KAPITEL V: konklusion
5.2 Abstract in English
This study examines the developing of small children’s identity through music in Pre School investigating how music could possibly influence the individual child’s development of identity in an institutional context.
Young people’s articulations about music in focus group interviews and small children’s participation in music activities is examined though a phenomenological-hermeneutic-abductivity study design.
The social and institutional developments that affect music in Pre School is reviewed and discussed.
Sense of musical self is explored through two focus group interviews with students studying at the social education, having “expression, music and drama” as their main subjects.
Analytical studies of video observations/micro-analytical studies of small children’s participation in music activities and previous research about sense of musical self, are analyzed and points to the possibility of the developing of the individual child’s identity to be influenced by music activities in Preschool.
Daniel N. Stern’s theory of Sense of self and the concepts; forms of vitality, activation contours and affective vote are taken into perspective as well as Knud Illeris´ theory’s about and attempts to clarify, concepts in relation to the identity and transformative learning processes are discussed.
The concept of identity versus notions of the sense of self are considered complementary.
A model of transformative aesthetic learning processes is presented and a positive effect of reintroduction to diverse music activities in Pre School is argued.
Hvorfor musik i dagtilbuddet? Speciale, Gitte Kampp, IUP, sommer 2015 Side 102
Referencer:
Ahrenkiel, A., Nielsen, B. S., Schmidt, C., Sommer, F., & Warring, N. (2012). Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed. Århus: Frydenlund.
Alrø, H., & Kristiansen, M. (2008). Mediet er ikke budskabet - video i observation af interpersonel
kommunikation. I H. Alrø, & L. Dirckinck-Holmfeld, Videoobservation (s. 73 - 99). Aalborg: Aalllborg Universitetsforlag.
Andersen, P. Ø. (2013). Pædagogiske læreplaner, dokumentation og evaluering. København: Hans Reitzels Forlag.
Andersen, P. Ø., Hjort, K., & Schmidt, L. (2008). Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pædagogik. København: Københavns Universitet, Institut for medier, Erkendelse og Formidling.
Afdeling for Pædagogik.
Austring, B. D., & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser.
København: Hans Reitzels Forlag.
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (6.. marts 2014). Hentet 19.. juni 2014 fra Uddannelses- og forskningsministeriet:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0900.aspx?s21=p%C3%A6dagog+beke Benner, D. (2005). Tekster til dannelsesfilosofi - mellem etik, pædagogik og politik. Århus: Klim.
Benner, D. (2012). Allgemeine Pädagogik. Eine systematish-problemgeschichtliche Einfürung in die Grundstruktur pädagogischen Denkens und Handdelns. 4. Auflage. München: Juventa.
Bjørkvold, J.-R. (1992). Det musiske menneske : Barnet og sangen, leg og læring gennem livets faser.
København: Hans Reitzels Forlag.
Bourdieu, P. (2007 [1980]). Den praktiske sans. København: Hans Reitzels Forlag.
Bourdieu, P., & Wacquant, J. (2004 [1996]). Refleksiv sociologi - mål og midler. København: hans Reitzels Forlag.
Boysen, M. S. (2010). Musikfaget på pædagoguddannelsen. I F. V. Nielsen, Status på musikfaget.
Musikfaget i undervisning og uddannelse. Status og perspektiver 2010. Tendenser, muligheder og problemer. DPU.
Brinkmann, S. (2011). Socialkonstruktionisme og diskurspsykologi. I B. Karpatschof, & B. Katzenelson (Red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (2. udg., s. 412 - 431). København: Hans Reitzels Forlag.
Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2010). Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag.
Hvorfor musik i dagtilbuddet? Speciale, Gitte Kampp, IUP, sommer 2015 Side 103
Broström, S. (2012). Æstetiske læreprocesser - De små leger, tegner og fortæller. I N. Paulsen (red.), CURSIV Nr. 10 (s. 9 - 30). Emdrup: Institut for uddannelse og pædagogik.
Broström, S., & Hansen, M. (2006). Pædagogik: didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole.
København: Frydenlund.
Broström, S., & Vejleskov, H. (2009). Didaktik i børnehaven - Planer, principper og praksis. Frederikshavn:
Dafolo.
Dagtilbudsloven, LBK nr. 1240 af (Social- Børne- og Integrationsministeriet 29. 10 2013).
Dale, E. (2008). Pædagogik og professionalitet. Århus: Forlaget Klim.
Erikson, E. (1994 [1968]). Identity: Youth and Crisis. London: W. W. Norton & Co Inc.
EVA. (2012). Læreplaner i praksis. Daginstitutionernes arbejde med pædagogiske læreplaner. København:
Danmarks Evalueringsinstitut.
Fock, E. (Årh. 71 nr. 11 1998). Musik og identitet. Samvirke, s. 46 - 48.
Funch, B. S. (årgang 14. nr. 2 1993). Den æstetiske oplevelse. Psyke & Logos, s. 323-343.
Gabrielsson, A. (2013 [2008]). Starka muaikupplevelser. Musik är myvket mer än bara musik. Stockholm:
Gidlunds Förlag.
Gadamer, h.-G. (1975). Truth and Method. London: Sheed and Ward.
Gadamer, H.-G. (2007/1960). Sandhed og metode: grundtræk af en filosofisk hermeneutik. Academica.
Gallagher, S., & Zahavi, D. (2010). Bevidsthedens fænomenologi. København: Gyldendal.
Gergen, K. (2006). Det mættede selv - Identifikationsdilemmaer i nutiden. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Gergen, K. J. (2006 [1991]). Det mættede selv - identifikationsdilemmaer i nutiden. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Gibson, J. J. (2014). Ecological approach to visual perception. New York: Psychology Press.
Giddens, A. (1991). Modernity and Self-identity – self and society in the late modern age. Cambridge: Polity Press.
Giddens, A. (1996 [1991]). Modernitet og selvidentitet. København: hans Reitzels Forlag.
Giorgi, A., & Giorgi, B. (2003). The descriptive phenomenogical method. I P. Camic, J. Rhodes, & L. Yardley , Qualitative research in psychology, expanding perspectives in methodology and design (s. 243 - 273). Washington: American psychological Association.
Giorgi, A., & Giorgi, B. (2008). Phenomenological Psychology:. I Expanding in Methodology and Design (s.
275 - 297). Washington D. C.: American Psychological Association Press.
Hvorfor musik i dagtilbuddet? Speciale, Gitte Kampp, IUP, sommer 2015 Side 104
Gulløv, E. (1999). Betydningsdannelse blandt børn. København: Nordisk Forlag A/S.
Gulløv, E., & Højlund, S. (2003). Feltarbejde blandt børn. Metodologi og etik i etnografisk børneforskning.
København: Nordisk Forlag A/S.
Halkier, B. (2008). Fokusgrupper. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur .
Hammershøj, L. G. (2003). Selvdannelse og socialitet. Forsøg på en socialanalytisk samtidsdiagnose.
København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Hammershøj, L. G. (3. Årg. 34 2004). Nye patalogier i selvdannelsens tidsalder. Sociologi i dag, s. 83 - 106.
Hansen, J. T. (2001). Selvet som rettethed - en teori om noget af dét, der driver og former menneskeliv.
Århus: Forlaget Klim.
Hastrup, K. (1999). Viljen til viden. København: Gyldendal.
Heidegger, M. (1986). Sein und Zeit. Tübingen: Max Niemeyer.
Henriksen, B. (nr. 33 2000). Musik skaber identitet. Djembe, s. 14 -15.
Hermansen, M. (2003). Omlæring. Århus: Forlaget Klim.
Hermansen, M. (2012). Omlæring - minimalisme i læringsteori. I K. Illeris, 49 tekster om læring (s. 57 - 66).
Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Holck, U. (2002). 'Kommunikalsk' samspil i musikterapi: kvalitative videoanalyser af musikalske og gestiske interaktioner med børn med betydelige funktionsnesættelser, herunder børn med autisme. Ph.d. - afhandling. Aalborg: Institut for Musik og Musikterapi, Aalborg Universitet.
Holgersen, S.-E. (2002). Mening og deltagelse. Iaggtagelse af 1-5 årige børns deltagelse i musikundervisning. Ph.d.-afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitet.
Holgersen, S.-E. (2006). Den kropslige vending. En fænomenologisk undersøgelse af musikalsk
intersubjektivitet. I F. V. Nielsen, & S. Graabæk Nielsen (Red.), Nordisk musikkpedagogisk forskning Årbok 8 2006 Nordic Research in Music Education (s. 33 - 58). Oslo: NMH - publikasjoner 2006 : 1.
Holgersen, S.-E. (2007). Kan Daniel Sterns kernebegreber bidrage til en fænomenologisk orienteret
musikpsykologi? PSYKE & LOGOS. Musik og psykologi. Nr. 1, 2007. Dansk Psykologisk Forlag, s. 86 - 102.
Holgersen, S.-E. (2007). Kan Daniel Sterns kernebegreber bidrage til en fænomenologisk orienteret musikpsykologi? PSYKE & LOGOS. Musik og psykologi. Nr. 1, 2007. Dansk Psykologisk Forlag.
Holst, F. (2001). Børns opfattelse af melodisk forventning. I S.-E. Holgersen, & F. Nielsen,
Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark. . Emdrup: D.P.U.
Holst, F. (2012). Musiklærerkompetencer mellem uddannelse til og udøvelse af musikundervisning. Nordisk musikkpedagogisk Forskning, s. 77 - 92.
Hvorfor musik i dagtilbuddet? Speciale, Gitte Kampp, IUP, sommer 2015 Side 105
Holst, F. (2013). Professinel musiklærerpraksis. Professionsviden og lærerkompetence med særligt henblik på musikundervisning i grundskole og musikskole samt læreruddannelse hertil. Ph.d.-afhandling.
Emdrup: DPU, Århus Universitet.
Huizinga, J. (1963). Homo Ludens. Om kulturens oprindelse i leg. Gyldendal.
Håkonsson, E. (1986 Årh. 6 nr. 16). Musik - krop og identitet. Kvan, s. 17 - 26.
Illeris, K. (2002). Læring. I K. Schnack, Psykologisk opslagsbog 3. udgave (s. 217 - 228). København: Ejlers.
Illeris, K. (2006 ). Læring. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. 2. rev. udg.
Illeris, K. (2006). Læring. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. 2. rev. udg.
Illeris, K. (2013). Transformativ læring & identitet. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Jacobsen, B., Tanggaard, L., & Brinkmann, S. (2010). Fænomenologi. I S. Brinkmann, & L. Tanggaard, Kvalitative metoder. En grundbog (s. 185 - 205). København: Hans Reitzels Forlag.
Jarvad, P. (1999). Nye ord : ordbog over nye danske ord 1955-1998. Gyldendal.
Juncker, B. (2006). Om processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur. Tiderne Skifter.
Juncker, B. (2011). Børn & kultur - mellem gamle og nye forestillinger. I M. Sørensen, Dansk, kultur og kommunikation. Et pædagogisk perspektiv (s. 240-267). København: Akademisk Forlag.
Jørgensen, H. (1998). Musikoplevelsens psykologi. Oslo: Norsk Musikkforlag.
Kampp, G. (2010a). Hvor blev musikken af? Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (Eksamensopgave i Modul 1; Almen didaktik).
Kampp, G. (2010b). Musikalsk selvfornemmelse. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (Eksamenssynopsis i faget: Musikpsykologi og musikæstetik).
Kampp, G. (2010c). Musikalsk indkulturering i daginstitutionerne. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (Skriftlig eksamensopgave i modul 2; Musikfagets didaktik og idéhistorie).
Karpatschof, B. (2010). Den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter. I S. Brinkmann, & L.
Tanggaard, Kvalitative metoder. En grundbog (s. 409 - 428). København: Hans Reitzels Forlag.
Kjørup, S. (1999). Baumgarten og den sensitive erkendelse. I J. Holmgaard, Æstetik og logik. Skrifter fra Center for Æstetik og Logik, Aalborg Universitiet, vol. 5, Medusa.
Klafki, W. (2002). Dannelsesteori - nye studier. Århus: Klim.
Klafki, W. (2002). Dannelsesteori og didaktik - nye studier (2. udgave udg.). Århus: Klim.
Koch, A. B. (2013). Når børn trives i børnehaven (Ph.d). Aahus: VIAsystime.
Hvorfor musik i dagtilbuddet? Speciale, Gitte Kampp, IUP, sommer 2015 Side 106
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview. Introduktion til et håndværk (2. bearbejdede udgave).
Københavnhavn: Hans Reitzels Forlag.
Kvernbekk, T. (2005). Pædagogisk teoridannelse. Insidere, teoriformer og praksis. Bergen: Fagbokforlaget.
Køppe, S. (2007). Objektrelationsteori. I B. Karpatschof, & B. Katzenelson, Klassisk og moderne psykologisk teori (s. 158 - 173). København: Hans Reitzels Forlag.
Køppe, S. (2011). Selvet. I B. Karpatschof, & B. Katzenelson (Red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (2.
udg., s. 472 -496). København: Hans Reitzels ForlaG.
Køppe, S., Harder, S., & Væver, M. (2005). Vitalitetsaffekt: et kernebegreb hos Stern. Nordisk Psykologi, s.
209 - 228.
Levitin, D. (2007). This is your brain on music. The science of a human obsession. New York: Blume.
Mezirow, J., & Tayler, E. T. (2013). Transformative learning in Practice: Insights from Community, Workplace and Hifher Educatio. I K. Illeris, Transformativ læring & identitet (s. 23-26). San Francisco: Jossey-Bass.
Mouritsen, F. (1996). Legekultur. Center for kulturstudier, medier og formidling, Syddansk Universitet.
Nielsen, F. (april 1999). Den musikpædagogiske forsknings teritorium: Hovedbegreber og distinktioner i genstandsfeltet. Skolefag, læring og dannelse, Arbejdspapirer 14. Danmarks Kærerhøjskole.
Nielsen, F. V. (1995 ). Fænomenologi i relation til musikpædagogisk forskning. I H. Jørgensen, & I. m.
Hanken(Red.), Nordisk musikkpedagogisk forskning. NMHs skriftserie 1995, nr. 2. Oslo: Norges musikhøgskole, s. 68-97.
Nielsen, F. V. (1998). Almen musikdidaktik. Akademisk Forlag.
Nielsen, F. V. (2004). Fagdidaktikkens kernefaglighed. I K. Schnack (Red.), Didaktik på kryds og tværs (s. 25 - 46). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Nielsen, F. V. (2007). Musik og bevidsthed: Et fænomenologisk perspektiv. Psyke & Logos. Tema: Musik og psykologi, Nr. 1, årgang 28, s. 61-85.
Nielsen, F. V. (2007a). Fagdidaktikkens kernefaglighed. I k. Schnack, Didaktik på kryds og tværs (s. 25-46).
København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Nielsen, F. V. (2007b). Musik og bevidsthed: Et fænomenologisk perspektiv. Psyke & Logos. Tema: Musik og psykologi, Nr. 1, årgang 28, s. 61-85.
Oettingen, A. (2005). Det pædagogiske paradoks - Et grundstudie i almen pædagogik. Aarhus: Klim.
Oettingen, A. v. (2007). Pædagogiske handlingsteorier i differencen mellem teori og praksis. I O. &. (red.), Mellem teori og praksis. Syddansk Universitetsforlag.
Hvorfor musik i dagtilbuddet? Speciale, Gitte Kampp, IUP, sommer 2015 Side 107
Palludan, C. (2007(2005)). Børnehaven gør en forskel. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
Pedersen, O. (2011). Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag.
Piaget, j. (1952 [1936]). The origin of Intelligence in Children. New York: International Universities Press.
Plum, M. (2011). Dokumenteret faglighed. Analyser af hvordan "Pædagogisk faglighed" produceres gennem læreplanernes dokumentationsteknologi. ph.d.-afhandling. København: Københavns Universitet.
Rasmussen, j. (2011). Sociologisk subjektteori og socialkonstruktivisme. I B. Karpatschof, & B. Katzenelson, Klassisk og moderne psykologisk teori (2. udg., s. 393 - 411). Københanv: Hans Reitzels forlag.
rn, D. D. (2006). Et fantastisk, nuværende øjeblik - et interview med Daniel Stern. I r. Kristensen (Red.), Fantastiske forbindelser - relationer i undervisning og læringssamvær (s. 2 - 11). Frederikshavn:
Dafolo.
Ronnefeld, M. (1990). Det førfaglige i æstetisk dannelse. København: Danmarks Lærerhøjskole.
Ronnefeld, M. (1997). Kroppen og musikken i dansk børnehavetradition. I H. Vejleskov (red.), Den danske børnehave. Studier om myter, meninger og muligheder. Vejle: Kroghs Forlag A/S.
Ruud, E. (1996). Musikk og verdier. Musikkpedagogiske essays. Oslo: Universitetsforlaget.
Ruud, E. (Årh. 24, nr. 69 2003). Musikalsk identitet. Grus, s. 6 -23, 138.
Ruud, E. (2013). Musikk og identitet 2. udgave. . Oslo: Universitetsforlaget (1. udgave 1997).
Rønholt, H., Holgersen, S.-E., Fink-Jensen, K., & Nielsen, A. M. (2003). Video i pædagogisk forksning - krop og udtryk i bevægelse. Gjern: Forlaget Hovedlang.
Schnack, K. (2004). Dannelsens indhold som didaktikkens emne. I K. Schnack, Didaktik på kryds og trværs (s.
9-24). København: Danmarks pædagogiske universitets Forlag.
Schultz Jørgensen, P. (1989). Om kvalitative anlyser - og deres gyldighed. I Nordisk Psykologi, s. København:
Hans Reitzels Forlag.
Small, C. (1998). Musicking. The Meanings of performing and Listening. London: Wesleyan University Press.
Spinelli, E. (2005a). The Phenomenological method. The interpreted world: An introduction to phenomenological psychology, s. 19 - 34 London: Saga publications.
Spinelli, E. (2005b). Phenomenological research. The interpreted world: An introduction to phenomenological psychology, s. 128 - 142 London: Saga publications.
Stensæth, K., & Bonde, L. (2011). Musikk, helse, identitet. Oslo: Norges Musikhøgskole.
Stern, D. (1997). Moderskabskonstellationen. København: Hans Reitzels Forlag.
Stern, D. (1998). De første seks måneder. København: Hans Reitzels Forlag.
Hvorfor musik i dagtilbuddet? Speciale, Gitte Kampp, IUP, sommer 2015 Side 108
Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels Forlag 3. udg.
Stern, D. (2003). Et spædbarns dagbog. København: Hans Reitzels Forlag.
Stern, D. (2004). Det nuværende øjeblik I psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzels Forlag.
Stern, D. (2004b). Det nuværende øjeblik I psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzels Forlag.
Stern, D. (2010). Vitalitetsformer. Dynamiske oplevelser i psykologi, kunst, psykoterapi og udvikling.
København: Hans Reitzels Forlag.
Stern, D. N. (1977). The First Relationship: Infant and Mother. Cambridge: Havard University Press.
Stern, D. N. (2004a). The Present Moment in Psychotherapy and Everyday Life. Lennart Sane Agency A B.
Stern, D. N. (2004b). Det nuværende øjeblik I psykoterapi og hverdagsliv. København: Hans Reitzels Forlag.
Stern, D. N. (2006). Et fantastisk nuværende øjeblik - et interview med Daniel Stern. I R. Kristensen (Red.), Fantastiske frobindelser - relationer i undervisning og læringssamvær (s. 2 - 11). Frederikshavns:
Dafolo.
Stetsenko, A. (1999). Social interaction, cultural tools and the zone of proximal development: In search of a synthesis. I M. Chaiklin, M. Hedegaard, & U. Juul Jensen, Activity theory and social practice:
Cultural-Historical approaches. Aarhus: Aarhus University Press.
Sundberg, O. K. (2006). Musiske perspektiver i Platons dialog Loven. I Ø. Varkøy, Hvorfor musikk? - en musikpedagogisk idéhistorie (2. udgave udg., s. 23). Polen: Gyldendal Norsk Forlag.
Svend, B. (2011). Socialkonstruktionisme og diskurspsykologi. I B. Karpatschof, & B. Katzenelson (Red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (2. udg., s. 412 - 431). København: Hans Reitzels Forlag.
Tanggaard, L., & Brinkmann, S. (2010). 1. Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I L. Tanggaard, & S.
Brinkmann, Kvalitative metoder. En grundbog (s. 29 - 54). København: Hans Reitzels Forlag.
Tanggaard, L., Birk, R., & Ernø, S. (2012). Daginstitutioners betydning for udvikling af børns kreativitet - et forskningsreview. Aalborg: Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
Tønnesvang, J. (2002). Selvet i pædagogikken - Selvpsykologiens bidrag til en moderne dannelsespædagogik. Århus: Forlaget Klim.
Tønnesvang, J. (2006). Individets tilstedeværelse i relationer - i et selvpædagogisk perspektiv. I R.
Kristensen(red.), Fantastiske forbindelse - relationer u i undervisning og læringssamvær (s. 25 - 34).
Frederikshavn: Dafolo.
Varkøy, Ø. (2006). Hvorfor musikk? - en musikkpedagogisk idéhistorie (2. utgave udg.). Polen: Gyldendal Norsk Forlag.
Vejleskov, H. (Nr. 8 1997). Den danske børnehave. Studier om myter, meninger og muligheder. Skrifter fra Center for Småbørnsforskning nr. 8. Vejle: Krogs Forlag.
Hvorfor musik i dagtilbuddet? Speciale, Gitte Kampp, IUP, sommer 2015 Side 109
Vist, t. (2009). Musikkopplevelse som muligheter for følelseskunnskap ph.d. Oslo: Norges musikkhøgskole.
Vygotsky, L. (1974). Sprog og tænkning (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.
Watt Boolsen, M. (2006). Kvaslitative analyser. At finde årsager og sammenhænge. København: Hans Reitzels Forlag.
Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. København: Hans Reitzels Forlag.
Wigram, T. (2004). Improvisation: methods and techniques for music therapy clinicians, educators and students. London: Jessica Kingsley Publishers.
Zahavi, D. (2008(2003)). Fænomenologi. I F. Collin, & S. Køppe(red.), Humanistisk videnskabsteori (s. 121 - 138). København: DR Multimedie, 2. rev. udg.
Zahavi, D. (2010(2003)). Fænomenologi. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Hvorfor musik i dagtilbuddet? Speciale, Gitte Kampp, IUP, sommer 2015 Side 110