Driftsregnskab for 2004
Københavns Universitets økonomiske struktur bygger på to kategorier: ordinær virksomhed som reguleres på finans-lovens §19.22.01 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og ekstern virksomhed som via finansloven gi-ver unigi-versitetet ret til at oppebære indtægter og afholde udgifter i forbindelse med fondsbevillinger og salg af bl.a.
tjenesteydelser.
De to kategorier tilsammen gav i 2004 godt 4,0 mia. kr. i indtægter og knap 4,0 mia. kr. i udgifter og årets resultat blev et samlet overskud på 13,0 mio. kr. I det følgende gennemgås hovedtrækkene fra regnskabsresultatet for 2004.
Det samlede regnskabsresultat
Summen af bevillinger og driftsindtægter udgør den samle-de bevillingsramme for universitetets aktiviteter. Samlet går universitetet ud af finansår 2004 med et mindreforbrug på 13,0 mio. kr. Den ordinære virksomhed bidrager med 39,8 mio. kr., hvilket primært skyldes tekniske korrektio-ner til bogføringen i 2003 samt ekstraordinære indtægter vedrørende tidligere år.
Universitetets samlede regnskabsresultat for 2004 frem-går af tabel 1.
Den ordinære virksomhed
Ordinær virksomhed er placeret på underkonto 10 på fi-nansloven. Der er opført såvel indtægter som udgifter.
Tabel 2 neden for viser forbrug og resultat på ordinær virksomhed. Forbrugsmuligheden for fakulteterne er sum-men af den rammebevilling, der er udmeldt til fakulteterne i 2004, samt den opsparing fakulteterne har overført fra tidligere år. Nettoudgifterne er fakulteternes udgifter minus indtægter.
Tabel 1: Samlet regnskabsresultat for 2004 (§ 19.22.01)
Tabel 2: Forbrug og resultat på ordinær virksomhed i 2004 fordelt på hovedområder
Forbrugs- Nettoud- Resultat Primo Til videre-ramme 2004 gifter 2004 2004 20042 førelse 2005
Teologi 28,1 29,1 -1,0 2,6 1,6
Jura 102,8 112,8 -9,9 17,4 7,4
Samfundsvidenskab 201,7 179,0 22,7 26,0 48,7
Sundhedsvidenskab 587,0 605,7 -18,8 28,0 9,2
Humaniora 396,8 408,4 -11,7 33,6 21,9
Naturvidenskab 658,0 639,6 18,4 27,1 45,5
Fak. i alt 1.974,4 1.974,7 -0,3 134,7 134,4
Øvrige i alt1 1.000,8 960,7 40,1 -20,4 19,7
I alt 2.975,2 2.935,0 39,8 114,3 154,0
1) Øvrige i alt består blandt andet af bygninger, fællesad-ministrationen, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) og Biotech Research og Innovation Center (BRIC).
I 2004 er der indtægtsført 31,6 mio. kr. til bygningsområ-det vedr. 2003. Årsagen hertil er korrektioner til bogførin-gen i 2003.
2) Fakulteternes beholdning til videreførelse primo 2004 er forøget med 1,1 mio. kr., som følge af en primokorrekti-on fra VTU til Center for Sprogteknologi og Statens Natur-historiske Museum. Øvrige i alt primo 2004 er nedjusteret med 0,4 mio. kr., således at der er overensstemmelse med statsregnskabet.
Københavns Universitets resultat for den ordinære drift udgør 39,8 mio. kr., svarende til 1,2 procent af den samle-de omsætning i samle-den ordinære virksomhed. Akkumuleret set
videreføres der i alt 154,0 mio. kr. Sat i relation til univer-sitetets samlede ordinære virksomhed udgør henlæggelser-ne 4,8 procent.
Det interne regnskab for fakulteterne viser store variatio-ner. Som optakt til overgangen til omkostningsbaserede regnskaber 1.1.2005 og udarbejdelse af en åbningsbalance har KU i 2004 iværksat en større gennemgang af KU’s samlede projektportefølje.
Disse projektlukninger mv. har medført, at fakulteternes driftsresultat i den ordinære drift er forbedret med 49,5 mio. kr. i 2004. Den overvejende størstedel af samfundsvi-denskab og naturvisamfundsvi-denskabs driftsresultat for 2004 er såle-des et resultat af disse projektlukninger.
De øvrige fakulteter kommer ud af 2004 med driftsun-derskud af varierende størrelser. Der er mere eller mindre
Mio. kr. 2004
Indtægter i alt 4.004,8
Nettoudgiftsbevilling 2.745,4
Intægter-ekstern virksomhed 787,4
Øvrige driftsindtægter 472,0
Udgifter i alt 3.991,8
Lønudgifter 2.146,6
Driftsudgifter 1.845,2
Årests resultat 13,0
tale om bevidste merforbrug. Således skyldes sundhedsvi-denskabs merforbrug flytning til Kommunehospitalet, ge-nerationsskifte af VIP og TAP, indfasning af ny studieord-ning på medicin samt fremrykkelse af en række apparatur-anskaffelser, mens humanioras merforbrug primært skyldes forbrug af tidligere udmeldte forligsmidler og flerårsaftale-midler. Derudover havde humaniora dog et ikke-budgette-ret merforbrug, som følge af udbetaling af særlige ferieda-ge. Underskuddet på jura var delvist budgetteret som følge af et ønske om at udvide antallet af især videnskabelige medarbejdere samt engangsinvesteringer i nødvendige stu-dentersociale lokaler. Derudover oplevede fakultetet dog et ikke-budgetteret fald i STÅ-produktionen. Teologi’s mer-forbrug i 2004 skyldes færre STÅ-indtægter end oprinde-ligt budgetteret.
Samlet videreføres der på fakultetsniveau godt 134 mio.
kr. til 2005.
Øvrige i alt består blandt andet af bygninger, fællesad-ministrationen, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) og Biotech Research og Innovation Center (BRIC).
Størstedelen af driftsoverskuddet i 2004 skyldes en korrek-tion til bogføringen vedr. 2003, idet der i 2004 er indtægts-ført 31,6 mio. kr. til bygningsområdet (SEA). Dette er med til at opveje det akkumulerede underskud, der var genereret primo 2004 på området.
Ekstern virksomhed
Universitetet har ret til at oppebære indtægter og afholde udgifter på ekstern virksomhed. Det drejer sig om indtæg-ter i forbindelse med salg af varer og tjenesteydelser eller tilskud, gaver og lignende fra f.eks. private og statslige fonde, private og statslige samarbejdspartnere, EU, Dan-marks Grundforskningsfond m.m.
Tabel 3: Årets indtægter på ekstern virksomhed i perioden 2000-2004
Mio. kr. 2000 2001 2002 2003 2004
Indtægtsdækket virksomhed (IV) 39,3 13,8 16,6 14,6 18,6
Retsmedicinske ydelser 70,7 83,7 102,6 113,3 107,5
Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (IFV) 530,3 578,4 590,0 643,5 642,6
Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (ATA) 21,1 22,5 16,4 27,4 18,4
Indtægter på ekstern virksomhed i alt 661,4 698,4 725,6 798,9 787,1
Indtægtsdækket virksomhed (IV) og andre tilskudsfinansi-erede aktiviteter (ATA) spiller en begrænset rolle for uni-versitetets økonomi og svinger ikke meget i absolutte tal.
Det fremgår af tabel 3, at de retsmedicinske ydelser efter en årrække med vækst er faldet en smule fra 2003 til 2004.
Indtægtsføringen på de tilskudsfinansierede aktiviteter (IFV og ATA) sker i takt med, at der afholdes udgifter på de pågældende projekter. Som nævnt under ordinær
virk-somhed er der, som følge af projektlukninger i 2004, over-ført 49,5 mio. kr. fra den tilskudsfinansierede forsknings-virksomhed. I 2003 blev der ligeledes foretaget en teknisk korrektion af den tilskudsfinansierede forskningsvirksom-hed i størrelsesordnen 40 mio. kr. Når der ses bort fra disse tekniske korrektioner, har indtægterne i den tilskudsfinan-sierede forskningsvirksomhed ligget på et stabilt leje de se-neste tre år.
Tabel 4: Årets resultat på ekstern virksomhed 2000-2004
Mio. kr. 2000 2001 2002 2003 2004
IV 22,0 2,0 -0,4 0,1 -30,0
Retsmedicinske ydelser 7,9 4,8 8,4 6,6 2,7
IFV -3,0 25,1 -25,0 0,5 1,2
ATA -1,8 0,0 0,0 0,0 -0,7
Samlede resultat på ekstern virksomhed -1,9 31,9 -17,0 7,2 -26,8
Der er i 2004 foretaget regnskabsmæssige korrektioner vedrørende indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinan-sieret forskningsvirksomhed, hvilket i alt har medført et merforbrug i den indtægtsdækkede virksomhed på ca. 30,0 mio. kr. Overskuddet på retsmedicin på 2,7 mio. kr. i 2004 skal anvendes til at holde priserne i ro i de kommende år.
For tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og andre tilskudsgivende aktiviteter (IFV og ATA) burde resultatet
være i balance, idet indtægtsføringen af tilskud på disse konti sker i takt med, at der afholdes udgifter på de pågæl-dende projekter. Indbetalte tilskud placeres på en behold-ningskonto, som ikke indgår i opgørelsen af indtægterne i driftsregnskabet. Omfanget af disse beholdninger fordelt på bevillingsgivere fremgår af tabel 6. Det akkumulerede resultat for ekstern virksomhed er vist i tabel 5.
1) VTU har korrigeret primo 2004 med knap 1,3 mio. kr.
vedr. videreførelsesbeløb for Center for Sprogteknologi.
Det akkumulerede overskud på IV er faldet med 30 mio. kr. svarende til den regnskabsmæssige korrektion, mens det akkumulerede overskud er svagt stigende på de retsmedicinske ydelser. Selv om retsmedicinske
under-søgelser er organiseret som en form for indtægtsdækket virksomhed, gælder det, at universitetet ikke må tjene penge på ydelserne, men alene kan få dækket de omkost-ninger, der er forbundet med ydelserne. Det betyder reelt, at tidligere års overskud skal udlignes ved underskud de følgende år.
Det fremgår af tabel 6, at der er sket en nettotilgang af eks-terne midler på 32,3 mio. kr. Dette skal sættes i forhold til en omsætning på 642,6 mio. kr., og beholdningerne udgør således 37,5% af omsætningen. De statslige forskningsråds andel er stigende og har været stigende i en årrække, mens midler fra øvrige statslige bevillingsgivere er faldet fra 2003 til 2004. Beholdningerne fra internationale givere er for andet år i træk faldende og har nået det laveste niveau inden for de seneste 5 år. Modsat er de private midler igen i stigning efter et dyk i 2003. Generelt er beholdningerne stabile om end forholdet mellem de eksterne finansierings-kilder varierer en del fra år til år.
Sammenfatning
Universitetets driftsregnskab for 2004 er udtryk for univer-sitetets bevidste økonomiske styring. For fjerde år i træk er der tale om et mindreforbrug, der dels skyldes udsatte akti-viteter med dertil hørende udgifter, dels et bevidst forsøg på at skaffe universitetet den reserve, der gør det muligt at modstå udsving i indtægter/udgifter. Projektlukningerne med dertilhørende forbedret driftsresultat er ligeledes et re-sultat af den økonomiske styring. Der er dog store variatio-ner i driftsresultatet internt på universitetets fakulteter.
Den eksterne finansiering er, når der ses bort fra
tekni-ske korrektioner, på niveau med de foregående år om end med variationer inden for de enkelte bevillingsgivere (statslige forskningsråd, EU mfl.). I en tid med øget fokus på eksterne bevillinger og den stadig stigende betydning for universitetets økonomi, er det et område, der i den kommende tid kræver stadig øget bevågenhed, hvorfor ud-viklingen nøje følges.
KU 2005
I forbindelse med overgang til selveje og indførelse af om-kostningsbaserede regnskaber, er der i det forløbne år gen-nemført et målbevidst arbejde på en gennemgribende ud-vikling af økonomistyringen.
Således har Økonomireformprojektet KU2005 præget den administrative udvikling på universitetet i 2004. Øko-nomireformprojektet, der har til formål at udvikle en ensar-tet og sammenhængende økonomistyring på hele universi-tetet, decentraliserer økonomisystemet til institutniveauet og sætter budgetlægningen og budgetopfølgningen i et fast system, der giver alle administrative niveauer, dels nye budgetteringsredskaber dels et samlet overblik over økono-mien gennem tidstro og relevant ledelsesinformation. Såle-des er universitetet sikret mulighed for, også under de nye forhold, at føre den ønskede økonomistyring.
Tabel 5: Det akkumulerede resultat på ekstern virksomhed 2000-2004
Mio. kr. 2000 2001 2002 2003 2004
IV 45,2 47,2 46,9 48,31 18,3
Retsmedicinske ydelser 13,9 18,8 27,2 33,8 36,5
Akkumuleret resultat i alt på
ekstern virksomhed 59,1 66,0 74,1 82,1 54,8
Tabel 6: Beholdninger på tilskudsfinansierede aktiviteter (IFV og ATA)
Mio. kr. 2000 2001 2002 2003 2004
Statslige forskningsråd 30,1 30,0 28,8 42,7 71,1
Øvrige statslige bevillingsgivere 34,6 53,9 27,7 50,9 30,4
Internationale givere – herunder EU 23,1 9,1 17,1 14,3 7,9
Private bevillingshavere 75,8 107,5 154,8 100,8 131,5
I alt 163,5 200,5 228,3 208,7 241,0
