A.F :
GUDMUND SCHUTTE
I
A r v i d T r o l l e s Lovoptegnelser fra Tiden om 1500,har N a t h a -n a e l B e c k m a -n fu-ndet e-n Meddelelse, som ha-n offe-ntliggør i Af-handlingen „En gammal vårendsk tradition" („Folkminnen och folk-tankar" 1919, ;S. 21 ff.)- Den lyder, som følger:„Gunner Grøbes sleckte i Wærend, the lod halshugge sancte Sig-fridi søstersønner; een hed Vnamanus, annen Vinamannus, tridi(e) Swnamanus, kumme aff England mz sancte Sigfrido, som cristedne Swerighe oc konunghe etc.
Gwnner Grøbe-haffde VI ;brøder: Fførsthe hedh Knut, annen Ketill, tredia Krog i Walsio, firdhe Knæsswill, ffemthe Hwlsko i Hwlwigh, siætthe Skathi. i. Skadeløff. Theris fader hedh Gywke ko-nunger oc bodhe i Wærend. Gwnner Grøbe ligger widh Twing i Ble-ginghe i .hedhen jordh. Hwn. dreffs aff Wærend aff konung.Oleff, som sancte Sigfridus cristednæ. Fqrnæmp.de Gwnner haffde een dotter effter, seg, hun hedh Gøthe, oc hwn wor cristen ock icke hennes moder".
Ifølge E r i c E l g q v i s t , „Hyltén-CavalliusforeningensÅrsbok" 1930, kendes Gwnner Grøbe i Vårend som en „trollkårjng" ved Navn Gunna Knopja, se Hyltén-Cavallius, „Wårend och Wirdarne", II, 71.
Men ellers optræder en Person med et lignende Navn i adskillige Kilder som M a n d . Disse Kilders Indhold drøftes af L u d v . L a r s s o n i „Festskriften till G. Cederschiold" (1914). Det er følgende:
1. Hskr. til Sigfridslegenden („Ser. rer. Svec." II), hvor den gængse Versions „satellites diaboli" ændres til „satellites Gropa".
1 Ifølge brevlig Meddelelse fra Elgqvist synes Hyltén-Cavallius ikke oftere at omtale hende. Hvis nogen skulde kende det paagældende Sagn, vilde jeg være Vedkommende taknemmelig for en Meddelelse.
EN EFTERKLANG AF NIBELUNGSAGNET I VAREND 49 2. Dryselius, „Kyrkohistoria" (1708), som kort omtaler Gunnar
Grope paa Osaby.
3. Messenius, „Scondia illustrata", I, S. 80, IX, S. 17, XII, S. 39.
Gunnar dræber Sigfrid af Skattegridskhed; Gunnars Fader hedder Givicha, dennes Datter Gotha.
4. Brev hos Lagerbring, refererende et gammelt Hskr., hvoraf en 1659 tagen vidimeret Afskrift er funden paa Trollenas; det sætter Gunnar Grope i Forbindelse med Trolleslægten. Gunnar hedder her Gundwar Gruffason, hans Moder Gruffa; hun var gift med en Kong Germicke i Vårend, og dennes Datter Godicka danner Tilknytningen til Trollerne. Lagerbring tilføjer efter mundtlige Kilder, at Gericke (saaledes) havde 7 Sønner: Knut, Kattil, Krog i Valsjo, Krubel, Hvolsko i Hvilved og Gundwar (den 7de mangler). I en Note til-føjes, at Gunder Gruffeson havde en Datter Gydika, som danner Tilknytningen til Trollerne.
Endnu tilføjer Elgqvist et Sagn Nr. 5 el. 6, hvorefter Gunnarås skal ha været Kong Gunnar Knoppjes Kongsgaard.
Ved første Øjekast seer ovenstaaende jo ud som et temmelig for-virret Stedsagn af vårendsk Ophav, iblandet Opnævnere af det gængse vilkaarlige Fabrikat: Hwlsko i Hwlwigh, Skathi i Skadeløff, Gunnar i Gunnarås. Men der ligger dog vist noget mere bagved.
Beckman siger S. 22:
„Att bakom det hela ligger en tradition, som år aldre an Messenius, sannolikt en ortstradition, som omhuldats i Trolle-slåkten, tror jag mig vara i tilfalle visa. I den s. k. Arvid Trolles Iagbok (Cod. Holm.
B 4) finnes en hel del anteckningar av olika art, låkareråd, historiska notiser, uppgifter om Herr Arvids gods m. m., det mesta skrivet med hånder som åro ungefår samtidiga med Herr Arvid (c. 1500)".
(Derpaa citeres det ovennævnte Stykke, bl. 202 r).
„Det ar uppenbart, a t t vi har ha en tradition, som år beslåktad med dem, vi i det foregående mott (dvs. de her som Nr. 1—4 cite-rede), utan att dock vara identisk med någon. I många avseenden viser den sig vara mindre forvanskad. De sju broderna åro verk-ligen sju, i det en eponym Skate från Skatelov år tillagd. En del av namnen åro åven i vår text tydligt korrumperade, men i det hela synes texten i Arvid Trolles Iagbok icke blott vara den åldsta, utan åven den basta. De latinska formerna på Sigfrids systersoner visa,
Danake Studier 1037. 4
50 GUDMUND SCHUTTE:
a t t upptecknaren varit påverkad av legendens kyrkliga form, men detta hindrer ingalunda, att han darjåmte kan ha ost ur folklig,tra-dition. På en sådan synes mig sarskilt tendensen att :satta sågnens personer i forbindelse med bestamda smålåndska orter (Skatelov i Albo och Kinnevalds, Vallsjo i Njudungs Våstra hårad). Så'langt maste man nog ge Ludyig; Larsson rått, a t t det icke år fråga om någon lård kombination från 1600-talet.:
Dåremot åro hans spekulationer over Germicke såkert forfelade.
N a m n e t p a Gunnar Gropes fader ar ju vål bekant. Det år ingen mindre an Nibelungsagans G j u k e , fadern till Gunnar, Sigfrid-Sigurd Fafriesbanes svåger och baneman, som,har moter. Tydligen h a k v a r -levande sparsamma rester [av den gamla samgermanska sagan amal-gamerats med den lokala traditionen från brytningen melian heden-dom och kristenheden-dom, då en helt annan Sigfrid-Sigurd och en helt annan Gunnar stodo, resp. berattats stå mot varandra".
Saa vidt Beckman, der utvivlsomt har Ret. ,i M a r i u s K r i s t e n s e n gør mig opmærksom paa, at maaske alle-rede M e s s e n i u s (c. 1620) ved Stavemaaden Givicha har villet hen-tyde til Burgunderne. Dog kan det jo være en tilfældig Afskrivnings-fejl.
Fejlt er det blot hos Beckman, at han lader Arvid Trolles Lov-bog omtale 7 Sønner. Det er jo i Virkeligheden 1 Søster —• Gunner Grobe — og 6 Brødre. Og dette er sikkert det oprindelige, som vi seer af den hos Hyltén-Cavallius omtalte „trollkåring" Gunna Knopja.
Og ved nærmere Eftersyn finder vi et langt mere gennemgribende Samstem med Nibelunsagnet end det, Beckman er snublet over.
Landsnavnet Burgund er- aabenbart blevet sammenblandet med Varend. De to Labialer kunde let ombyttes.'
Det burgundiske Ættestavrim G hævder sig endnu i fire Tilfælde:
Gywke, Gunner, Grøbe, Gøthe; Men ellers er g afløst af den nær-liggende Lyd k; vi seer denne Overgang direkte i Ligningen Gunner Grøbe = Gunnar Knoppje, Gunna Knoppja.
Vi faar da følgende Ligninger:
Fader Gywké, Konge af Varend Gjiiki, Konge af Burgund Sønner Knut (jfr. Gunnar Knoppje) • Gunnarr, Gunther
Ketill , ,; Guttormr
Krog Gernot Knæsswill Giselher
EN EFTERKLANG AF NIBELUNGSAGNET I VAREND 51 Søn el. Fræn- Hwlsko Hogni, Hagene
de udenfor Stavrim; For-lyd h
Datter Gunner Grøbe Gu(n)drun alias Kriemhild, Grimhildr Modstander(e) Sigfrids Søstersønner SigurSr, Sigfrid.
Navneformen Sigfrid viser, at Hovedgrundlaget er den tyske Sagnform. Den samme sporer vi i Ligningerne Knuter = Gunther og Knæsswill = Giselher.
Men dette Grundlag har allerede indeholdt nordiske Tilskud. Det seer vi af Ligningen Ketill = Guttormr.
Og den kvindelige Heltinde viser en Kontamination af begge Grundlag: Gunner Grøbe = Gu(n)8run plus Kriemhild (Grimhildr).
Netop den samme Blanding seer vi jo i den ene Redaktion af
„Thidrekssaga", hvor Guthormr optræder ved Siden af sit Alterego Gernoz, og hvor der stundum tales om Gu5run istedenfor om Grim-hildr.
Med Hensyn til Navneformen Gunner ytrer M a r i u s K r i s t e n s e n i Brev: „Formen er god nok; e i svag stavelse svarer i skånsk både til oldda. u, i og svarabhakti a, så Gunner •< Gunnur < Gunnwgr er regelret".
Vigtigt er det, at der i Sagngrundlaget kun forekommer een Heltinde, og at denne, som antydes at have voldt Sigfrid-Søster-sønnernes Mord, er Nibelungsagnets Gu(n)5run = den historiske Frede-gund. Af Brynhild-Brunehild er der ikke mindste Spor. Alf en til-svarende Sagnform, som ikke kender noget til Brynhilds Skyld, findes der tydelige Spor i en Række tyske Kilder, se mit Skrift „Sigfrid und Briinhild" S. 44 ff. Derimod har det gængse Standardsagn ud-slettet Gudruns Intrigeren; det eneste tydelige Spor deraf findes i det færøske Kvad „Brinhild", hvor det er hende, der blander Trylle-drik for Sigurd.
Den ved første Øjekast paafaldende Omstændighed, at Gunner Grøbe snart er Mand, snart Kvinde, forklarer sig ved nærmere Efter-syn saare let. I det vårendske Sagn har Gunner Grøbe at gøre med Sigfndsønnernes Drab. I det gængse Sagn skyldes Sigurds Drab dels Manden Gunnar af Burgund ( = Gunner), dels Kvinden Grimhild ( = Grøbe). I den virkelige Historie bliver Mordet paa Sigebert løgn-agtig paaduttet Gunthram af Burgund ( = Gunnar), medens den
vir-4*
5 2 GUDMUND SCHUTTE: EN EFTERKLANG AF NIBELUNGSAGNET
kelige Anstifterské er Fredegund ( = Gunna). Begge Køn har altsaa at gøre med Sagen, og deraf forklarer det sig, at den ene Overlevering har foretrukket Masculinum, den anden Femininum.
Det hidtil lidet ænsede vårendske Sagn indeholder altsaa forskel-lige ikke uvigtige Bidrag til Forstaaelse af Nibelungsagnets Udvikling.
Disse Iagttagelser maa føjes til, hvad jeg i „Gotthiod und Utgard"
§ 183 har sagt om Forholdet mellem „Thidreksaga"s tyske og nor-diske Elementer, og i „Sigfrid und Brunhild" om Modsætningen mellem Toheltinde-Versioner og Enheltinde-Versioner.
Efterskrift.
Tilfældig opdager jeg, at ogsaa L i n n é , der stammede fra Små-land, kendte Sagnet om Gunnar Grope som en stor Slægtstragedie.
Ifølge Eline Begtrup, »Carl v. Linné«, S. 131, udtaler han paa et ikke nærmere angivet Sted:
»Gunnar Grip myrdede S. Ziegfrids Søster. Tre Sønner. Til tolvte Led døde alle en voldsom Død«. Derefter følger en Henvisning til et andet lokalt Sagn.