING PÅ INFORMANDERNES SVAR
Hvad angår spørgsmålet om at have oplevet at producere ansøgningen sammen, så er der delte oplevelser og erfaringer blandt de tre respondenter, som Fondskontoret har samarbejdet med et ansøgnings-/projektforløb omkring, på trods af, at to af de tre respondenter var involveret i selvsamme ansøgning/projekt. Den tredje respondent har selv produceret sin egen projektidé uden om Fondskontoret, og har ikke samarbejdet med Fondskontoret i et længerevarende projektforløb, men har positive erfaringer med Fondskontoret i forhold til at finde funding til egen projektidé. Den fjerde respondent har i høj grad oplevet at have produceret ansøg-ningen sammen med Fondskontoret. Det kan herudaf udledes, at der kun delvist har fundet ’co-production’
sted, som kendetegner en proces, man er fælles om og samarbejder om. Der har derfor kun i nogen grad foregået samskabelse, idet der ifølge teorien kun er tale om fuld samskabelse, når både ansvaret for at designe og planlægge en given service og ansvaret for at levere den i deles i fællesskab af borgere/brugere og offentligt ansatte (Agger & Tortzen, 2015, s. 16).
SPØRGSMÅL 4
På hvilken måde har du haft indflydelse på projektets design, udvikling og udformning? (Angiv gerne eksempler)
OPSAMLING PÅ INFORMANDERNES SVAR
Hvad angår svaret på spørgsmålet om at få indflydelse på projektets design og udvikling, så er den mest udtalte erfaring, at de respondenter, der var involveret i et ansøgnings-/projektforløb hverken havde mulighed for at
38
få indflydelse, eller gjorde deres indflydelse gældende, hvilket skyldtes manglende personligt kendskab, et komplekst projekt-setup og manglende ressourcer og prioriteringer fra ledelsens side. Respondent 1 og re-spondent 2 er enige om, at de hverken tog eller fik indflydelse på projektets udvikling. Mulige årsager til den manglende indflydelse ifølge respondent 1 og 2 er, at det blev for komplekst, der manglede personligt kend-skab i forhold til projektet, og manglende ressourcer og prioritering fra deres ledelses side. Respondent 4 hav- de i modsætning til respondent 1 og 2 mulighed for at få og tage rigelig med indflydelse, men påpeger, at idéen burde have været der fra starten af, i stedet for at samarbejdet skulle skabe idéen. Respondent 3’s svar falder uden for grundet en færdig projektidé, der ikke blev videreudviklet. Jf. Sørensens & Torfings syv sam-skabelsestrin i forhold til at opnå ideel samskabelse, så kan svaret på dette spørgsmål henføres til det femte trin, som udtryk for, at dette femte trin ikke er opfyldt: ”Det femte trin, er når offentlige og private aktører autoriseres til at samskabe strategier og løsninger gennem et ligeværdigt samarbejde, der bygger på tillid og respekt for hinanden og hinandens bidrag”.
SPØRGSMÅL 5
På en skala fra 1-10, hvordan synes du så, at du er blevet hørt i forhold til dine synspunkter og ytringer til ansøgningen/projektet? (Angiv gerne eksempler)
OPSAMLING PÅ INFORMANDERNES SVAR
Hvad angår svaret på spørgsmålet om at have oplevet at blive hørt, så er oplevelsen for ¾ dele af responden-ternes vedkommende middelmådig, idet 3 ud af 4 har valgt det midterste tal på skalaen. Kun én respondent føler sig hørt af Fondskontoret i højeste grad, med et valg af 9,5 ud af 10 mulige.
Mulige årsager ifølge respondenterne er, at de ikke kom til orde grundet et stort projekt-setup, hvor alle projektdeltagere hver især havde deres egen dagsorden og tilgang til ansøgningen/projektet.
Hvis dette sammenholdes med Sørensens & Torfings teori om metastyring, som er påkrævet for at opnå en optimal effektiv styring i forhold til netværksstyring, hvoraf de to første er off’, og de to sidste er ’hands-on’, så er hands-on-statementet om ”Deltagelse i netværket, herunder aktiv part, der understøtter og opbyg-ger tillid mellem deltaopbyg-gerne og faciliterer dialoopbyg-ger, så alle kan blive hørt”, så kan det ifølge 2 af respondenterne muligvis skyldes, at der har været tale om et stort projekt-setup. Dette kan eventuelt forklare den middelmå-dige score i forhold til oplevelsen af ikke at være kommet til orde.
39
Hvis vi i den forbindelse inddrager Fogsgaards & de Jonghs forståelse af samskabelse som begreb, så ejes problemstillinger i fællesskab af alle aktører, og i samskabelse er der inkluderet en bevidsthed om gensidig afhængighed blandt aktører (Fogsgaards & de Jongh, 2018). Heri ligger således eksplicit, at det skal være muligt at komme til orde og at blive hørt.
SPØRGSMÅL 6
I samarbejdet mellem Fondskontoret og jer fagprofessionelle, bestræber Fondskontoret sig på at være facilite-rende - ikke at være styfacilite-rende, men at være guidende og understøttende og være placeret ’på kanten af pro-jektgruppen’, hvor vi giver plads til projektgruppedeltagerne? Har du haft denne oplevelse af Fondskontoret?
Synes du, at Fondskontoret er tilstrækkelig god til det? (Angiv gerne eksempler)
OPSAMLING PÅ INFORMANDERNES SVAR
Hvad angår svar på spørgsmålet om, hvor vidt Fondskontoret ifølge respondenterne skal agere facilitator og er tilstrækkelig god til det, så er der overvejende enighed blandt respondenterne om, at Fondskontoret skal påtage sig rollen som facilitator, dog mener én respondent, at dette kun skal foregå i relation til det rent an-søgnings- og fondstekniske. Men der er en oplevelse af, at Fondskontoret ikke i tilstrækkelig grad har efterlevet denne rolle, idet kun én af de fire respondenter mener, at Fondskontoret har efterlevet dette. En af respon-denterne er decideret uenig i, at det er en rolle, som Fondskontoret skal påtage sig, og giver samtidig udtryk, at Fondskontoret bedre kan styre og designe sin indsats meget mere præcist i forhold til at stille sig ud på kanten og facilitere de strømme, der kommer forbi, ved at blive klog på de områder, som Fondskontoret skal finde funding til.
Ifølge Fogsgaard og de Jongh står som man procesleder af samskabelsesprojekter bedst på kanten af gruppen og hjælper på den måde gruppen med at løse sin opgave bedst muligt (Fogsgaard & de Jongh, 2018, s. 363).
Fogsgaard & de Jongh definerer procesledelse som en indholdsneutral form for ledelse og skelner mellem facilitator og ændringsagent, hvor facilitatoren er den, der tilrettelægger, understøtter og guider en proces.
Man kan derfor udlede herud fra, at der på dette punkt ikke er overensstemmelse mellem teorien og praksis, idet kun halvdelen af de adspurgte fagprofessionelle mener, at Fondskontoret skal agere faciliterende i forhold til selve processen, og kun én af de fagprofessionelle har oplevet, at Fondskontoret har været tilstrækkelig faciliterende i forhold til processen.
40
SPØRGSMÅL 7
I Fondskontoret opfatter vi vores rolle i forhold til samskabelse som dem, der overordnet sætter rammen for ansøgningsprocessen (f.eks. i form af tids-og handleplaner, milepæle). Er du enig i det? Synes du, at Fondskon-toret har været god nok til at gøre det? (Angiv gerne eksempler)
OPSAMLING PÅ INFORMANDERNES SVAR
Hvad angår svaret på spørgsmålet om, hvor vidt det er Fondskontorets rolle at være rammesættende, og om Fondskontoret har været god nok til at påtage sig dette, er der overvejende enighed om, at det er Fondskon-torets opgave at påtage sig denne rolle. Dog påpeger én af respondenterne, at det rammesættende ifølge ham kun skal foregå i forhold til konkret at søge eksterne midler. Der er delvist enighed om en oplevelse af, at Fondskontoret har ageret rammesættende. Dog har én af respondenterne haft en oplevelse af, at Fondskon-toret ikke har ageret rammesættende, hvilket ifølge respondenten kan skyldes FondskonFondskon-torets manglende indflydelse på ansøgningsprocessen. Ifølge Sørensen & Torfing, som opererer med metastyring, henholdsvis hands-off og hands-on, så er det at være rammesættende én af de fire hands-off/hands-on styringer, der skal være tilstede for at kunne tale om at have en effektiv styring af en gruppe/netværk i forbindelse med sam-skabelse (Tortzen, 2019, s. 72). Det at være rammesættende er en hands-off styring, der foregår på afstand, og som bl.a. består i at fastsætte mål og at udspecificere betingelser (Fogsgaard & de Jongh, 2018, s. 183).
Der er på dette punkt overensstemmelse mellem teori og praksis forstået på den måde, at der er overvejende enighed om, at det rammesættende element skal finde sted, med en accept fra de fagprofessionelle om, at denne form for metastyring finder sted fra Fondskontorets side.
SPØRGSMÅL 8
Hvad tror du, at Fondskontorets motivation er? Er vi blot interesserede i vores egen målopfyldelse? Kommuni-kerer vi vores egne interesser tydeligt nok - skal jf. samskabelsesteorien være klar over og kommunikere tyde-ligt, om man f.eks. er eneejer eller medejer af ansøgningen/projektet? (Angiv gerne eksempler)
OPSAMLING PÅ INFORMANDERNES SVAR
Hvad angår svaret på spørgsmålet om Fondskontorets målopfyldelse, så er der enighed fra respondenternes side om en oplevelse af, at Fondskontoret først og fremmest har tænkt i økonomisk hjemtag og ivrighed. Halv-delen af respondenterne mener samtidig, at Fondskontoret har tænkt i forhold til, hvad der giver mening og kan gavne positivt i den sjællandske geografi. I forhold til denne oplevelse fra de fagprofessionelles side om økonomisk hjemtag og ivrighed, så kan dette overføres til effektivitets-samskabelse i teorien, hvor det er netop
41
er kortsigtede resultater – outputs, der er fokus på og målet. I modsætning hertil er demokratisk/empower-ment-samskabelse, hvor udbyttet og værdiskabelsen har en bredere tilgang end effektivitets-samskabelse, fra brugerperspektivet til mere langsigtede resultater – outcomes, så som øget livskvalitet. Den ene respondent svarede i retning af, at Fondskontorets motivation kunne være på linje med, hvad der ligger i demokratisk/em-powerment-samskabelse.
Samtidig er der ’stiltiende’ konsensus om en oplevelse fra de fagprofessionelles side af, at Fondskontoret ikke var været tilstrækkelig tydelig i sin kommunikation. Som Fogsgaard og de Jongh er inde på, så er det vigtigt at kommunikere, hvad ens interesser er, om man f.eks. er ændringsagent – eneejer eller medejer af opgaven, eller om man udelukkende er facilitator, der hjælper med at planlægge og guide en proces (Fogsgaard og de Jongh, Ledelse af samskabelse, 2018, s. 366).