4. BESTYRELSENS ERSTATNINGSANSVAR
4.2 De almindelige erstatningsregler
4.1 Indledning
I det følgende kapitel vil det analyseres, hvilke erstatningsretlige risici bestyrelsesmedlemmer er underlagt. Til grund for analysen laves først en redegørelse for de erstatningsretlige regler, hvorefter reglerne vil blive belyst mere konkret i forhold til bestyrelsesmedlemmernes ansvar/risici.
Ansvarsnormen for selskabsledelsen findes i SL § 361 stk. 1. Ifølge SL § 361 stk. 1 er stifter og medlemmer af ledelsen forpligtet til at erstatte skader, som de under udførelsen af deres erhverv har forårsaget uagtsomt eller forsætteligt. Dette ansvar er gældende for skader pådraget selskabet, såvel som kapitalejere og tredjemand. Ansvarsgrundlaget følger de almindelige erstatningsansvarlige regler og bedømmes ud fra culpareglen jf. SL § 361. 56
De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har i princippet samme ansvar som de resterende bestyrelsesmedlemmer, men er ikke i besiddelse af de samme kvalifikationer. Ydermere besidder de en mærkværdig rolle i selskabet, da de både fungerer som øverste instans i forhold til deres bestyrelsespost og samtidig er ansatte af selskabet, og derfor også har direktionen som daglig chef.
Med den nye selskabslov fra 2010 videreførtes de gamle regler fra ASL, og derfor må det kunne konkluderes, at sager af ældre dato stadig kan tillægges en præjudikatsværdi.57
4.2 De almindelige erstatningsregler
For at man i Danmark kan blive idømt et erstatningsansvar, skal en række betingelser være opfyldt. For det første skal der være lidt et tab, som kan fastsættes økonomisk, og så skal der selvfølgelig være en, som kan holdes ansvarlig. Desuden skal der være kausalitet, hvilket forekommer, når der er sammenhæng mellem den skadevoldendes handling og det lidte tab. Til sidst skal der også kunne påvises adækvans, hvilket betyder, at der er påregnelighed mellem den skadevoldendes handlinger og det lidte tab.
56 Paul Krüger Andersen: Aktie-‐ og anpartsselskabsret, side 476
57 Klaus Stubkjær Andersen: Ledelsesansvar og ledelsesansvarsforsikring side 67
4.2.1 Ansvarsgrundlag
Hvis der skal anlægges en erstatningssag, er det er krav, at der kan placeres et ansvarsgrundlag. Ansvarsgrundlaget vil i erstatningsager mod bestyrelsen ligge hos hele bestyrelsen eller de medlemmer, som via deres culpøse handlinger har medvirket til at, tabet forekom. Det skal dog bemærkes, at langt de fleste erstatningssager mod bestyrelser omhandler et passivitetsansvar. Dette indebærer, at bestyrelsen oftest vil blive anklaget for ikke at have benyttet sig af deres handlepligt, hvorimod direktionen oftest vil blive mødt med et handlingsansvar, det vil sige en aktiv handling, der overtræder reglerne.58
4.2.2 Culpa ansvar
Hvis der skal kunne pålægges bestyrelsen eller nogen af dets medlemmer et erstatningsansvar, skal det kunne påvises, at der er handlet culpøst eller med forsæt. Culpa reglen er ”default reglen”, hvilket vil sige, at hvis der ikke er andet angivet i lovgivningen, vil ansvarsbedømmelsen blive lavet på culpavurdering.
En culpøs handling inden for erstatningsreglerne betyder, at der kan ifaldes et erstatningsansvar, hvis der er handlet uforsvarligt. Uforsvarligt er dog et meget løst juridisk begreb, og man vil derfor behandle hver situation særskilt for at finde ud af, om personen eller personerne har handlet culpøst. I den almindelige erstatningsret vil domstolen gøre brug af en ”bonus pater familias”, som tager udgangspunkt i, hvordan den gode familiefar ville have ageret i den pågældende situation. Domstolene er dog gået væk fra at lave en ”bonus pater familias”-‐
sammenligning og gået mere over til en objektiv vurdering af kriterierne.59 Dette gøres ved ikke alene at analysere, om der har været noget brud på selskabsloven, men også om der har er foretaget brud på selskabets vedtægter og forretningsorden, samt ved at undersøge og vurdere, om man har fulgt anbefalingerne fra Komitéen for god selskabsledelse.60
58 Klaus Stubkjær Andersen: Ledelsesansvar og ledelsesansvarsforsikring side 27
59 Klaus Stubkjær Andersen: Ledelsesansvar og ledelsesansvarsforsikring side 28
60 Mette Neville & Karsten Engsig Sørensen: Den nye selskabslov side 119
4.2.3 Økonomisk tab
I forbindelse med et erstatningsansvar efter SL § 361 vil der altid være tale om et tab af økonomisk karakter, men dette behøver ikke at være tilfældet efter de gældende erstatningsregler, hvor tabet ved for eksempel personskader vil blive omregnet til en økonomisk kompensation. Hvis det ikke kan bevises, at der er lidt et økonomisk tab, skal sagen føre til frafaldelse.61 Dette skyldes, at de danske erstatningsregler bygger på ideen om, at man ikke skal kunne beriges ved at have lidt et tab, i modsætning til for eksempel i USA, hvor man opererer med begrebet ”punitive damages”. I overensstemmelse med et almindeligt culpa ansvar påhviler det den skadelidte at løfte bevisbyrden.62
4.2.4 Kausalitet
Hvis der pålægges bestyrelsesmedlemmerne et erstatningsansvar, er det er krav, at der kan påvises kausalitet mellem den ansvarspådragende handling og skadelidtes økonomiske tab.63 Det vil dog oftest være et komplekst, langvarigt forløb, som leder til et erstatningsansvar, og derfor kan det være svært at påvise kausalitet. Desuden omhandler bestyrelsesansvar menneskelige beslutninger, i modsætning il for eksempel et trafikuheld, hvor det oftest vil være meget direkte at se, om der er sammenhæng mellem skaden og skadevolders handling.
Kompleksiteten af kausalitetsbedømmelsen ses i UfR 2000.595 omhandlende Hope Computer, hvis revisor havde udarbejdet et fejlvisende 3/4-‐årsregnskab med pyntede tal fra direktionen. En investor valgte at købe aktiemajoriteten i selskabet på bagrund af dette regnskab, men revisor og direktion blev ikke holdt ansvarlig. Landsretten besluttede, at majoritetsinvestorens krav bortfaldt ud fra accept af risiko, og at han selv burde have lavet en regnskabsmæssig undersøgelse. Højesteret stadfæstede dommen, dog med en anden begrundelse, nemlig at det fejlbehæftede regnskab ikke havde været det bestemmende for investeringen, hvorfor der ikke forelå kausalitet, og hverken direktionen eller revisoren kunne derfor holdes ansvarlige for eventuelle tab.64 Meget simpelt kan man sige, at hvis den skadevoldene handling ikke var fortaget, ville skaden så
61 Erik Werlauff: Selskabsret side 490
62 Thorbjørn Sofsrud: Bestyrelsens beslutning og ansvar, side 91
63 Jan Schans Christensen: Kapitalselskaber Aktie og anpartsselskabsret side 692
64 Erik Werlauff: Bestyrelsens arbejde og ansvar side 27
være sket alligevel? Hvis svaret hertil er ja, forligger der ikke kausalitet, hvilket understøttes af højesteret65
4.2.5 Adækvans
Til sidst skal der også kunne bevises adækvans for, at et erstatningskrav kan gøres gældende. Dette betyder, at der skal være påregnelighed mellem den skadevoldendes handling eller mangel på sammen og den skadelidtes tab. 66 Adækvans kan simplificeres ned til, at det er stopklodsen, der sikrer, at upåregnelige eller fjerntliggende skader ikke medregnes. Det gøres for at stoppe kæden for, hvem der kan søge erstatning, da alt økonomi på en eller anden måde er afhængig af hinanden, og derfor ville der uden kravet om adækvans ikke være grænser for, hvem der kunne søge erstatning hos skadevolder. Som eksempel kan nævnes, at hvis der glippes en god forretning som følge af skadevolders handlinger, vil dette anses som upåregneligt og derfor ikke erstatningsberettiget, da dette er et inadækvat tab.
4.2.6 Værnet interesse
Kravet om værnet interesse kan virke overlappende med kravet om adækvans, men præcist betyder det, at skaden skal have ramt en retsbeskyttet interesse.67 Dette indebærer, at den skadelidte skal være den direkte skadelidte, og man vil derfor ikke kunne søge erstatning for eksempelvis opstået chok som følge af den skadevoldens handling skade på en anden.