• Ingen resultater fundet

Block X+2

12 Analyse af interview med Nordea

84

85 Det udførte interview er struktureret efter ovenstående opbygning. Indledningsvist

præsenterer respondenten sin baggrund og nuværende tilknytning, som danner grundlaget for deres rolle som ekspert inden for det emnefelt, som interviewet omhandler.

Herefter gennemgås forfatterskabets definition af kryptovaluta samt hovedtrækkene i forfatterskabets analyse af nuværende praksis for indregning og måling af kryptovaluta samt, hvilke konsekvenser dette har for årsregnskabet, herunder nøgletal. Der er i denne sekvens opfordret til, at respondenten bryder ind med spørgsmål, hvis relevant. Herefter opfordres respondenten til at redegøre for sit og bankens synspunkt vedrørende de i interviewguiden fremsatte områder 2-4.

Afslutningsvis drøftes respondentens syn på kryptovaluta i fremtiden, og hvordan dette vil påvirke bankens syn på og politik omkring kryptovaluta generelt men også i forbindelse med en långivnings- og kreditvurderingssituation.

12.2 Resultat af interviewundersøgelse

12.2.1 TRIN 1: Præsentation

Respondenten er bankrådgiver, Christian Mørk. Han har været ansat i Nordea i 8 år. Hans uddannelsesmæssige baggrund består af finansøkonom uddannelsen samt en HD i investering og finansiering. Derudover har han gennemført Nordeas interne akademiuddannelse i finansiel rådgivning.

12.2.2 TRIN 2: Bankens vurdering og politik omkring kryptovaluta

Kryptovaluta blev af bankfolk betragtet som det nye sort. Der var en mærkbar hype omkring fænomenet, hvilket efter Christians vurdering var medvirkende til, at mange bankfolk i begyndelsen af opblomstringen i løbet af 2016 og 2017 købte kryptovaluta. Især Bitcoin var populært blandt bankfolkene. I takt med den store udvikling i værdi og antal af handlende kom kryptovaluta også på den politiske dagsorden og i mediernes søgelys. Som resultat heraf endte det også på dagsordenen for ledelsen i Nordea, der valgte at forbyde al handel og rådgivning med kryptovaluta for bankens ansatte. Det var særligt det forhold, at man ikke havde nok kendskab til, hvad det egentlig var for en størrelse og de risici og potentielle konsekvenser, der var forbundet hermed, der blev lagt vægt på fra bankens ledelse, da de annoncerede dette for medarbejderne. Nordeas politik er fortsat, at banken ikke handler med, rådgiver om eller opbevarer kryptovaluta. De vil ganske enkelt ikke have noget med det at gøre. Banken anser ikke kryptovaluta som penge på lige fod med øvrige valutaer.

Christian fremhæver, at den manglende politiske accept af kryptovaluta samt den

manglende anerkendelse fra centralbanker gør, at man ikke kan betragte det som penge.

86 12.2.3 TRIN 3: Værdiansættelse og sikkerhedsstillelse i kryptovaluta

Når en virksomhed retter henvendelse til en bank med henblik på at få et lån, foretager banken en vurdering af virksomhedens økonomiske situation. Hvis det er en eksisterende kunde, tager banken udgangspunkt i de informationer, de har til rådighed via deres egne systemer og registreringer. For virksomheder vil processen altid omfatte, at banken indhenter de seneste 2-3 års årsregnskaber, som bruges til analyse af virksomhedens fremtidige tilbagebetalingsevne. I forbindelse med regnskabsanalysen foretages også en vurdering af, hvilke aktiver, der vil være brugbare som sikkerhedsstillelse, såfremt dette måtte blive relevant. Såfremt banken vurderer det nødvendigt at få sikkerhed for lånet, vil de indhente dokumentation for virksomhedens ejerskab af det pågældende aktiv, da dette er en forudsætning for, at aktivet kan anvendes som sikkerhedsstillelse. Når der stilles

sikkerhed for et lån i et andet aktiv, er det afgørende for banken, at denne sikkerhedsstillelse kan gøres juridisk gældende. Altså, at banken kan foretage en sikringsakt ved eksempelvis tinglysning eller rådighedsberøvelse.

Christian bemærker, at der ikke umiddelbart er mulighed for en sådan sikringsakt for så vidt angår kryptovaluta, hvorfor han ikke mener, at en virksomhed vil kunne anvende

kryptovaluta som sikkerhedsstillelse. Han mener dog, at det måske er praktisk muligt at deponere sine kryptovaluta i banken i perioden for sikkerhedsstillelse, men da banken ikke anerkender kryptovaluta generelt, er han skeptisk overfor, om en sådan løsning vil blive accepteret af banken, henset til den generelle politik, at banken ikke beskæftiger sig med kryptovaluta.

Da adspurgt omkring effekten af valgte regnskabspraksis for indregning og måling af kryptovaluta svarer Christian, at virksomhedens regnskabspraksis ikke har den store effekt på deres lånemuligheder, da bankens egen regnskabsanalyse omskriver værdierne af aktiverne i de tilfælde, hvor de ikke i forvejen måles til dagsværdi. Baggrunden herfor er, at banken er interesseret i, hvad aktiverne kan realiseres til med kort varsel, hvis det skulle blive nødvendigt i tilfælde af manglende tilbagebetaling på lån eller lignende. Han tilføjer hertil, at for så vidt angår kryptovaluta er det uden betydning, hvad de står indregnet til, da banken ikke tillægger disse værdi i forbindelse med en sikkerhedsstillelse eller lånoptagelse generelt.

12.2.4 TRIN 4: Kryptovaluta og kreditvurdering

Det fremgår af interviewet, at kreditvurderingsprocessen er omfattet af nogle af de samme steps som ved sikkerhedsstillelse. Kreditvurderingen foretages med hovedvægt på

regnskabsanalyse, hvor virksomhedens pengestrømme, nøgletal, resultater og

regnskabspraksis vurderes. Der hvor processen adskiller sig fra sikkerhedsstillelse er, at banken også laver en analyse af de fremtidige pengestrømme. Christian påpeger, at også når det kommer til kreditvurdering, vil kryptovaluta ikke tillægges en værdi.

87 Således lader det altså til, at en virksomhed ikke kan opnå en bedre kreditvurdering med fordelagtige renter og lånevilkår til følge på baggrund af deres ejerskab af kryptovaluta, da banken ikke vil tillægge disse en værdi. Det fremgår endvidere af interviewet med Christian, at det heller ikke har en betydning, hvordan virksomheden indregner og måler deres

kryptovaluta, da bankens regnskabsanalyse vil korrigere for dette.

12.2.5 TRIN 5: Kryptovaluta i fremtiden

Da adspurgt til de fremtidige perspektiver ved kryptovaluta lægger Christian vægt på, at det vigtigste vil være, hvordan privatpersoners og virksomheders brug af kryptovaluta udvikler sig over de næste par år. Han vurderer ikke, at bankens syn på og politik omkring

kryptovaluta vil ændre sig, før der kommer en eventuel godkendelse fra centralbankerne.

Christian mener, at en sådan godkendelse har lange udsigter, da han ikke umiddelbart ser nogle fordele for centralbankerne og den finansielle sektor ved at anerkende kryptovaluta.

Han påpeger, at med den nuværende samfundsstruktur og med tanke på den rolle, som den finansielle sektor spiller i samfundet, vil en anerkendelse af kryptovaluta alt andet lige stille bankerne svagere, da deres kunder vil have flere alternativer. Medmindre det kan lade sig gøre for bankerne at komme ind på dette marked og på den måde få en del af kagen, vil de givetvis ikke have den store interesse i at acceptere kryptovaluta.

88

13 Vurdering af tilstrækkelighed og hensigtsmæssighed af gældende IFRS