Barney G. Glaser har med sit diktum om at alt er data (Glaser 1998: 8-9), sat en bestemt standard for, hvordan man kan lave undersøgelser. Som princip må man mene, han har ret, men forskeren har også brug for at kunne trække linjer – måske mellem mere eller mindre relevant data for netop den undersøgelse, man er i gang med? Noget må være mere væsentligt end andet? Og det er Gla-ser også enig i – han mener blot at dette skal udfolde sig i forskningsprocessen og ikke forud. Jeg vil dog mene vi har brug for nogle diskussioner af, hvad et interview er og skal indeholde.
Lepp & Ringsberg skriver om en nødvendig fremgangsmåde omkring det at foretage interviews, når man vælger at bevæge sig indenfor fænomenografiens rammer: ”The interviews are tape recorded and typewritten verbatim, to form the basis for analysis … ” (Lepp & Ringsberg 2002: 112). Også denne del af processen dis-kuteres flittigt indenfor grounded theory, hvor forskellige opfattelser eller po-sitioner kan opridses, når det gælder dataindsamlingsteknikker og principper for udvælgelse. Sådan arbejder jeg også men Glaser formulerer en mere ’eks-trem’ form for tilgang, der forbyder at man optager interviews. Han kalder det
”almost a way of life” (Glaser 1998: 107).
Efter interviewet kan man skrive det ned, som man husker, siger Glaser. På den måde sikrer man, at man ikke får for meget data at arbejde med til slut i forløbet og det sinker processen. Desuden træner forskeren ikke nok i at ud-vikle en sensitivitet for det, der er vigtigt i interviewet, hævder han endvidere.
Derfor kan Glaser have en pointe, når han utvetydigt hævder: ”In frontline re-search by a solo rere-searcher doing grounded theory my advice is: DO NOT TAPE IN-TERVIEWS” (Glaser 1998: 107. Kapitalerne er Glasers). Denne stærke hold-ning hænger igen sammen med at Glaser er fast overbevist om at grounded theory skal ordnes analytisk samtidig med at data indsamles: ”Go home after doing research and do your notes on interviews with observations. Code and analyze and memo
87 immediately. Use the efficacy of grounded theory to get to your goal as quickly as possible …
“ (Glaser 1998: 113).
Min jobsituation som Ph.d-studerende har oftest ikke gjort dette muligt, men jeg synes det er et meget inspirerende ’indspark’. Jeg har ikke selv arbejdet så-dan og grundet mine abrupte muligheder for at indsamle materiale og derpå bearbejde dem, havde det nok ikke været hensigtsmæssigt i denne sammen-hæng. Det er dog noget, jeg i fremtiden vil eksperimentere med. Jeg finder det spændende og udviklende, når der insisteres på denne meget kontante tilste-deværelse, hvor der ikke senere er mulighed for gengivelse af tale eller video.
I en ikke systematiseret sammenhæng har jeg gjort det i forbindelse med et job som ministeriel tilsynsførende på en lilleskole i provinsen. Dette arbejde består for en stor del af observationer og samtaler med lærere og elever. Her har jeg ikke lavet systematiske studier eller båndet noget, men jeg har i forskellige sammenhænge alligevel kunnet deltage i udvikling af skolen på baggrund af disse ikke-systematiske studier som baggrund for tilsynsarbejdet. I denne af-handling har jeg været mere Straussk (eller Lepp og Ringsbergsk) i min tilgang til empiriindsamling, men allerede nu, er jeg i gang med nye projekter, som – forsigtigt – bevæger sig i en glasersk retning på dette område.28
Denne arbejdsmåde gør dog også forskeren udsat, da den forudsætter at om-verdenen ikke tillader sig at spille ind på forskningsprocessen. Jeg vil give et eksempel fra en af de skoler, jeg besøgte, hvor jeg havde en aftale med en ny-ansat, nyuddannet lærer:
Efter at have afsluttet et interview med en lærer på en skole, jeg besøgte i den samme kommune, hvor jeg bor, gik jeg mod cykelstativerne efter at have sagt farvel til min interviewperson. Da jeg låser cyklen op, sker der umiddelbart bag mig et mindre uheld, hvor en kvindelig cyklist tilsyneladende kører ud for-an en bil, der bremser op og kvinden falder om på vejen. Jeg ser det kun ud af øjenkrogen, men styrter – ligesom flere andre – hen til kvinden og ser om – og hvordan – jeg kan hjælpe. Hun kommer med hjælp op at sidde og nogle er allerede løbet after vand og et håndklæde inde på skolen. Kort efter ankom-mer politiet og derpå en ambulance. Jeg har dog ikke set nogen ringe.
28 Det kræver stort mod og jeg tror – med min simple erfaring – at Glaser har ret, når han hævder, at det er den måde, man tager idéen om sensitivitet alvorligt på. Jeg tror også det vil tage lang tid, før man kan siges at være rigtig god til det – og man vil lave mange fejl i form af væsentlige ting, man overser, undervejs.
Selvom jeg ikke direkte har set noget, beder betjenten mig om at vente ved skolen, da han gerne vil tale med mig, inden jeg kører hjem. Kvinden er ikke kommet slemt til skade og får ingen varige mén, oplyses vi om. Hun køres væk i ambulancen kort efter. Selvom alle er lettede går snakken mellem de, der overværede ulykken. Hvad så du? Hvor stod du? Er det en lærer på skolen?
Der afleveres også et par forløsende grin; godt at der er de her forhindringer på vejen, så bilerne ikke kan komme til at køre rigtig stærkt! Efter jeg har ven-tet et stykke tid – jeg er ikke helt klar over hvor længe – bliver det min tur til at tale med betjenten. Det varer kun kort, og jeg cykler derpå hjem.
Hjemme var jeg glad for at mit interview ’var i kassen’, at mine feltnoter var blevet tilføjet med mange linjer osv., og at jeg endnu ikke var særlig velbe-vandret i Glasers grounded theory til at gå hele vejen – for jeg var ikke meget værd oven på den forskrækkelse! Der ville ikke have været meget, jeg havde kunnet huske efterfølgende.
Grounded theory specielt som den er forstået af Glaser, lægger desuden vægt på at den person, der indsamler data er den samme som den, der analyserer materialet efterfølgende. Hvis data er alt det som ” … comes … the researchers way” (Glaser 1998: 8) er det nødvendigt at det er den samme person, der er
’tæt’ på data, når det er nødvendigt og distanceret, når det er det, der skal til.
Glasers diskussioner (eksempelvis Glaser 1978, Glaser 1998, Glaser 2001) om analytikeren, der nødvendigvis må indgå i perioder, hvor der tales om datama-terialet og perioder, hvor der ties, kan dette arbejde ikke udliciteres til andre. 29 Det er en nødvendighed i forhold til at være tæt på og sensitiv overfor materi-alet: Hvis alt kan være data, må selve det at indsamle og behandle data også være data i og til det samlede materiale.30
29 Glaser argumenter endvidere for at grounded theory er en særlig velegnet måde til forskningskollaboration (Glaser 1998). Det har jeg også selv oplevet flere gange. Alle mine arbejder, undersøgelser og udgivelser de senere år er formuleret, diskuteret, ud-arbejdet, analyseret, skrevet og slutteligt holdt oplæg om i tæt samarbejde med nære kolleger. Mit Ph.d-arbejde er det eneste gennem de sidste fem år, bortset fra en enkelt artikel eller to, der er produceret alene.
30 Glaser og Strauss arbejdede ikke selv på denne måde – i hvert fald ikke i begyndel-sen (Hartmann 2005: 89). Glaser har siden skrevet indgående om at udvide området for, hvad der kan kaldes data (Glaser 1998, Glaser 2001).
89 I arbejdet med disse data – når man opdager teori, som Glaser & Strauss for-mulerer det – gøres dette ved at man konstruerer (indledende) konceptkatego-rier. Et begreb indenfor grounded theory som vi må se nærmere på.